17. APRIL 2012 NY DOM OM RETSHJÆLPSFORSIKRING - ADVOKATENS DIREKTE KRAV MOD SELSKABET En ny dom fastslår, at da sikredes advokat i en retshjælpssag har et direkte krav mod selskabet vedrørende sit salær, kan selskabet med frigørende virkning udbetale forsikringssummen til advokaten. I den konkrete sag kunne forsikringstageren og dennes konkursbo ikke kræve erstatning af selskabet, fordi forsikringssummen var anvendt til advokatsalæret og der af den grund ikke var dækning til at betale tilkendte sagsomkostninger til modparten. En forsikringsaftale indgås i sagens natur mellem forsikringstager og forsikringsselskab. For retshjælpsforsikring gælder imidlertid det særlige forhold, at når advokaten over for forsikringsselskabet har påtaget sig at føre en sag for klienten (= forsikringstageren), der er dækket af retshjælpsforsikringen, bliver også advokaten part i forsikringsaftalen, der både giver ham pligter og rettigheder. Advokatens salær begrænses således til et beløb opgjort efter retspræsidenternes vejledende takster for beregning af sagsomkostninger i borgerlige sager, jf. retshjælpsbetingelserne 11, stk. 5. Advokaten er også forpligtet til at holde sig til forsikringsselskabet - og ikke klienten - for så vidt angår salæret (inden for forsikringsdækningens rammer), jf. 11, stk. 2. Advokaten kan heller ikke indgå aftale med sikrede om størrelsen af sit salær, jf. 11, stk. 4. Endvidere fremgår følgende af 11, stk. 4: "Advokaten har direkte krav mod selskabet på forsikringsydelsen". Ikke helt sjældent overstiger de samlede udgifter ved at gennemføre en retssag retshjælpsforsikringens dækningsmaksimum. Dette gælder navnlig i sager, som sikrede taber, således at der dels skal betales salær til egen advokat, dels betales idømte sagsomkostninger til modparten. I sådanne sager sker det, at forsikringstageren ønsker, at forsikringssummen først og fremmest
2/4 17. APRIL 2012 bruges til at dække det sagsomkostningsbeløb, som modparten nu har dom for, at sikrede skal betale. Når forsikringsselskabet i sådanne tilfælde alligevel vælger at bruge forsikringssummen (eller en væsentlig del heraf) på først at dække salæret til sikredes egen advokat, opstår der lejlighedsvis tvist mellem selskabet og sikrede. En sådan tvist er netop blevet afgjort af Københavns Byret ved dom af 26. marts 2012. I den pågældende sag var forsikringstageren gået konkurs under den retssag, som der var ydet retshjælpsdækning til, og den senere sag blev derfor ført af forsikringstagerens konkursbo mod dels retshjælpsforsikringen, dels sikredes advokat (både personligt og hans advokatfirma). De var tale om en erhvervsretshjælpsforsikring med et dækningsmaksimum på 250.000 kr. Hele dette beløb blev udbetalt til dækning af sikredes advokats salær (samt retsafgift), og der var derfor ingen dækning af det beløb på 154.376 kr., som forsikringstageren i den sag, som der var givet retshjælp til, blev dømt til at betale modparten. Konkursboet gjorde gældende, at forsikringsselskabet først burde have brugt forsikringssummen på at betale det idømte beløb til modparten. Til støtte herfor anførte konkursboet bl.a.: - Selskabet havde gentaget dækningstilsagnet over for konkursboet, der derfor havde krav på dækning af omkostninger til modparten. Dette måtte anses som et direkte krav. - Forsikringsselskabet havde på "ansvarspådragende vis" betalt regningen fra sikredes advokat uden at forelægge spørgsmålet om betaling for boet, selv om selskabet vidste, at man herved udtømte retshjælpsdækningen og at der derfor ikke var nogen dækning af omkostninger til modparten. - Uanset om boets advokat måtte have et direkte krav mod forsikringsselskabet, var boet hvervgiver over for advokaten, og forsikringsselskabet skulle derfor respektere aftaler indgået mellem boet og advokaten om salærets størrelse. (Det var i øvrigt omtvistet, hvilken aftale der måtte være indgået mellem boet og advokaten). - Boet bestred, at selskabet måtte foretage "forskelsbehandling" af de forskellige krav, der blev indtalt under retshjælpsdækningen. Der måtte være tale om sideordnede krav, med lige stor ret til forsikringsdækning. - Subsidiært gjorde konkursboet gældende, at der skulle ske en forholdsmæssig fordeling af forsikringssummen på henholdsvis advokatens salærkrav og boets krav på betaling af idømte sagsomkostninger. Forsikringsselskabet imødegik det af konkursboet anførte og gjorde navnlig følgende gældende: - Spørgsmålet om, hvor stort et salær der tilkommer forsikringsselskabets advokat inden for forsikringssummen, er alene et anliggende mellem forsikringsselskabet og advokaten, jf. forsikringsbetingelserne. - Spørgsmålet om forsikringsydelsen = den del af advokatens salær, der ligger inden for retshjælpsforsikringens dækningsmaksimum, afgøres alene mellem advokaten og selskabet. Forsikringstageren har intet krav på at blive inddraget i denne salærdrøftelse. Konkursboet havde derfor heller ingen ret at indtræde i. - Derimod er spørgsmålet om, hvor stort et salær advokaten kan kræve udover retshjælpsforsikringens dækningsmaksimum principielt forsikringsselskabet uvedkommende. Dette spørgsmål må afgøres alene i forholdet mellem advokaten og forsikringstageren/konkursboet.
3/4 17. APRIL 2012 - Selskabet havde alene givet konkursboet tilsagn om, at boet kunne indtræde i forsikringsdækningen. Selskabet havde på intet tidspunkt lovet konkursboet, at det kunne opnå dækning på andre vilkår end dem, der fremgik af forsikringsaftalen. - Efter forsikringsbetingelserne har advokaten et direkte krav mod selskabet på sit salær. Derfor er selskabet berettiget til at bruge forsikringssummen - helt eller delvist - på at imødekomme advokatens salærkrav. tværtimod havde været berettiget til at udbetale hele forsikringssummen som sket. Der var en række yderligere anbringender fra parterne, som alle er gengivet i dommen. Retten gav forsikringsselskabet medhold og henviste i den forbindelse netop til, at advokaten i henhold til retshjælpsbetingelserne har et direkte krav mod forsikringsselskabet på forsikringsydelsen (salæret). Selskabet havde derfor med rette udbetalt salær til advokaten. - Forsikringsaftalen indeholder intet vilkår om, at pålagte sagsomkostninger, som sikrede skal betale til modparten, skal dækkes af selskabet forud for f.eks. betaling af salær til sikredes advokat. Forsikringsaftalen giver ikke sikrede krav på, at forsikringssummen anvendes på bestemte poster frem for andre poster. - Derimod fremgår det udtrykkeligt af forsikringsbetingelserne, at advokaten har et direkte krav mod selskabet på betaling af sit salær. Derfor havde selskabet været berettiget til at bruge forsikringssummen på at betale advokatens salær. (Selskabet argumenterer tillige for, at for et advokatarbejde opgjort til mere end 262 timer var et salær i den pågældende størrelse rimeligt og i overensstemmelse med gældende retningslinjer). - Selskabet har ingen pligt til at indhente samtykke hos forsikringstageren eller hans konkursbo forud for afregning af salær til advokaten, ligesom der heller ikke havde foreligget nogen pligt for selskabet til at forelægge advokatens salærkrav for konkursboet. - Hverken efter forsikringsaftaleloven eller de almindelige erstatningsretlige regler var der noget grundlag for, at konkursboet kunne kræve noget beløb betalt af selskabet, der Retten bemærkede, at der ikke i forsikringsbetingelserne var holdepunkter for at antage, at modpartens sagsomkostninger skulle betales forud for betaling af sikredes advokatsalær. Da advokatens salærkrav oversteg dækningsmaksimum på 250.000 kr. og da konkursboet ikke havde godtgjort, at selskabet havde handlet ansvarspådragende, blev selskabet frifundet. Kopi af dommen vedhæftes som pdf-fil. Forsikringsselskabet var under retssagen repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kommentar: Dommen fastslår, at forsikringsselskabernes standpunkt om, at man må bruge forsikringssummen - helt eller delvist - til at betale et korrekt opgjort salærkrav fra sikredes advokat, selv om forsikringssummen derved opbruges og der derfor ikke bliver dækning af f.eks. idømte sagsomkostninger til modparten, er korrekt. Advokaten har et direkte krav på betaling af sit salær over for selskabet, og forsikringstageren kan ikke kræve, at forsikringssummen bruges til dækning af andre udgifter - herunder idømte sagsomkostninger - på bekostning af advokatsalæret. Det fremgår endvidere, at et konkursbo ikke kan opnå en anden og bedre retsstilling end den, forsikringstageren selv har efter forsikringsbetingelserne.
4/4 17. APRIL 2012 Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Frederiksberggade 16, 1459 København K Tel 33 11 45 45 Fax 33 11 80 81 www.nnlaw.dk DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.