Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population



Relaterede dokumenter
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling?

Forebyggende indsats til forældre med psykisk sårbarhed med fokus på faderens rolle

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Er det ADHD? - og hvad så?

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse

Nordjysk Praksisdag 2016

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Behandling af 0-3 årige børn med spisevanskeligheder. Spiseteamet, Kolding Sygehus Ergoterapeut Ulla Lebahn

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Forældre-barn relationen

CVI BUC Region Hovedstaden

personlighedsforstyrrelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

INTRODUKTION TIL AUTISME

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Forsamtale interview Unge version

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Bemærkninger til mad og måltider

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget november Professor, overlæge, dr.med.

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Enestående viden om børns sundhed

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Forsamtale-interview

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

GRÆNSEN MELLEM NORMALITET OG PSYKISK SYGDOM HOS BØRN

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte

University of Copenhagen

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Tal på børn og unges mentale sundhed

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Diagnoser symptomer og forståelse. Forløb fra børn til voksne. Kort om behandling. ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger)

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Transkript:

Spiseforstyrrelser i en spæd- og småbarnspsykiatrisk population Risikofaktorer og komorbiditet Overlæge, lektor Forskningsenheden & Spæd og småbarnspsykiatrisk afsnit Børne - og ungdomspsykiatrisk Centrer Københavns Universitets hospital Glostrup

Diagnostisk klassifikation af spiseforstyrrelse hos spæde- og småbørn Spiseforstyrrelse i barndommen (ICD 10 F 98.2) Feeding Disorder of Infancy and early childhood (DSM -IV-TR: 307.59) Feeding Behaviour Disorder (DC 0-3: 600, DC 0-3 R: 6 under-kategorier600-6006 Ældre litteratur: Trivselsforstyrrelse/ Failure to Thrive/ FTT/NOFTT Fælles vanskeligheder ved spisning (feeding/ eating) forbundet med utilstrækkelig fødeindtagelse og påvirket vækst uden forklaring i fysisk sygdom

Symptomer Barnet afviser helt eller delvist at spise, lukker munden, vender sig bort, gylpetendens, evt. opkastninger Utilfredshed/ uro/ irritabilitet under spisning Forstyrrede signaler på sult og mæthed Kompromitteret mor-barn kontakt under spisning Mangelfuld fysisk trivsel/ vækst retardering

Vækstkurve hos barn med spiseforstyrrelse

Hyppighed Prævalens: Spiseproblemer FP (0-10 mdr) 20 % (Lindberg et al 1991, Reilly et al 1999, Skovgaard et al 2007) Spiseforstyrrelser/ FED (ICD 10) 1½ år: 2.7 % (Skovgaard et al 2007) FTT: 6-7 % (Olsen et al 2006) Incidens: FTT: 4 % af alle henviste 0-2 årige/ pædiatriske og børnepsykiatriske afdelinger (Olsen et al 2002) FED: 1-30 % af 0-3 årige henvist til spæd og småbarnspsyk (Skovgaard, Landorph & Jeppesen 2008)

Deskriptiv undersøgelse af henviste 0-3 årige med spiseforstyrrelser Klinisk database inkluderer alle børn i alderen 0-3 år henvist til spæd- og småbarnspsykiatrisk dagafsnit MiniQ, Glostrup, i perioden 1.1.97-31.12.06 n=227 er undersøgt og diagnosticeret i 10 års perioden Bopæl i det tidl. Kbh. Amt (population af 0-3 årige børn er ca. 25.000) klinisk undersøgelse af barnet mht. fysisk og psykisk udvikling, sygdomme, vækst, ernæring, familieforhold og forældre-barn relation mm.* Alle børn med spise/ vægtproblemer er us af pædiatrisk speciallæge retrospektiv journalbaseret registrering af oplysninger om graviditet, fødsel, sociodemografiske forhold etc. *alle børn med spise/ vægtproblemer er pædiatrisk udredt

CCC 2000 sub-cohort CCC 2000: 6090 børn født i Københavns Amt i år 2000 prospektivt undersøgt af sundhedsplejersker med registrering af fysisk og psykisk udvikling, vækst, ernæring, familieforhold og forældre-barn relation i første leveår sub-kohorte (n=211) diagnostisk undersøgt 1½ år gl

Klinisk database 1½ årige børn fra CCC2000 n=227 % n=211 % Køn drenge 115 51 110 52 piger 112 49 101 48 Aldersgruppe 0-12 mdr. 130 57.3 13-24 mdr. 38 16.7 221 100 25-36 mdr. 33 14.5 37-48 mdr. 26 11.5 Fødsel Singleton 219 96.5 202 95.7 Præmatur (GA< 37 uger)* 39 17.2 16 7.6 VLBW (< 1500 g)* 5 2.2 2 0.9 Perinatale komplikationer * 42 18.5 23 10.9 Sociodemografi* Ene forælder* 36 15.9 14 6.6 Mor født i Danmark 163 71.8 187 88.6 Forældre udenfor arbejdsmarked Mor* 88 38.8 23 10.9 Far* 33 14.5 10 4.7 Psykisk sygdom hos Mor* 90 39.6 16 7.6 Far * 8 3.5 2 0.9 Forældres alder, genn., (min-max) Mor 29 (17-40) 30 (17-41) Far 32 (18-50) 32 (19-56)

Klinisk database CCC2000 n=227 % n=211 % ICD 10, akse 1: psykiatrisk syndrom Gennemgribende, uspec. udviklingsforstyrrelse 45 19.8 6 2.8 Hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser 1 0.4 5 2.4 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser 23 10.1 9 4.3 Forstyrrelser af tilknytning og social funktion 15 6.6 2 0.9 Spiseforstyrrelser 54 23.8 6 2.8 Søvn 3 1.3 3 1.4 Tilpasning 55 24.2 2 0.9 Andre (DF98-99, DZ..) 31 13.7 1 0.5 ICD 10, akse 2-3: Specifik udviklingsforstyrrelse 10 4.4 4 1.9 Generel mental retardering/ forsinkede milepæle 33 14.5 3 1.4 DC:0-3, akse 2: forældre-barn relationsforstyrrelse Underinvolveret 50 22.0 11 5.2 Angst/anspændt 16 7.0 1 0.5 Vred/ fjendtlig 2 0.9 1 0.5 Blandet 88 38.8 5 2.4 Fysisk/seksuelt misbrug 2 0.9 0 0

Konklusion: FED hos henviste børn FED udgør 24 % af cases i spæd- og småbarnspsykiatrien. FED signifikant associeret med lavere GA, FV, FL og HO Perinatale komplikationer Kønsfordeling: ca. 4 piger / 1 dreng 50% har debut af problemer med spisning allerede i første levemåned Associerede faktorer i familien Begge forældre født i ikke vestligt land Mor har tegn til psykisk sygdom

Konklusion Subtyper af FED (henviste børn) I. FED i tilslutning til neuro-udviklingsforstyrrelse (børn med intrauterin væksthæmning oa tegn på prænatal udviklingsforstyrrelse, eksempel generel/ mental retardering) II. Relationsassocieret FED (konstitutionelt raske børn med normal tidlig udvikling, + psykopatologi hos moderen og manifest MB relationsforstyrrelse ) III. FED som komplikation til specifikke/ kongenitte GI misdannelser/ dysfunktioner (fx eosofagus atresi) IV. Posttraumatisk FED (FED som komplikationer til medicinsk/ kirigisk behandling/ sondebeh., eller komplikation til kulturelt bestemt tvangsfodring) V. Iatrogen FED??? (resultat inadequat rådgivning og vejledning ved amning/ ernæring: barselsgang, primær sundhedspleje, poraktiserende læge/ børneafdeling) VI. Blandingsformer

FTT in CCC 2000: Design: Prospective populationstudy 6090 children born i Copenhagen year 2000 1-5 th living year Medical birth register Health nurse visits 0-11 months Register data (NPR & CPR)

Definitions of Failure to Thrive = Explanatory FTT from birth 6-11 months of age: A) Conditional Weigthgain < 5th percentile N=184 B) A + BMI < 5th percentile N=66 C) Weight downward crossing 2 main percentiles N=773 Fully screenable = 3692 FTT according to age of onset (Conditional Weigthgain < 5th percentile) D) 0-20 months N=184 E) 2-62 months N=148 F) 6-116 months N=107 Fully screenable = 3638

Mental Health Outcomes (ICD-10 F-diagnoses) F Incident cases Overall mental health diagnose: Neuropsychiatric disorder: Emotional/Behavioural disorder: Feeding / Eating disorders: F diagnoses F70-73, F78-79, F80-84, F88-90 F43 F50-51, F91-94, F98.2, F98.8, F98.9 F98.2, F50 1 st -5 th living year 2 nd -5 th living year 1 st living year (Overall) (Following) (Contemporary)

FED: Kliniske perspektiver I Multi-axial diagnostik af alle kliniske/ behandlingsmæssige aspekter er nødvendit: I.a. Hvad fejler barnet? Somatisk/ psykiatrisk diagnosticering Ib Hvordan fungerer mor-barn/forældre-barn) relationen? Klassifikation af mor-barn relationen Ic Somatiske og psykiatrisk ICD 10 / DC 0-3 R diagnoser Id Afklaring af udløsende/ vedligeholdende/ forværrende stressorer II. Behandling jvf pkt a, b, c, og d

FED: Kliniske perspektiver II Behandlingen skal inddrage alle aspekter af barnets sygdom ( multi-axial afklaring I.a. Behandling af somatiske sygdomme. Behandling af underernæring Ib Behandling af psykiske sygdomme hos barnet: desensibilisering, spiseadfærdstræning, individualiseret miljøterapi Behandling a komorbide psykiske sygdomme (fx ADHD) Ic Mor-barn relations behandling I d: Intervention overfor stressorer Behandling af psykopatologi hos moderen /forældrene Komplementerende støtte (professionel dagpleje) Andre sociale hjælpeforanstaltninger Forudsætningen for behandlingsmæssig succes: A. Forældre kompliance (Obs psykoedukation) B. Behandler kompliance (Obs kongruerende opfattelser af problemer og håndtering : pædiater, børnepsykiater, praktiserende læge, sundhedsplejerske, sagsbehandler etc)

Spørgsmål til fremtidig forskning Kliniske studier Validering af subgruppering Mere viden om regulering af appetit/ sult Undersøge betydningen af mors forhold til spisning, mad, vægt udseende Systematiserede og kontrollerede behandlingsafprøvninger Forløbsundersøgelser, incl mhp behandlingseffekt, på kort og lang sigt Populationsbaserede studier CCC 2000 Undersøge forløbet af FTT og tidlige spiseproblemer / spiseforstyrrelser: 0-5-7 / 10-11 år Belyse risikofaktorer/ risikomekanismer Forklare kønsfordelingen Undersøge sammenhænge mellem tidlig forældre-barn relation, vækst og udvikling af FED?