Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus



Relaterede dokumenter
Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling. Brystkirurgisk afsnit Ringsted sygehus

Praktiksteds- beskrivelse

MaveTarm Kirurgisk Ambulatorium SLS

Fælles Kirurgisk Ambulatorium

Praktiksteds- beskrivelse

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Praktiksteds- beskrivelse

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus

Praktikstedsbeskrivelse

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Beskrivelse af klinisk undervisningssted og Kliniske undervisningsforløb. Gynækologisk - Kirurgisk afsnit 09-5 Holbæk Sygehus.

LÆRINGS- OG PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. For social- og sundhedsassistentelever på kirurgisk afdeling A2 Slagelse Sygehus.

Lærings - og praktikstedsbeskrivelse for øre, næse og halskirurgisk afsnit

Beskrivelse af klinisk undervisningssted og kliniske undervisningsforløb. Kirurgisk afsnit 09-5 Holbæk Sygehus

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Ortopædkirurgisk Ambulatorium Slagelse Sygehus.

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Praktikstedsbeskrivelse. Plastikkirurgisk afdeling, P93 Roskilde Sygehus

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Afsnitsprofil. Organ- og Plastikkirurgisk sengeafsnit Vejle Sygehus

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted på Gastroenterologisk Dagafsnit B5

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING, SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL, ROSKILDE OG KØGE

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Kliniske studier Modul 1

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Velkommen til Akutafdelingen Modtage- og observationsafsnit

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Ortopædkirurgisk afdeling O. Slagelse Sygehus. juni 2014

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Gynækologisk Dagkirurgisk Afsnit Gynækologisk ambulatorium Afsnit 9

Beskrivelse af G2 som klinisk undervisningssted og det kliniske undervisningsforløb på afdelingen.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Sjællands Universitetshospital. Kirurgisk Afdeling, afsnit A1, Køge. Kirurgisk Afdeling Roskilde og Køge Version 5

Ortopædkirurgisk Ambulatorium Slagelse Sygehus.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Kirurgisk Afdeling Afsnit A2

Kirurgisk Afdeling. Afsnit A2

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Intern medicinsk sengeafsnit Holbæk Sygehus

Sjællands Universitetshospital i Køge, medicinsk afdeling, afsnit M1

Præsentation af Afsnit M5

Præsentation af afdeling P 12.

Velkommen til Akut Afdelingen 24 timers afsnittet Slagelse Sygehus

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Sjællands Universitetshospital. Kirurgisk Afdeling, afsnit A1, Køge.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript:

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015

1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk afdeling blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999. Organisatorisk har der været nogle ændringer igennem årene. Pr. 1. januar 2015 er vi lagt sammen organisatorisk og ledelsesmæssigt med Plastikkirurgisk afd. i Roskilde. Fysisk er der fortsat ambulante og stationære funktioner både i Roskilde og Ringsted. Afdelingen består af en sengeafdeling normeret til 16 sengepladser, hvor der modtages patienter til planlagte operationer under indlæggelse eller ambulant. I umiddelbar tilknytning hertil har vi et ambulatorium, hvor patienterne møder til forundersøgelse og kontrol efter operation. Der er ikke andre sengeafdelinger på sygehuset. Både sengeafdelingen og ambulatoriet er indrettet med varme farver på væggene, grønne planter rundt omkring samt flere hyggekroge med behagelige møbler. Sengeafdelingen består af 2 sengs- og enestuer samt en enkelt 4 sengsstue. Der er badeværelse til hver stue. Derudover er der 2 opholdsstuer med TV, instruktionsrum med brystproteser, BH er osv. til vejledning for patienterne, og opvågningsstue. Der er vejlederkontor i afdelingen, som de studerende også kan benytte sig af. Afdelingen fremtræder meget stille og rolig. Der er god plads til patienterne og deres pårørende, når de har besøg. I ambulatoriet er der 6 undersøgelsesstuer, samtalerum, venteværelse og kontorer. Der er stor aktivitet i ambulatoriet med mange patienter og derfor en del personale. Så det fremtræder ofte mere travlt end sengeafdelingen. Patientkategorier Brystkirurgisk afdeling varetager undersøgelse og kirurgisk behandling af brystets sygdomme for alle i Region Sjælland. Hovedopgaven er operation for brystkræft og behandling af godartede sygdomme i brystet. Ved begrundet mistanke om brystkræft, henvises patienterne til Brystkirurgisk afdeling i pakkeforløb. Se evt. på sundhed.dk under patientforløb og kræftpakker. De bliver så undersøgt af brystkirurg og billeddiagnostisk udredt med evt. biopsitagning indenfor 2 hverdage. 2

Patienter med symptomer fra brystet, men hvor der ikke er begrundet mistanke om brystkræft, undersøges indenfor den generelle behandlingsgaranti, som er 1 måned. Fra 2008 er alle kvinder i Region sjælland mellem 50 og 69 år tilbudt mammografiscreening hvert 2. år. Hvis der findes noget unormalt, henvises patienterne til Brystkirurgisk afdeling til videre udredning. Der opereres årligt ca. 700 kvinder og 6 mænd med brystkræft og ca. 500 kvinder med godartede eller uafklarede lidelser. For patienter med brystkræft er den gennemsnitlige indlæggelsestid 1-2 dage. De fleste af de indlagte patienter er selvhjulpne, men har brug for psykisk støtte, vejledning om brystproteser, information om hjælpe-/støttemuligheder ved udskrivelsen osv. Ambulatoriet er åbent alle 5 hverdage med modtagelse af nyhenviste kvinder og kvinder der kommer til kontrol ca. 11.000 besøg årligt. Hvis de skal opereres, forberedes de af kontaktsygeplejersken med diverse informationer/vejledninger omkring indlæggelsen. Patienter med brystkræft kontrolleres i 3-10 år efter operationen, afhængig af type og udbredning. Eventuel efterbehandling, i form af kemoterapi, antihormon og strålebehandling, foregår på Roskilde eller Næstved sygehus, afhængig af hvor patienten bor. Personalesammensætning og samarbejdsrelationer Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling ledes overordnet af Overlæge Steen Henrik Matzen og Oversygeplejerske Karen Marie Ledertoug. Den daglige ledelse på Brystkirurgisk afdeling i Ringsted varetages af Oversygeplejerske Hanne Jakobsen og Specialeansvarlig overlæge Anne Pedersen. Derudover er der 4 overlæger, 5 afdelingslæger, 18 sygeplejersker, 1 psykolog, 1 socialrådgiver og 10 sekretærer. Sygeplejegruppen har en bred erfaring inden for kirurgien. Der er en god blanding af forholdsvis nyuddannede og sygeplejersker med lang erfaring. Der er kun ansat sygeplejersker, hvilket betyder en anderledes arbejdsgang / pleje. Alle laver det samme, man kommer omkring hele patientforløbet osv. 3

Der er et tæt velfungerende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige personalegrupper. Et godt tværfagligt samarbejde har stor betydning for patientens oplevelse af et godt forløb et forløb som hyppigt strækker sig over en lang periode. Af specialefunktioner i afdelingen kan nævnes 1 Tillidsmand og sikkerhedsrepræcentant, 1 Ansvarlig klinisk underviser, 5 Kliniske vejledere, 1 EPJkoordinator ( elektronisk patientjournal ) + superbruger for OPUS, 1 Diabetes nøgleperson, 1 Hygiejne nøgleperson, 3 akupunktører, 2 ansvarlige for samtalegruppe for yngre brystkræftpatienter. Plejeform Sengeafdelingen er åben fra mandag kl. 07.00 til fredag kl. 17.00. Der opereres mandag, tirsdag og onsdag. Vi arbejder med et fast kontaktsygeplejerske og kontaktlægesystem både for ambulante og indlagte patienter, så de møder så få personer som muligt. Vi følger patienterne fra første besøg i ambulatoriet til forundersøgelse, evt. planlægning/ information om operation, under indlæggelsen og efterfølgende kontrol i ambulatoriet. Den læge der ser patienten til forundersøgelsen, opererer også patienten og går også selv den daglige stuegang hos patienten. Ved alle samtaler/informationer/stuegang er både kontaktlæge og kontaktsygeplejerske så vidt muligt til stede. De dage, hvor vi ikke har vores egne patienter i afdelingen, er vi i ambulatoriet, men der kan også være dage hvor vi har patienter både i afdelingen og i ambulatoriet. For at kunne opretholde dette kontaktsystem, har vi samlet de aftenvagter der skal dækkes, så vi på et 16-ugers rul har 2x4 aftenvagter med 1 uges mellemrum. Nattevagterne dækkes af fast nattevagt. Det faste kontaktsystem har stor betydning både for patienter og personale. Patienterne møder kontinuitet i plejen og føler tillid, de skal ikke hver gang starte forfra. For personalet er det en faglig tilfredsstillelse/udfordring at arbejde med egne patienter og selv have ansvaret for hele forløbet. Men det stiller også store krav om, at sige fra eller bede om hjælp hos kollegerne, hvis der er situationer der er svære at håndtere. 4

Uniformsetikette De studerende skal som det øvrige personale bære uniform. Denne bestilles til 1 uge af gangen på vaskeriet i Holbæk. Man må af hygiejniske grunde ikke have ringe, armbånd eller ur på, eller have langt løsthængende hår. Det anbefales at bruge skridsikkert fodtøj, som kan tåle rengøring. Der forefindes omklædningsrum hængelås til skabet skal medbringes. 2. SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Værdigrundlag/Målsætning Afdelingens personale har stor respekt og accept for hinandens forskelligheder og kunnen også tværfagligt. Hjælper hinanden og trækker på hinandens kunnen i den daglige pleje og behandling af patienterne. Her lægges der stor vægt på patienternes og de pårørendes individuelle behov og ressourcer. Der lægges vægt på et højt vejlednings- og informationsniveau til patienterne, så de bliver i stand til at tage ansvar for sig selv og have medindflydelse på pleje og behandling. Derudover lægges der stor vægt på medinddragelse af pårørende. Der er udarbejdet administrative og kliniske retningslinier, som ligger elektronisk i D4. Sygeplejefaglige udviklingsområder Alle sygeplejersker i afdelingen deltager i kurser/foredrag relateret til specialet, plejen af brystkræftpatienter i den udstrækning der er behov og mulighed for det. Der er fast supervision for sygeplejegruppen ved afdelingens psykolog. 5

Afdelingen deltager i forskningsprojekter relateret til specialet. Vi har bla deltaget i flere omhandlende antihormonbehandling, smertebehandling, børn, pårørende, parterapi og yngre patienter. Der er på Plastikkirurgisk afdeling i Roskilde ansat en udviklingssygeplejerske, som efter sammenlægningen med os er ændret til en fuldtidsstilling, så hun vil have funktion både i Ringsted og Roskilde. 3. UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Beskrivelse af undervisningsforløb I Brystkirurgisk afdeling har vi afsluttende studerende på 11. og 12. modul. 2-3 studerende af gangen. Vi har ikke studerende fra tidligere moduler, da der ikke er læringsmuligheder for de perioder i uddannelsen. Ind imellem har vi studerende på 13. modul, i kortere perioder. Brystkirurgisk afdeling er en afd. med planlagte indlæggelser og et afgrænset speciale. Dette giver gode muligheder for at planlægge gode forløb for patienterne, der er tid til at prioritere den psykiske pleje, hvilket har stor betydning for vores patientkategori. Det er vigtigt for patienterne at de er velinformerede, både mundtligt og skriftligt, så de bl.a. ved hvad de kan forvente sig af forløbet, og hvor de kan hente hjælp efter udskrivelsen, hvis de får behov for det. I ambulatoriet har vi mange patienter dagligt. Der er både længerevarende besøg, med planlæggelse af operation, samt korte besøg med forundersøgelser og kontroller. Dette betyder at vi må være gode til at skabe en kontakt med patienterne og hurtigt aflæse hvad de har behov for. Vi møder patienter som er meget nervøse/angste for om de fejler noget alvorligt, patienter i krise når de har fået en kræftdiagnose og patienter der er meget lettede over at de ikke fejler noget alvorligt. Derudover er der patienter, der er nødt til at komme til hyppige kontroller, bl.a. pga. infektion eller væskedannelse efter operationen. De studerende har mulighed for at have hele patientforløb, fra patienterne møder til 1. forundersøgelse i ambulatoriet, planlægning af operation, indlæggelse i afdelingen samt efterfølgende kontrol i ambulatoriet. De har mulighed for at lære at håndtere pleje 6

af alvorligt syge patienter, opnå erfaring med anvendelse af kriseteorier og kommunikationsteorier i praksis. Der er mulighed for at opnå erfaring med præ- og postoperativ sygepleje. Der er mulighed for at følge patienterne til diverse undersøgelser og operation. Der kan evt. arrangeres studiebesøg ved såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Eksempler på sygeplejeopgaver, der er typiske på Brystkirurgisk afdeling: Pædagogiske funktioner vejledning/information til patienter og pårørende. Kommunikation samtale med patienter i krise. Samarbejde med læge om at skabe et godt indlæggelsesforløb for patienterne. Tværfagligt samarbejde. Præ- og postoperative observationer/sygepleje. Instrumentel sygepleje. Vejlede i støtte/hjælpemuligheder for patienter efter udskrivelsen. Ambulatorium små korte kontakter. Organisering af den kliniske vejledning Som tidligere nævnt er der, foruden den ansvarlige kliniske underviser 5 kliniske vejledere. Den ansvarlige kliniske underviser udsender materiale til de studerende og modtager som regel de studerende første dag i praktikken. Den øvrige introduktion, vejledning, refleksionssamtaler, interne prøver osv. varetages af den tildelte vejleder som har vejlederuddannelsen. Den studerende og vejlederen planlægger i fællesskab praktikperioden med udgangspunkt i målene for perioden, den studerendes tidligere erfaringer og individuelle behov, ved studieplanlægningssamtalen ca. anden dag i praktikken. Man har som studerende meget tid sammen med vejlederen p.gr.a. vores faste rulleplan, få vagter og ingen weekendvagt. Den studerende er medansvarlig for egen uddannelse og læreprocessen, men vi er selvfølgelig ansvarlige for at skabe muligheder og vilkår for læring. Den studerende starter med at følge vejlederen, og får efterhånden flere og flere selvstændige opgaver. Målet er at den studerende i den sidste del af praktikken selv har hele forløbet med patienten. 7

Der vil løbende være reflektionssamtaler og evalueringer, hvor der kan justeres på de ting der er aftalt og den studerende får mulighed for fordybelse. Afhængig af den studerendes ønske og behov, kan der tilrettelægges studiebesøg på andre afdelinger, som har relation til vores speciale. Men da tiden i afdelingen er kort, anbefales det ikke at bruge for meget tid på dette. Der vil være mulighed for at bruge tid på at læse relevant teori, undervise personalet og følge patienterne til undersøgelse eller operation osv. Studiemiljø Den studerende har mulighed for at følge vejlederen størstedelen af praktikperioden, da vi ikke har så mange vagter. Der er også mulighed for at gå med i nogle af disse vagter. Der er derved gode muligheder for løbende refleksionssamtaler og evalueringssamtaler. Med hensyn til studiedage, aftales disse løbende afhængig af behov, og så der skabes kontinuitet i patientplejen og de læringsmuligheder, der er for den studerende. Vi har en del litteratur i afdelingen, som de studerende kan benytte. Dog kan bøgerne ikke lånes med hjem. Der er flere computere i afdelingen, som de studerende også kan benytte, hvis der er behov for det. Da det er en mindre afdeling og et afgrænset speciale, vil de studerende have mulighed for at have en del selvstændige opgaver og tidligt i forløbet. Alle i afdelingen, både læger og sygeplejersker, er interesseret i at de studerende lærer så meget som muligt. Så det er bare med at spørge løs!! Så lærer man mest muligt. Vi har som tidligere beskrevet kun 2-3 studerende af gangen og kun afsluttende. Der er derfor ikke de store muligheder for pædagogiske opgaver i forhold til yngre studerende eller klinikker. Ellers kan man jo planlægge undervisning af afdelingens personale. 8

Forventninger til den studerendes forberedelse til det kliniske undervisningsforløb For at forberede sig til en praktikperiode på Brystkirurgisk afdeling, anbefaler vi litteratur om diagnosticering og behandling af brystkræft, sygepleje til kirurgiske patienter, præ- og postoperative observationer, kriseteorier og kommunikation. Det er en god ide at læse noget teori og lade op til dette speciale, da tiden i afdelingen er kort. Derudover er det vores erfaring, at de studerende føler sig meget brugte rent psykisk, når de kommer hjem og derfor har svært ved at få overskud til at læse så meget. Så studiedagene må planlægges godt. Det er vigtigt at sige fra hvis der er ting, der kommer for tæt på, eller noget man har brug for at få vendt med sin vejleder. Derudover vil det være en fordel at overveje, hvordan man har det med en alvorlig sygdom, at skulle pleje patienter med en alvorlig sygdom. Hvilke ting er, eller kan være svære at takle, hvile ressourcer har jeg at trække på? Evaluering af kliniske undervisningsforløb Ved afslutningen af det kliniske undervisningsforløb afholdes evalueringssamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den studerende evaluerer mundtligt afdelingen foruden det elektroniske spørgeskema, de udfylder. Den skriftlige evaluering printes ud, så den er tilgængelig for afdelingens øvrige sygeplejersker. Evalueringen drøftes på afdelingen, og den ansvarlige kliniske underviser sørger for at samle op, hvis der er behov for justering af forløb el. lign. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingen på Tlf. 54 67 21 21 Ansvarlig klinisk underviser Helle Bentzen hben@regionsjaelland.dk 9