B069201C - PHE UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. maj 2017 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Morten Christensen og Niels Juhl (kst.)). 21. afd. nr. B-692-13: A (advok Morten Hertz, besk.) mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse (Kammeradvoken v/advok Niels Banke) Denne sag angår spørgsmålet, om det var foreneligt med EU-retten, når A som dengang ans i Forsvaret ved sin frræden i 2011 blev nægtet frrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn med henvisning til den dagældende og siden ophævede bestemmelse i funktionærlovens 2 a, stk. 2. Sagen er anlagt den 12. september 2012 og ved Glostrup Rets kendelse af 25. februar 2013 henvist til Østre Landsret i henhold til retsplejelovens 226, stk. 1. Sagsøgeren A, der er meddelt fri proces, har påstået Forsvarsministeriets Personalestyrelse dømt til betale ham frrædelsesgodtgørelse med 110.259,27 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. august 2011, til betaling sker.
- 2 - Sagsøgte Forsvarsministeriets Personalestyrelse har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling A, der er født den 26. marts 1942, blev i 1993 ans på fuld tid som job- og uddannelseskonsulent ved Forsvarskommandoen i en stilling uden pensionsret. I 2005 overgik han til ansættelse som job- og uddannelsesrådgiver under Forsvarets Personeltjeneste med tjeneste indtil videre i Jonstrup og forts uden pensionsordning. Ifølge kontrakten ophørte ansættelsen med udgangen af den måned, hvor han fyldte 70 år, og dermed med udgangen af marts 2012. I forbindelse med implementeringen af forsvarsforliget for 2010 14 med deraf følgende besparelser og omstruktureringer blev A den 3. januar 2011 varslet og senere den 28. januar 2011 afskediget til frræden med udgangen af juli 2011. Han havde som svar på partshøringen givet udtryk for, han selv havde planlagt gå på pension i begyndelsen 2012, og havde hidtil ops sin folkepension, men besluttede nu oppebære folkepension med virkning fra den 1. august 2011. Forsvarets Personeltjeneste (nu Forsvarets Personalestyrelse) svarede den 25. februar 2011 A, han ifølge den dagældende funktionærlov ikke var berettiget til frrædelsesgodtgørelse, og fastholdt denne afgørelse den 22. juni 2011. Det påstævnte beløb er opgjort som 3 måneders løn á 36.753,09 kr., der var månedsløn ved frrædelsen. Der er ikke beløbsmæssigt uenighed om opgørelsen. A's Efter sin frræden søgte forskellige jobs og fik på et tidspunkt ansættelse som interviewer. A For 2011 det sidste år som ans i forsvaret androg hans lønindkomst (efter AM-bidrag) 324.225 kr. Efter pensioneringen fra forsvaret har hans indtægtsforhold ifølge årsopgørelserne været således:
- 3 - Lønindkomst Pension m.v. 2012 28.950 kr. 126.032 kr. 2013 21.442 kr. 127.759 kr. 2014 33.163 kr. 129.582 kr. 2015 54.132 kr. 135.672 kr. Forklaring Der er afgivet partsforklaring af A. A har forklaret blandt andet, han blev ans i Forsvaret i 1993 og siden blandt andet har bistået værnepligtige og hjemvendte solder med finde beskæftigelse eller uddannelse. Under en medarbejdersamtale med sin overordnede i oktober 2010 tilkendegav han, han forventede fortsætte med arbejde, til han fyldte x år i marts 2012. Han var meget overrasket over, han blev afskediget, og han ikke kunne få udbetalt frrædelsesgodtgørelse. Selvom han ved afskedigelsen blev s på en intern genplaceringsliste, således han kunne blive tilbudt ansættelse et andet sted i forsvaret, hørte han ikke noget. Han var imidlertid meget ops på få nyt arbejde. Han rettede således blandt andet henvendelse til personalechefer hos Danisco og SamPension og til vikarbureauer. Han fik endvidere oprettet en profil hos Stepstone, ligesom han søgte en lang række ledige stillinger. Dette førte til, han i efteråret 2011 blev ans som interviewer hos nu Danmarks Stistik. Han arbejder derudover som eksamensvagt på Gymnasium 1 måned om året. Det var vigtigt for ham få et nyt arbejde, da han ellers ville få økonomiske problemer. Når han søgte om og fik udbetalt folkepension fra den 1. august 2011, var det da også for få økonomien til hænge sammen. Han var ikke klar over, om dette kunne få betydning for hans mulighed for få frrædelsesgodtgørelse. Procedure Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
- 4 - A har i sit påstandsdokument blandt andet anført: Anbringender Til støtte for påstanden gøres det gældende følgende kan udledes af EUdomstolens dom C-515/2013 (Tekniq sagen), jf. C-499/08 (Ole Andersen sagen): EU rettens ligestillingsprincipper forbyder i princip forskelsbehandling af en bestemt aldersgruppe, jf. art. 1 og 2 i direktiv 2000/78 af 27. november 2000, dog undtaget forskelsbehandling, som er objektiv og rimeligt begrundet i legitime beskæftigelses-, og arbejdsmarkedspolitiske mål, når midlerne til opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. art. 6, hovedformålet med Funktionærloven (FUL) 2a, stk. 1 er mildne overgangen til anden beskæftigelse for ældre arbejdstagere, som har været beskæftiget min 12 år i samme virksomhed, FUL 2a, stk. 2 er principielt omftet og i strid med art. 1 og 2 (direktiv 2000/78), jf. præmis 16 i Tekniq sagen, da den kegorisk afskærer en arbejdstager fra få udbetalt godtgørelse, når denne har nået folkepensionsalderen (65 år), trods evt. ønsker om forblive erhvervsaktiv, Tekniq sagens præmis 24 slår fast, de formål der forfølges i FUL 2a, stk. 2 i princip må anses for objektive og rimelige til kunne begrunde en aldersmæssig forskelsbehandling, jf. art. 6, stk. 1, f.s.v.a. angår personer, som afskediges efter min. 12 års ansættelse og er nået den folkepensionsberettigede alder, Tekniq sagens præmis 25 imidlertid også slår fast, formålet med FUL 2a, stk. 2, skal være hensigtsmæssig og rimeligt for kunne begrunde en ulige behandling på baggrund af alder, og FUL 2a, stk. 2 ikke antages være åbenlyst uegnet eller uhensigtsmæssig (præmis 28), Tekniq sagens præmis 31 slår fast, formålet med FUL 2a, stk. 2 har til formål forhindre udbetaling af godtgørelse, jf. stk. 1, til personer, som ikke har til hensigt forblive erhvervsaktive (og dermed opnår dobbelt betaling i form af godtgørelse og folkepension), præmis 34 angiver, det skal vurderes, om virkningen af FUL 2a, stk. 2 går ud over, hvad der er nødvendigt for nå det tilstræbte formål, FUL 2a, stk. 2 med den (daværende) formulering afskærer en arbejdstager, som er i den folkepensionsberettigede alder, fra godtgørelse, jf. FUL 2a, stk. 1, selvom denne ønsker fortsætte sin erhvervskarrierer, jf. præmis 35, en arbejdstagers folkepension ikke beskæres beløbsmæssigt modsætningsvist en almindelig pensionsordning, jf. Ole Andersen sagen, jf. præmis 40 og således ikke forvolder et væsentligt indtægtstab på længere sigt, jf. præmis 41,
- 5 - FUL 2a, stk. 2 under disse forudsætninger ikke er i strid med EU Rettens ligestillingsprincipper jf. direktiv 2000/78, art. 1 og 2, præmis 44 henviser dog til nionale domstole vurdere, om (1) en folkepension ikke beskæres beløbsmæssigt, og (2) der ikke forvoldes et væsentlig indtægtstab på længere sigt for arbejdstager, EU-Domstolens dom C-515/13 forudsætter dermed, Østre Landsret er enige i disse præmisser for anderkende, FUL 2a, stk. 2 ikke strider mod EU rettens ligestillingsprincipper, og det af Tekniq sagen overlades til de danske domstole foretage en konkret proportionalitetsvurdering, Til støtte for sagens øvrige juridiske synspunkter gøres følgende gældende Tekniq dommen ikke stiller krav om skal kunne dokumentere denne har forsøgt opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, som var et præmis i Ole Andersen sagen, Sagsøger har dog været aktivt jobsøgende i perioden fra opsigelsen og frem til aftrædelse, samt i den efterfølgende periode fra frrædelsen af stillingen hos Sagsøgte, herunder har Sagsøger også efterfølgende påbegyndelse af udbetalingen af folkepension haft deltidsarbejde, Sagsøger har opfyldt sin eventuelle forpligtelse til være jobsøgende, Sagsøger allerede i opsigelsesperiode gjorde krav på betaling af godtgørelse, jf. FUL 2a, stk. 1, Sagsøgers økonomiske forhold ikke tillod denne gå uden indtægt (folkepension eller godtgørelse) efter udløb af opsigelsesperioden, hvorfor Sagsøger var nødsaget til anmode om, den ellers udste udbetaling af folkepension blev påbegyndt pr. 1. august 2011, jf. bilag 15, Sagsøger ikke har forsøgt misbruge godtgørelsesordningen gennem både hæve folkepension og modtage godtgørelse i en tre måneders periode efter udløb af denne opsigelse, Sagsøger ved udbetaling af godtgørelse, jf. FUL 2a, stk. 1, kunne have fået en yderligere frist for finde et fuldtidsjob, idet Sagsøger havde haft et indtægts-grundlag til yderligere 3 måneder regnet fra udløb af opsigelsesperioden, netop formålet med give godtgørelse til medarbejdere med ansættelse mellem 12-18 år i samme virksomhed var, mildne en overgang til anden beskæftigelse og dermed formålet med indførelsen af FUL 2a, stk. 1, Sagsøger har lidt et væsentlig indtægtstab ved ikke have fået udbetalt godtgørelse,
- 6 - væsentlighedsbegrebet er en subjektiv vurdering med udgangspunkt i Sagsøgers forhold, synspunktet i C-515/13, jf. præmis 40 vedrørende manglende værdiforringelse af folkepension ved udbetaling umiddelbart efter opsigelsesperiodens forløb skal vurderes samlet i forhold til Sagsøgers indtægtsmuligheder, som blev begrænset til udbetaling af folkepension (grundbeløb) og løn indtægt op til en vis beløbsgrænse uden reduktion i folkepensionen sker. synspunktet i C-515/13, jf. præmis 40 vedrørende manglende værdiforringelse af folkepension ved udbetaling reelt ikke kan vurderes eller opgøres økonomisk, idet der henvises til udsættelse af folkepensionen ikke medfører en nominel opsparing af folkepensionens grundbeløb x antal måneder (udsættelse), da der derimod beregnes der en venteprocent, jf. 15a, stk. 3 i lov om social pension, LBK nr 10 af 12/01/2015, såvel manglende værdiforringelse af folkepension og vurdering af væsentlig indtægtstab skal vurderes for perioden fra udløb af opsigelsesperioden (juli 2011) og frem til tidspunktet for udløb af perioden, hvor Sagsøger kunne udskyde sin folkepension (Sagsøgers fyldte 75 år), idet maksimal udsættelse af folkepensionen er 120 måneder/10 år fra det fyldte 65.år, jf. lov om social pension, LBK nr 10 af 12/01/2015, dagældende FUL 2a, stk 2 derfor konkret er i strid med EU direktiv 2000/78 af 27. november 2000, og EU praksis (bl.a. Mangold dommen C-144/04) om forbud mod forskelsbehandling p.g.a. alder og derfor skal FUL 2a, stk. 2 tilsidesættes og Sagsøger skal have udbetalt godtgørelse svarende til 3 måneders løn, Sagsøger ud fra en rimelighedsbetragtning bør få udbetalt godtgørelse, og Sagsøgte er nærmest til bære den økonomiske byrde ved skulle udbetale godtgørelse, Sagsøgers rimelighedsbetragtning understreges af, FUL 2a, stk. 1 og stk. 2 er ændret ved lov 2015-01-27, nr. 52, om ændring af retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, således daggældende lovgivning tilsiger, en arbejdstager skal have udbetalt en godtgørelse på mellem 1-3 måneders løn i tilfælde af afskedigelse efter ansættelse i samme virksomhed mellem 12 og 17 år Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i sit påstandsdokument anført blandt andet: Sagens baggrund Den dagældende funktionærlovs 2a, stk. 2, lød: Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved frrædelsen vil oppebære folkepension.
- 7 - Hvor stk. 1 var selve hjemlen til udbetale frrædelsesgodtgørelsen. Nærværende søgsmål opstod på baggrund af, det efter Ole Andersen-afgørelsen fra EU-Domstolen angående 2a, stk. 3, om alderspension fra arbejdsgiver af forskellige faglige organisioner blev hævdet, EU-Domstolens dom også fandt anvendelse i forhold til stk. 2 om folkepension. Ole Andersen-sagen fandt sin afslutning ved Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2011, trykt i UfR 2012, side 341, og den tilhørende præjudicielle afgørelse fra EU-Domstolen af 12. oktober 2010, sag C-499/08 (bilag 8), men vedrører som nævnt 2a, stk. 3, om alderspension fra arbejdsgiveren. I en sag, der er meget sammenlignelig med nærværende sag, forelagde Østre Landsret den 17. september 2013 et spørgsmål angående funktionærlovens 2a, stk. 2 s forenelighed med beskæftigelsesdirektivet. Spørgsmålet, der blev forelagt, lød: Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder i artikel 2 og 6 i [ ] direktiv [2000/78] fortolkes således, det er til hinder for, en medlemsst opretholder en retstilstand, der indebærer, en arbejdsgiver ved opsigelse af en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ved funktionærens frræden skal udrede godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men således denne godtgørelse ikke skal udbetales, hvis funktionæren ved frrædelsen har mulighed for modtage folkepension? Spørgsmålet blev besvaret ved EU-Domstolens dom af 26. februar 2015 i sagen C-515/13, Ingeniørforeningen i Danmark mod Tekniq som mandar for ENCO A/S - VVS (herefter Tekniq-sagen ). EU-Domstolen har med dommen i Tekniq-sagen klart fastslået, funktionærlovens 2a, stk. 2, ikke udgør et brud på EU-retten. Nærværende sag har ikke efter afsigelsen af ovenstående EU-Domstols dom ikke efter sagsøgtes opftelse været relevant, og sagsøgte ved ikke, hvad sagsøger efter EU-Domstolens dom nærmere støtter sit krav på. Den meddelte fri proces må også antages bevilget ud fra retsstillingen før EU- Domstolens dom. Anbringender Det ligger fast, forsvarets handlemåde over for A var i overensstemmelse med dagældende bestemmelse i funktionærlovens 2a, stk. 2. Sagsøger har fra 1. august 2011 (bilag 15) modtaget folkepension, dvs. samtidig med ophøret af ansættelsen hos sagsøgte med udgangen af juli 2011. Spørgsmålet er således, om funktionærlovens 2a, stk. 2, har været i strid med EU-retten, og derfor ikke har kunnet anvendes af forsvaret. Det spørgsmål er der med EU-Domstolens afgørelse i Tekniq sagen svaret på, og 2a, stk. 2, var ikke i strid med EU-retten. I Tekniq-sagen, præmis 24, har EU-
- 8 - Domstolen udtrykkeligt udtalt, formålet med funktionærlovens regler om frrædelsesgodtgørelse principielt må anses for egnet til objektivt og rimeligt kunne begrunde en ulige behandling på grund af alder. Det fremgår videre af præmis 28, en bestemmelse som funktionærlovens 2a, stk. 2, ikke kan anses for være åbenbart uegnet til nå dette legitime beskæftigelsespolitiske formål. Herudover går bestemmelsen ikke videre end det, der er nødvendigt for nå formålet, jf. Tekniq-sagen, præmis 32 og videre præmis 44. EU-Domstolen fremhæver flere steder i præmisserne, sagen adskiller sig væsentligt fra Ole Andersen-sagen, og der opereres ikke - som i Ole Andersen-sagen - med, der skal ske en prøvelse af, om der forts var en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er på baggrund af Tekniq-sagen således intet EU-retligt grundlag for tilsidesætte bestemmelsen i funktionærlovens 2a, stk. 2, og Forsvarsministeriets Personalestyrelse (tidligere Forsvarets Personeltjeneste) har utvivlsomt været berettiget til undlade udbetale frrædelsesgodtgørelse til sagsøger, A, som efter sin frrædelse pr. 31. juli 2011 overgik til folkepension den 1. august 2011 (bilag 15). Det tidligere anførte i anledning af de kriterier, der kan udledes af Ole Andersendommen og funktionærlovens 2a, stk. 3, er derfor ikke afgørende for bedømmelsen af nærværende sag. Det kan derfor konsteres, det for så vidt angår funktionærlovens 2a, stk. 2, er uden betydning, om A kan anses for midlertidigt have givet afkald på sin folkepension med henblik på forfølge en erhvervsmæssig karriere, jf. EU-Domstolens udtalelse herom i Ole Andersensagen, præmis 47. Uanset ovenstående fastholder sagsøgte dog, det forts ikke er dokumenteret, A reelt skulle have forsøgt forfølge en erhvervsmæssig karriere efter afskedigelsen. De fremlagte lønsedler (bilag 9) og ansøgninger (bilag 16 og 17) kan ikke føre til et andet result, og der henvises endvidere til A's egen udtalelse om, han hele tiden havde planlagt stoppe primo 2012, jf. bilag 4. Retsgrundlaget Funktionærlovens 2 a Funktionærlovens 2 a blev indført ved lov nr. 224 af 19. maj 1971. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 havde følgende ordlyd: " 2 a. Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens frræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved frrædelsen vil oppebære pension fra arbejdsgiveren eller folkepension. I de specielle bemærkninger til lovforslaget af 4. november 1970 (Folketingstidende 1970-71, Tillæg A, spalte 1334, lovforslag L 53) anføres om 2 a:
- 9 - Med henblik på mildne overgangen til anden beskæftigelse for ældre funktionærer, der opsiges efter i en længere årrække have været beskæftiget i samme virksomhed, stilles der forslag om indførelse af en bestemmelse om, arbejdsgiveren ved funktionærens frræden skal udrede et beløb svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn, alt efter som den pågældende har været ans i virksomheden i 12, 15 eller 18 år. Det er en selvfølge, der udover den nævnte ydelse tilkommer funktionæren sædvanlig løn i opsigelsesperioden. I stk. 2 foreslås det, bestemmelsen ikke skal finde anvendelse, såfremt funktionæren ved frrædelsen vil oppebære pension fra arbejdsgiveren eller folkepension, d.v.s. situioner der normalt indebærer, den pågældende udtræder af arbejdsmarkedet. Ved lov nr. 287 af 24. april 1996 blev stk. 2 ophævet og ersttet af følgende bestemmelser, der også var gældende på tidspunktet for ophøret af ansættelsesforholdet i denne sag: Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved frrædelsen vil oppebære folkepension. Stk. 3. Hvis funktionæren ved frrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder frrædelsesgodtgørelsen. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af frrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra arbejdsgiveren. Bestemmelsen i stk. 2 skal efter Højesterets praksis fortolkes således, det afgørende for anvendelsen er, om den anste umiddelbart har ret til modtage folkepension og ikke, hvorvidt vedkommende ønsker eller beslutter gøre brug af denne ret. Funktionærlovens 2 a blev ved lov nr. 52 af 27. januar 2015, der trådte i kraft den 1. februar 2015, ændret blandt andet således, undtagelserne i stk. 2 og 3 udgik. Ændringen var delvist begrundet i en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen i sag C- 499/08, der er omtalt nedenfor. I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2014-15, Tillæg A, lovforslag L 84 af 26. november 2014, pkt. 1) anføres herom: Med den foreslåede forenkling af bestemmelsen afklares den retsusikkerhed, som EU-Domstolens afgørelse i sag C-499/08 har givet anledning til i relion til funktionærer, der ved frrædelsen havde mulighed for overgå til arbejdsgiverbetalt alderspension, jf. den gældende 2 a, stk. 3; hvis en funktionær opfylder den foreslåede bestemmelses anciennitetskrav og opsiges af arbejdsgiver
- 10 - eller bortvises uberettiget, vil funktionæren have ret til en frrædelsesgodtgørelse på én eller tre måneders løn. Det vil med den foreslåede 2 a således ikke være nødvendigt vurdere, om funktionæren forts forfølger en erhvervsmæssig karriere, hvilket der fx skulle tages stilling til i Højesterets afgørelser af 17. januar 2014 vedrørende forståelsen af den gældende 2 a i lyset af EU- Domstolens afgørelse i sag C-499/08. Som en konsekvens af den ophævelse af undtagelsesbestemmelsen om arbejdsgiverbetalt alderspension, der udspringer af behovet for afklaring af retstilstanden efter afgørelsen i sag C-499/08, foreslås det tillige fjerne undtagelsen vedrørende folkepension den gældende 2 a, stk. 2 da bestemmelsen herefter vil være så overskuelig og enkel anvende som muligt. Forenklingen af bestemmelsen forventes medføre en lettelse af de administrive byrder set i forhold til den gældende 2 a. Rådets direktiv 2000/78/EF (beskæftigelsesdirektivet) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet) bestemmer i artikel 1, formålet med direktivet er, med henblik på gennemføre princippet om ligebehandling i medlemssterne, fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Direktivets artikel 2 bestemmer blandt andet følgende: 1. I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde. 2. I henhold til stk. 1 a) foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situion bliver, er blevet eller ville blive behandlet b) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel orientering, særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre i) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, Direktivets artikel 6 bestemmer blandt andet følgende:
- 11-1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemssterne bestemme, ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nionale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige behandling: a) tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og aflønning, for unge, ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med henblik på fremme deres erhvervsmæssige integrion eller beskytte dem b) fastsættelse af minimumsbetingelser vedrørende alder, erhvervserfaring eller anciennitet for adgang til beskæftigelse eller til visse fordele i forbindelse med beskæftigelse 2. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemssterne bestemme, fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for anste eller grupper eller kegorier af anste, og anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn. Implementering af beskæftigelsesdirektivet i dansk ret Beskæftigelsesdirektivet blev implementeret i Danmark ved lov nr. 1417 af 22. december 2004 om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven). I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2004-05, Tillæg A, 1. samling, lovforslag L 92 af 11. november 2004, pkt. 5.2) hedder det om forholdet til funktionærlovens 2 a: Efter funktionærlovens 2a har en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ret til frrædelsesgodtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, hvis funktionæren opsiges af arbejdsgiveren. Det overordnede formål med bestemmelsen er yde en godtgørelse til funktionærer efter længere tids ansættelse for mildne overgangen til anden beskæftigelse for ældre funktionærer (jf. FT 70/71, tillæg A, spalte 1334). Bestemmelsen finder alene anvendelse, når funktionæren opsiges af arbejdsgiveren. Bestemmelsen gælder også ved uberettiget bortvisning, jf. 2a, stk. 4. Bestemmelsen indeholder dermed et beskyttelsesformål i forhold til ældres muligheder for få ny beskæftigelse i form af løn i længere tid. Bestemmelsen er et eksempel på indirekte forskelsbehandling af yngre funktionærer, og vil derfor skulle vurderes ud fra direktivets artikel 2, stk. 2, litra b. Her-
- 12 - efter kan en indirekte forskelsbehandling tillades, hvis den pågældende bestemmelse (her retten til frrædelsesgodtgørelse betinget af anciennitet) er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Da formålet med funktionærlovens 2a er beskytte ældre funktionærer og lette deres overgang til anden beskæftigelse, vil bestemmelsen kunne opretholdes som saglig indirekte forskelsbehandling, jf. kravene i direktivets artikel 2, stk. 2, litra b. Der foreslås derfor ingen ændringer til funktionærlovens 2a. Præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen EU-Domstolen har ved dom af 12. oktober 2010 i sag C-499/08 (Ole Andersen-dommen) fastslået, beskæftigelsesdirektivet er til hinder for nionale retsforskrifter svarende til funktionærlovens 2 a, stk. 1, og dagældende stk. 3. Det skyldes, sådanne forskrifter ud fra en proportionalitetsvurdering i medfør af direktivets artikel 6, stk. 1, går ud over, hvad der er nødvendigt for opnå de legitime mål, som forfølges med funktionærlovens regler om ret til frrædelsesgodtgørelse, nemlig mildne overgangen til anden beskæftigelse for ældre funktionærer efter længere tids ansættelse i samme virksomhed, jf. dommens præmis 47 sammenholdt med præmisserne 27 og 34. I en dom af 26. februar 2015 har EU-Domstolen i sag C-515/13 (Tekniq-dommen) på den anden side fastslået, forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder i beskæftigelsesdirektivet ikke er til hinder for en nional lovgivning svarende til funktionærlovens 2 a, stk. 1, og tidligere gældende stk. 2, for så vidt som denne lovgivning dels er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk formål, dels udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til opfylde dette formål. EU-Domstolen bemærkede i dommen endvidere blandt andet, det tilkom den forelæggende ret vurdere, om lovgivningen indebærer en risiko for få neds beløb, der udbetales i førtidspension (alderspension) eller kan medføre et væsentligt indtægtstab på længere sigt, jf. præmis 44 sammenholdt med præmisserne 40 og 41. Landsrettens begrundelse og result Det er ubestridt, A på tidspunktet for sin frrædelse havde ret til folkepension, men i øvrigt opfyldte betingelserne for frrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn efter funktionærlovens 2 a, stk. 1, idet opgørelsen af kravet er uomtvistet. Det er endvidere ubestridt, afslaget fra arbejdsgiveren på udbetale frrædelsesgodtgørelse var i overensstemmelse med funktionærlovens dagældende 2 a, stk. 2.
- 13 - Det afgørende spørgsmål i sagen er herefter, om den manglende udbetaling af frrædelsesgodtgørelse er i strid med et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, jf. beskæftigelsesdirektivets artikel 2, jf. artikel 6. I overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 26. februar 2015 i sag C-515/13 finder landsretten med henvisning til de ovenfor citerede forarbejder til funktionærlovens 2 a og til lov nr. 1417 af 22. december 2004, bestemmelserne i funktionærlovens 2 a, stk. 1 og 2, har været begrundet i beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske formål i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet. Der er ikke grundlag for fastslå, disse bestemmelser i direktivets forstand ikke har været hensigtsmæssige og nødvendige til opfylde formålene. Landsretten bemærker herved, der efter EU-Domstolens praksis på dette punkt tilkommer medlemssterne en vid skønsmargin. Der har ikke været spørgsmål om overgang til alderspension. Efter de foreliggende oplysninger er der endvidere ikke grundlag for antage, den manglende frrædelsesgodtgørelse på længere sigt har medført et væsentligt indtægtstab for A. Det bemærkes i den forbindelse, A har haft arbejdsindtægter ved siden af sin folkepension, som efter det oplyste ikke er blevet reduceret. Landsretten finder på denne baggrund, A ikke har godtgjort, arbejdsgiverens afslag på udbetale frrædelsesgodtgørelse er i strid med forbuddet mod aldersdiskriminion. Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet result, frifindes Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Efter sagens udfald skal stskassen inden 14 dage betale sagsomkostninger til Forsvarsministeriets Personalestyrelse med 70.000 kr. Beløbet omfter udgifter til advokbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens principielle karakter, varighed og forløb, herunder hovedforhandlingen har været omberammet.
- 14 - T h i k e n d e s f o r r e t : Sagsøgte Forsvarsministeriets Personalestyrelse frifindes for den af sagsøgeren nedlagte påstand. A I sagsomkostninger skal stskassen inden 14 dage betale 70.000 kr. til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 23-05-2017 Pia Henriksen Elev