Evolution. Indledning
|
|
- Ole Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige begreber. Som det er beskrevet i fagets formål stk. 1. 1, skal eleverne gennem egne erfaringer og oplevelser opnå indsigt i vigtige fænomener og tankegange. Noget eleverne opnår ved selv at arbejde med den konkrete omverden ikke gennem fortællinger om andres oplevelser 2. Samtidig skal eleverne iht. Faget formål stk. 2 udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evner til at samarbejde. Med andre ord skal undervisningen vedligeholde og fremme elevernes glæde og lyst til at arbejde med natur og teknik. 3 Selv om evolution hele tiden finder sted, er den ikke umiddelbar håndgribelig. Man kan med andre ord ikke plukke den eller dissekere den. Man kan imidlertid godt se resultaterne af den, erkende dens præmisser og lave et undervisningsforløb, der giver oplevelser med evolutionens nøglebegreber og indsigt i sammenhænge. Dette er hensigten med udviklingen af nærværende undervisningsforløb: Spørgsmål: Hvorledes kan et undervisningsforløb om evolution tilrettelægges og gennemføres, så eleverne efterfølgende mestrer centraler begreber og kan sætte ord på forhold omkring art, tilpasning, levested, konkurrence, naturlig udvælgelse, variation og mutation for på den måde at kunne danne sig et sammensat billede af de komplekse forhold, der fører til livets udvikling? Målgruppe: Elever på 6. årgang i faget natur/teknik Undervisningsforløbets tilrettelæggelse. Forløbet tilrettelægges ved at anvendelse af P-CKema: Se nedenstående: 1 Fælles Mål 2009, faghæfte 13, undervisningsministeriet. 2 Carl Jørgen Veje, Natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan, side 20. Alinea Carl Jørgen Veje, Natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan, side 21. Alinea 2001.
2 Indholdsrepræsentationer (CoRes) Faglige pointer Dannelse Fælles Mål En art kan defineres ved, at en han og en hun kan parre sig og få unger, der også kan få unger Mutationer i kønsceller kan ved kønnet formering gøre, at nye tilfældigt opståede egenskaber kan nedarves til næste generation. De ændrede egenskaber kan forøge afkommets overlevelsesschancer, ingen væsentlig betydning have eller ligefrem forringe afkommets evne til at overleve. Selektion er en slags udvælgelse hvor dem der klarer sig bedst i konkurrencen, er dem der har bedst mulighed for at overleve og videreføre arvemassen gennem næste generation.. Man kan sige, at de er bedst tilpasset til at leve der, hvor de nu engang lever. Variation betyder, at selv om alle dyrene indenfor en art ser ens ud, så er der alligevel små forskelle. Når disse forskelle mødes ved parring, kan der opstå nye små forskelle. Nogle er gode for afkommets overlevelsesevne andre er dårligere og gør, at ungerne klarer sig mindre godt. Naturlig variation gør altså, at der kan ske små ændringer inden for en art fra generation til generation. Og efter mange generationer kan de små ændringer sammenlagt være blevet til store ændringer. At Darwins udviklingslære (teori) indebærer, at mennesket ikke kan opfattes som noget, der står uden for eller over resten af naturen. Vi er et resultat af en lang udvikling fra encellede organismer en udvikling som forskellige religioner har svært ved at acceptere. Naturvidenskabelige landvindinger og teorier er i konflikt med et selvcentreret perspektiv, hvor mennesket er hævet over alt andet liv. 4 At eleverne erkender, at eksemplariske begreber også kan være gældende for menneskers interaktion og dermed vores kulturer. Modeller fra dyrenes verden kan have paralleller i menneskernes samspil eller måske være i direkte overensstemmelse med dette. Trinmål efter 6. klassetrin: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur 4 Svein Sjøberg, Naturfag som almendannelse. En kritisk fagdidaktik, side 49, Klim 2008.
3 Læringsmål Eleverne skal kunne redegøre for begrebet art og komme med præcise eksempler på arter fra både dyre- og planteriget. Eleverne skal herunder kunne sætte navn på sterilt afkom fremkommet gennem krydsning af nært beslægtede arter. begrebet mutation som tilfældige ændringer i arveanlæggene. De skal kunne eksemplificere forskellige mutationers mulige indvirkning på fisks afkom og specifikt for mutationernes teoretiske betydning for de fisk, der lever i de frie vandmasser. med et eksempel, hvordan en lang række mutationer kan medvirke til artsdannelse. Eleverne skal med fokus på kropsbygning kende til forskellige former for tilpasning, og kunne beskrive fordele ved disse set i relation til levested og fødevalg. Eleverne skal kunne sætte begreberne selektion og konkurrence i relation til tilpasning til et bestemt levested. forskellen på at gøre sig uset ved hhv. at gemme sig og camouflere sig. Eleverne skal kunne eksemplificere begrebet naturlig variation og kunne beskrive hvilken fordel naturlig variation kan have for livets udvikling., gerne med et eksempel, hvordan naturlig variation medvirker til artsdannelse. Faglige loft Kønnet formering på celleniveau En beskrivelse af arveanlæg på celleniveau, herunder opbygning af DNA Intraspecifik versus interspecifik konkurrence, handicapteorien og Lamarcks teorier. Kulturelle normer adskiller mennesker fra dyr og kan være meget styrende for den retning, naturlig variation tager. Elevbegrundelse Det er vigtigt at forstå hvad ordet art dækker over. Eller bliver det svært at forstå, hvad der skal til, før nye arter opstår. I skal i den sammenhæng vide, at det er en misforståelse, at nye arter normalt fremkommer ved krydsning af eksisterende arter. For at forstå teorien omkring evolution må I acceptere, at der ikke er ikke noget ophøjet mål med evolutionen. Tilfældigheder styrer livets udvikling og her er tilfældige mutationer i organismers arvemasse vigtige. Uden mutationer sker livets tilpasning til det omgivende miljø kun langsomt. Mutationer kan speede tilpasningen op. I skal vide, at begrebet tilpasning er et nøglebegreb i udviklingslæren. Eller præciseret som Darwin sagde det: Survival is ultimately dependent on the ability to change and evolve. Med andre ord skal I forstå betydningen af disse ord: Tilpas dig eller dø! Miljøet er ikke en konstant størrelse det forandrer sig og for at overleve må man forandre sig med det! I skal vide, at selv om individer indenfor en bestemt art ligner hinanden meget, er der små variationer i deres arvemasse også selv om de ikke altid er så synlige, som dem vi fx ser hos mennesker fra forskellige folkeslag. Gennem kønnet formering skabes nye kombinationer og hermed stiger muligheden for at ende op med en kombination, der er særlig godt tilpasset til det ydre miljø, der jo heller ikke er en konstant størrelse.
4 Elevforudsætninger Elverne kender mange arter fra den nære og fjerne omverden. Mange har tillige erfaringer med kæledyr. Ved at tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer bygges videre på deres egne forudsætninger som bro til videre læring. Eleverne har muligvis aldrig forholdt sig til årsagerne til livets udvikling og nye arters opståen. Der kan opstå eksistentielle spørgsmål, som læreren ikke kan svare klart på. Mutanter kendes måske af eleverne fra skrækfilm.. I virkeligheden er vi næsten alle mutanter, da sandsynligheden for en perfekt genetisk kopiering af arveanlæg er meget lille. Det kan være svært for eleverne at forstå begrebet mutation, når de ikke kender til arveanlægs opbygning. Målet er blot at eleverne anerkender, at der er nogle genetiske koder for, hvordan vi hver især ser ud. Der er små forskelle indenfor en bestemt art og store forskelle i koderne mellem forskellige arter Eleverne kender mange forskellige dyr med mange vidt forskellige tilpasninger. Ved at tage udgangspunkt i elevernes for-forståelse kan det benyttes til at fremme forståelsen for dyrenes levesteder de er med andre ord dér, fordi de er gode til at være netop dér. De har tilpasset sig. Elevernes kendskab til fiskearter er begrænset. Til gengæld kender de til eksempler på fisk med meget forskellige levesteder de har måske blot ikke tænkt på sammenhængen mellem kropsform og farve i relation til fiskenes levesteder. Her kan ahaoplevelsen ved selv deduktivt (ansporet af læreren) at relatere ovenstående være en motiverende faktor. Eleverne har ved selvsyn konstateret at mennesker er meget forskellige af udseende. Den erkendelse kan benyttes til at anskueliggøre begrebet naturlig variation. Selv om vi alle tilhører arten mennesker, kan vi se meget forskellige ud og nye forskelligheder bliver særligt synlige hos børn, der har forældre fra forskellige folkeslag. Eleverne kan foretage en utilsigtet personificering af dyrs egenskaber som følge af mødet med en abstrakt tankegang. Derfor skal de faglige begreber eksemplificeres, så det umiddelbart abstrakte bliver mere konkret. Rammefaktorer Undervisningshandlinger og undervisningsaktiviteter Der skal anskaffes 3 fisk med forskellige levesteder. Kan egnede arter ikke findes hos en fiskehandler, må man af sted til kysten med en rejehov og skaffe fx tangnål og hundestejle. Det bliver i så fald årstidsafhængigt. Et akvarium vil kunne øge muligheden for at opleve fiskene i deres (næsten) naturlige omgivelser. Ingen særlige krav til lokaler, forløbet kan finde sted i et alm. klasselokale og darwinaden på skolens boldbane. Der fokuseres på, at eleverne efterfølgende mestrer evolutionsrelaterede begreber, nærmere bestemt ved: Artsbegrebet, naturlig variation, mutationer, levesteder, selektion gennem naturlig udvælgelse og konkurrence. Begrebet tilpasning klarlægges gennem eksemplificering ved elevaktiviteter og benyttes som tilbagevendende referenceramme. Ved klarlæggelse af artsbegrebet tages udgangspunkt i elevernes kendskab til danske og udenlandske dyrearter. Der tages udgangspunkt i fisk og i særdeleshed fisk med levested i de frie vandmasser. Undervisningsforløbets tilrettelæggelse således, at der skiftes mellem korte oplæg fra læreren og elevaktiviteter. Forløbet baseres på en introduktion til emnet efterfulgt af fire centrale aktiviteter: 1. Introduktion med præsentation af forløbets indhold og af hvilke mål, eleverne forventes at mestre efterfølgende, herunder hvorledes dette vil blive evalueret. Begreberne skrives op på en planche uden forklaringer. Disse kommer til undervejs i forløbet. Eleverne udfylder et fortrykt (for-forståelses) -ark med begreberne, hvor de beskriver, hvad de tror, begreberne dækker over.
5 2. Gruppeøvelse omkring begreberne art og tilpasning. Eleverne arbejder i en struktur fra Cooperative Learning, hvor de mundtligt beskriver selvvalgte arter og hvad disse er gode til (underforstået hvilke tilpasninger de har, og hvor de så er gode til at leve). I plenum fastlægges begrebet tilpasning og en poster med forklaringen hænges op. Til slut lærerstyret oplæg, hvor artsbegrebet præciseres herunder begrebet arveanlæg. Igen hænges poster op. 3. Tegneøvelse hvor mange af evolutionens nøglebegreber bliver håndgribelige. Til start hjælper eleverne læreren med at fastlægge de 4 væsentligste levesteder i en umådelig stor sø: Ved bunden, i midten (de frie vandmasser), ved overfladen og ved kanten mellem planterne. Der tales om tilpasninger såsom svømning, camouflage, syn m.m. Læreren tegner en fisk i midten og eleverne fortæller, hvad den må være god til, når den lever der. Dernæst tegneøvelsen: Eleverne bliver bedt om hver især at tegne en tro kopi af lærerens fisk. Deres tegninger skal forestille at være næste generation. Alle tegninger lægges i en udstilling midt på gulvet og ved at gennemgå tegningerne kan begreberne naturlig variation findes (den tegning, der ligner bedst men alligevel ikke helt), samt mutation (er der gode/dårlige forandringer, der pludselig er opstået). Tegneøvelsen gentages ved at en bestemt elevtegning udvælges og igen kopieres af eleverne som næste generation. Begreberne konkurrence og selektion diskuteres og anskueliggøres ud fra tegningerne (hvem klarer sig bedst i fx svømning og manøvredygtighed set ud fra kropsform og finner, og hvem bukker under og bortselekteres). Afslutningsvis løftes diskussionen og begrebet artsdannelse medinddrages. 4. Undersøgelse af 3 udleverede fiskearter: Ulk, sild og hundestejle. Efter intro fra læreren arbejder eleverne i grupper med at beskrive fiskenes forskelligartede ydre kendetegn og i samarbejde ræssonere sig frem til mulige tilpasninger og erkendelse af sammenhænge. 5. Darwinade hvor eleverne erfarer vigtigheden af Darwins legendariske sætning: Survival is ultimately dependent on the ability to change and evolve. Eleverne arbejder i grupper med forskellige udfordringer, der anskueliggør vigtigheden af forskellige tilpasninger til forskellige levesteder. Der er tale om en slags o-løb, hvor hver station beskriver en opgave, eleverne kan løse med en bestem tilpasning: At kunne nå op til noget, at være hurtig m.m. Samarbejdsøvelse med tilpasning som nøglebegreb. Evaluering Formativ evaluering løbende og efter hvert undervisningselement er afsluttet. Det er tale om en opsamling på status - eleverne sætter ord på, hvad de har lært i forhold til de mål, de blev præsenteret for ved det samlede undervisningsforløbs indledning. Der lægges fokus på elvernes kendskab til begreber og deres evne til at eksemplificere begreberne. Summativ evaluering sker ved tre aktiviteter: - dels ved at eleverne to og to på et fortrykt skema nedskriver et af undervisningsforløbets elementer: Hvad gjorde vi, hvad lærte vi! Skemaerne hænges op under de plancher med begrebernes betydning, der blev produceret undervejs i forløbet. - dels ved at eleverne får deres oprindelige for-forståelsesark udleveret og igen individuelt forsøger at beskrive begrebernes betydning. Arkene indsamles og benyttes til lærerens egen evaluering. - dels ved at ovennævnte makkerpar producerer en tegneserie, der illustrerer et og gerne flere af de nøglebegreber, der blev arbejdet med i undervisningsforløbet.
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs merefra elev til lærer - praksisnære metoder og praksisnær undervisning i naturfag
fra elev til lærer - praksisnære metoder og praksisnær undervisning i naturfag Jørgen Haagen Petersen lektor, læreruddannelsen, UCSJ rene b christiansen lektor, forskning og innovation, UCSJ fra traditionel
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereProblemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?
Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereÅrsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereNATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereBIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI
BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs merePræsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution.
Evolution Niveau: 9. klasse Varighed: 7. lektioner Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution. Molekylærbiologen Sydney Brenner
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mereEt overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.
Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Læs mereÅrsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereUVMs Læseplan for faget Natur og Teknik
UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag 5. 6. klasse 1 FAG: Udfordringen/Drama KLASSE: 5. og 6. Klasse ÅR: 14/15 Lærer: MK 6. klasse har drama før jul og 5. klasse har drama efter jul. Begge klasser
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereMenneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen
Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereÅrsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016
Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereLæreplan for faget biologi
Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereNaturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereDyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs merewww.aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Biologi 12/13 Materialer: BIOS, Grundbog C Undervisningen er tilrettelagt
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereCellemembrantransportprocesser
1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereNatur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer
Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige
Læs mereÅrsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari
Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari Eleverne arbejder med 6 hovedemner: 1) Vand skifter form 2) Sanserne 3) Nedbør 4) Din krop 5) Træer og skov 6) Lad det spire og gro Uger Læringsmål
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Læs mereFRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI
FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget BIOLOGI Indholdsfortegnelse: Biologi 1. Generelt for faget biologi..... 3 2. Formål for faget biologi...... 4 3. Slutmål.. De levende
Læs mereTilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse
Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt
Læs mereSKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereOm tilpasning hos fisk
Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Læs mereMicki Sonne Kaa Sunesen
Micki Sonne Kaa Sunesen Dialog med medieret læring sætningsfuldendelse Et redskab til struktureret dialog Introduktion til redskabet Dialog med medieret læring sætningsfuldendelse er et redskab til at
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereForslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereGenerne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner
Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,
Læs mereDen hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Læs mere