Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev. November 2010

Relaterede dokumenter
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Effektivisering skaber trivsel for medarbejderne

Nyhedsbrev 4 april Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt

DET TALTE ORD GÆLDER

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

Psykisk arbejdsmiljø

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Antal inviterede: 2557

Hvordan kan vi konkurrere med resten af verden med vores viden om velfærdsteknologi i plejesektoren? Direktør Henrik Kagenow, 20.

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Tænk fremtid tænk plast

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN. Velkommen til kick-off 20. juni 2011

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

K O N F E R E N C E P R O G R A M

arbejdspladsvurdering

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Tag snakken bryd vanerne. Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Med det offentlige som mægler i OPI

Tag snakken bryd vanerne. Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen

Til kamp for øget produktivitet

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

Rapporten er lavet d APV Firma A/S

Trivselsrådgiver uddannelsen

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere!

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Fremtidens UDFORDRINGER

K O N F E R E N C E P R O G R A M

Vurdering af CareCube

Første akademidag 15. april 2009

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

Nyhedsbrev Oktober 2014

Uddannelse & netværk 2011

Invitation til temadag d. 14. maj 2014, Godsbanen, 8000 Århus C

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur?

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Retningslinjer for behandling af personoplysninger i. Viden til Vækst Detaljeret og konkret undersøgelse af Det Blå Nordjylland

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Projektbeskrivelse. Kun sammen er vi stærke i forebyggelsen af psykisk nedslidning

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Firmaprofil. Etableret OffentligPrivatDialog gik live primo Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K DK/PERL

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Sygefravær Viborg Kommune

HR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017

Tyskland nøglen til eksportsucces

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Forretningstur til International Home Care & Rehabilitation Exhibition, Tokyo Japan

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Pas på huslejen og bevar den gode service. Handleplan for AKB, København

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

Arbejdslivs Nyhedsbrev. Februar 2011

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Arbejdsmiljøredegørelse 2011

Transkript:

Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev November 2010 Udbudsregler hæmmer nyt vindmølleeventyr Sundheds- og velfærdsteknologi spås en fremtid som et nyt vindmølleeventyr, der skal skabe vækst og øget produktivitet i Danmark. Den markante vækst lader dog vente på sig, og det skyldes blandt andet udfordringer i samarbejdet mellem det offentlig og det private. En af barriererne er udbudsreglerne, som kan være meget svære at leve op til for de små og mellemstore virksomheder. Når en kommune skal finde en leverandør af en vare eller en teknologi, skal opgaven i udbud. Det vil sige, at der skal indhentes priser fra mere end et firma, og alt efter arbejdets omfang skal opgaven i offentligt udbud, så alle har mulighed for at byde ind. Udbudsreglerne er lavet for at sikre, at kommunen får en konkurrencedygtig pris. Men reglerne kan være en stor ulempe for både det offentlige og det private, da de ikke er egnede til at omfatte nye innovative sundheds- og velfærdsteknologier. Udbudsreglerne kan være hensigtsmæssige, når det offentlige skal indkøbe standardvarer, men det kan være meget svært for en virksomhed at byde ind med en ny teknologi, da nye teknologier ofte skal tilpasses den enkelte arbejdsplads og arbejdsgangene måske endda skal tilpasses de nye teknologier. Hjælp til små virksomheder Som reaktion på denne udfordring har Center for Arbejdsliv oprettet et netværk for små og mellemstore leverandører af velfærdsteknologi. Hvis man har en lille virksomhed med en håndfuld medarbejdere, er der sjældent ressourcer til at bruge flere dage på at sætte sig ind i et udbud og afgive et bud på opgaven. Alt for ofte skal virksomhederne leve op til en række krav, som måske ikke er nødvendige for at løse 1

opgaven. Det kan være, at virksomhederne skal have en meget stor årlig omsætning eller have certificeringer, som ikke er nødvendige for den ønskede opgave. Der kan også være uhensigtsmæssigt store krav til en efterfølgende dokumentation, som knækker nakken på de mindre virksomheder. Hvis man virkelig skal have en chance for at sælge sine produkter, skal man meget tidligt ind i udbudsfasen. Som virksomhed skal man ind og præge de personer, der afgør, hvad den offentlige institution har behov for. Især for leverandører af velfærdsteknologi kan det være relevant at komme tidligt ind i overvejelserne, fordi disse leverandører måske laver produkter, som endnu ikke er kendt på markedet og dermed heller ikke hos indkøberne. Leverandørerne kan forsøge at komme til møder, konferencer eller kurser, hvor de kan fortælle om deres produkter, så de øger sandsynligheden for at blive tænkt ind i fremtidens løsninger, og som sidegevinst kan leverandørerne tilmed høre om kundens udfordringer og efterfølgende tilpasse deres produkter. I SMV-netværket har virksomhederne mulighed for at gå sammen og byde ind på nogle udbud i fællesskab, så de samlet kan byde på flere opgaver og tilmed deles om de administrative udfordringer. De kan også gå sammen og deltage på messer på fælles stande, så udgifterne hertil minimeres. Desuden arrangerer Center for Arbejdsliv møder og seminarer, hvor SMV erne får nyttige informationer om blandt andet udbudsregler, samarbejdsmuligheder og meget andet. Læs i dette nyhedsbrev om SMV-netværkets andet møde, hvor indkøber Melitta Keldebæk fra Høje Tåstrup Kommune kom med gode råd til, hvordan SMV erne kan komme i betragtning til et samarbejde med kommunen. Henriette Hall-Andersen Telefon: +45 72 20 22 41 hha@teknologisk.dk 2

Små virksomheder skal kende kommunernes behov Det offentlige er generelt set en stor og oplagt kunde for virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi og producerer produkter eller leverer services til sundheds- og plejesektoren. Men det kan være svært for en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) at søge offentlige udbud. En måde SMV erne forbedrer deres muligheder for salg er, at de lærer kommunerne og deres behov bedre at kende. Torsdag den 4. november afholdt Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut netværksdag i vores netværksgruppe for SMV ere, som beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Dagens fokus var på, hvordan man bedst kan vinde udbud fra det offentlige på sundheds- og plejeområdet, som netop er en meget vigtig del af forretningen for disse virksomheder. Til stede var en række virksomheder, som arbejder med alt fra talegenkendelsesteknologi til sikkerhedsalarmer på plejecentre. Hovedoplægsholderen Melitta Keldebæk, der er Indkøbschef i Høje Taastrup Kommune og formand for Vestegnens Indkøbsforum, gav gode råd og vejledning til, hvordan man bedre kan skræddersy sine tilbud til det offentlige: For at vinde et offentligt udbud, er det vigtigst, at man sætter sig ind i kommunens behov og hensyn, som f.eks. oftest baseres på bl.a. forsyningssikkerhed og så selvfølgelig det økonomisk set mest fordelagtige tilbud. Og så er det altid en god idé at indsamle så meget viden som muligt og kontakte de ansvarlige fagpersoner, som sidder med udbuddet i kommunen, siger Melitta Keldebæk. Jens Otto Kjærum, som er Afdelingsleder i Prolog Development Center, som udvikler og implementerer taleteknologiløsninger, deltog i netværksdagen. At udarbejde EU-udbud er en stor opgave for det offentlige, og at besvare et udbud er samtidig også en stor opgave for en SMV. Konsekvensen af dette er, at det offentlige ofte samler udbud i store pakker som gør det svært for en SMV med en lille produktportefølje at byde, samt at SMV ere ofte fravælger at byde på udbud, hvor man ikke på forhånd står ret stærkt i forhold til kontakter og/eller markedsandele på det efterspurgte, siger Jens Otto Kjærum og tilføjer Men derfor er det også rigtig godt at få input og komme i dialog med kommunerne selv, som vi har set det her i dag i netværket. Selvom det selvfølgelig ikke løser problemerne, er det godt at lære mere om, hvordan kommunerne arbejder, så man lettere kan byde ind på opgaverne, siger Jens Otto Kjærum. Næste netværksarrangement finder sted den 3. februar 2011, og man kan som SMV tilmelde sig arrangementet på mail: 3

mkm@teknologisk.dk. Nye SMV er kan komme med til mødet uden beregning og efterfølgende afgøre, om de ønsker at blive en del af netværket. SMV-netværket Velfærdsteknologisk netværk for små og mellemstore virksomheder (SMV er) er etableret med henblik på at styrke den forretningsmæssige platform i forhold til salg og samarbejde med den offentlige sektor for disse virksomheder generelt. Fokus i netværket er ikke på de teknologiske produkter, så konkurrence-problematikker mellem deltagerne undgås. Som medlem af netværket har man mulighed for at deltage i netværksmøder med videndeling der afholdes 4-6 møder årligt. På møderne er der indlæg fra fx kunder, fonde, offentlige indkøbere, SKI m.m. Derudover kan man deltage i test- og udviklingsprojekter med det offentlige, få rådgivning til at hjælpe sin virksomhed ud i EU, samt blive eksponeret i PR og nyhedsformidlingen af netværket. Medlemskab koster 5000 kroner om året og ledes af Morten Kronholm, Netværkskoordinator ved Center for Arbejdsliv. Hvis du er interesseret i at høre mere om netværket, kan du kontakte Morten Kronholm på telefon 72 20 28 49 eller e-mail mkm@teknologisk.dk Morten Kronholm Telefon: +45 72 20 28 49 mkm@teknologisk.dk 4

Redder uden Skader færre skader i akut-ambulancetjenesten Falckredderne hjælper og redder hver dag i deres arbejde syge og tilskadekomne mennesker. Men når man er redder, er man også selv i farezonen for mange typer skader. En del Falckreddere får skader, især rygskader, på grund af deres arbejde med mange løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Men det er der nu iværksat et stort forebyggelsesprojekt for at lave om på. Onsdag den 29. september 2010 lød startskuddet på det store projekt Redder uden Skader, der skal løbe over de næste 2 år. Der blev afholdt kick-off seminar i Faaborg med deltagere fra fem Falck-stationer fra forskellige dele af landet: Slagelse, Tårnby/Vesterbro, Sønderborg, Århus og Thisted. Interessen var stor, og deltagerne fra stationerne var med det samme engagerede i at bidrage med input og fortælle om erfaringerne fra deres hverdag. Bjarke Palm, som er falckredder på Tårnby station, var med til kick-off seminaret i Faaborg. Han mener, der er et klart behov for at fokusere på arbejdsforholdene i ambulancetjenesten. Der er mange udfordringer i vores arbejde til hverdag i ambulancetjenesten med alt fra tungt udstyr til snævre trappeopgange og løft af patienter. Det gør, at man bl.a. nemt laver nogle dumme løft, siger Bjarke Palm. Det er godt, at der nu tages initiativ til at ændre på forholdene i ambulancen. Der må være mange ting, som kan gøres anderledes tilføjer han. Bjørn Sønderby Ølgod er daglig sikkerhedsleder i Falcks tekniske afdeling i Århus. Her tager han sig af de sikkerhedsmæssige spørgsmål for redderne, hvorfor han naturligt er udpeget som tovholder på projektet ved Falck. Den store udfordring bliver at få ændret på arbejdsrutiner og gamle vaner. Derfor er det også meget vigtigt, at vi mere præcist får kigget på, hvordan arbejdsforholdene er ude i ambulancerne. Vi kan jo ikke ændre på det arbejde, der udføres at flytte en patient fra punkt A til punkt B. Men vi skal finde de ting, 5

vi kan lave om på for at sikre reddernes sundhed i arbejdet, siger Bjørn Sønderby Ølgod. Projektet er kommet til verden i et samarbejde mellem Falck og Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut, der skal være proceskonsulenter på projektet. Sammen med de deltagende stationer, skal de være med til at afdække skadesbilledet hvilke skader får redderne, og hvordan opstår de? Og med baggrund i denne kortlægning, skal deltagerne i samarbejde med konsulenterne fra Center for Arbejdsliv arbejde frem mod nye løsninger, der kan mindske antallet af skader og forbedre arbejdsforholdene for redderne i den akutte ambulancetjeneste. Teknisk direktør i Falck, Peter Sørensen, glæder sig også meget til at komme i gang med projektet og siger: Det her er det største projekt omkring reddernes arbejdsmiljø i Falcks historie. Det er vigtigt, at vi får afdækket omfanget af skaderne, og hvordan de sker, så præcist som overhovedet muligt, så vi kan gøre arbejdsdagen bedre for vores reddere. Derfor glæder vi os også rigtig meget til at komme videre med alle de gode idéer og få resultaterne implementeret på vores Falck-stationer over hele landet. Projektet varer frem til juni 2012 og målet er at nedbringe omfanget af skader for redderne i akutambulancetjenesten. Projektet er blevet til med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden, der støtter udviklingen af et bedre arbejdsmiljø. For mere information om projektet, kan du kontakte projektleder Eva-Carina Nørskov fra Center for Arbejdsliv på telefon 72 20 23 96 eller e-mail ecn@teknologisk.dk. Ergoterapeut og konsulent i Center for Arbejdsliv, Susanne Rasmussen, har i løbet af de sidste tre uger været med Falckreddere på ambulancekørsler flere steder i landet. Erfaringerne fra disse ture peger på en række områder, hvor redderne potentielt belaster deres kroppe: Løft af båre ind og ud af ambulancen Løft/bæring af behandlingsudstyr Løft/bæring af bårestol op og ned af trapper samt op og ned af ophæng i ambulance Personforflytninger (fx fra gulv til båre, fra båre til eller fra seng, højere op i seng eller båre m.v.) Behandlerens trafiksikkerhed under kørsel hænger sammen med bårerummets indretning Arbejdsstedets indretning, plads- og adgangsforhold Organisering og planlægning af arbejdet Vaner, holdninger, vilje, kultur, køn, læring og erfaring 6

Indbyggede dilemmaer i arbejdets art (fx tidspres i akutte situationer, egen sikkerhed versus patientens ve og vel) Eva-Carina Nørskov Telefon: +45 72 20 23 96 ecn@teknologisk.dk Sygefraværet faldt 20 procent trods svær fusion Kvindeafsnittet på Viborg Sygehus gennemgik i 2009 en svær fusion, men det lykkedes at skabe fællesskab i den nye afdeling og skære 20 procent af sygefraværet gennem projekt Nærvær i Arbejdet. "Hvis ikke det var for de input og muligheder, som projekt Nærvær har givet, tror jeg ikke, jeg var blevet som afdelingssygeplejerske." Ordene kommer fra Inge Lundholm, som blev afdelingssygeplejerske for det nyoprettede kvindeafsnit på Regionshospitalet i Viborg i 2009. Kvindeafsnittet blev til som en fusion af to tidligere afsnit, hvor Inge Lundholm var leder af det ene. Fusionen bragte mange frustrationer med sig blandt medarbejderne, som pludselig fik nye omgivelser, nye kolleger og nye arbejdsopgaver. Men gennem projekt Nærvær i Arbejdet lykkedes det at skabe et godt arbejdsklima og tilmed en kraftig reduktion af sygefraværet. Projektet Nærvær i Arbejdet har til formål at nedbringe sygefraværet på 18 arbejdspladser på sundhedsområdet. Konsulenter fra Center for Arbejdsliv og Region Midtjylland med viden og erfaring inden for arbejdsmiljø, organisering og ledelse hjælper arbejdspladserne til at finde de løsninger, som kan hjælpe lige præcis dem med at skabe et større nærvær og dermed et mindre fravær. For afdelingssygeplejerske, Inge Lundholm, bestod den største udfordring i at få skabt en fælles kultur på den fusionerede arbejdsplads, og selvom det er en sænkelse 7

af sygefraværet, der er projekt Nærværs hovedformål, så sker det gennem opbygning af nærvær, hvilket der var et stort behov for på Kvindeafsnittet i Viborg. Vaner under lup Et af de initiativer, som blev iværksat på arbejdspladsen igennem projektet, var et såkaldt serviceeftersyn af medarbejdernes vaner. "Igennem et spørgeskema blev alle spurgt til deres positive og mindre positive vaner, og på baggrund af svarene blev der på en fælles temadag med konsulentbistand fra projekt Nærvær i Arbejdet udarbejdet tre temaer, som vi ønskede at sætte fokus på", fortæller Inge Lundholm. De tre fokusområder blev: Bedre brug af elektronisk patientjournal (EPJ), fokus på udvikling af samarbejdet imellem de tre specialegrupper samt fortsat udvikling af trivsel og god atmosfære på arbejdspladsen. Til hvert af de tre fokusområder blev der tilknyttet to medarbejdere, som fungerede som tovholdere på fokusområderne. Igennem en grundig dialog med deres kolleger operationaliserede disse tovholdere fokusområderne i tre handleplaner med konkrete forslag til, hvordan medarbejderne kan håndtere de tre temaer. For eksempel er der blevet udarbejdet en lokal manual for brugen af EPJ, som skal implementeres i det nye år, så alle ved, hvor og hvordan sygeplejen skal dokumenteres. Ifølge projektchef, Birgit Lübker fra Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut, er det en rigtig god ide at involvere medarbejderne i arbejdspladsens trivsel på den måde. "Når medarbejderne er dem, der definerer og foreslår de områder, der kræver særlig fokus, giver det et vigtigt medejerskab over både udfordringerne og løsningerne. Og vi ved, at øget medbestemmelse på eget arbejde resulterer i et lavere sygefravær på sigt. Det er rigtig flot, at det på den måde er lykkedes afdelingen at komme styrket igennem de svære omstændigheder, de stod over for på arbejdspladsen", siger hun. Og netop sygefraværet er faktisk allerede faldet drastisk på kvindeafsnittet i Viborg. Hvor de to afdelinger i 2008 havde et sygefravær på henholdsvis 8,88 og 2,73 procent, så havde den nye afdeling i 2010 kun et sygefravær på 1,93 procent. Og sådan en udvikling glæder ikke kun projektets deltagere, men også direktøren i Forebyggelsesfonden, da fonden har finansieret en stor del af projekt Nærvær i Arbejdet. Anerkendelse af resultater Direktør i Forebyggelsesfonden, Charlotte Fuglsang, følger sammen med en række eksperter projekt Nærvær i Arbejdet i et såkaldt Advisory Board, og hun er meget imponeret over resultaterne fra Viborg. "Sådan en historie er jo rigtig god. Den viser, at det godt kan lade sig gøre at gennemføre en omstrukturering samtidig med et udviklingsarbejde. For at opnå succes, er det vigtigt med en god projektstyring og nogle ressourcer, som i dette tilfælde kom fra Forebyggelsesfonden", siger hun. 8

Projektet fortsætter resten af 2010 og sluttes af med en stor afslutningskonference den 4. marts 2011. For tilmelding til konferencen, kan Malene Kjærsgaard kontaktes på mail: mch@teknologisk.dk Birgit Lübker Telefon: +45 72 20 26 58 bilr@teknologisk.dk Invitation til seminar om Offentlig-Privat Innovationssamarbejde (OPI) på Velfærdsteknologiområdet Der er et kæmpe potentiale for inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning. Dette seminar sætter fokus på nogle af de praktiske udfordringer det offentligt-private samarbejde står over for. Målet er at få åbnet op for en række nye løsninger og konkrete værktøjer, der kan fremme dialogen og ikke mindst forståelsen mellem offentlige og privat aktører. Læs mere om seminaret og tilmeld dig her: www.teknologisk.dk/uddannelser/k44009 Solvej Hune Telefon: +45 72 20 26 26 soh@teknologisk.dk 9