Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side. Du kan læse om følgende: Økologiske kredsløb på gården Kunstgødning og sprøjtegifte må ikke bruges Principper i økologisk landbrug Kløveren skaffer kvælstof Sædskifte Bekæmpelse af ukrudt på den økologiske gård Bekæmpelse af ukrudt på den konventionelle gård Husdyr på den økologiske gård I Danmark skal økologiske landbrug følge en særlig lov. Landbrug og virksomheder, der har økologiske fødevarer, har bedt staten om at kontrollere, at de alle overholder loven. Det er vigtigt, for at forbrugerne kan være sikre på, hvad der er økologisk mad. Du kan se mere om regler for økologisk produktion på Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk Økologiske kredsløb på gården De økologiske kredsløb af gødningsstoffer og vand er vigtige dele af det økologiske landbrug. 1 Det skyldes, at økologisk landbrug forsøger at efterligne naturen. Det kan også gøre dyrene mere sunde, så de trives bedre, og der ikke skal bruges ret mange penge på dyrlægen. Man prøver at gøre planterne så stærke, at de selv kan klare sig mod sygdomme og skadedyr. I det økologiske landbrug er det derfor vigtigt, at der hverken er for lidt eller for meget af gødningsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium. Det giver de sundeste planter, der bedst kan modstå angreb. I det hele taget tænker den økologiske landmand på, hvordan der kan blive balance på gården mellem de stoffer, som planterne skal bruge på marken, og de stoffer som kommer ud på marken som gødning. Hvis der for eksempel mangler gødning med kvælstof i jorden, vokser planterne ikke så meget, og de bliver ikke så gode til at forsvare sig overfor sygdomme. Hvis der er for meget kvælstof i jorden, vokser planterne for kraftigt, og så bliver de også mere følsomme for sygdomme og skadedyr. Derfor søger landmanden at finde den rette balance for gødningen i forhold til planternes trivsel. Den samme måde at tænke på gælder for husdyr på den økologiske gård. Der er en række gødningsstoffer, der skal være til stede samtidig, for at en plante kan vokse bedst muligt. Det stof, der er for lidt af, begrænser udnyttelsen af alle de andre. Dyr skal også have nogle bestemte stoffer for at kunne trives bedst muligt. Tænk blot på, hvor meget vitaminer kan betyde for os mennesker. Både planter og dyr skal også have vand for at kunne leve. Mangel på godt vand hæmmer både dyr og planters vækst. I 2006 blev der anvendt 3.212.000 kilo sprøjtegifte på de danske marker hos de konventionelle landbrug Modul 4 Side 1

Det økologiske landbrug må ikke skaffe sig kunstigt fremstillede gødningsstoffer. Derfor må den økologiske landmand sørge ekstra godt for, at de gødningsstoffer, der allerede er i jorden, kommer til at indgå i et godt kredsløb. Det er for eksempel vigtigt, at der ikke spildes gødningsstoffer ved at de udvaskes til grundvandet. På en økologisk gård med dyr giver marken foder til dyrene, og dyrene giver både gødning til markerne og fødevarer til salg. Det kræver meget planlægning af den økologiske landmand. Fordelen er, at gården nærmest bliver et økosystem i sig selv. Kunstgødning og sprøjtegifte må ikke bruges På mange ikke-økologiske gårde er det almindeligt, at en stor del af markens afgrøder sælges, fordi de ikke bruges som foder på gården. Foder til grise eller køer importeres i stedet fra USA og Argentina. Gødningen fra grise og køer spredes på markene ligesom på den økologiske gård. Men for at få et ekstra stort udbytte af planterne tilfører den ikke-økologiske landmand ekstra næringsstoffer i form af kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Denne kunstgødning forkortes til NPK. De ikke-økologiske landmænd kaldes også for konventionelle landmænd. I år 2006 indkøbte de konventionelle landbrug i alt 257.000.000 kilo kvælstof, fosfor og kalium til markerne i form af NPK gødning. 2 Kvælstof i kunstgødningen laves på fabrikker, der indvinder luftens kvælstof under stort forbrug af energi fra olie og andet brændstof. Fosfor udvindes ved minedrift i fx Afrika eller Kina og fragtes til fabrikker, der laver kunstgødning. Når planterne optager ekstra mange næringsstoffer, vokser de på en måde, der gør dem mere modtagelige overfor sygdomme og skadedyr. Derfor får den konventionelle landmand et større behov for at sprøjte med kemiske sprøjtegifte end den økologiske landmand. Den økologiske landmand vil stræbe efter en sund balance for planter og dyr. Desuden vil den økologiske landmand være tvunget til at leve med, at nogle sygdomme og skadedyr gør udbyttet mindre. I 2006 blev der anvendt 3.212.000 kilo sprøjtegifte på de danske marker hos de konventionelle landbrug 3. Det konventionelle landbrug har økonomiske fordele ved at give ekstra kunstgødning og sprøjte med gift bagefter, fordi planterne derved giver et højere udbytte. Det ligger 10-50% procent over den økologiske landmands udbytte. Men der er ulemper ved sprøjtningen for mennesker, natur og miljø på grund af forurening. Sprøjtegiftene bliver ikke der, hvor de sprøjtes ud i første omgang. De nedbrydes ganske vist, Modul 4 Side 2

Sædskifte betyder, at man på den samme mark skifter fra år til år med at dyrke forskellige afgrøder. nogle meget hurtigt, andre ret langsomt. Men også nogle af de stoffer, de nedbrydes til, er ikke gode i naturen. Giftene kan føres med vand og plantedele rundt i naturens kredsløb. Derfor finder forskerne rester af sprøjtegifte i vilde dyr, i grundvand og i overfladevand, i mad og i mennesker. Sprøjtegiftene virker ind på den balance, der ellers findes i naturen og dens økosystemer. I Danmark er 5,6 % af landbrugsarealet økologisk. Det udgør 150.815 hektar. Der er i Danmark 2607 økologiske gårde i forhold til 43.897 konventionelle gårde. Se mere statistik om økologisk landbrug på www.pdir.dk Principper for økologisk landbrug Man kan undre sig over, hvordan den økologiske landmand får gødningsstoffer nok til at dyrke planterne, når der ikke må købes kunstgødning til gården. Desuden går der gødningsstoffer fra gården, når kød, mælk, æg, korn og andet sælges væk fra gården. Svaret på det spørgsmål er selve ideen i økologisk landbrug og de principper, som gælder for den økologiske produktion. Kløveren skaffer kvælstof Den økologiske landmand udnytter kløver og andre bælgplanter, der på naturlig vis kan skaffe kvælstof til jorden. På bælgplanters rødder lever der bakterier, der kan omdanne kvælstof på luftform (N 2 ) til nitrat, et gødningssalt (-NO 3 ), som planter kan optage. Disse knold-bakterier giver kvælstof videre til bælgplanten til gengæld for at få sukker-energi fra plantens fotosyntese til sit eget liv. Disse bakterier findes i så stor mængde i jorden, at en græsmark med kløver kan samle rigeligt med kvælstof til græsset det samme år. Næste år har jorden et lager af kvælstof, som er nok til den afgrøde af korn eller andet, der følger året efter. Modul 4 Side 3

Derfor er bælgplanter nødvendige for økologisk produktion 4. De bælgplanter, som den økologiske landmand især har glæde af, er forskellige sorter af kløver, lucerne og hestebønner. I nogle tilfælde vil landmanden dyrke lupiner et år på jorden for senere at pløje dem ned og udnytte kvælstofgødningen i jorden næste år. I øvrigt må landmanden købe staldgødning fra andre økologiske landbrug for at sikre sig nok gødningsstoffer, men kun i en begrænset mængde. Sædskifte Sædskifte betyder, at man på den samme mark skifter fra år til år med at dyrke forskellige afgrøder. (Sæd betyder såsæd = frø). Ved at skifte hvert år mellem planter, der samler kvælstof, og planter, der skal have kvælstof, kan det økologiske landbrug sikre balance i mængden af gødningsstoffer på gården. Sædskifte har været almindeligt i de sidste hundrede år, fordi bønderne tidligt opdagede en række fordele ved at skifte mellem afgrøderne. Sædskifte betyder også, at den økologiske mark ikke tiltrækker så store mængder af skadedyr til den enkelte afgrøde 5. Hvis en landmand for eksempel i stedet dyrker gulerødder på den samme mark flere år i træk, bliver der flere og flere sygdomme og flere og flere af de dyr, der lever af gulerødder. I stedet for at skulle sprøjte en alt for stor mængde af skadedyr væk med kemiske sprøjtegifte, lever den økologiske landmand med en lille mængde af disse insekter. Da marken næste år måske er en kornmark, bliver de enkelte arter af skadedyr normalt ikke til noget stort problem for landmanden. Bekæmpelse af ukrudt på den økologiske gård Ukrudt betyder planter, som man ikke ønsker der, hvor man dyrker jorden. Der kommer frø fra ukrudt til alle områder med bar jord, og fra år til år vil der også være frø fra ukrudt og deres rødder i jorden. Den økologiske landmand er derfor nødt til at bekæmpe uønskede planter, for at de ikke tager for meget lys, vand og gødningsstoffer fra de ønskede dyrkede planter. Da den økologiske landmand ikke må sprøjte med gift mod ukrudt, må der andre metoder til. På en mark er det for dyrt at fjerne ukrudt med håndkraft, sådan som man gjorde i gamle dage. Der er nu udviklet redskaber til at bekæmpe ukrudt, der kan spændes efter en traktor. De kan enten brænde ukrudtet væk eller rive det sammen. Desuden er det smart at tilrettelægge sædskiftet, så der ikke bliver megen plads til ukrudt. Det kan for eksempel være ved at korn, græs og kløver bliver sået på samme tid i marken om foråret. Når kornets aks bliver høstet i juli måned, står græs og kløver klar til at vokse nedenunder og holder jorden dækket uden ukrudt. Næste år til maj er der en fin kløver-græsmark, som køer kan græsse på. Bekæmpelse af ukrudt på den konventionelle gård I det konventionelle landbrug bruger man sprøjtegifte mod ukrudt, de såkaldte ukrudtsmidler eller herbicider. Markerne bliver normalt sprøjtet flere gange i løbet af sæsonen for helt at slippe for forskellige typer ukrudt. I de senere år har der været stor interesse for gensplejsede planter, der giver mulighed for en ny form for ukrudtsbekæmpelse. Det drejer sig om gensplejsede afgrøder, der kan tåle at blive sprøjtet med giften Round-up. Denne gift virker ved, at slå alle normale grønne planter ihjel. Derfor er den almindeligt anvendt herhjemme til at slå alle planter ihjel på en hel mark efter høst for at undgå problemer med uønskede planter året efter. Salget af Round-up var rekordstort i 2006 og rundede 1000 tons af det aktive stof Glyphosat. Det svarer til 32 % af det samlede pesticidsalg og 42 % af Modul 4 Side 4

salget af herbicider. Det var en stigning på 168 tons (eller næsten 20 %) i forhold til 2005. Imidlertid kan de nye gensplejsede planter tåle Round-up, og det betyder, at giften kun fjerner de planter i marken, der ikke er gensplejsede. I USA, hvor gensplejset soja og raps dyrkes i stor stil, er der begyndt at opstå problemer med denne metode. Nogle ukrudtsplanter er blevet modstandsdygtige overfor Round-Up, og de klarer sig rigtig godt i disse marker nu. Endvidere har spredning af de gensplejsede planters frø gjort, at økologiske landbrug ikke længere kan dyrke soja, fordi gensplejsede afgrøder ikke må indgå i økologisk landbrug og produktion af fødevare. Det skyldes, at økologerne mener, at de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser ved at anvende gensplejsede planter ikke er tilstrækkeligt belyst endnu. Flere fordringsforsøg, der har været udført med dyr, har givet anledning til stor bekymring for, om påvirkningen vil være den samme over for mennesker 6. Husdyr på den økologiske gård På en måde er det unaturligt at holde dyr og bestemme over dem. Men det er noget, mennesker har gjort i tusindvis af år: Folk har tæmmet vildt kvæg, vildsvin, geder, heste og fugle for at få mad og klæder. De økologiske landbrug forsøger at efterligne de forhold, som husdyrene ville leve under, hvis de levede frit i naturen. Dog bliver de beskyttet mod rovdyr og andre farer det er landmandens pligt. Den økologiske landmand ønsker, at husdyrene skal have et godt liv i menneskets tjeneste. Derfor er der regler for, at de økologiske køer, søer, høns, får og geder skal på græs mindst 150 dage om året. Resten af året skal alle dyr have adgang til løbegårde med plads til at bevæge sig på og frisk luft under åben himmel. I Danmark produceres 20 millioner svin hvert år de fleste fra konventionelle landbrug, der nærmest ligner fabrikker. Kun 70.000 slagtesvin stammer fra økologiske landbrug. Baggrunden for denne regel er, at det siden midten af 1980 erne er blevet det mest almindelige i dansk landbrug, at høns, grise og køer ikke kommer på græs eller har adgang til frisk luft under åben himmel. I Danmark produceres 20 millioner svin hvert år de fleste fra konventionelle landbrug, der nærmest ligner fabrikker. Kun 70.000 slagtesvin stammer fra økologiske landbrug. 7 De økologiske landmænd mener, at et helt liv under forhold med meget lidt plads strider imod dyrenes naturlige behov og er med til at gøre dem mindre sunde og at det skaber et unødvendigt forbrug af medicin. Det kan fx være penicillin, der modvirker infektioner. Fordi så mange dyr har fået penicillin mod sygdomme med bakterier, er nogle typer bakterier blevet modstandsdygtige over for medicinen. Derfor virker medicinen dårligere på de syge dyr. Der begynder nu at være tegn på, at denne resistens føres med svinekødet rundt i det økosystem, som mennesket er en del af. Det viser sig ved, at nogen former for penicillin ikke længere kan anvendes over for sygdomme, som det før virkede Modul 4 Side 5

på hos mennesker. Derfor mener de økologiske landmænd, at det er bedre at undgå sygdomme hos dyrene end at blive tvunget til at skulle bruge medicin for at helbrede syge dyr. Noter 1 Se mere om det i modul 3. 2 http://www.dansklandbrug.dk/publikationer/ DansklandbrugiTal/DL_i_tal_2007.htm 3 Bekæmpelsesmiddelstatistik, Miljøstyrelsen. 4 Se mere om bælgplanter og kvælstof på http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni03/nstof.html 5 Se mere om levesteder i modul 3. 6 Se mere om genmodificerede organismer på www.gmwatch.org 7 Se mere om forskelle på økologisk og konventionel produktion på www.okologi.dk/undervisning Modul 4 Side 6