Referat fra Ryparken Lille Skoles generalforsamling d.10. April 2013



Relaterede dokumenter
Referat Generalforsamling Ryparken lille skole 2014

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

SFOasen. - et frirum for børn

Referat Generalforsamling Onsdag d.18. april 2012

Forældre på Billesborgskolen

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Bestyrelsens beretning april 2013

Velkommen i børnehaven

Bestyrelsens beretning 2016

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen

Formanden, Marie Louise Tolstrup, byder velkommen og foreslår Charlotte Herforth som dirigent

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Generalforsamling d. 23. april 2013

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Tilstede: 35 forældre, samt skoleleder Mette Lisbjerg, viceleder Mads Borgwardt, tillidsrep. Jimmy Rasmussen.

Formandens beretning 2012/2013

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

i skole Dit barn skal snart

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

Velkommen til Skovlyskolens SFO

Velkommen til vuggestuen

Formandens beretning 2016

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

SFOen på Højvangskolen

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Bestyrelsens beretning 2014

Din tilfredshed med institutionen

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bestyrelsens beretning 2014

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Velkommen til Børnehuset Søsterhøj

Tilsynets beretning ved Århus Friskoles generalforsamling d. 14. april 2010

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

Sølvgades Skole. Trivsel

Formandens beretning Fole Friskole & Naturbørnehaves generalforsamling d. 15. Marts 2018

Indeklima og medbestemmelse

Fritidsinstitutionen ved Rødkilde Skole. La Bella. Høj-huset

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Dagsorden til infomøde 25. januar 2012

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Skolelederens beretning 2010

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi?

Nyhedsbrev for August / September

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og

Forældretilfredshedsundersøgelse Svarprocent. Hvad er barnets køn? Hvilket klassetrin går dit barn på? Jægerspris Skole.

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole.

Mammen Friskole Mammen Byvej Bjerringbro Tlf

Tilsynsrapport 2016/17

Myretuen. Maribovej 3B 4960 Holeby. Myretuen tlf Skovgruppen tlf / myretuen.lolland.inst.

10 spørgsmål til pædagogen

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Dagsorden til Ordinær Generalforsamling

Fra delebørn til hele børn

Pause fra mor. Kære Henny

Læreplaner for vuggestuen Østergade

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015.

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Nyhedsbrev November /December Kære forældre

Årsplan for SFO Ahi International school

6.15 Børnehaven åbner. Vi spiser morgenmad i fællesrummet til kl. 7.30

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Et ønske gik i opfyldelse

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

velkommen til sfo børnebakken

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Evaluering af varmepumper

Børnemiljøvurdering

Referat af ordinær generalforsamling for Odder Lille Friskole

Tilsynsrapport Børnehuset Melby

Nyhedsbrev fra Grøftekanten Grøftekanten 5 tlf Vuggestuen. Juni, juli og August

Trivselsevaluering 2010/11

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Stjernebrevet. SFO1 Pavillonen oktober Tlf. nummer:

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Pædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

ÅRSBERETNING FOR BILLUNDSKOLEN

Referat af ordinær generalforsamling på Herlev Privatskole Onsdag den 20. marts 2013

Transkript:

Referat fra Ryparken Lille Skoles generalforsamling d.10. April 2013 Dagsorden: 1. Valg af referent og dirigent. Referent: Helle Lho Ordstyrer: Per Boesgaard Tilstede: 26 forældre plus bestyrelse, skolens ledelse og tilsynsførende Mette Geldmann. 2. Tilsyn med skolen og valg af tilsynsførende - Nuværende tilsynsførende Mette Geldmann fortæller om tilsynet Mette Geldmann er forpligtet til at aflægge minimum et besøg om året på skolen. Men har I år været på besøg otte gange. Endnu tre besøg var planlagt, men måtte aflyses pga lockouten. Blandt andet har hun været tilstede under årets Luciaoptog, på morgenmøder og til frokost. Hun har besøgt 1, 2, 3, 5 og 7 klasse i løbet af året. Set teater med 4-5 klasse og var med da 3. Klasse de skulle fordele rollerne til deres teaterstykke. MG fremhæver madgrupperne som helt særlige for vores skole, og er imponeret over hvor godt den aldersintegrerede undervisning på mad- og oprydningshold fungerer. MG har desuden deltaget I de daglige lærermøder, hvor stort og småt vendes. Hun er opmærksom på hvor ansvarlige alle lærer er for både faglige og sociale forhold blandt elever. Og at lærerne føler at stort ansvar for elevernes trivsel både i klasserne og i madgrupperne. Læringsmiljøet og det sociale liv fremhæves som unikt for Ryp. - Der er en enorm omsorg og nærhed mellem børn og voksne. Børnene har tillid til de voksne, siger Mette Geldmann. Som psykolog har hun oplevet mange forskellige skoler og er ofte blevet slået af en nedgørende tone, der kan være andre steder. - Den tone hører jeg aldrig her. For alle antrit til den slags bliver taget I opløbet. Hun er særlig glad for morgenmødet, der giver plads til at stort som småt kan vendes og øver alle I at lytte til hinanden. [1]

Mette Geldmann har siddet med en morgen, hvor temaet var Vold mod børn og hvor 5. Klasse sang Anna David s Kun hjertet må slå. En anden dag hvor H.C. Andersens nyopdagede eventyr Tællelyset, blev læst op. Om det er alvorlige emner som vold eller kulturskatte, der deles på mødet, fremhæver hun børnenes evne til at lytte. Hun oplever at børnegruppen er large I forhold til at give hinanden plads og være rummelige overfor hinandens oplevelser og fremlægninger. Mette Geldmann var med, da 4-5 klasse fremførte sit teaterstykke om facebook. - Jeg var imponeret. Det var rigtigt flot og et højt musikalsk niveau, lyder anmeldelsen. Pædagogisk set oplever hun, at der før teaterperioden går I gang bliver gjort mange overvejelser over hvordan, man får fordelt rollerne til alles bedste og blandt andet får tilgodeset dem, der har bedst brug for udfordringen. Lærerne er optaget af principperne I Cooperative Learning og Mantle. Men nogle gange drunker ideerne, fordi børnene kommer for sent, ikke har blyanter med eller har fundet bøgerne frem, når timen starter. Ganske simpelt oplever hun, at for mange af børnene ikke er klar til undervisningen, når timen går I gang. - Der er nogen gange megen uro I klasserne, og det er en uro, der måske er med hjemmefra eller fra morgensamlingen. Det er et vigtigt tema at arbejde videre med, bade I forældre- og lærergruppen, mener hun. Mette Geldmanns konklusion: Samlet set fremstår undervisningen på skolen veltilrettelagt og velorganiseret. Undervisningen er præget af forsøg på faglighed, stort engagement, mange faglige og sociale ambitioner i et omsorgsfuldt, hyggeligt og kreativt klima; samt med en god stemning lærere og elever og eleverne imellem. Og med mange daglige samtaler mellem de ansatte om såvel faglige som sociale forhold i de enkelte klasser såvel som på hele skolen; med meget stor omsorg for de enkelte børn og børnegrupper. Det er således hendes indtryk, at undervisningen står mål med, hvad der kræves i folkeskolen; og dertil i særlig grad arbejder målrettet med inklusion med stor respekt for det særlige ved alle børn, kreativitet, musik og teater, demokratiske processer og samarbejde. [2]

DISKUSSION: Forældrenes spørgsmål til Mette Geldmann: Forælder: Hvem indberetter du til? Mette Lisbjerg: Vi har valgt at have en udefrakommende tilsynsførende for at få et objektivt blik på skolen og vores arbejdsmetoder. Hvert år laver Mette Geldmann en tilsynsrapport, som lægges på hjemmesiden. Den tilsynsførende skal vurdere om undervisningen star mål med det forventede fra myndighedernes side. Mette er desuden tilsynsførende på vores to naboskoler. Forælder: Hvordan opfatter du, at de fysiske rammer på skolen, påvirker børnene? Mette Geldmann: Jeg oplever ikke, at det er så dårligt. Børnene leger både I storrummet og på legepladsen. Jeg får at vide, at lærerne kan mærke, at salen ikke er der, men det mærker man ikke. Storrummet er børnenes rum. Der er plads til både leg og mere stille aktiviteter. Jeg har ikke nogen fornemmelse af, at manglen på bygningerne, påvirker børnene, de finder ud af det ved kreativitet. Forælder: Snakker du med børnene, når du er på tilsyn? Mette Geldmann: Jeg sidder meget og grifler ned, men jeg går også ind I det faglige og snakker med børnene. Forælder: Er der sket en udvikling mens du har fulgt skolen? Mette Geldmann: Der er forskellighed I klasserne. Store spring mellem børnene. Det at børnene arbejder sammen I grupper, mens læren giver mest hjælp til dem, der har ekstra behov (Cooperativ learning), er måske nyt. Forælder: Tak for gennemgangen. De ting du fremhæver er præcis årsagerne til, at vi har valgt at sætte vores barn I lilleskole. Det er rart at høre, at vores forhåbninger bliver indfriet. (Senere på året bliver den endelige tilsynsrapport lagt på hjemmesiden.) 3. Bestyrelsens beretning. Bestyrelsesformand Mogens Jallberg aflægger bestyrelsens mundtlige beretning. Herunder orientering om hvordan der er arbejdet med skolens bygninger/udvikling [3]

Godkendelse af bestyrelsens beretning. (Formandes beretning er vedhæftet referatet.) Her gennemgås Mogens Jallbergs væsentligste udmeldinger om bygninger og it-teknologi. Om bygningerne: Efter opdagelsen af svampeskader I loftet og oversvømmelsen af kælderen forrige sommer har vi stået med nogle bygninger, som vi skal istandsætte. Bestyrelsen har set på mulighederne for at flytte, bygge nyt eller renovere. Og har valgt at gå ind I alle tre scenarier for ikke at glippe vigtige muligheder. Nybyggeri: Har klart været den mest tillokkende mulighed. Vi ville få en ny skole, der ville glæde os alle. Men nybyggeri er langsommeligt. Ombygningsprojektet har vist sig overordentligt vanskeligt at gennemføre, fordi det har været svært at få de nødvendige byggetilladelser gennem kommunen. Og dyrt. Vi ville skulle låne omkring 20. Mio til projektet. Det har vist sig umuligt at få banker eller realkreditinstitutter til at byde ind på løsningen. Fik vi lånet ville det være nødvendigt at udvide skolens elevtal for at forrente det. Vi har set på mulighederne for at udvide med en 8. og 9. klasse. Men mange andre skoler udbyder netop de trin og bestyrelsen vurderer, at det er en stor risiko at løbe I en økonomisk svær tid, hvor privat skolerne I forvejen presses på de offentlige tilskud. Vores egen bank har rådet til forsigtighed og syntes vores forretningsplan var for risikabel. Derfor har vi droppet tanken om en nybygget skole. Flytning: Vi har ikke fået en endelig vurdering på bygningerne på Gartnerivej, men bygningerne er ikke meget værd. I forhold til flytning har vi derfor forsøgt at tænke ud af boksen. Kunne vi f.eks. købe stort og leje en del ud til f.eks en børnehave? Endnu er vi ikke støt på den rigtige bygning. Så flytteplanen har også vist sig at blive lidt for komplicerede. Reparation: Er den vej, vi nu er gået 100 pct. ind på. Vi har genhusningen på plads (se nærmere senere), vi har endelig fået tilsagn om lån fra vores bank, og satser stadig på at realkreditinstituttet følger trop. Finansieringen ser lovende ud. [4]

DISKUSSION: Forældrenes spørgsmål til byggeriet: Forælder: Vil gerne anerkende det frivillige arbejde bestyrelsen har gjort. Jeg glæder mig meget til at høre løsningen på byggeriet. Men det har været et surrealistisk forløb, at man nu efter to år, skal høre, at der først nu bliver søgt penge til reparationsscenariet. Det har tydeligvis ramt børnene. I to år har man haft tilbageholdenhed I forhold til legeplads, kælder og intranet. Jeg synes, det har store konsekvenser og det ærgrer mig, at ikke fra starten lod professionelle klare opgaven. Det er ikke en kritik af arbejdet, men af det output. Mette Lisbjerg: Vi har ikke holdt igen med alting. Vi har diskuteret intranet og mail og det er ikke bygningernes skyld, at det ikke er løst og legepladsen har ikke på noget tidspunkt stået først på listen, over ting, der skulle laves, fordi vi vidste at taget skulle repareres alene på grund af alder. Det er I øvrigt ikke rigtigt, at vi først har søgt penge nu. Vi var nødt til at være ret langt med planerne både for nybyggeri og reparation, før de kunne lægges ved en låneansøgning, men vi sendte de første låneansøgninger af sted I januar sidste år. Vi har sideløbende søgt til begge projekter. Det skulle vi måske ikke have gjort, set I bagklogskabens lys. Men faktum er, at det er rigtigt svært for skoler, at låne penge lige nu. Mogens Jallberg: Jeg er enig I, at det er gået alt for langsomt. Det vi har gjort galt, var at vi startede med at undersøge og søge penge til nybyggeriet. Vi burde være startet med at søge penge til renoveringen. Sille Aabye: Men vi ville jo sikre os, at vi havde vurderet alle muligheder. Vi skulle blandt andet vurdere muligheden for at lave overbygning på skolen. Det er en forandringsproces og den slags tager tid. Vi har afsøgt alle muligheder og det har taget alt for lang tid, det er jeg enig i. Men jeg tror, ikke vi kunne have taget den beslutning helt fra starten. Forælder. Vi har jo også alle sammen været med I processen. Vi har alle sammen været med til at kaste bolde I luften. Forælder: Vi var alle med I en debat. Men der er ledelsen og bestyrelsen, der beslutter, hvad der skal ske. Vi har været frustrerede over den her proces, og det er et faktum, at der har stået børn på liste til Minikrogen, som har valgt skolen fra pga. det her. Der har været kommunikeret for dårligt og det har været frustrerende. Mads Borgwardt: Det har været superfrustrerende, at det kan tage så lang tid. Men husk at vores primære opgave er at lave en god skole, ikke at bygge en skole. Det første år brugte vi på, at rydde op efter vandskaden I kælderen, få etableret os, og drive skole imens. Alle kan være enige om, at det har taget for lang tid. Men vi skal være glade for at både børn og voksne har kunnet navigere I det. Jeg er glad for, at bestyrelsen har været hele vejen rundt om alle scenarier, for I dag ved vi præcis, hvorfor vi vælger, som vi gør og hvorfor vi ikke skal flytte. Forælder: Er der sket en forværring af skaderne. Er svampen blevet værre? [5]

Mette Lisbjerg: De sidste svampeprøver blev taget for 11/2 år siden. Skimmelsvampen er væk, men de steder, der kommer vand ind, skal selvfølgelig laves. Der er lavet små reparationer undervejes. Rådgiverne der har undersøgt det, har været tilfreds med det de fandt. IT: IT-området bliver af Mogens Jallberg fremhævet som et område, hvor skolen har behov for at stramme op. Både I forhold til at sikre den daglige it-drift af servere på skolen og I forhold til at sikre den bedst mulige kommunikationskanal mellem lærer, ledelse og forældre. Det støttes af flere forældre. Forældrenes spørgsmål til IT: Forælder: Vi har fået 800 1000 mail siden vores datter startede for tre år siden. Det er en kæmpe informationsmængde, som burde kunne deles bedre end på mail. F.eks. på intranet. Forælder: Jeg har det lige modsat. Vil helst have info på mail, men efterlyser mere ensartet mail brug fra lærernes side. Forælder: Der er stor forskel på mailbrug, informationsmængde og vigtighed fra lærer til lærer. Mails fra skolen roder sammen med private mails og arbejdsmail. Jeg føler hele tiden, jeg mister information. Forælder: Forældreintra kan være lige så rodet, og det kræver at alle går ind og tjekker. Forælder: Jeg er I tvivl om, om Lilleskolen står distancen I forhold til omverden på ITområdet. Bliver børnene dygtige nok. Forælder: Jeg forslår, at bestyrelsen kun beslutter om der skal bruges penge eller ej på nyt computersystem. Og derefter overlade indholdsdelen til et IT-udvalg nedsat blandt forældrene, der finder ud af, hvad vi har brug for. Driften af skolens computer er det vigtigste punkt, at få fikset. Forælder: Måske vi skulle arbejde med en to-strenget bestyrelse, så nogen medlemmer ikke har børn og dermed følelser I klemme på skolen. 4. Fremtiden: hvad skal der ske med skolens bygninger og hvordan? Redegørelse for planerne med bygningerne v. arkitekt Susanne Hansen Genhusning v. Viceleder Mads Borgwardt [6]

Økonomi v. skoleleder Mette Lisbjerg Byggeriet: Vi har lavet en handlingsplan for hvordan pengene skal bruges og I hvilken rækkefølge skolen skal renoveres. Planen er lavet ti år frem og skal også bruges som vedligeholdelsesplan for skolen efter reparationen er færdig. I første omgang vil reparationen sikre os et nyt tag, en overdækning af kælderhalsen, så kælderen kan bruges til garderobe, et nyt brandanlæg og en ny hovedindgang. Reparationerne vil sikre skolen bedre indeklima, bedre ovenlys og bedre dagslys. Men rum-inddelingen vil være som hidtil. Er der penge til det, ønsker vi os et boldbur oppe på taget, det vil være en pædagogisk synlig forbedring af skolens udearealer. Desuden ønsker vi os ny asfalt mellem bygningerne. Det er ikke et billigt tag at renovere, men vi forsøger at få den bedst mulige løsning så billigt som muligt, så vi kan få råd til lidt ekstra fra ønskelisten. Ønskeliste: Taget sluger 2/3 af udgifterne, resten kan bruges på f.eks. boldbur, nye gulve, nye vinduer og over tid et nyt køkken. Tidsplan: Vi håber, vi går I gang med at bygge 1. Juli. Forventet slutning vil være start november. Genhusning: Vi har fået en aftale om, at vi I byggeperioden kan leje os ind i to spejderhytter, som Gentofte kommune råder over I Lunderen (parken bag skolen). Der er 168 kvm fordelt på to hytter. Vi får det for 4.900 kr. om måneden. Minikrogen, 1. og 2. klasse rykker derned, for de vil få størst glæde af udearealet. Desuden vil SFO en flytte ind I hytterne. Måske kan vi få lov at sætte en pavillion op derovre, så vi kan få et værksted. [7]

Vi satser på at pakke skolen ned op til sommerferien og starte I Lunderen efter ferien. I byggeperioden vil vi åbne hver dag, både på Lilleskolen og I hytterne. Vores madgrupper, der er skolens rygrad vil ikke kunne fungerer under ombygningen. Så forældrene må regne med at skulle smøre madpakker mens byggeriet star på. Er der forældre, der har ideer til, hvordan vi under byggeriet kan fastholde den aldersintegrerede undervisning vil skolens ledelse meget gerne inspireres. Genhusningen er en løsning, vi er rigtig glade for. Normeringen bliver bedre end normalt, så vi er helt trygge ved at skulle byde de nye minikrogs børn velkommen derovre. Økonomi: Genhusningen I Lunderen (som vi I forvejen opfatter som vores egen park) er vanvittig billig, det er vi lykkelige for. Planen som Susanne har fremlagt er første skridt I en langtidssikret plan og koster 7,5 mio. Anden etape, der koster 3,5 mio. er indretning af kælderen, ny ventilation, nye radiatorer og renovering af køkkenet. Anden mulighed for at bruge 3,5 mio. er at lægge nye gulve, energi optimere skolen bl.a. ved at få solceller på taget. Vi vil forsøge at søge fonde til de forskellige modeller. F.eks. Boldbure, solceller, legeplads. Lån: Fælleskassen har netop lovet, at de vil låne os penge med eller uden realkreditinstitut I ryggen. Det er godt nyt, for vi har, til trods for diverse rykkere, siden oktober ikke kunnet få svar fra LR om de vil låne os penge. Vi troede, vi var en god forretning, men det har været frustrerende svært at få lov at låne penge. DISKUSSION: [8]

Forældrenes spørgsmål til ombygningen: Forælder: Bliver der et trappetårn fra kælderen. Susanne Hansen: En trappe bliver en integreret del af en ny indgang. Forælder: Hvor mange penge har vi selv? Mette Lisbjerg: Fem mio. Forælder: Kunne man bevare den aldersintegrerede undervisning under genhusningen? Mads Borgwardt: Det er kun ca.3 måneder byggeriet står på, så vi vurderer, det er mest praktisk at lade SFO børnene følges derover. Forælder: Har vi byggetilladelse? Susanne Hansen: Det skal vi ikke have, for vi bygger ikke om. Forælder: Er det ikke urealistisk, at tro vi er færdige om fire måneder. Susanne: Hansen Det får vi styr på I løbet af den næste tid. Forælder: Har I overvejet at hyre en professionel fondsansøger? Mette: Nej, men det lyder som en spændende ide. Forælder: Tager I på lejrskole I efteråret? Mads Borgwardt: Ja. Forælder: Spejderhytter og pavilloner rimer ikke rigtigt på November og december. Mads Borgwardt: Der er elvarme og brændeovn I hytterne. Forælder: Taler I om forhøjelse af skolepenge? Mogens Jallberg: Nej. Forælder: Forsætter Musikskolen I byggeperioden? Mads Borgwardt: Musikskolen ligger I den ikke berørte del af skolen, så den forsætter formentligt. Forælder: Skal vi selv smøre madpakker? [9]

Mads Borgwardt: I komme nok til at smøre madpakker I perioden. Forælder: Hvad med de børn, der skal undervises på byggepladsen. Susanne Hansen: Vi ved endnu ikke, hvordan det bliver. Vi bliver nødt til at håndtere det, når det er virkelighed. Forælder: Hvad med finansieringen. Der er stor forskel på om vi kan få et fælleskasselån og et realkreditlån. Mogens Jallberg: Jeg kan ikke forstille mig, at vi ikke får et realkreditlån, men det tager bare rigtig lang tid. Derfor er det rigtigt rart, at vi nu har en mellemfinansiering på plads. Forælder: Har I set på forældrefunding? Hvor forældrene kan låne skolen penge, som f.eks. forrentes til 3 pct. Mogens Jallberg: Det lyder spændende, det vil vi gerne høre, hvad I synes om? Forælder: Hvem skal lede byggeprojektet? Susanne Hansen: Det skal entreprenøren eller en bygherre, som kunne være arkitektfirmaet. Det skal være en professionel bygherre. Forælder: Kunne man rykke den kommende Englandstur til efteråret I stedet for foråret, for at have mindst mulig tryg på skolen I byggeperioden? Mette Lisbjerg: Det kan vi overveje. 5. Økonomisk statusrapport for år 2012 skoleleder Mette Lisbjerg aflægger beretning Vi har sparet for at få råd til ombygningen. Årets overskud er på 1.454.000. kr. Det er et meget pænt overskud. Men vi har også passet på med alle udgifter, løn, vedligeholdelse og investeringer. Vi har skrabet 5 mio kr. sammen, som vi kan investere I byggeriet. (Vil du videre mere om skolens økonomi, vedhæftes årsregnskabet fra revisoren.) [10]

DISKUSSION: Spørgsmål fra forældrene om økonomien: Forælder: Kunne man tænke at et tættere samarbejde mellem skole og musikskole, kunne generer flere penge til skolen. Louise er en kapacitet på området, som jeg ikke forstår, hvorfor vi ikke er mere ivrige for at sælge skolen på. I stedet for at udvide skolen, så udvid musikskolen. 6. Spørgsmål og debat om lockouten. Mette Lisbjerg: Fra på mandag er der fire personer til stede hver morgen, så de mindste børn kan blive passet på skolen. Det gælder SFO børnene fra kl 7.30 om morgenen. DISKUSSION Forældrenes spørgsmål til Lockouten. Forælder: Kunne man bede SFO en om at lave lektiecafe om eftermiddagen, og kan vi bede forældrene om, at hjælpe til om formiddagen? Mads Borgwardt: Nej, det kan vi ikke. Helle Stage: Det er frit for forældre at lave lektiecafe derhjemme. Forælder: Vi har været så frustrerede og vrede over, hvor lidt forældresamarbejde, der har været I den her konflikt. Forælder: Har I undersøgt forsikringsforholdene, når børnene bliver passet på skolen? Mette Lisbjerg: Vi har folk, der er herude I forvejen, der ikke er hverken lærer eller pædagoger, som Brit og Joan, der gerne må holde opsyn med børnene. Mads Borgwardt: Bestyrelsen har bakket op om konflikten I to uger. Nu er forældrene pressede. Det er ikke fordi, vi synes, det er godt eller prisværdigt, at holde skolen lukket på den her måde. 7. Valg til bestyrelsen. Der skal vælges 2 ordinære bestyrelsesmedlemmer, samt 2 suppleanter. Bestyrelsen består i øjeblikket af: [11]

Ordinære bestyrelsesmedlemmer: 1. Mogens Jallberg (formand) ikke på valg 2. Helle Stage ( næstformand) ikke på valg 3. Charlotte Sille Aabye på valg 4. Per Boesgaard ikke på valg 5. Anders Willads på valg Suppleanter: 1. Helle Hansen på valg og genopstiller 2. Karina Skovhauge på valg og genopstiller Efter kampvalg bliver flg. valgt til bestyrelsen: Lars (Far til Bertram, Bella og Cornelius) og Sille Aabye, der får de to bestyrelsespladser. Helle Lho og Nanna (mor til Noah minikrog) der får de to suppleantposter. [12]