Klinisk Kompetencekort Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Sygehus Lillebælt Udarbejdet af arbejdsgruppen nedsat af Det Lokale Råd under det Syddanske råd for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje
Forord... 2 1.0 Formålet med Klinisk Kompetencekort... 3 2.0 Introduktion til Kompetencekort... 3 3.0 De 14 kompetencekort... 3 4.0 Beskrivelse af indholdet til klinisk kompetencevurderings kortene... 4 4.1 Uddannelsesperiode... 4 4.2 Forudsætninger... 4 4.3 Kvantitet... 4 4.4 Mål... 4 4.5 De tre kompetenceområder på kompetencevurderingskortene... 4 4.5.1 Færdigheder... 4 4.5.2 Viden... 5 4.5.3 Kompetencer... 5 4.6 Referencer... 5 4.7 Læringsmetoder... 5 4.8 Vurderingsmetode... 6 5.0 Beskrivelse af indholdet på kompetencekortene med fokuserede praksisbeskrivelser... 6 5.1 Læringsmetode... 7 5.2 Vurderingsmetode... 7 6.0 Kompetencekortene i praksis... 7 6.1 Ansvaret for gennemførelsen af kompetencekortene... 7 6.2 Forberedelse til gennemførelse af en kompetencevurdering/ refleksion over praksisbeskrivelsen... 8 6.3 Kompetencevurdering i praksis... 8 Kompetencekort 1... 10 Kompetencekort 2... 14 Kompetencekort 3... 17 Kompetencekort 4... 20 Kompetencekort 5... 24 Kompetencekort 6... 26 Kompetencekort 7... 29 Kompetencekort 8... 30 Kompetencekort 9... 33 Kompetencekort 10... 36 Kompetencekort 11... 38 Kompetencekort 12... 40 Kompetencekort 13... 41 Kompetencekort 14... 44 7.0 Fordeling af kompetencevurderinger i den toårige specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje. Nov. 2013... 46 1
Forord I maj 2010 blev det vedtaget i Det Lokale Specialuddannelsesråd at Sygehus Lillebælt skulle anvende den østdanske udgave af Klinisk Kompetencevurdering i specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, med repræsentanter fra alle de anæstesiologiske afsnit Sygehus Lillebælt. Arbejdsgruppen har besluttet at revidere materialet, når der var opnået erfaringer med den kliniske anvendelse. Klinisk Kompetencevurdering i Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er et redskab, der skal bidrage til en struktureret oplæring og specifik evaluering af kursisten. De specifikke vurderinger skal ses som et supplement til de fastlagte evalueringer i den kliniske del af uddannelsen. Vurderingerne relateres til konkrete læringsområder i fagudøvelsen ud fra specifikke mål. Målene relaterer sig til Den Syddanske Uddannelsesordnings målformuleringer for de kliniske perioder. I foråret 2013 påbegyndte arbejdsgruppen - SLB revisionsprocessen - af konceptet. Den reviderede udgave er godkendt af Det Lokale Specialuddannelsesråd den 14. marts 2014. Arbejdsgruppen Sygehus Lillebælt bestået af: Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Inge Lise Pedersen, Vejle Sygehus Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Pernille Ibsgaard, Kolding Sygehus Anæstesisygeplejerske og praktikvejleder, Bitten Lind, Kolding Sygehus Anæstesisygeplejerske og praktikvejleder, Anette Bak, Fredericia Sygehus Anæstesisygeplejerske og praktikvejleder, Lone Nielsen, Middelfart Sygehus Anæstesisygeplejerske og praktikvejleder, Anette Dewett, Vejle Sygehus Den reviderede udgave af Klinisk Kompetencekort tages i anvendelse for samtlige kursister pr. 14. marts 2014, hvilket betyder, at det også får indflydelse på de kursister, som er allerede er i gang med kompetencevurderinger. 2
1.0 Formålet med Klinisk Kompetencekort Formålet med Klinisk Kompetencekort er at få et styringsredskab for den kliniske uddannelsesplanlægning. Klinisk Kompetencekort er et redskab til at nå de funktions- og ansvarsområder, der er beskrevet i Cirkulære for Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. Formålet med de enkelte kompetencekort er at præcisere hvilke konkrete kvalifikationer og kompetencer, der skal være til stede hos kursisten i bestemte læringsområder af klinisk praksis. Kompetencekortene bliver derved et arbejdsredskab i den kliniske uddannelse for såvel kursist som praktikvejleder. Læringsområderne er valgt, enten fordi læringsområdet er en kernekompetence i den anæstesiologiske sygepleje, eller fordi læringsområdet kan rumme risiko for alvorlige komplikationer ved et utilstrækkeligt kvalifikations og kompetenceniveau. Kompetencekortene medvirker dermed til at styrke patientsikkerheden, ligesom de kan ses som en støtte til kvalificering af uddannelsen på udvalgte områder. Der arbejdes med to former for kompetencekort. Det drejer sig om 12 Kompetencekort med klinisk kompetencevurdering og 3 Kompetencekort med fokuserede praksisbeskrivelser. Kvalifikationerne er gjort målbare og i takt med at kompetencekortene tages, bliver de dokumenteret af kursist og vejleder. Kompetencekortene nødvendiggør en faglig dialog i praktikvejledergruppen på det enkelte uddannelsessted, da det er essentielt, at der skabes en fælles forståelse af niveauet og fælles vilkår for afviklingen af kompetencekortene. For at understøtte den fælles forståelse af niveauet og rammer for afvikling af kompetencevurderingerne har arbejdsgruppen udarbejdet en særskilt facitliste / svarnøgle. Facitlisten er vejleders arbejdsredskab, men er også tilgængelig for kursisten. 2.0 Introduktion til Kompetencekort Kompetencekortene skal opfattes som en hjælp i planlægningen af den kliniske uddannelse for kursist og praktikvejleder. Ved hjælp af vejledning og konkret gennemgang af læringsområderne på kortene fungerer praktikvejlederen som støtte for kursistens forberedelse til kompetencekortene. Kursist og vejleder vurderer i fællesskab tidspunkt for afvikling af kompetencekort. Ved gennemførelse af kompetencevurderingen skifter praktikvejlederen rolle fra vejleder til bedømmer. Det påhviler vejleder at bedømme den aktuelle præstation objektivt. Hvis vejleder vurderer, at kursisten har bestået kompetencevurderingen kan kursisten således i højere grad varetage denne del af praksis selvstændigt. Ved gennemførelse af kompetencekort med fokuserede praksisbeskrivelser afleverer kursisten en skriftlig praksisbeskrivelser, som danner grundlag for en refleksionssamtale med vejleder. Vejlederen vurderer kursistens præstation i forhold til aktuelt uddannelses niveau. 3.0 De 14 kompetencekort De 14 læringsområder er valgt som indikatorer for den samlede kliniske uddannelse. De er valgt ud fra følgende overvejelser: at læringsområdet udgør en kernekompetence i det kliniske arbejde at læringsområdet indebærer risiko for alvorlige komplikationer ved fejl eller at læringsområdet har signalværdi for uddannelsen 3
De valgte læringsområder er udformet som 11 kliniske kompetencevurderingskort med en fastlagt struktur samt 3 kompetencekort med fokuserede praksisbeskrivelser. I de kliniske kompetencevurderingskort er der indflettet nogle væsentlige kompetencer, der skal indtænkes i alle de kliniske kompetencevurderingskort. Disse kompetencer inddrages på de kliniske kompetencevurderingskort, hvor der naturligt er en samhørighed med læringsområdet. Disse tværgående kompetencer er: kommunikation, omsorg, samarbejde, etik og hygiejne. I de 3 kompetencekort med fokuserede praksisbeskrivelser vil de førnævnte kompetencer også være synlige, da hver praksisbeskrivelse, skal belyse følgende områder: Den anæstesiologiske sygepleje Det tværfaglige samarbejde Relevante kliniske retningslinjer 4.0 Beskrivelse af indholdet til klinisk kompetencevurderings kortene 4.1 Uddannelsesperiode Den angivne uddannelsesperiode præciserer hvornår i den kliniske uddannelse, kompetencevurderingen skal foretages. Intentionen med at angive uddannelsesperiode er at fordele kompetencekortene i hele uddannelsen under hensyn til en hensigtsmæssig rækkefølge og med en skelen til de øvrige aktiviteter for kursister i uddannelsen. 4.2 Forudsætninger De angivne forudsætninger på kortet skal senest være til stede hos kursisten, når kompetencevurderingen gennemføres. De angivne forudsætninger kan dreje sig om teoretisk undervisning - lokalt eller regionalt, simulationsundervisning eller undervisning på uddannelsens teorimoduler. Forudsætninger kan også dreje sig om gennemførelse af andre kompetencekort. 4.3 Kvantitet Her foretager kursisten løbende en erfaringsregistrering, jf. den angivne kvantitet på det enkelte kompetencekort, som skal være opfyldt før selve kompetencevurderingen. Erfaringsregistreringen dokumenteres på alle kort med datoangivelse og initialer. På visse kort kræves ligeledes dokumentation for den art af erfaringer, der er tale om. I forbindelse med den løbende erfaringsregistrering er det et krav, at kursisten i tæt tilknytning til udøvelsen i praksis konkret arbejder med indholdet på kompetencekortet. Dette vil naturligt sætte en begrænsning for antallet af kvantiteter, der kan registreres i forbindelse med én og samme anæstesi. Det anbefales derfor, at erfaringsregistreringen af en enkelt anæstesi kun involverer et par kompetencekort. 4.4 Mål De angivne mål på kompetencekortene er specificeret i forhold til det enkelte læringsområde. Disse specifikke mål relaterer sig til Den Syddanske Uddannelsesordnings målsætninger for de kliniske uddannelsesperioder. 4.5 De tre kompetenceområder på kompetencevurderingskortene 4.5.1 Færdigheder Ved færdigheder forstås kompetencer, som knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet. Man skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal kunne vurdere teoretiske og 4
praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. De angivne færdigheder på kompetencekortet relaterer sig således til udøvelse af den kliniske del af faget i praksis. 4.5.2 Viden Ved viden forstås, at personen har viden om teori, metode og praksis indenfor en profession, og man skal kunne forstå samt reflektere over teorier, metode og praksis indenfor professionen. Den viden, der præciseres på kompetencekortet afspejler det teoretiske grundlag for de praktiske færdigheder med fokus på en argumentation for den konkrete praksis. 4.5.3 Kompetencer Ved kompetencer forstås evnen til at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Det betegner ligeledes evnen til at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Man skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. De angivne kompetencer på kompetencekortene vil således være relateret til kursistens evne til at indgå i det komplekse, tværfaglige arbejdsfelt. 4.6 Referencer Nederst på hvert kompetencekort er angivet teoretiske referencer, som gør det muligt at identificere det teoretiske grundlag for læringsområdet. 4.7 Læringsmetoder Kursist og vejleder bør have et basalt pædagogisk kendskab for at tilrettelægge gennemførelsen af klinisk kompetencevurderingerne og refleksion over praksisbeskrivelser. Læringsmetoder er således betegnelsen for de aktiviteter, hvor kursist og praktikvejleder tilrettelægger den kliniske uddannelse, så de enkelte læringskort kan gennemføres Da anæstesiuddannelsen er en praktisk klinisk uddannelse, der bygger på et teoretisk fundament, vil to grundlæggende læringsmetoder være udøvelse i praksis og selvstudium. Udøvelse i praksis relaterer sig til de færdigheder, som kursisten kan mestre, og der sigtes mod en fortrolighed med de daglige arbejdsopgaver opnået gennem øvelse og gentagelse. Selvstudium er ligeledes en grundlæggende læringsmetode, idet fortrolighed med de teoretiske begreber, som indgår i det enkelte kompetencekort er en nødvendig forudsætning i forhold til hvert enkelt kompetencekort. Herudover vil de dominerende læringsmetoder være instruktion, vejledning, undervisning samt refleksion over praksis. I det nedenstående defineres læringsmetoderne: Instruktion er en stærkt vejlederstyret undervisningsform, som er velegnet til at lære elementære procedurer som anlæggelse af intravenøs adgang, intubation m.m. Vejledning har til formål at skabe større indsigt og klarhed i udøvelsen af et fagområde. Vejledning kan enten forekomme som før-vejledning, hvor det tilsigtes at forberede kursisten i en udøvelse, som ikke er helt kendt eller som efter-vejledning, hvor man kan diskutere overensstemmelsen mellem planlagt forløb, og det der faktisk skete. Undervisning dækker over lærerstyrede aktiviteter udenfor operationsstuen. Det kan være et regulært underviserstyret foredrag eller en mere dialogorienteret samtaleundervisning. 5
Refleksion over praksis er en aktivitet, der skal fremme kursistens eftertanke. Refleksionsbegrebet kan forstås på mindst to måder: Som eftertanke, hvor man reflekterer eller tænker over noget. Efter-tanken fremmer den dybere forståelse af det, man har oplevet i praksis. Som spejling, hvor man spejler sin oplevelse eller forståelse af noget i sig selv. Spejlingen perspektiverer ens egen forståelse af de forløb, man har været en del af. Som fremadrettet forståelse for sammenhænge og handling i fremtidig praksis. 4.8 Vurderingsmetode Vurderingsmetoderne relateret til de kliniske kompetencevurderingskort - er de instrumenter, som praktikvejlederen anvender i det afgrænsede tidsrum, typisk et anæstesiforløb, for at kunne vurderer, hvorvidt kursisten har opnået et tilfredsstillende niveau af færdigheder indenfor et givent læringsområde. Efterfølgende vurderes den viden, som kursisten er i besiddelse af i form af de teoretiske begrundelser for det gennemførte anæstesiforløb. De anvendte vurderingsmetoder er struktureret observation, vurdering af refleksion over praksis og vurdering af patientforløbsbeskrivelse. Disse vil i det nedenstående blive defineret. Struktureret observation (færdighedsdelen) er den direkte observation af kursistens færdigheder i den kliniske situation. Observationen foretages struktureret ved hjælp af kompetencekortets facitliste. Vurderingen af refleksion over praksis (vidensdelen) er betegnelsen for vurdering af kursistens evne til, at beskrive en dybere forståelse af forskellige aspekter i det gennemførte anæstesiforløb. Ved gennemgangen fokuseres både på de anæstesiologiske problemstillinger og på de kommunikative, samarbejdsmæssige og omsorgsprægede problemstillinger. Vejlederen skal vurdere om kursisten kan skelne mellem væsentlige og uvæsentlige forhold. Vurdering af patientforløbsbeskrivelsen knyttes til kompetencekortet om patientforløb (kort 12) og betegner den vurdering, som tager udgangspunkt i kursistens fremlæggelse for vejlederen. I forlængelse af fremlæggelsen stiller vejlederen spørgsmål til relevante aspekter i patientforløbsbeskrivelsen. Vejleders vurdering tager udgangspunkt i kursistens evne til: at planlægge et anæstesiforløb ud fra patientens behov, tilstand og livssituation at justere anæstesi- og opvågningsforløbet i forhold til den aktuelle situation kritisk at evaluere anæstesiforløbet med henblik på udvikling af egen praksis at synliggøre aspekter, der har betydning for at skabe helhed i patientens perioperative forløb. 5.0 Beskrivelse af indholdet på kompetencekortene med fokuserede praksisbeskrivelser Alle kompetencekortene med fokuserede praksisbeskrivelse er bygget op på sammen måde som kortene med klinisk kompetencevurdering: Uddannelsesperiode Forudsætninger Kvantitet Mål og Referencer og disse områder er netop beskrevet i det foregående afsnit. Formålet med at udarbejde en praksisbeskrivelse er at kursisten: inddrager eget erfaringsgrundlag 6
øger bevidstheden om egen sygeplejepraksis ser nye handlemuligheder i sygeplejepraksis forholder sig kritisk reflekterende til egen sygepleje opøver en skriftlighed med anvendelse af fagets terminologi 5.1 Læringsmetode En praksisbeskrivelse er en beskrivelse af en selvoplevet patientsituation. Praksisbeskrivelsen består af en kort beskrivelse af patientsituationen, efterfulgt af refleksion over situationen. Refleksion skal ses som et bindeled mellem på den ene side handling i praksis og på den anden side erfaring og viden om sin handling. Refleksion er en læreproces hvor man bliver klogere på sine handlinger, ved at bevæge sig fra praksis til teori, refleksionen bliver således et bindeled mellem praksis og viden/ erfaringer. Beskrivelsen af en patientsituation kan indeholde: Tid, sted og hvem var til stede - kort præsentation af patienten. Situationen: Hvad skete der? Hvad gjorde du, hvad gjorde patienten, hvad gjorde evt. andre? Hvad så - hørte du? hvad tænkte du? - hvad mærkede du? Hvordan oplevede du situationen? Hvordan oplevede patienten / de pårørende mon situationen? Hvad påvirkede dit valg af handlinger? Afslutning Hvordan sluttede situationen? Videre skal praksisbeskrivelsen indeholde følgende områder: Den anæstesiologiske sygepleje Det tværfaglige samarbejde Relevante kliniske retningslinjer Vægtningen af områderne afhænger at situationer der beskrives dog skal alle de tre områder belyses i praksisbeskrivelsen. Praksisbeskrivelsen må fylde to sider svarende til 4800 anslag. 5.2 Vurderingsmetode Vurderingsmetoden tager udgangspunkt i den skriftlige beskrivelse kursisten har udarbejdet. Vurderingen foretages på baggrund af en samlet vurdering af det skriftlige produkt samt den mundtlige refleksion mellem kursisten og vejlederen. Modellen integrerer evaluering og læring i en patientsituationstankegang. Dette er valgt, da kursisterne derved i deres refleksion og læring integrerer mere komplekse problemstillinger og sammenhænge i en tværfaglig sammenhæng. Vurderingen skal foretages i forhold til uddannelsens mål for de enkelte uddannelsesperioder. 6.0 Kompetencekortene i praksis 6.1 Ansvaret for gennemførelsen af kompetencekortene De primære ansvarlige for gennemførelsen af kompetencekortene er kursisten og dennes praktikvejledere. Den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske er ansvarlig for den overordnede planlægning af den samlede afvikling af kompetencekortene og for, at samtlige kompetencekort er gennemført, inden uddannelsen afsluttes. 7
6.2 Forberedelse til gennemførelse af en kompetencevurdering/ refleksion over praksisbeskrivelsen På hvert kompetencekort er angivet referencer på den litteratur, der danner det teoretiske grundlag for kompetencen. Det anbefales, at den enkelte uddannelsesansvarlige etablerer en mappe med alle kompetencekort med den tilhørende litteratur. Mappen skal være let tilgængelig i den enkelte afdeling, således at praktikvejlederen har mulighed for ved givne lejligheder at kunne tilegne sig / repetere det teoretiske vidensgrundlag. I forhold til kompetencevurderingen - er det vigtigt, at den praktikvejleder, som skal foretage kompetencevurderingen har gjort sig klart, hvad der skal til, for at Færdigheder og Viden samt Kompetencer er på et tilfredsstillende niveau. Ligeledes skal vejlederen sikre sig, at kursisten er blevet tilbudt gennemgang af kortets forskellige aspekter af én fra praktikvejledergruppen senest dagen inden kompetencevurderingen. For at kursisterne bliver vurderet på de samme præmisser, har arbejdsgruppen udarbejdet en facitliste, der er tilgængelig for både vejledere og kursister. I forhold til refleksion over praksisbeskrivelsen skal kursisten aflevere en skriftlige praksisbeskrivelse en uge i forvejen, således at vejlederen har mulighed for at forberede sig til den mundtlige refleksion seance. I forbindelse med refleksion over praksisbeskrivelsen er det kursisten - som med praksisbeskrivelsen har udspillet og sætter dagsordnen i refleksionssamtalen. Kursist og vejleder indgår i en dialog, hvor man på baggrund af praksisbeskrivelsen kommer ind på emnerne anæstesiologisk sygepleje, tværfagligt samarbejde og de kliniske retningslinjer i forhold til kompetencekortets emne. I denne dialog er der fokus på kursistens viden, erfaring og holdninger. 6.3 Kompetencevurdering i praksis I forhold til kompetencevurderingen På den fastsatte dag udvælges et konkret anæstesiforløb på dagsprogrammet, der er egnet i forhold til indholdet på kompetencevurderingskortet. Praktikvejlederen har til opgave at vurdere kvaliteten af de kliniske færdigheder, som kursisten er i besiddelse af ud fra de punkter, kompetencevurderingskortet angiver under Færdigheder, og af den viden kursisten er i besiddelse af i forhold til spørgsmål angivet under Viden. Praktikvejlederen observerer og bedømmer de angivne kliniske færdigheder jf. kompetencekortet. Efterfølgende trækker man sig tilbage fra praksis, hvor kursisten har ro til at begrunde sine handlinger og besvare de spørgsmål, kompetencevurderingskortet angiver under Viden. Sidstnævnte skal kunne gennemføres på maksimalt 30 minutter på nær to kort, Perioperativ sygepleje kort 4 og Patientforløb kort 12. Kompetencevurderingen skal afsluttes indenfor samme arbejdsdag. Hvis praktikvejleder vurderer, at kompetenceniveauet hos kursisten er tilfredsstillende, dokumenteres det nederst på kompetencevurderingskortet med underskrift og dato. Hvis kompetenceniveauet ikke findes tilstrækkeligt, gives en feedback til kursisten om de områder, som skal forbedres. De punkter på et kompetencevurderingskort, der angives som ikke tilfredsstillende, skal i den efterfølgende tid være et fokusområde i den kliniske uddannelse. Kursisten skal vejledes i forhold til, hvorledes kompetencen kan tilegnes. Når kursisten vurderer, at dette er opnået, aftales en ny dato for gennemførelse af kompetencevurderingskortet. I princippet er der ingen øvre grænse for, hvor mange gange kursisten må tage samme kompetencevurderingskort, men såfremt kompetenceniveauet ikke findes tilstrækkeligt, må evalueringen munde ud i en strategi for, hvordan kursisten opnår den manglende kompetence. 8
I forhold til refleksion over praksisbeskrivelsen Praksisbeskrivelsen kan først indleveres, når kursisten opfylder - forudsætningerne og kvaliteten - på læringskortet. Praksisbeskrivelsen skal være på 1-2 A4 side svarende til 2400-4800 anslag og hver især have tre overordnede fokusområder indenfor det valgte emne: Anæstesiologisk sygepleje Tværfagligt samarbejde Kliniske retningslinjer Tidspunkt for de fokuserede praksisbeskrivelser skal tilrettelægges i samarbejde mellem kursist og vejledere. Efter udarbejdelsen af hver fokuseret praksisbeskrivelse skal kursisten efterfølgende reflektere over praksisbeskrivelsen sammen med vejlederen. Der afsættes en time til kursist og vejleder til refleksion over praksisbeskrivelsen. Kursisten afleverer praksisbeskrivelsen til vejleder en uge før planlagt refleksion. Vurderingerne skal foretages i forhold til uddannelsens mål for de enkelte uddannelsesperioder. Ved tilfredsstillende målopfyldelse dokumenteres dette på kompetencekortet. Hvis kompetenceniveauet ikke findes tilstrækkeligt, gives en feedback til kursisten om de områder, som skal forbedres. Når kursisten vurderer, at dette er opnået, aftales en ny dato for refleksion over praksisbeskrivelse. 9
Kompetencekort 1 Planlægning af anæstesi, modtagelse og lejring af patient Uddannelsesperiode: 1-3 måneder Forudsætninger: Kvantitet: Regionalundervisning: Præanæstesiologisk vurdering og lejring af patienten 20 anæstesiforløb med patienter i rygleje. Dokumenter: Mål: At kunne planlægge og udføre anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af elektive ASA I-II patienter med tilpasning til den enkelte patients behov, ønsker og ressourcer At kursisten ud fra teoretiske overvejelser og lokale kliniske retningslinjer kan lejre patienten således, at lejringskomplikationer forebygges Færdigheder: Planlægge anæstesiforløb med fokus på: gennemgang af patientrelaterede papirer oplysninger fra lokale vejledninger og operationsprogram køn, alder, højde og vægt operationstype/operationsside særlige ønsker, behov og hensyn almentilstand, psykisk tilstand, bevægeapparat, handikap luftvejsvurdering aspirationsrisiko allergier tandstatus tidligere anæstesier laboratorieværdier konkurrerende lidelser medicinstatus Lejring Tilfredsstillende Kan medvirke til godt tværfagligt samarbejde gennem at: planlægge modtagelsen sikre en nødvendig prioritering af arbejdsopgaver lejre patienten ud fra retningslinjer i samarbejde med teamet 10
sikre at relevant lejringsudstyr er til stede Præsentere sig for patienten, herunder sørge for fokus på patienten, når denne ankommer til operationsgangen handle kompetent, så patienten føler sig tryg ved at skulle bedøves medinddrage patienten i forløbet og fortælle, hvad der skal ske behandle fortrolige og intime emner med diskretion undgå at blotte patienten unødigt medinddrage patienten i lejringen Læse journalen i nødvendigt omfang og kontrollere, at nødvendige præoperative ordinationer er udført, og at der foreligger: operationsindikation accept til blodtransfusion informeret samtykke blodprøver type/bac-test EKG medicinskema tidligere anæstesiskemaer Uddrage relevante data fra journalen i forhold til lejring Revurdere patientens tilstand og foretage eventuelle justeringer af planlægningen af anæstesien i samråd m. anæstesilæge/- sygeplejerske med særlig fokus på: patientens ønsker og behov oplevelser i forbindelse med tidligere operation og anæstesi faste - aspirationsrisiko tandstatus intubationsforhold effekt af eventuelt givet præmedicin forhold der har betydning for lejring og præoperativ smertebehandling Sikre sig at patientens ejendele (briller, protese o.a.) opbevares efter afdelingens procedurer Monitorere patienten i nødvendigt omfang og anlægge en velfungerende intravenøs adgang Under hele forløbet: sikre at unødig støj, færdsel og kommunikation på stuen undgås tildække patienten så dennes blufærdighed respekteres sikre hensigtsmæssig lejring med fokus ved lejringsændringer dokumentere lejring på anæstesiskema samt dokumentere 11
lejringsændringer. Demonstrere funktionerne af et operationsleje: højdeindstilling indstilling af hovedgærde påsætning af armborde påsætning af narkosebøjle siderotation trendelenburg/anti-trendelenburg I samarbejde med teamet sikre hensigtsmæssig forflytning og lejring i sengen med fokus på: det operative indgreb det anæstesiologiske forløb forebyggelse af lejringskomplikationer Viden: Beskriv overvejelser i forbindelse med planlægningen og modtagelse af patienten Nævn de hyppigste bekymringer patienterne har i forbindelse med anæstesi Tilfreds- Stillende Beskriv hyppige reaktioner for en operationspatient samt hvilke faktorer, der medvirker til at gøre patienten tryg Beskriv regler for identifikation jf. lokale kliniske vejledninger Beskriv fasteregler jf. lokal klinisk vejledning Beskriv regler for opbevaring af patientejendele Begrund den valgte monitorering Begrund relevante forholdsregler til forebyggelse af lejringsskader hos patienten i forhold til: hoved/nakke arme/skuldre øjne andet Kunne redegøre for afdelingens instrukser for lejring samt ansvarsfordeling i forhold til lejring. Beskriv det tværfaglige samarbejde i forbindelse med patientforløbet. 12
Kompetencer Tilpasse kommunikation og udveksling af information i forhold til den enkelte patient Redegør for overvejelser i forhold til patientens integritet Referencer: Hovind, Inger Liv et al, Anestesisygepleie, Akribe 2011,kap 19, 20 og 21 Hovind, Inger Liv et al, Anestesisygepleie, Akribe 2011, kap 16 Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap. 2, 3 og 5, FADL's Forlag 2007 Lokale kliniske vejledninger: Identifikation Modtagelse af patient Præoperativ vurdering ASA klassifikation Opbevaring af patientens ejendele Fasteregler Adfærd på operationsgangen Lejring Sundhedsstyrelsen, de fem trin: http://www.sst.dk/udgivelser/2006/sikring%20mod%20forvekslinger%20ved%20kiru rgiske%20indgreb%20de%20fem%20trin%20-%20vejledning.aspx Dansk Selskab for patientsikkerhed: http://www.patientsikkerhed.dk/fileadmin/user_upload/documents/pdf/vejledning_tj ekliste_web.pdf Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 13
Kompetencekort 2 Luftvejshåndtering Omfatter den ukomplicerede luftvejshåndtering Uddannelsesperiode: 3-6 måneder Forudsætninger: Lokalundervisning: Luftvejshåndtering Kvantitet: Maskeventilation: 5 (5-10 min. varighed) Larynxmaske: 20 Intubation: 20 Dokumenter: Maskeventilation (dato): Larynxmaske (dato): Intubation og extubation (dato): Mål: At anæstesikursisten kan sikre patienten frie luftveje og kan handle hensigtsmæssigt i forhold til luftvejshåndtering på baggrund af teoretisk viden og erhvervede færdigheder Færdigheder: Klargøre til anlæggelse af tube/larynxmaske Tilfredsstillende Foretage luftvejsvurdering af patienten og planlægge strategi ud fra dette Sikre optimal lejring i forhold til luftvejshåndtering Vurdere behov for præoperativt ilttilskud og informere patienten om proceduren for dette 14
Kan benytte korrekt teknik til sikring af frie luftveje under maskeventilation Benytte korrekt teknik til oral intubation/anlæggelse af larynxmaske specielt med henblik på: optimalt tidspunkt i forhold til anæstesidybde ved intubation, etablering af tilfredsstillende oversigt fortælle hvad du ser. rimeligt tidsforbrug forebyggelse af tandskader forebyggelse af skader på nakke, læber og tunge Observation af korrekt placering af tube/larynxmaske thoraxbevægelser stetoskopi cuff-tryk Foretage luftvejsvurdering og planlægge strategi for extubation/fjernelse af larynxmaske Viden: Beskriv væsentlige observationer i forhold til luftvejsvurderingen, herunder respiratorisk status og luftvejsscoring (f.eks. Mallampati og Cormack) Tilfreds- Stillende Nævn fordele og ulemper ved præoperativt ilttilskud/præoxygenering Beskriv indikation og kontraindikation for anvendelse af larynxmaske Begrund kliniske observationer i forhold til anæstesidybde ved anlæggelse af larynxmaske / intubation Begrund handlinger foretaget i forbindelse med intubation/larynxmaske anlæggelse Beskriv handlemuligheder ved uventet vanskelig maskeventilation intubation Beskriv hvor udstyret til vanskelig luftvejshåndtering er placeret i afdelingen Beskriv fordele og ulemper ved de anvendte anæstetika i forhold til instrumenteringen af luftvejene Redegør for korrekt tidspunkt i forhold til extubation og fjernelse af 15
larynxmaske Kompetencer Afklare egne kompetencer i forhold til anæstesiteamet Referencer: Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap. 7, FADL s Forlag 2007 Hovind, Inger Liv et al, Anestesisygepleie, Akribe 2011, kap 14 og kap 18 s 280-289 Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 16
Kompetencekort 3 IV anæstesi og neuromuskulær blokade Definition: De for afdelingen typisk anvendte total intravenøse teknikker samt relaxantia til patienter i ASA gruppe I+II Uddannelsesperiode: 4 8 mdr. Forudsætninger: Kvantitet: Lokal undervisning: Intravenøs anæstesi Neuromuskulær transmission og neuromuskulært blokerende stoffer 10 anæstesier, heraf mindst 4 anæstesier med anvendelse af relaxantia. Det anbefales, at kursisten selv foretager injektion af induktionsmidler og indstiller infusionspumper i samtlige forløb. Dokumenter: Mål: At kursisten kan administrere en IV anæstesi under hensyntagen til præparaternes virkning, bivirkning, patientens almentilstand, det kirurgiske indgreb samt det postoperative forløb At kursisten kan inducere, vedligeholde, monitorere samt evt. revertere den neuromuskulære blokade Færdigheder: Klargøring: demonstrere korrekt hygiejnisk procedure ved håndtering af medicin og sprøjter udvise økonomisk bevidsthed i klargøring af de intravenøse præparater aftale rollefordeling i det tværfaglige samarbejde mellem anæstesilæge og sygeplejerske Under indledning af anæstesien, varetage: omsorg for patienten information om og forebyggelse af injektionssmerter hensigtsmæssig dosering af de valgte anæstetika ud fra patientens almentilstand (vægt, alder, alkoholforbrug, medicin, væskebalance og nervøsitet) systematiserede kliniske observationer ABCDE korrekt tidspunkt for instrumentering af luftvejene Tilfredstillend e 17
Under vedligeholdelse af anæstesien demonstrerer: hensigtsmæssig justering af de valgte anæstetika systematiserede kliniske observationer ABCDE observation af anæstesidybde kontinuerlig observation af IV adgang Under afslutningen af anæstesien demonstrerer: hensigtsmæssig planlægning af postoperativ smertebehandling og forebyggelse af PONV hensigtsmæssig seponering af anæstetika evt. revertering relevant kommunikation med patienten, inkl. observation af bevidsthed, respiration og smerter Viden: Redegør for overvejelser i relation til omsorg for patienten i anæstesiens forskellige faser Tilfreds- Stillende Begrund tidspunkt for instrumentering af luftvejene Begrund valg af anæstetika Redegør for induktions- og vedligeholdelsesdoser samt kombination af de valgte anæstetika og eventuelle relaxantia Redegør for de aktuelle præparaters virkning, bivirkning, interaktion og elimination Redegør for principper for revertering Begrund evt. anvendelse af neuromuskulær blokade og monitorering af denne Redegør for faktorer, der øger risikoen for awareness Redegør for alternativ plan i forhold til mulige problemer med IV administration Kompetencer Diskuter overvejelser i relation til tværfagligt samarbejde Referencer: Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap. 9, FADL's Forlag 2007 18
Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi. Side 139-146, kap. 11 Hovind, Inger Liv et al, Anestesisygepleie, Akribe 2011, kap 11 (læs om relevante præparater) www.medicin.dk: de relevante præparater Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 19
Kompetencekort 4 Peri - operativ sygepleje Omfatter: Sygepleje under generel anæstesi af minimum 1 times varighed. Kompetencevurderingen i relation til viden må tage op til 1 time Uddannelsesperiode: 4-8 mdr. Forudsætninger: Kvantitet: Kompetencekort 1 3 gennemført 20 anæstesier Mål: At kursisten kan indlede, vedligeholde og afslutte anæstesi til elektive patienter ASA I - II under hensyntagen til patientens tilstand og behov At kursisten kan kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt i det tværfaglige team på operationsstuen At kursisten teoretisk kan begrunde konkrete handlinger i forhold til anæstesi til elektive patienter ASA I II Færdigheder: Kan foretage en klinisk vurdering af patientens tilstand under hensyntagen til: det kirurgiske indgreb patientens alder og almentilstand Tilfredsstillend e Øjenforhold: pupiller / øjenakser tåreflod cilierefleks Huden: temperatur farve fugtighedsgrad Motoriske reaktioner: muskeltonus/bevægelser grimmaseren 20
Puls og blodtryk Kan observere om patienten er velventileret og kan justere ventilationen ud fra nedenstående observationer: luftvejstryk ETCO2 FiO2 minutvolumen/tidalvolumen compliance saturation Kan observere patientens hæmodynamiske tilstand og handle hensigtsmæssigt ud fra dette: præoperativ status monitoreringsværdier per-operative væsketab (blod, diurese, perspiration) væsketerapi efter afdelingens retningslinier vurdere behov for KAD Kan udføre korrekt håndtering af IV adgange: anlæggelse fiksation hygiejne løbende observation af funktionen størrelse, og antal IV adgange svarende til forventet væskeindgift Kan sikre at patientens normale kropstemperatur vurderes opretholdt ved at: patienten er tildækket varmlufttæppe anvendes efter afdelingens retningslinjer monitorere patientens temperatur efter afdelingens retningslinjer Sikre at patientens krav om sikkerhed varetages under operationen ved at: arrangere udstyr og monitorere på en måde som muliggør fri adgang og systematisk observation af patient, udstyr, operationsfelt og blødning holde arbejdsområdet ordentligt og ryddeligt, så vigtigt udstyr og medicin er hurtigt tilgængeligt være medansvarlig for, at de hygiejniske principper på operationsstuen overholdes medvirke til at Sikker Kirurgi gennemføres give en kort og præcis rapport til en eventuel afløser om patient, indgreb, anæstesi og mulige problemer i afløsningsperioden dokumentere korrekt Opretholde patientens sikkerhed ved at give en kort og relevant rapport om patientens forløb ved overdragelse til opvågningsafdelingen Medvirke til et godt samarbejde på stuen ved at: kommunikere direkte og entydigt 21
sikre sig, at givne budskaber er modtaget og forstået medvirke til, at samtale og færden foregår på en måde, der tilgodeser personalets vekslende behov for koncentration evt. uenigheder opstået på stuen løses efter anæstesiens afslutning Udvise respekt for patientens værdighed og integritet ved at: medvirke til, at kommunikation og adfærd på stuen er af en karakter, der udviser respekt for patienten Viden: Redegør for de hyppigste tegn på overfladisk anæstesi Tilfreds- Stillende Beskriv handlinger ved mistanke om awareness: per-operativt postoperativt i forhold til eventuelle lokale retningslinier Beskriv de væsentligste komplikationer til hypotermi Udregn patientens respiratoriske minutvolumen Redegør for, hvordan anæstesi og kontrolleret ventilation påvirker kredsløbet Redegør for, hvordan anæstesi og kontrolleret ventilation hæmmer respirationsfysiologien, og hvordan det kan forebygges Redegør for de hygiejniske principper i forhold til operationspatienten: IV adgang intubation/extubation medicinhåndtering adfærd og påklædning på operationsstuen Kompetencer Kunne diskutere begreberne overfladisk anæstesi og awareness i forhold til hinanden Kunne diskutere begrebet anæstesidybde i forhold til det kirurgiske indgreb Udvælg en væsentlig problemstilling i anæstesiforløbet og begrund dine handlinger 22
Beskriv hvad der kan være medvirkende til at initiere et godt samarbejde samt øget sikkerhed og respekt for patienten Referencer: Hovind, Inger Liv et al, Anestesisykepleie, kap 4 og 22, Akribe 2011 Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap. 6,12, 21, 23 FADL's Forlag 2007 Pedersen, Carsten, Sygeplejersken 2009, Den hypoterme patient. Videbech, Mette, Sygeplejersken nr. 37, 1997, Huskeanæstesi symptomer og konsekvenser Dansk Selskab for patientsikkerhed: http://www.patientsikkerhed.dk/fileadmin/user_upload/documents/pdf/vejledning_tj ekliste_web.pdf Lokale retningslinjer: Medicinoptræk, mærkning af injektionssprøjter og håndtering af lægemidler på anæstesiafsnit. Transfusionskriterier, behandling med blodkomponenter, SLB Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 23
Kompetencekort 5 Akut indledning Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Dokumenter: 5-6 mdr. Lokal undervisning: Akut indledning 10 akutte indledninger, hvor det anbefales, at kursisten foretager induktionen i 3 forløb Mål: At kursisten kan identificere de patienter, hvis tilstand kræver akut indledning. At kursisten kan foretage en sikker procedure omkring den akutte indledning Færdigheder: Klargøre nødvendigt udstyr Tilfredsstillend e Demonstrere relevant kommunikation samt aftale rollefordeling med samarbejdspartnere Sikre, at patienten er velinformeret i de specielle forhold omkring akut indledning, herunder præoxygenering Demonstrere tilfredsstillende luftvejsvurdering samt tilpasse handlinger i forhold til vurderingen Demonstrere korrekt lejring Demonstrere korrekt procedure i relation til akut indledning - herunder: præoxygenering intubation og sikring af tubens placering Viden: Begrund valg af udstyr (monitorerings- og intubationsudstyr) Tilfreds- Stillende Begrund valg / fravalg af farmaka 24
Nævn alternativer til valgte farmaka Nævn 3 kontraindikationer til Suxameton Beskriv korrekt administration og dosering af valgte farmaka Nævn de vigtigste patientgrupper, hvor der er indikation for akut indledning Beskriv overvejelser i forbindelse med ventrikeltømning ved akut indledning Nævn risici ved akut indledning Redegør for plan for luftvejshåndtering i forhold til mislykket intubation Beskriv forholdsregler i forbindelse med vækning og ekstubation af patienten Kompetencer Redegør for principper for relevant kommunikation samt principper for rollefordeling med samarbejdspartnere Referencer: Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap. 15, FADL's Forlag 2007 Hovind, Inger Liv et al, Anestesisykepleie, kap 14, s 237-239, Akribe 2011 DASAIM s vejledning, 2011 anæstesi til den akutte patient http://www.dasaim.dk/images/stories/pdf/rekommendationer/instruks_anaest _akut_pt.pdf Lokale kliniske vejledninger: Eventuelle lokale kliniske vejledninger Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 25
Kompetencekort 6 Inhalationsanæstesi Omfatter En af de for afdelingen anvendte inhalationsanæstetika (IA) Uddannelsesperiode: 6 24 mdr. Forudsætninger: Kvantitet: Dokumenter: Lokal undervisning: Inhalationsanæstesi 10 inhalationsanæstesier Mål: At kursisten ud fra farmakologisk viden kan administrere IA under indledning, vedligeholdelse og afslutning af anæstesi under hensynstagen til forureningsrisiko Færdigheder: Demonstrere korrekt procedure ved påfyldning og håndtering af fordamper i henhold til afdelingens retningslinjer Tilfredsstillend e Demonstrere arbejdsrutiner, der sigter på elimination af udslip af anæstesigas udsugning sugning, absorberskift, vækning, mv. Kan under indledning: administrere IA hensigtsmæssigt handle relevant ud fra gasmonitoreringens værdier observere anæstesidybde og handle relevant Kan under vedligeholdelse: administrere IA hensigtsmæssigt f.eks. low-flow observere anæstesidybde anvende gasmonitoreringens værdier hensigtsmæssigt anvende bolus-effekten ved behov for hurtig ændring af anæstesidybden Kan under afslutning: administrere IA hensigtsmæssigt anvende gasmonitoreringens værdier observere anæstesidybde planlægge den postoperative smertebehandling 26
Viden: Beskriv farmakokinetik og farmakodynamik i forhold til IA Tilfreds- Stillende Nævn fordele og ulemper ved tung opløselig gas/let opløselig gas Beskriv principperne for low-flow anæstesi Beskriv fordele og ulemper ved low-flow anæstesi ved opnået steadystate Beskriv muligheder for at ændre anæstesidybden med IA Beskriv MAC begrebet og dets relation til ET-værdien Beskriv hvor MAC- værdien er forøget eller reduceret i forhold til: alder patientkategori eksempelvis gravide, misbrugere temperatur opioid anvendelse regional anæstesi Beskriv principperne ved maskeinduktion med IA herunder tidsfaktoren og ET i forhold til intubation og anlæggelse af larynxmaske Beskriv hvorledes forurening med IA kan minimeres i forhold til: maskeinduktion intubation anvendelse af larynxmaske sugning extubation Hvilke kliniske tegn vil du observere ved Malign Hypertermi Referencer: Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap. 10, FADL's Forlag 2007 Palle Carlsson, Jens Ole Dich Moderne inhalationsanæstesi, side 11-26 og s. 35-37 og s. 45-53 og s. 69-73, udgivet af Abbotts Laboratoriums A/S 2006 Inger Liv Hovind et al, Anestesisykepleie, kap 11 s. 157-165, Akribe 2011 Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 27
28
Kompetencekort 7 Fokuseret praksisbeskrivelse - Regional anæstesi Omfatter: Spinale og epidurale blokader uden kombination med generel anæstesi Uddannelsesperiode: 7 18 måneder Forudsætninger: Kvantitet: Regionsundervisning: Regional anæstesi 10 patientforløb Dokumenter: Mål: At kursisten ud fra teoretisk viden og de lokale kliniske retningslinjer kan varetage regional anæstesi og handle adækvat på evt. komplikationer. At kursisten kan beskrive det tværfaglige samarbejde den anæstesiologiske sygepleje og de kliniske retningslinjer relateret til patienter i regional anæstesi. Referencer: Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap.13, FADL's Forlag 2007 Hovind, Inger Liv et al, Anestesisykepleie, kap. 11 og 23, Akribe 2011 Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 29
Kompetencekort 8 Anæstesi til adipøse Omfatter: Adipøse: BMI >35 kg/m2 Uddannelsesperiode: 12-24 mdr. Forudsætninger: Bestået teorikursus. Kvantitet: 5 anæstesier til adipøse heraf en patient med BMI over 40 Dokumenter: Mål: At kursisten selvstændigt kan varetage de sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med anæstesi til patienter med BMI over 35 At kursisten ud fra teoretisk viden kan redegøre for de overordnede principper for anæstesi til adipøse Færdigheder: Klargøre stuen i forhold til afdelingens retningslinjer herunder relevant udstyr til luftvejshåndtering Tilfredsstillend e Lejre patienten korrekt under hensyntagen til den forøgede risiko for lejringsskader Lejre patienten hensigtsmæssig i forhold til luftvejshåndtering Sikre sig relevant luftvejsvurdering Korrekt luftvejshåndtering herunder forberedelse på håndtering af den vanskelige luftvej Sikre patientens ventilation herunder forebyggelse af komplikationer Indlede og vedligeholde anæstesien under hensyntagen til de specielle farmakokinetiske forhold Foretage hensigtsmæssig afslutning af anæstesien under hensyntagen til de specielle patofysiologiske forhold Demonstrere medansvar for etisk korrekt behandling af patienten under hele anæstesiforløbet 30
Viden: Begrund valg af specialudstyr. Tilfreds- Stillend e Begrund fremstilling af udstyr til luftvejshåndtering Begrund lejringen og brugen af evt. ekstra lejringsudstyr i forhold til luftvejshåndtering og indgrebets art Begrund håndtering af luftvejene under indledning af anæstesien Begrund valg af ventilationsstrategi Nævn 2 væsentlige ventilatoriske problemstillinger Begrund anæstetika og dosering heraf Nævn 2 væsentlige hæmodynamiske problemstillinger knyttet til anæstesiforløbet Kende blodvolumen for den adipøse patient Beskriv overvejelser for afslutning af anæstesi og den postoperative periode Kompetencer Reflekter over de etiske problemstillinger / - dilemmaer, du oplevede i forbindelse med dette anæstesiforløb Reflekter over eget ansvar i forhold til tværfaglig kommunikation og samarbejde Referencer: Hovind, Inger Liv et al, Anestesisykepleie, kap. 29, Akribe 2011 De Sygeplejeetiske Retningslinier, vedtaget på DSR s kongres 2004 Supplerende litteratur: Nagelhout, John J. et al, Nurse Anaesthesia, kap. 41, Saunders forlag 2009 Lokale kliniske vejledninger: Anæstesi til adipøse Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: 31
Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 32
Kompetencekort 9 Anæstesi til børn Omfatter: Børn 2-12 år (ASA I-II) i generel anæstesi Uddannelsesperiode: 12-24 mdr. Forudsætninger: Bestået teorikursus. Kvantitet: 10 børneanæstesier (så vidt muligt med aldersspredning), mindst 5 med inhalation som induktion. Anlæggelse af 5 IV adgange Dokumenter: Alder og anæstesiform IV anlæggelse Mål: At kursisten under vejledning kan varetage sygeplejemæssige opgaver i forbindelse med anæstesi til børn over 2 år At kursisten under vejledning kan informere og medinddrage forældrene i anæstesiforløbet Færdigheder: Kan klargøre nødvendigt alderssvarende udstyr jf. afdelingens retningslinier: anæstesiapparat monitoreringsudstyr luftvejshåndtering varmesikring IV anlæggelse udregning af væskebehov, herunder blodvolumen og erstatning medicin, inkl. beregning af doser Tilfredsstillend e Informere barnet alderssvarende om den forestående procedure og medinddrage forældre relevant 33
Etablere kontakt til barnet og skabe ro omkring indledningen. Samarbejde med andet personale på stuen - klar rollefordeling i samarbejde med anæstesilægen Prioritere de vigtigste handlinger ved modtagelsen af barnet Monitorere barnet relevant Demonstrere induktion, maskeventilation og intubation eller anlæggelse af larynxmaske Forebygge varmetab Vedligeholde anæstesi Under afslutning af anæstesien demonstrere: hensigtsmæssig seponering af anæstesimidler hensigtsmæssigt tidspunkt for ekstubation relevant observation efter ekstubation hensigtsmæssig planlægning af postoperativ smertebehandling Viden: Begrunde valget for fremstillingen, herunder tilpasning af anæstesisystem, hvor overvejelser i forhold til flow, deadspace, tube / larynxmaske, laryngoskop, indgår. Tilfreds- Stillende Redegøre for principperne ved inhalationsinduktion Beskrive anatomiske forhold hos børn som har betydning for luftvejshåndteringen. Beskrive fasteregler hos børn Redegøre for principper for medicindoser til barnet efter afdelingens retningslinjer Redegøre for væskebehandling og erstatning af blodtab til børn Redegøre for anvendelsen af EMLA - creme Beskrive handlinger i forbindelse med pludselig opstået øvre luftvejsobstruktion Beskrive overvejelser om den postoperative periode herunder 34
smertebehandling Kompetencer Overveje fordele og ulemper ved forældres tilstedeværelse - præ-, periog postoperativt Forståelse for anvendelse af kommunikation som redskab til at skabe et konstruktivt forløb svarende til barnets alder og udvikling Overvejelser omkring et barn, der ikke vil/kan samarbejde Referencer: Hovind, Inger Liv et al, Anestesisykepleie, kap. 25, Akribe 2011 Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap. 19, FADL's Forlag 2007 Lokale kliniske vejledninger: Børnedoseringer Børneanæstesi Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 35
Kompetencekort 10 Fokuseret praksisbeskrivelse Anæstesi til patienter med anæstesiologisk komplekse forløb Omfatter: Patienter, som lider af alvorlig systemisk sygdom, og som er i stor risiko for at udvikle livstruende komplikationer - ASA III (ASA IV) eller patienter, hvor større komplikationer kan forventes, eks. blødning eller kredsløbsproblemer, og hvor der er behov for udvidet monitorering Uddannelsesperiode: 13 24 mdr. Forudsætninger: Kvantitet: Bestået teorikursus 8 anæstesiforløb i regional eller generel anæstesi, hvor erfaringsregistreringerne skal indeholde min.: et forløb med kardiel inkompensation, et forløb med ustabil hæmodynamik, et forløb med større transfusionskrævende blødning et forløb med en patient i ASA IV Dokumenter: Mål: At kursisten kan beskrive den anæstesiologiske sygepleje til akutte/elektive komplekse patientforløb. At kursisten kan beskrive det tværfaglige samarbejde om det komplekse patientforløb. At kursisten kan relatere til de relevante kliniske retningslinjer. Referencer: Viby Mogensen, Jørgen et al, Anæstesi, kap. 2, s. 15 19, kap. 14 og kap. 21, FADL's Forlag 2007 Kliniske retningslinjer relateret til den aktuelle praksisbeskrivelse 36
Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig 37
Kompetencekort 11 Postoperativ observation og behandling Omfatter: Postoperativ observation af patienter i regional eller generel anæstesi og den dertil knyttede postoperative smertebehandling Uddannelsesperiode: 13 24 mdr. i praktikperioden i opvågningsafdelingen Forudsætninger: Kvantitet: Bestået teorikursus Modtaget, observeret og plejet 10 patienter postoperativt. Det tilstræbes, at de hyppigst forekommende patientkategorier er repræsenteret Dokumenter: Mål: At kursisten selvstændigt kan modtage, observere og pleje patienter med såvel ukomplicerede som komplicerede forløb, kirurgisk og anæstesiologisk At kursisten ud fra teoretisk viden og afdelingens retningslinjer kan redegøre for overvejelser i forbindelse med postoperativ observation og pleje samt den dertil knyttede smerte- og kvalmebehandling Færdigheder: Klargøre opvågningsplads i forbindelse med modtagelse af en opvågningspatient ifølge lokale retningslinjer Tilfredsstillend e Monitorere patienten ud fra en klinisk vurdering og afdelingens retningslinjer Sikre sig de relevante oplysninger i forbindelse med anæstesien og det kirurgiske indgreb Gøre status over patientens tilstand ved modtagelsen gennem anvendelse af lokale retningslinier for modtagelse Sikre sig, at patienten er lejret korrekt ud fra det kirurgiske indgreb samt ud fra patientens almentilstand Administrere en sufficient postoperativ smertebehandling og kvalmeprofylakse 38