FORSVARET TIL FORSVARETS MEDARBEJDERE 9. ÅRGANG / DECEMBER 2011

TIL FORSVARETS MEDARBEJDERE 9. ÅRGANG / DECEMBER 2011 04 FORSVARET Forsvarskommandoen Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K E-mail: fko@mil.dk Internet: Forsvaret.dk Telefon: 45 67 45 67 Telefax: 45 67 38 09

TIL FORSVARETS MEDARBEJDERE Forsvarskommandoen Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K E-mail: fko@mil.dk Internet: Forsvaret.dk Telefon: 45 67 45 67 Telefax: 45 67 38 09 ÅRET DER GIK 2011 Udgiver Det er med både vemod og glæde, at jeg indleder min sidste leder i medarbejderbladet som forsvarschef. Med vemod fordi jeg nu efter næsten 40 års tjeneste forlader dansk forsvar, og derfor må overlade ansvaret for forsvarets fremtid, og hvad denne vil bringe af udfordringer, sejre og glæder, til næste generation. Med glæde fordi jeg gennem de seneste to år har haft det privilegium at stå i spidsen for en af landets mest professionelle og pålidelige organisationer med medarbejdere, der hver eneste dag udfører deres arbejde med en omhu, respekt og engagement, som er enestående, uanset om den daglige tjeneste foregår til lands, til vands, i luften herhjemme eller i udlandet. Derfor har et af de primære formål med mine efterhånden mange besøg ved hjemlige tjenestesteder og hos udsendte medarbejdere altid været at udtrykke min respekt for og opbakning til den indsats forsvarets medarbejdere yder. For selvom det ofte er de internationale operationer, som tiltrækker sig opmærksomheden, er forsvaret netop summen af alle disse indsatser og afhængig af, at I som medarbejdere løfter i flok. Derfor vil jeg gerne her sende en tak til alle forsvarets medarbejdere. Det gælder både vores udsendte soldater, der dagligt befinder sig i frontlinjen og det gælder alle medarbejderne herhjemme, som dagligt er med til at sikre, at organisationen fungerer. Forsvaret fik også i det forgangne år mulighed for at vise, at vi med vores professionalisme, engagerede medarbejdere og effektive støttestruktur, kunne gennemføre krævende missioner af både længere og kortere varighed. 2011 blev nemlig et år, hvor forsvaret løste nationale og internationale opgaver med større vidde og engagement end nogen side før. For første gang havde vi således udsendte operative enheder fra alle tre værn i hver sin mission på samme tid. Desværre undgik vi heller ikke i 2011 at miste gode soldater, kolleger og kammerater. Deres kamp har ikke været forgæves. Æret være deres minde. Der har gennem de seneste år været stor årvågenhed omkring forsvarets økonomi, og her blev 2011 ingen undtagelse. Der blev således midt på året forelagt et bredt politisk krav om, at forsvaret over de næste år sparer næsten tre mia. kroner på det årlige budget. En sådan besparelse vil ikke kunne undgå at mærkes overalt i forsvarets organisation. Senest har forsvarsministeren meddelt, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe som skal se på en modernisering og mulige grundlæggende ændringer af den nuværende struktur af ledelsen i forsvaret. Det er en udmøntning af regeringsgrundlaget, hvori det er bestemt, at ledelsen i forsvaret skal moderniseres. Arbejdsgruppen skal opstille mulige modeller for en ændret struktur af ledelsen i forsvaret og vurdere disse modeller i forhold til fremtidens krav om koordineret og effektiv ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse. Det er min overbevisning, at vi ved de seneste to års stramme styring af forsvarets økonomi og opgaveløsning står godt rustet til fremtidens ændringer og krav. For er der noget, jeg tager med mig efter 40 år i forsvaret, så er det troen på forsvarets medarbejdere og den fælles forståelse for at kæmpe loyalt og effektivt sammen. Jeg ønsker alle medarbejdere samt jeres familie og pårørende en glædelig jul og et godt nytår. Knud Bartels General, Forsvarschef Forsvarskommandoen Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K E-mail: fko@mil.dk Internet: Forsvaret.dk Telefon: 45 67 45 67 Telefax: 45 67 38 09 Ansvarshavende redaktør Orlogskaptajn John Michael Nielsen Redaktør Karen Dahlin Skribenter Lars Bøgh Vinther Karen Dahlin Sune Wadskjær Nielsen Thomas Jerichow Anders V. Fridberg Sune Christiani Thomas Reimann Ronny Rasmussen Layout Bjarne Valdemar Jensen Forside New York Marathon Foto: Carsten Lundager 9. ÅRGANG / DECEMBER 2011 FORSVARET 04 Redaktionen bestræber sig på at belyse aktiviteter i og relationer til forsvaret. Stof, forslag og ideer kan sendes til redaktionen, der træffer beslutning om, hvordan indsendte kan bruges redaktionelt. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. 02 FORSVARET DECEMBER 2011

Sårede veteraner med deres medaljer efter New York Marathon. Otte sårede stillede til start - alle gennemførte. Se side 66 Indhold 06 10 16 22 30 34 44 50 56 62 66 70 74 Forsvarets Sundhedstjeneste sender kirurger til Camp Bastion En gang soldat, altid soldat Sårede soldater får utraditionel genoptræning Nye fysiske krav til optagelse på forsvarets uddannelser Det kommer til at gøre ondt Jægerkorpset 50 år Hærens Helmand-eksamen Tålmodighed tålmodighed tålmodighed Update missioner Året der gik Alle veteraner vandt i New York F-16-oplevelser på danske vinger Skyd nytåret i gang med SMUK 04 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 05

Forsvarets Sundhedstjeneste sender kirurger til Camp Bastion For første gang har Forsvarets Sundhedstjeneste ansvaret for de udsendte kirurger, der fra midten af oktober vil behandle sårede danske soldater såvel som civile og resten af koalitionens soldater i Helmand-provinsen. 06 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 07

Tekst og foto: Martha Madsen, Forsvarets Sundhedstjeneste I seks måneder vil danske kirurger, anæstesilæger og sygeplejersker redde menneskeliv i Camp Bastion i Afghanistans Helmand-provins. Her indgik de fra den 12. oktober i det britisk ledede felthospital og hjælper koalitionen med at redde både danske og internationale soldater såvel som civile. Det er første gang, Forsvarets Sundhedstjeneste har hele ansvaret for det udsendte sundhedspersonel, der før i tiden har været under Hærens Operative Kommando. Henover foråret og sommeren 2011 har Forsvarets Sundhedstjeneste fundet og trænet de kirurgteams, der skal af sted, og det vil også være Forsvarets Sundhedstjeneste, der leder kirurgerne, når de er taget af sted. Det har været en lang og til tider indviklet proces at koordinere med briterne om den træning, kirurgerne skulle modtage, men alle involverede - herunder de udsendtes familier og arbejdspladser - har været særdeles positive. Øver sig på kadavere Livet og arbejdet i Camp Bastion kan være stressende, og det skal tit gå meget stærkt derfor har kirurgholdet gennemgået de britiske kurser MOST og BATLS. Military Operational Surgical Training (MOST) og Battlefield Advanced Trauma Life Support (BATLS) forbereder lægerne og sygeplejerskerne i præcise detaljer på, hvad de kan komme ud for i Helmand. Blandt andet har de lært at orientere sig i en kopi af felthospitalet i Camp Bastion, der står opført i en hal i York i England. Og de er blevet trænet i at tage sig af lige præcis de skader, soldaterne kommer ud for netop nu, så de ikke i kampens hede skal lære noget nyt. - Rent praktisk arbejdede vi på optøede kadavere, som på forskellig sindrig vis blev tilredt, så de kunne illudere skader af forskellig karakter. Man blev på ingen måde ladt i tvivl om, at uanset tidligere erfaring så vil opgaverne og mange af løsningerne være anderledes og behandlingsprincipperne ofte divergere fra et civilt setup, fortæller overlæge Peter Søndergaard, der tidligere har været udsendt tre gange, om MOST-kurset, der fandt sted på Royal College of Surgeons i London. Beskydning i Nordjylland BATLS-kurset fandt sted i Nordjylland, hvor kirurgholdet trænede i at standse blødninger og slæbe soldater i sikkerhed under heftig beskydning. - Vi fik på egen krop at mærke, hvor fysisk hårdt det er at være skarp, og hvad den sårede er igennem, inden han kommer ind til os på felthospitalet. Og så fik vi indblik i de besværlige arbejdsforhold, vores sanitetsfolk arbejder under. Selvom der også blev grinet meget undervejs, var vi hele tiden bevidste om alvoren, der ligger bag, fortæller anæstesisygeplejerske Tina Friis Hansen, der har været udsendt to gange tidligere. De 24 medlemmer af kirurgholdet er opdelt i tre hold, der skal af sted i to måneder hver over seks måneder fra den 12. oktober, hvor det første hold tog af sted. Selv om både patienten og lægen ser ud som om, at det er virkelighed, er det kun en øvelse. Billedet er taget, da personellet på det danske felthospital trænede i York i England før hospitalets udsendelse til Helmand i 2009 08 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 09

En gang soldat, altid soldat Den afgående forsvarschef ser sig selv som en soldat, der tager ansvaret og bærer det. Han har stor beundring for den danske soldat anno 2011, men mener ikke, at han som person er interessant og har derfor holdt lav profil i medierne. For ham handler det om kampen for forsvaret og soldaterne på de indre linjer. - Lige over for mit skrivebord har jeg en collage,, der er en sammensætning af forskellige billeder fra vores indsats i fortrinsvis Afghanistan. Hver gang jeg kommer lidt væk fra, hvad sagen egentlig drejer sig om, så løfter jeg blikket, og tvivlen forsvinder. Det drejer sig om vores enheder indsat i kamp eller kamplignende opgaver, og den struktur der ligger bagved, og som er med til at løse opgaven, siger general Knud Bartels. 010 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 011

- Det er en stor oplevelse for mig at besøge vores indsatte enheder, fordi essensen af vores virke er at løse kampopgaver. Jeg er selvsagt opmærksom på, at når vi indsætter unge danske mænd og kvinder i internationale operationer, så løber de en betydelig risiko, siger general Knud Bartels, der er glad for, at danske soldater nu kan dekoreres med et Tapperhedskors, når de med livet som indsats udfører modige handlinger, der ligger langt ud over det, der kan forventes. Tekst: Henrik Mortensen Foto: Forsvaret Under sin afskedsparade på Kastellet den 16. december tager general Knud Bartels en selvvalgt pause fra militære parader, festligheder og gæster. Med en buket blomster vil han gå alene ind i den inderste del af monumentet for Danmarks internationale indsats for i stilhed at sige farvel til de soldater, der har mistet livet, mens han har været forsvarschef. - En del af mit virke som forsvarschef i de godt to år, jeg har siddet på posten, har desværre været at deltage ved modtagelsen af vores dræbte soldater i lufthavnen eller i deres bisættelser. Derfor har jeg et behov for at tage min helt personlige afsked med dem, som er faldet på slagmarken for Danmark, siger general Knud Bartels, der fra 1. januar skifter Forsvarskommandoen på Holmen i København ud med NATOhovedkvarteret i Bruxelles og stillingen som formand for NATOs Militærkomité. Det stille farvel til de faldne er ikke en tilfældighed. For selv om generalens hjerte banker for hele forsvaret, så banker det særligt for de udsendte og kæmpende enheder fra alle tre værn, hvis standard han er stolt over. - Den danske soldat anno 2011 fra alle tre værn er en dygtig soldat. Det skyldes for det første stor vilje til at løse opgaven. For det andet skyldes det fleksibiliteten i udførslen af opgaven, der medfører, at soldaten hurtigt kan tilpasse sig nye situationer, hvilket medvirker til at fastholde effektiviteten, siger Knud Bartels, der dog samtidig advarer mod, at vi i forsvaret fortaber os i selvros. - På den anden side er vores nok største svaghed en tilbøjelighed til selvglæde. Her skal vi være opmærksomme på, at selvom andre lande måske ikke gør tingene, som vi gør, betyder det nødvendigvis ikke, at det er dem, der tager fejl. Måske gør de det endda bedre end os. Derfor skal vi hele tiden måle os selv med andre, så vi sikrer, at vi både nu og fremover har den professionalisme, der skal til. På ryggen af en jægerbog Men soldaternes virke ved fronten var langt fra det, som general Knud Bartels skulle forholde sig til, da han tiltrådte som forsvarschef for to år siden. Dengang rasede den såkaldte Jægerbogsag stadig, og den havde netop betydet, at hans forgænger, Tim Sloth Jørgensen, valgte at forlade jobbet. Når general Knud Bartels kigger tilbage, er det en sag, han betegner, som en alvorlig sag for forsvaret, som fyldte meget i hans første tid som forsvarschef til tider også på bekostning af andre ting. - Det var en tid, hvor der var meget diskussion om de begivenheder, der fik min forgænger til at trække sig fra jobbet som forsvarschef. Det betød, at opmærksomheden hele tiden blev trukket væk fra det afgørende, nemlig implementeringen af forliget, udviklingen af forsvaret og ikke mindst de operationer, som vi deltog i. Der blev brugt mange kræfter på emner, der handlede om alt andet end det. Men selvfølgelig var det vigtigt og nødvendigt, at vi begyndte arbejdet med at genskabe den troværdighed, der var tabt i forbindelse med sagen. Om vi har nået det i dag, vil jeg overlade til andre at bedømme. Og netop forsvarets operationer er noget, som forsvarschefen er kendt for at have en 12 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 13

- Det har været en stor glæde for mig personligt at være øverste chef for forsvarets ansatte. For det første har jeg stor beundring for det engagement og den loyalitet, som karakteriserer forsvarets ansatte. For det andet er jeg stolt over, det vi præsterer ude i den store verden. Præstationer det sidste eksempel er operationerne i Libyen som har fået placeret Danmark på landkortet i eksempelvis NATO-kredse, siger afgående forsvarschef, general Knud Bartels. stor interesse for. Det er også under besøg der er synlig og exceptionel. Og det en fundamentalt er af den opfattelse, at en undersøgt, kan jeg ikke kommentere til missionsområderne, at han har haft sine stor glæde for mig som forsvarschef, at chef ikke virker via medierne. En chef på dem i medierne. Men jeg vil i denne bedste oplevelser som forsvarschef. Hendes Majestæt Dronningen nu selv har virker ved sin tilstedeværelse, blandt sine forbindelse gerne understrege, at det overrakt det første Tapperhedskors. Og myndigheder, enheder og soldater. For faktum, at der f.eks. finder en undersøgelse - Det er en stor oplevelse for mig at besøge det forekommer mig særdeles relevant, det andet ligger det ikke til min natur at sted, ikke er ensbetydende med, at der er vores indsatte enheder, fordi essensen når jeg nu ved, hvad modtageren, Casper bruge medierne til at profilere mig selv. Jeg foregået noget forkert det er netop det, af vores virke er at løse kampopgaver. Westphalen Mathiesen, har udrettet. mener, at en kapabel chef og jeg håber som undersøgelsen skal afdække. Jeg har Jeg er selvsagt opmærksom på, at når vi naturligvis, at jeg er en sådan chef får det fuld tillid til vores soldater, hvilket jeg også indsætter unge danske mænd og kvinder i Fire usynlige stjerner omdømme, denne fortjener via den måde, siger til dem, når jeg besøger dem. Men det internationale operationer, så løber de en Da Casper Westphalen Mathiesen fik som opgaverne bliver løst på, siger general er vigtigt, at hvis der sker et eller andet, betydelig risiko, siger general Knud Bartels, overrakt Tapperhedskorset skete det under Knud Bartels, der ikke har planer om at hvor der sættes spørgsmålstegn ved, om vi der er glad for, at danske soldater nu kan stort medieopbud, hvor den beskedne ændre strategi i sit nye job. har handlet i overensstemmelse med regler dekoreres med det Tapperhedskors, som modtager efter overrækkelsen blev badet i og konventioner, så skal sagen undersøges. netop er indstiftet, når de med livet som blitzlys og spørgsmål fra medierne. General Det bliver omtalt i medierne og bemærket Også for de impliceredes skyld, siger Knud indsats udfører modige handlinger, der Knud Bartels gav et par enkelte udtalelser, i forsvaret, når Forsvarets Auditørkorps Bartels og tilføjer: ligger langt ud over det, der kan forventes. men holdt sig så vidt muligt i baggrunden. indleder undersøgelser af udsendte soldaters ageren i Afghanistan, men - Det er vigtigt for militære enheder, der Det var ikke et tilfælde. Under hans to år heller ikke i sådanne forbindelser, har - Vi skal altid være ærlige over for os selv bliver indsat i kamp, at helt ekstraordinære som forsvarschef har han holdt lav profil i man oplevet, at forsvarschefen udtaler sig og vores omgivelser. situationer og helt ekstraordinære både forsvarets egne samt eksterne medier. offentligt om sagerne. optrædener fra enheder eller enkelt personer kan belønnes på en måde, - Det hænger sammen med, at jeg - Når sådanne sager er ved at blive 14 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 015

Sårede soldater får utraditionel genoptræning De klatrer, laver mad og træner på kasernen. En donation på 1,1 millioner kr. har sat turbo på Rigshospitalets genoptræning af sårede soldater. 16 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 17

Tekst og foto: Frank Ulstrup En af de soldater, fysioterapeut Christian Olsen genoptræner, kunne godt tænke sig at komme ud at klatre. Eneste problem var, at soldaten manglede en fod. Hvad gør man så? Jo, man spørger Rigshospitalets bandagist, om han kan fremstille en klatrefod til en protese. Det kunne han godt, og kort tid efter nåede både soldaten og Christian Olsen til tops på Nørrebrohallens klatrevæg. Eksemplet er sigende for den genoptræning, de amputerede og rygmarvsskadede soldater får på Rigshospitalet i dag. De har brug for mere af det hele - og de får mere af det hele, som 26-årige Christian Olsen formulerer det. Når det har kunnet lade sig gøre, hænger det sammen med, at Rigshospitalet for et års tid siden modtog en donation på 1,1 millioner kr. fra den private fond Soldaterlegatet. Pengene skulle gå til en forbedret genoptræning af soldater, der vender sårede hjem fra internationale missioner. Konkret betød det, at der var midler til indkøb af en lang række træningsmaskiner samt til at ansætte en fysioterapeut i et år. Behov for mere træning Planen var, at den nye fysioterapeut skulle overtage hele ansvaret for Rigshospitalets genoptræning af skadede soldater. Og da det er et tilbud, der er åbent for soldater fra hele landet, var der nok at tage fat på. Det eneste lille men var, at de danske erfaringer på området var ret begrænsede. Derfor var der fra starten lagt op til, at fysioterapeuten selv skulle fylde jobbet ud. Og det gjorde han så. - Jeg har stort set haft frie hænder til at skabe et bedre tilbud til soldaterne. Det har været et rigtigt fedt projekt at kaste sig ud i, siger Christian Olsen, der tog på studietur til England, hvor man har langt større erfaring med behandling af krigsskader. - En af de største forskelle er, at soldaterne i England bor på kasernen og modtager genoptræning fra morgen til aften. Herhjemme var der kun afsat én times daglig træning, så det var et oplagt sted at øge indsatsen. I dag træner soldaterne så tre timer dagligt på Rigshospitalet, indtil de formelt er færdigbehandlede. Men begrebet færdigbehandlet er en noget relativ størrelse, siger Christian Olsen. - Spørgsmålet er jo, hvornår man er færdigbehandlet. I den forbindelse må vi erkende, at vi som behandlingssystem stadig er i en læringsproces. Der er mange soldater, der har brug for opfølgning også lang tid efter de formelt er færdige med deres behandling. Holdtræning på kasernen Det var i den forbindelse, at ideen om at køre et genoptræningshold på Svanemøllens Kaserne opstod. Det skulle være et hold, hvor soldaterne kunne fortsætte, når de var færdige på Rigshospitalet, og hvor der også kunne tilbydes andre former for aktivitet. I dag træner Christian Olsen og en konsulent fra Dansk Handicap Idræts-Forbund omkring 12 soldater derude hver onsdag. Kasernetræningen giver nogle helt andre muligheder end dem, hospitalet kan tilbyde, forklarer Christian Olsen. - Dels er der en militær forhindringsbane, og dels er der to haller, hvor vi kan lave holdaktiviteter. Det sidste er rigtig vigtigt, for det handler ikke kun om fysisk træning, men også om at soldaterne får skabt et socialt netværk. De er jo den eneste patientgruppe i Danmark med den her type skader, så de har 18 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 19

kun hinanden at støtte sig til. Et mere hjemligt miljø Ingen af de soldater, Christian Olsen har med at gøre, lider af depressioner eller andre psykiske følgevirkninger. Alligevel har de brug for at mobilisere alle deres kræfter, for at genoptræningen skal blive en succes. Og her spiller miljøet også ind. - Rent psykisk er der en kæmpe forskel på at træne på et hospital og på en kaserne. I går øvede militærpolitiet eksempelvis nærkamp, mens vi lavede genoptræningsøvelser. Mange af soldaterne opfatter simpelthen kasernen som et langt mere hjemligt miljø, og det har en positiv indvirkning på deres motivation. Kan stille større krav Da Christian Olsen tiltrådte jobbet for knap et år siden, var han temmelig ny i faget. Eksamensbeviset kom i hus 1. juli 2009, hvorefter han var ansat i to forskellige stillinger på Rigshospitalets, indtil det nye job blev slået op. Tager på hjemmebesøg Eftersom de fleste er gået direkte ind i forsvaret efter at være flyttet hjemmefra, er der flere af dem, der aldrig rigtig har fået lært at begå sig i et køkken. Nu er de så pludselig blevet handicappede, samtidigt med at de skal klare sig selv. For mange af de invaliderede soldater er det en ganske stor udfordring, som deres fysioterapeut har forsøgt at hjælpe dem med. - Der er ikke nogen ergoterapeut i det her tilbud, så jeg er selv taget på hjemmebesøg og har forsøgt at give nogle tips til håndtering af diverse køkkenudstyr. Der ud over har vi haft en af forsvarets diætister ude at holde foredrag. Det er mit indtryk, at det har været en rigtig god støtte for mange, siger Christian Olsen, der ikke er bange for at involvere sig for meget i sine patienters privatliv. - Det er klart, at der er en grænse for, hvor langt man skal gå. Men det at kunne fungere i et køkken er nu engang så essentielt, at jeg gerne strækker mig lidt længere. Fysioterapeut Christian Olsen (th) fik til opgave at skabe bedre genoptræningsforhold for de sårede soldater. Udover at tilbyde flere timers træning på Rigshospitalet har han inddraget træningsfaciliteterne på Svanemøllens Kaserne. Her er Rasmus Kienitz i gang med en balanceøvelse. I stillingsannoncen vægtede man personligt drive højere end årelang erfaring, hvilket fik flere kolleger til at anbefale ham. Alligevel var den nye patientgruppe noget af en omvæltning men en positiv en af slagsen, forklarer Christian Olsen. - Den største forskel er, at der her er tale om stærke unge mænd, der er meget motiverede. Det gør, at jeg kan forlange rigtig meget af dem, og at de er med på mere utraditionelle metoder. Vi har for eksempel klatret og trænet dykkerteknikker, hvilket ikke er helt almindeligt for patienter med amputationer og skader på hjerne og rygmarv. Men på andre områder kan soldaternes unge alder - de fleste er mellem 23 og 28 år - også være lidt af en udfordring, medgiver Christian Olsen. Bliver permanent tilbud De mange træningstimer og den utraditionelle tilgang har ikke bare bragt ham tættere på soldaterne som patienter, men også som mennesker. - Under andre omstændigheder kunne jeg sikkert være blevet bedste kammerater med flere dem, siger fysioterapeuten, der ikke selv har været soldat. - Jeg har efterhånden fået en fornemmelse af, hvad det vil sige at være soldat og ikke mindst hvad det vil sige at være soldat med en krigsskade. Derfor er det også utroligt tilfredsstillende, at vi nu i det mindste kan tilbyde soldaterne i det østlige Danmark en passende genoptræning. Som en del af veteranpolitikken blev tilbuddet fra 1. oktober 2011 en permanent ordning finansieret af det offentlige. Fakta om Soldaterlegatet Soldaterlegatet er en selvstændig, privat fond, der er uafhængig af forsvaret, af forsvarets faglige organisationer og af politiske interesser. Legatet hjælper tidligere civile og militære udsendte samt pårørende og efterladte, der efter en udsendelse har behov for økonomisk støtte grundet fysisk eller psykisk skade. Der gives økonomisk støtte til fx indkøb af udstyr i forbindelse med genoptræning, proteser, støtte til psykologbehandling, rådgivning og uddannelse. Soldaterlegatet har, siden det blev oprettet i 2009, bevilliget legater for mere end 18 mio. kr. og støttet mere end 470 tidligere udsendte, pårørende og efterladte. 20 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 21

e 1795 e 2975 e 012 e 5445 e 4985 e 361 NYE FYSISKE KRAV TIL OPTAGELSE PÅ FORSVARETS UDDANNELSER Tekst: OL Frank B. Mathiassen, FPT og KN Klaus G. Sørensen, CFI Nye fysiske krav ved optagelse på en uddannelse i forsvaret Når man søger en uddannelse i forsvaret og kommer til optagelsesprøve ved Forsvarets Rekruttering, skal man fremover gennemføre en 12 min. løbetest og en styrketest kaldet coretest+. De nye fysiske krav træder i kraft for de uddannelser, der påbegyndes fra 1. januar 2012: krav for forskellige kategorier af militære funktioner. På det grundlag har Forsvarets Rekruttering sammen med de operative kommandoer og Center for Idræt formuleret de nye fysiske krav til optagelse på forsvarets uddannelser. Optagelseskravene bliver ens for kvinder og mænd. Studier viser, at kvinder har en væsentlig højere risiko for skader, hvis de har dårligere eller samme fysiske form som mænd og udsættes for samme arbejdsbelastning. Uddannelse Løbetest Styrketest Grundlæggende sergentuddannelse (GSU) i HRN 2550 m Coretest+, niveau 2 Afkortet GSU (HRN) 2550 m Coretest+, niveau 3 Jægerkorpset 2550 m Coretest+, niveau 2 Militærpoliti 2750 m Coretest+, niveau 3 Frømandskorpset 2750 m 3 x bronzecirkel på max. 12 minutter Sirius 2750 m 3 x bronzecirkel på max. 12 minutter Svømme 300 meter samt bjærgning af dukke Alle øvrige uddannelser 2400 m Coretest+, niveau 2 Forsvaret har iværksat tiltag med henblik på at få indført ændringer til de fysiske krav til optagelse på forsvarets uddannelser pr. 1. januar 2012. Baggrunden for at ændre de fysiske krav er et generelt ønske om at skærpe de nu relativt lave krav, blandt andet med det sigte at mindske frafaldet under uddannelserne samt for at skabe bedre sammenhæng til uddannelsesmål og efterfølgende funktion. De nye fysiske krav hænger desuden sammen med de krav, der fra 2012 stilles til de såkaldt særligt motiverede, egnede unge, der ønsker at aftjene værnepligten uden ventetid. Tiltaget iværksættes som en prøveordning og evalueres efter 6 8 måneder medio 2012. Kravene gælder dog ikke for optagelse på Videreuddannelsestrin I og II for mellemledere og ledere, idet de fysiske krav for optagelse hertil fastsættes som hidtil. Hvorfor skal vi have nye krav? Baggrunden for behovet for at ændre de fysiske krav er et generelt ønske om at skærpe de nu relativt lave krav, bl.a. med det sigte at mindske antallet af belastningsskader og dermed også antallet af kassationer, sygeperioder mv. i løbet af uddannelserne. Endvidere vil de optagne aspiranter opleve en bedre sammenhæng mellem indgangskravet til uddannelsen, de fysiske uddannelsesmål, der skal honoreres for at bestå uddannelsen samt i sidste ende kravene i de funktioner, der skal udfyldes efter endt uddannelse. Forsvarets engagement i internationale missioner, særligt i Afghanistan, har vist, at arbejdskravet udløser behov for mere allround stærke soldater. Center for Idræt har gennem de seneste 3 år arbejdet med at udvikle et nyt test- og træningskoncept og har udarbejdet anbefalinger til fysiske Kravene er forsøgt afbalanceret mellem forskellige hensyn. Der er blandt andet taget højde for både de fysiske krav i funktionen som soldat, hensynet til at forebygge og forhindre, at medarbejderne bliver skadet under uddannelserne samt hensynet til at give lige muligheder uanset køn. Kravene vil som udgangspunkt være minimumskrav. I visse tilfælde vil Forsvarets Rekruttering dog kunne anlægge en helhedsvurdering af den enkelte ansøger, således at ansøgere, der vurderes at være trænbare og kunne bestå de fysiske krav inden for en prøveperiode, også kan komme i betragtning. Tiltaget iværksættes som en prøveordning, og effekten af de nye krav vil blive evalueret efter 6-8 måneder, hvor det vil blive testet, hvorvidt niveauet for de nye krav er ramt korrekt. Forsvaret vil i den forbindelse lægge vægt på, at det fysiske niveau for optagelse er i overensstemmelse med de reelle efterfølgende behov og krav i stillingerne og 22 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 23

plads til særligt motiverede. I relation til udmøntningen af ordningen er de særligt motiverede, egnede unge defineret i tre kategorier: Kvinder, der ønsker at gøre brug af værneretten. Personer, der har søgt om uddannelse med henblik på ansættelse i forsvaret. Personer, der har gjort en særlig indsats for at være forberedte på gennemførelse af værnepligten (det vil sige personer, der har bragt sig i god fysisk form). Personer i disse tre kategorier vil med andre ord få fortrinsret til de 1200 reserverede værnepligtspladser. Information om muligheden for at springe køen over sendes ud til de unge sessionssøgende fra 4. kvartal 2011. Et samlet frafald på 17 % på styrketesten er højere end vi har været vant til med den gamle styrketest, og det er nok primært et udtryk for, at man med de nye krav ikke bare kan møde uforberedt op til en optagelsesprøve. Man er nødt til at træne og have en vis grundform, og det er netop det, som vi gerne vil opnå med optagelsesprøven: At identificere dem der kan og vil træne sig op og dermed har en særlig motivation for at søge ind til forsvaret. På løbetesten var der naturligvis større frafald, end der ville have været med den gamle test, idet man skal løbe 400 meter længere på samme tid. 2.400 meter på 12 minutter er dog absolut et rimeligt krav, der svarer ret præcist til det krav, som kvinder fx skal kunne opfylde for at kunne optages på politiskolen. i balance med principperne om ligestilling og mangfoldighed. Fysisk test af sessionssøgende på Forsvarets Dag De unge, der skal sessionsbehandles på Forsvarets Dag fra 1. halvår 2012, vil som noget nyt blive tilbudt en fysisk test svarende til ovenstående. Det vil sige en 12 minutters løbetest, hvor man skal kunne løbe mindst 2.400 meter og en coretest+, der skal kunne klares til niveau 2. Hvis den unge mandlige sessionssøgende kan klare disse krav, vil han blive tilbudt at springe køen over og kan starte aftjening af værnepligt inden for cirka 6 måneder i stedet for at vente de normale cirka 18 måneder. Forsvarets Rekruttering har reserveret cirka 25 % af værnepligtspladserne til de såkaldt særligt motiverede, egnede unge fra og med august 2012, svarende til ca. 1.200 pladser årligt. Der vil uden tvivl være rift om disse pladser, og derfor har Forsvarets Rekruttering øremærket 16 dage om året, hvor man efter et først til mølle-princip kan booke en plads for at blive fysisk testet efter endt sessionsbehandling på Forsvarets Dag. Kvinder er også omfattet af dette tilbud, idet de dog, uanset om de gennemfører den fysiske test eller ej, vil kunne springe køen over, såfremt de i øvrigt på sessionen findes egnede til at aftjene værnepligt. Initiativet med de særligt motiverede, egnede unge er iværksat af Forsvarsministeriet på baggrund af forligstekstens ordlyd: I forbindelse med indkaldelse af værnepligtige skal forsvaret fremadrettet sikre, at der er plads til, at de særligt motiverede, egnede unge, som på Forsvarets Dag tilkendegiver, at de er klar til at blive indkaldt hurtigt, prioriteres indkaldt før andre. Når det først iværksættes fra medio 2012 hænger det sammen med, at værnepligtspladserne er booket ca. 18 måneder ud i fremtiden, og at det først fra medio 2012 har været muligt at få Foreløbige erfaringer med de nye krav I forbindelse med afprøvningen af aspiranterne til reserveofficersuddannelsen 2012, blev de nye fysiske krav afprøvet. Der er indtil videre afprøvet 69 aspiranter til reserveofficersuddannelsen (heraf 16 kvinder) efter de nye krav. Resultaterne kan ikke siges at være repræsentative dels på grund af antallet, og dels fordi vi først nu sætter ind for at forberede vore kommende ansøgere på de nye krav, så de har mulighed for at træne målrettet inden optagelsesprøven. Ansøgerne, som vi afprøvede i oktober-november 2011, havde ikke kendskab til de nye krav forud for optagelsesprøven, og der er derfor heller ingen af de 69 ansøgere, der er blevet afvist, fordi de ikke kunne bestå de nye krav. Resultaterne af afprøvningen var således: Til sammenligning blev 81 ansøgere testet i foråret 2011 med henblik på optagelse på reserveofficers-uddannelsen medio 2011. Af de 81 var der kun 2 (hhv. en mand og en kvinde), der ikke bestod den fysiske del af optagelsesprøven. Frafaldet med den nye test er således noget større, hvilket dels skyldes de skærpede krav og dels skyldes, at ansøgerne ikke inden optagelsesprøven havde haft mulighed for at træne målrettet i forhold til de nye krav. Det må dog påregnes, at der fremover vil være større frafald på den nye fysiske test end med den gamle test. Men der er ikke grund til at tro andet end, at vi i en overskuelig periode frem fortsat kan få de kandidater, vi skal bruge til forsvarets uddannelser, og at kommende aspiranter fremover vil være bedre fysisk rustet til at gennemgå uddannelserne end tidligere. Afprøvede i alt Bestået ny løbetest Bestået løbetest jf. gamle krav Bestået ny styrketest Kvinder 16 7 10 10 Mænd 53 45 51 47 24 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 25

FORSVARETS FYSISKE TEST/CORETEST (+) RYG 90 MAVE TRÆK TIL BRYST SIDEBRO HØJRE/VENSTRE RYGBRO HØJRE/VENSTRE LUNGES Forreste, øverste hoftefremspring placeres ca. to fingersbredder ud over plintens kant. Hænderne flettes på brystet. Testen starter, når overkroppen løftes til vandret position. Teststillingen indtages således der opnås 90 graders vinkel i knæ og hofte, mens hænderne flettes på maven. Testen starter når teststillingen er indtaget. Bemærk: Ryggen holdes ret med hovedet i lige forlængelse af kroppen, og brystet skydes frem under hele testen. Udgangsstilling er hængende med strakte arme og strakt krop (hælene placeres på en skammel eller lignende således at kroppen hænger vandret). Afstanden mellem hænderne (tommelfinger til tommelfinger) er 45cm. Et træk svarer til, at brystet føres til bom og tilbage til udgangsstilling (helt strakte arme). Bemærk: Der arbejdes kontinuerligt uden pauser i udgangsstillingen. Albue og underarm placeres på gulvet, overarmen skal stå lodret. Fødderne placeres oven på hinanden. Testen starter, når hoften løftes og der er opnået en lige linje fra fødderne op gennem rygsøjlen og hovedet. Bemærk: Testen gentages til modsatte side. Foden placeres i gulvet med fuld kontakt og det andet ben strakt langs gulvet. Hænderne flettes på brystet således at albuerne ikke rører gulvet. Teststillingen indtages ved at løfte hoften op fra gulvet til begge knæ har samme højde og lårene er parallelle. Samtidig med at der opnås en ret linje fra fod på det strakte ben til skulder. Testen starter, når teststillingen er indtaget. Bemærk: Testen gentages med modsatte ben. Udføres som et fremfald (skridt) til forreste bens hæl er min. en håndsbredde (10cm) foran bagerste bens knæ. Der knæles ned til bagerste bens knæ har en maks. afstand på en håndsbredde (10cm) til gulvet. Under testen skal hoften holdes vandret, forreste knæ skal bevæge sig lige hen over foden, og ryggen skal holdes så lodret som muligt, med et naturligt svaj. Bemærk: En udførelse er ét fremfald på et ben og tilbage. Efter hvert fremfald skiftes ben. Gentagelserne udføres langsomt og kontinuerligt uden pause. Udarbejdet af Center for Idræt/Forsvarets Sundshedstjeneste. Tlf. 39151823 26 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 27

FORSVARETS FYSISKE TEST/CORETEST (+) NIVEAU 1. RYG 2. 90º MAVE 3. TRÆK TIL BRYST 4. SIDEBRO VENSTRE 5. SIDEBRO HØJRE 6. RYGBRO VENSTRE 7. RYGBRO HØJRE 8. LUNGES 20 KG 5 165 sek. 135 sek. 16 gentagelser 120 sek. 120 sek. 90 sek. 90 sek. 60 gentagelser 4 150 sek. 120 sek. 12 gentagelser 105 sek. 105 sek. 75 sek. 75 sek. 50 gentagelser 3 135 sek. 105 sek. 8 gentagelser 90 sek. 90 sek. 60 sek. 60 sek. 40 gentagelser 2 120 sek. 90 sek. 4 gentagelser 75 sek. 75 sek. 45 sek. 45 sek. 30 gentagelser. 1 105 sek. 75 sek. 2 gentagelser 60 sek. 60 sek. 30 sek. 30 sek. 20 gentagelser Udarbejdet af Center for Idræt/Forsvarets Sundshedstjeneste. Tlf. 39151823 28 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 29

Det kommer til at gøre ondt 30 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 31

Tekst: Christian Reinhold Foto: Leif Ernst Med de ord beskriver forsvarsminister Nick Hækkerup de kommende års omlægninger i forsvaret. For selvom der med regeringsskiftet i oktober måned blæste nye politiske vinde ind over langt de fleste ministerområder, så kommer vinden over forsvaret fra nogenlunde samme hjørne, som under den foregående regering: De store besparelser står fast. Den foregående regering spillede ud med to milliarder i besparelser på forsvaret. Men regnes der nogle allerede vedtagne, administrative besparelser og en pulje, som udløber i 2015 med, så nærmer beløbet sig tre milliarder. - Det er en bredt forankret politisk opgave, som simpelthen skal løses. Det er besværligt, for det er omkring 15% af vores budget, og det er altså rigtig meget at skulle tage væk, konstatere Nick Hækkerup. Materiel friholdt Forsvarsministeren slår fast, at det ikke er på materielområdet, at de store besparelser skal findes. Besparelserne vil ramme bredt, og må ikke gå ud over forsvarets evne til at løse et bredt spektrum af opgaver. Og så er der jo ikke så mange muligheder tilbage. - Det vil sige, at en stor del af besparelserne skal ligge på personellet i forsvaret, erkender ministeren. Internationalt samarbejde Nick Hækkerup peger dog på, at en del af besparelserne kan hentes gennem internationalt samarbejde. Som eksempel nævner han, at hvis nogle nationer køber samme kampfly, så kan man uddanne, vedligeholde og træne sammen. - Aktionen i Libyen illustrerede med al tydelighed hvor ineffektivt det er, at hvert land har sit eget bombelager. Vi fik jo relativt hurtigt tømt vores lager, fordi vi var så forholdsvis aktive, som vi var. Det er et område, hvor man sagtens kan tænke et mere omfattende samarbejde. Vi kommer til at se på hvordan vi kan arbejde mere sammen med vores gode og nære allierede. Men ministeren erkender også, at dens slags samarbejder langt fra kan løse alle økonomiske problemer, og at det tager tid at få dem gennemført. Der må andet og mere til. Det store midterlag Et af de områder, hvor ministeren ser besparelsesmuligheder, er på forsvarets personelsammensætning. - Vi har et meget, meget stort midterlag, og det er jo fordi vi har en uddannelsesstruktur, hvor alle, som starter på officersskolen, jo i princippet skal kunne ende på den allerøverste post til sidst. Derfor er der ifølge ministeren grund til at se på både uddannelsesstruktur og på karriereveje. Men mere konkret vil han ikke blive i dette interview. - Jeg synes det hører med til god personalepolitik, at medarbejderne ikke hører om det her på den måde. Det er ikke noget de skal læse om i medierne på den ene eller den anden måde, slår Nick Hækkerup fast. Dobbeltarbejde I regeringsgrundlaget nævnes det, at en grundlæggende ændret struktur i forsvarets top skal overvejes. Det drejer sig om departementet, forsvarskommandoen og de øvrige kommandoer, som måske kan sammenlægges eller reduceres. Det har høj prioritet for ministeren at se på det. - Det synes jeg må være et af de steder, som der er grund til at starte med at kigge på. Er der dobbeltfunktioner? Får vi det ud af det, som vi gerne vil? Vi har jo for eksempel rigtig mange dygtige medarbejdere både her og i forsvarskommandoen, som er både analytisk stærke og så videre. Nogle gang tror jeg, at vi laver lidt det samme arbejde begge steder. Og det er der jo slet ingen grund til i en situation, hvor vi skal spare på ressourcerne. Lyspunkter i en svær tid Nick Hækkerup erkender, at der er svære tider forude for forsvaret og at det er vanskelige omstillinger man skal igennem. - Det her bliver død-svært. Forsvaret kommer til, som forsvaret så ofte har gjort før, at gå foran når det gælder om at løse nogle samfundsmæssige opgaver. I det her tilfælde at få styr på landets økonomi. Det eneste gode ved processen, som ministeren på stående fod kan pege på er, at besparelserne for de flestes vedkommende først skal føres ud i livet om nogle år. - Når man har tid til at lave besparelser, så kan man undgå at det bliver sådan nogle hovsa-besparelser, hvor man tilfældigt kommer til at fyre eller man lader være med at vedligeholde, som ellers er en hurtig og effektiv måde at bringe orden i økonomien på den korte bane, slutter forsvarsminister Nick Hækkerup. 32 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 33

50 års jubilæet markeredes den 1. november med parade hos Jægerkorpset på Flyvestation Aalborg. Blandt gæsterne var kronprinsparret, forsvarschef general Knud Bartels og chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, samt en række andre militære chefer. Lørdag den 5. november gennemførte Jægerkorpset en stor offentlig træningsøvelse på Aalborg Havn. Her var Hendes Majestæt Dronningen og masser af nysgerrige nordjyder blandt gæsterne. 34 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 35

Hærens Helmand eksamen Det er fem år siden, en dansk spejdereskadron i en hel måned var omgivet af Taleban i ørkenbyen Musa Qala. Den daværende chef for Hærens Operative Kommando, Poul Kiærskou, fortæller, hvordan han oplevede hændelsesforløbet. 44 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 45

Generalmajor Poul Kiærskou (med hjelm) besøger i sommeren 2006 den lette opklaringseskadron i Afghanistan. I dag er han militærrådgiver for den danske repræsentation ved det Nordatlantiske Råd og permanent dansk repræsentant i NATOs militærkomité. Tekst: Sune Wadskjær Nielsen Foto: Forsvaret - Jeg var ikke tvivl om, at den opgave ville betyde kamp. Jeg var heller ikke tvivl om, at opklaringseskadronen kunne løse den, siger Poul Kiærskou. Han besøgte i juli 2006 det første danske hold i Helmand-provinsen, umiddelbart inden de kørte af sted til Musa Qala. 2006 var et afgørende år for NATOs operation i Afghanistan. Siden 2003-4 havde NATO-soldaterne opereret i de relativt fredelige nordlige og vestlige dele af landet, men nu skulle alliancens soldater rykke ind i Syd- og Østafghanistan, hvor Taleban stod stærkt. Den 2. februar 2006 besluttede Folketinget at støtte denne svære opgave med en forstærket opklaringseskadron. Dengang havde Poul Kiærskou ikke mange informationer om forholdene i Helmand. - Vi havde et relativt begrænset efterretningsbillede, fordi indtil da havde der kun været ganske få amerikanske specialenheder i provinsen. Truslen var høj, var vi klar over, men vi havde nok ikke forestillet os, at det i virkeligheden var som at stikke hånden ned i en hvepserede, som ikke havde været rørt et stykke tid. Det var ikke bare os. Det gjaldt for alle nationer, som bidrog til Helmandoperationen, husker Poul Kiærskou. - Sådan er det, når man tager hul på en hel ny opgave i et nyt missionsområde, tilføjer han. Poul Kiærskou vurderede, at de danske soldater ville opleve en mission, der mindede om indsatsen i Irak. Her var der en stor risiko for angreb på danske soldater, men det skete ikke så tit, at enhederne kom i deciderede kampe. En af Gardehusarregimentets lette opklaringseskadroner på Bornholm blev udvalgt til at blive den første danske enhed i Helmand. Inden udsendelsen fik soldaterne noget af Jægerkorpsets materiel med på missionen. De blev udstyret med satellitkommunikation, kapacitet til at kommunikere med fly og ekstra mørkekampsudstyr. Krav om flystøtte Poul Kiærskou er glad for, at han selv var i Afghanistan, da spejdereskadronen fik ordre til at afløse en britisk enhed i det isolerede distriktshovedkvarter i Musa Qala. - Ved at jeg var der, fik jeg et meget klart billede af, hvad den her opgave handlede om, siger han. Jeg havde opfattelsen af, at den kunne løses. Det ville betyde kamp, og derfor krævede det, at vi havde flystøtte til rådighed, siger han. For at komme ind til den britiske styrke i Musa Qala skulle eskadronen kæmpe sig igennem Talebans stillinger. Derfor stillede Poul Kiærskou det som en betingelse, at soldaterne kunne få assistance fra fly. Samme aften som generalmajoren tog hjem til Danmark, kørte opklaringseskadronen ud af Camp Bastion nordpå gennem ørkenen mod Musa Qala. Inden Poul Kiærskou tog af sted, aflyste han en udlandsrejse i sommerferien, så han hurtigt kunne være til stede i Hærens Operative Kommando, når der var behov for det. Desuden varskoede han Forsvarskommandoen og ministeriet om, at de kunne forvente kamphandlinger i Afghanistan. Allerede næste dag, 21. juli, havde soldaterne deres første sammenstød med fjenden, hvor de nedkæmpede et køretøj, der forfulgte dem. Sådan fortsatte det. Taleban satte alt ind på at forhindre danskerne i at komme ind i Musa Qala, hvilket først lykkedes 25. juli efter flere forsøg og adskillige sammenstød med fjenden. 46 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 47

- Vi fulgte med i, hvad der skete i Afghanistan, for jeg havde det nationale ansvar for udsendte enheder. Det var en intens periode, hvor der var stor fokus på hændelserne i Helmand fra situationsrummet i Hærens Operative Kommando, siger han. slår Poul Kiærskou fast. Dygtighed er ikke nok Eskadronens tab var ti sårede i den månedlange kamp med Taleban, men ingen døde. Finskytter fra Jægerkorpset En af de ting, man hjemmefra kunne hjælpe eskadronen med, var finskytter. - Soldaterne opholdt sig i distriktsbygningen, hvor de blev beskudt fra andre bygninger. For at have et effektivt svar over for det var finskytter vigtige, forklarer Poul Kiærskou. Vi lånte af briterne i starten, men mens kampene stod på, blev eskadronen forstærket med finskytter fra Jægerkorpset. De ankom til Musa Qala 6. august. Den 12. august opgav Taleban at angribe danskerne med direkte beskydning med håndvåben og raketstyr. I stedet gik de over til at bombardere distriktscenteret med mortérer og raketter. En fantastisk indsats Poul Kiærskou mener, at indsatsen i Musa Qala var en milepæl i hærens internationale operationer. - Vi havde haft enheder i Irak, der i flere tilfælde var i kamp, men det, som var skelsættende, var intensiteten og varigheden af kampen, understreger han. Efter at have holdt stand i distriktscentret i over en måned kunne opklaringseskadronen endelig vende tilbage til Camp Bastion 25. august. I medierne blev det opfattet som et tilbagetog, hvilket Poul Kiærskou bestemt ikke var enig i. - Det blev jeg meget fortørnet over. Der var ikke tale om et nederlag, men en i forvejen planlagt afløsning. Det var præcist, hvad der skete. At tale om nederlag var en ekstrem negativ fordrejning af den fantastiske indsats, eskadronen havde ydet, - Man kan være nok så dygtig, men hvis ikke man har heldet med sig, så lykkes det ikke nødvendigvis. Men hvis ikke man er dygtig, kræver det ekstremt meget held at komme igennem sådan en operation, siger han. Der blev ikke gjort nogen banebrydende erfaringer i Musa Qala, men operationen viste, at man havde brug for alle hærens kompetencer for at klare sig i et så farligt område. - Vi fik bekræftet, hvad vi havde lært i Irak, at selv om nogle enheder er deciderede kampenheder, så skal alle typer af soldater i princippet kunne kæmpe. Vi lærte også, at vi med egne midler skal have en effektiv støtte til den kerne af kampsoldater, som er af sted. Eksempelvis elektronisk krigsførelse, ingeniørstøtte, sanitet, logistik, flystøtte og artilleri, forklarer han. Det fik stor betydning for sammensætningen af den danske kampgruppe, der i 2007 fik sit eget ansvarsområde ved den grønne zone omkring Helmandfloden. Den blev polstret med soldater fra alle hærens våbenarter og også forstærket med kampvogne. Det endegyldige bevis Krigserfaringer, som man fik i Musa Qala, og som hæren har fået i rigt mål siden, er en vigtig motor i hærens udvikling. - Musa Qala bekræftede, at professionaliseringen af hæren var rigtig godt på vej. Det viste, at vores soldater kunne løse kampopgaver, både hvor der skulle forsvares og angribes. Den viste, at danske soldater kunne og ville, når det gjaldt, hvilket vi havde set nogle gange i Irak, men i Musa Qala fik vi det endegyldige bevis, konkluderer Poul Kiærskou. Året før de blev udsendt, var den lette opklaringseskadron det første større danske bidrag til udrykningsstyrken NATO Response Force. Her er de på øvelse i Norge. 48 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 49

Man kommer ingen vegne som mentor, hvis ikke man respekterer den afghaner, som man skal træne. Det fortæller to officerer fra flyvevåbnet, som har været af sted som mentorer i den afghanske lejr Camp Shorabak i Helmand-provinsen. På de næste Afghanistanhold skal mange soldater prøve kræfter med mentorrollen. Simon Rewers sammen med afghanske soldater. 50 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 51

Tekst: Sune Wadskjær Nielsen Foto: Flyvevåbnet - Man skal ikke være nervøs for opgaven. Vær positiv og tag ja-hatten på, og lær den afghaner, du skal hjælpe, at kende. Det er en kanonspændende opgave, siger kaptajn Simon Rewers fra Flyvertaktisk Kommando. Han var sidste år af sted som mentor i Camp Shorabak ved Camp Bastion, hvor han var tilknyttet en officer i garnisonens force protection-enhed. Mentorrollen går typisk ud på, at en dansk officer følger en afghansk officer og prøver at støtte ham til at gøre tingene mere effektivt. For at blive en succesrig mentor skal man have den rigtige indstilling til arbejdet. Vilje, lyst, empati og tålmodighed nævner Simon Rewers som vigtige egenskaber som mentor. - Man skal have nogle personlige kvaliteter, der gør, at man kan lide de afghanere, man skal arbejde sammen med, også selv om deres kultur af milevidt fra vores, siger kaptajn Lars Kristensen fra Flyvertaktisk Kommando. Han arbejdede sammen med en logistikofficer i garnisonen. Undgå de værste fejl Det værste, man kan gøre som mentor, er offentligt at ydmyge sin afghanske mentee. - Man må ikke gå ud og fortælle en afghansk officer foran hans folk, at han er et fjols. Man må aldrig udsætte en afghaner for at tabe ansigt over for andre. Hvis man gør det, kan man lige så godt rejse hjem igen. Så har man mistet sin mentorvirksomhed, advarer Lars Kristensen - Man skal heller ikke være nedladende eller bedrevidende og præsentere sig som verdensmester og nedgøre afghanerne. Det synes de heller ikke er sjovt, supplerer Simon Rewers. En anden fejl, man let kan begå som dansk soldat, er at have for store forventninger til, hvor langt man kan nå med den eller de afghanere, man skal følge. - Mentalt skal man forberede sig på, at det ikke er et dansk system, du skal ned til. Vi skal altid sætte målsætningen lavt, og når vi har sat den, skal vi sænke den lidt. Man skal være god til at løfte armene, når man oplever en lille succes. Ellers bliver man frustreret, forklarer Lars Kristensen. I et land, hvor der har været krig siden 1979, og hvor 80 procent af befolkningen er analfabeter, går udviklingen meget langsomt. Små solstrålehistorier De to officerer havde mange små succesoplevelser, mens de havde deres dagligdag i Camp Shorabak. Lars Kristensen husker, hvordan den oberstløjtnant, han skulle følge, uden videre satte anlægsarbejder i gang uden at tænke på, at der kunne være vigtige kabler og rør, der hvor de skulle grave. Det resulterede blandt andet i, at en gravemaskine flåede et 10.000 dollars dyrt fiberkabel op. Lars fik en plan over garnisonen hængt op på væggen, så han kunne undgå flere uheld. - Han fik en højere status, fordi han fik styr på, hvor tingene var henne og kunne sige, hvor folk kunne grave, forklarer Lars Kristensen. Simon Rewers husker, hvor dårligt soldaternes træning var organiseret i begyndelsen. Så kunne der komme en ordre fra højere sted, at i dag skal soldaterne øve sig i skydning. Det var dog ikke altid, at det var muligt på så kort tid at arrangere en tur til skydebanen. Måske lavede soldaterne noget andet. Måske var banen optaget. Mange aktiviteter blev aflyst, fordi der ikke var tid til at planlægge dem. - Nu er de begyndt at lave en træningscyklus, som de selv laver, og hvor de har en Kaptajn Lars Kristensen har to gange været mentor ved flyvevåbnets Operational Mentoring and Liaison Team i garnisonen Camp Shorabak ved Camp Bastion i Helmandprovinsen 52 FORSVARET DECEMBER 2011 FORSVARET DECEMBER 2011 53