xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret indmeldelse af børnene i henholdsvis skole og dagtilbud. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens beslutning: Udmeldelse fra dagtilbud Da afgørelser om ret til ydelser efter serviceloven kan indbringes for det sociale nævn, har Statsforvaltningen dags dato oversendt din klage over udmeldelse af børnene fra dagtilbud i AA Kommune til det sociale nævn. Indmeldelse i dagtilbud og skole Statsforvaltningen har ud fra det foreliggende materiale i sagen fundet, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse 48 a. Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. Sagsfremstilling: 1. Statsforvaltningen skal indledningsvist oplyse, at det tilsyn, som udøves af statsforvaltningen i henhold til den kommunale styrelseslovs 47 stk. 1, er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører således tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. lov om kommunernes styrelse 48 stk. 1. Statsforvaltningen er ikke noget klageorgan, og statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkelig grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse 48 a. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. lov om kommunernes styrelse 48 stk. 3.
2. Det fremgår af sagen, at du og din tidligere ægtefælle, CC har fælles forældremyndighed over jeres børn xx og xx. Børnene har hidtil boet på skift hver anden uge hos henholdsvis dig og CC, men er tilmeldt folkeregisteret på CC s adresse. Der er nu opstået uenighed om forældremyndighedsspørgsmålet, og der verserer som følge heraf en sag ved domstolene omkring ophævelse af den fælles forældremyndighed. Du har til statsforvaltningen den 29. august 2007 oplyst, at byretten har imødekommet en anmodning fra dig om udarbejdelse af børnesagkyndig erklæring, hvorfor rettens afgørelse af sagen er udsat. Ifølge sagens oplysninger opsagde CC den 1. maj 2007 lejemålet i sin bolig i AA Kommune og flyttede til sine forældre i BB Kommune, hvor hun og børnene blev tilmeldt folkeregisteret. Du rettede henvendelse til AA Kommune for at få xx og xx folkeregisterregistreret på din adresse AA Kommune. Du anmodede endvidere kommunen om, at annullere den udmeldelse af xx og xx fra børnehave, som CC havde foretaget med virkning fra 1. august 2007. I brev af 13. juli 2007 fra AA Kommune til dig, har kommunen oplyst, at udmeldelsen ikke kan annuleres, idet dine børn ikke længere har folkeregisteradresse i AA Kommune. Kommunen har samtidig oplyst, at kommunen ikke i forbindelse med udmeldelsen havde grund til at tro, at der var uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne, hvorfor kommunen har accepteret udmeldelsen, der er fremsendt af den forældre, hvor børnene hidtil har været tilmeldt folkeregisteret. I brev af 18. juli 2007 har AA Kommune endvidere meddelt dig, at kommunen har besluttet, at afvente afgørelsen i forældremyndighedssagen inden kommunen træffer afgørelse om folkeregisterregistering af xx og xx hos dig. Ved brev af 2. august 2007 har BB Kommune meddelt din tidligere ægtefælle, at kommunen forholder sig til instrukser fra den af forældrene, der har fælles adresse med børnene, og at xx og xx derfor kan benytte BB Kommunes pasnings- og skoletilbud. 3. Udmeldelse af xx og xx fra dagtilbud i AA Kommune. Med virkning fra 1. august 2007 trådte lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge i kraft, hvilket bl.a. har medført, at servicelovens regler om dagtilbud til børn 20-31 er ophævet. Da afgørelsen fra AA Kommune om, at udmeldelsen af xx og xx fra dagtilbud blev meddelt i brev af 13. juli 2007, skal din klage dog behandles efter de hidtil gældende regler om dagtilbud til børn jfr. lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007.
Ifølge lov om social service 26, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et dagtilbud, og denne afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Serviceloven tager ikke udtrykkeligt stilling til klageadgangen i forbindelse med et barns udmeldelse fra et dagtilbud. Ankestyrelsen har i en afgørelse af 28. maj 2003 (SM C-30-03) behandlet dette spørgsmål og har fastslået, at en kommunes udmeldelse af et barn fra dagtilbud kunne påklages til såvel Det Sociale Nævn som Ankestyrelsen. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at dagtilbuddet var en ydelse efter serviceloven og at forældrene måtte anses for at have en retlig interesse i at kunne påklage en udmeldelse, som skete imod deres ønske. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at de afgørelser, som kommunen træffer efter serviceloven kan indbringes for det sociale nævn. Der er ikke i serviceloven eller retssikkerhedsloven gjort undtagelser fra klageadgangen vedrørende udmeldelse fra dagtilbud. Da afgørelsen om udmeldelse af xx og xx fra dagtilbud i AA Kommune kan påklages til Det Sociale Nævn har vi dags dato oversendt denne del af din klage til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Nordjylland. Indmeldelse af xx og xx i dag- og skoletilbud i BB Kommune. Ved brev af 2. august 2007 har BB Kommune meddelt din tidligere ægtefælle, at idet kommunen forholder sig til instrukser fra den af forældrene, der har fælles adresse med børnene, kan xx og xx benytte BB Kommunes dag- og skoletilbud. A) dagtilbud Af dagtilbudslovens 2 fremgår: 2. Loven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt formål. Stk. 2. Forældre med lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter denne lov Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende omkring 2:.., Stk. 2 fastsætter, at forældre med lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter lovforslaget. Med forældre forstås både biologiske forældre, plejeforældre m.v. Det følger af lovforslaget, at retten til tilbud efter lovforslaget følger barnets forældre. Såfremt barnet bor skiftevis hos forældrene, følger retten den forælder, hvor barnet har størst tilknytning. Det er dermed ikke afgørende, hvordan den retlige konstruktion er i forhold til barnet, dvs. hvor forældremyndigheden er placeret. Vurdering af tilknytning kan tage udgangspunkt i eksempelvis folkeregisteradresse. Det er dermed denne forældres opholdskommune, der har forpligtelsen til at stille en plads til rådighed og give tilskud til forælderen. Af samme lovs 97 fremgår vedrørende klageadgang:
97. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det følger af dagtilbudslovens 97, at afgørelser efter loven kan indbringes for det sociale nævn, medmindre andet er fastsat i retssikkerhedsloven eller dagstilbudsloven. Hovedformålet med en administrativ klageadgang er at tilgodese den berørte borgers retssikkerhed. I retssikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar 2007 er der fastsat følgende om klageadgangen 60, stk. 2: Stk. 2. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Dog kan klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter 33, stk. 1, og 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tillige indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Det fremgår af bestemmelsen, at det kun er den person, afgørelsen vedrører, der kan påklage denne. Klagekredsen omfatter således som udgangspunkt alene afgørelsens adressat, dvs. den eller de personer, afgørelsen sendes til, og hvis individuelle forhold afgørelsen er rettet imod. Det bemærkes endvidere, at den angivne klagekreds i retssikkerhedslovens 60 er indsnævret i forhold til den klagekreds, der følger af de almindelige, ulovbestemte regler om administrativ klageadgang. Efter disse regler er den, der har en væsentlig, individuel i sagens afgørelse, klageberettiget. Det følger af dagtilbudslovens 2, stk. 2, at retten til tilbud efter loven følger barnets forældre. Efter loven kan forældrene som det helt klare udgangspunkt alene råde over én dagtilbudsplads pr. barn tilbud efter loven. I forarbejderne til dagtilbudslovens 2, stk. 3, fremgår det, at kommunalbestyrelsen hidtil har kunnet beslutte, at tilbyde en forælder, der har barnet boende hos sig en del af tiden, en plads i et dagtilbud, samtidigt med at barnet har et dagtilbud hos den anden forælder. Det er videre præciseret i forarbejderne, at det ikke længere er muligt, at et barn råder over mere en én plads i et dagtilbud, da det vurderes at være i strid med barnets tarv, at det skal forholde sig til to forskellige dagtilbud. Det er videre bemærket, at dette er i overensstemmelse med folkeskoleloven, hvor barnet også alene kan være tilmeldt én skole. I den foreliggende situation består fælles forældremyndighed, men der er uenighed blandt forældrene om det nærmere valg af tilbud. Det følger af bemærkningerne, at retten til tilbud efter lovforslaget følger barnets forældre. Såfremt barnet bor skiftevis hos forældrene, følger retten den forældre, hvor barnet har størst tilknytning. Vurdering af tilknytning kan tage udgangspunkt i eksempelvis folkeregisteradresse. Det er dermed denne forælders opholdskommune, der har forpligtelsen til at stille en plads til rådighed og give tilskud til forælderen. xx og xx er folkeregisterregistreret hos CC i BB Kommune. BB Kommune har truffet afgørelse om tildeling af dagtilbud til xx og xx, og retten til dagtilbudet tilkommer i den nuværende situation
dermed CC. Det er således truffet en afgørelse, der alene vedrører CC, der er klageberettiget efter 60, stk. 2. Uagtet, du er medindehaver af forældremyndighed og dermed har nær familiemæssige tilknytning til børnene findes det ikke at give dig en afledet klageret i forhold til den afgørelse, der truffet i relation til CC. Af betænkning 1395 om statens tilsyn med kommunerne fremgår på side 194: Hvis muligheden for at udnytte rekursinstansen imidlertid er udelukket af formelle grunde og sagen er afvist fra rekursorganet, f.eks. fordi den, der henvender sig, ikke er klageberettiget, udelukker det forhold at der er en rekursinstans, ikke, at kommunaltilsynet tager sagen op. Da du ikke kan indbringe sagen for et klageorgan, har tilsynet således, som det fremgår af ovenstående, mulighed for at behandle spørgsmålet om, hvorvidt BB Kommune har handlet ulovligt ved at tilbyde xx og xx dagtilbud i kommunen. Omkring tilsynets initiativpligt fremgår dog af samme betænkning side 105: Tilsynsmyndighedens initiativpligt/undersøgelsespligt antages at indtræde, når der er en vis sandsynlighed for, at der foreligger en ulovlighed. Bagatelagtige forhold medfører ikke, at initiativpligten/undersøgelsespligten indtræder. Dette hænger sammen med, at kommunaltilsynet skal varetage samfundets overordnede interesse i, at kommunerne overholder lovgivningen.. Statsforvaltningen har ud fra det foreliggende materiale i sagen herefter fundet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse 48 a. Vi har herved lagt vægt på, at det af bemærkningerne til lovforslaget omkring dagtilbudslovens 2 fremgår, at såfremt barnet bor skiftevis hos forældrene, følger retten til dagtilbud den forælder, hvor barnet har størst tilknytning. Vi har samtidig tillagt det vægt, at det af bemærkningerne til lovforslaget endvidere fremgår, at det ikke er afgørende, hvordan den retlige konstruktion er i forhold til barnet, dvs. hvor forældremyndigheden er placeret. Vurdering af tilknytning kan derimod tage udgangspunkt i eksempelvis folkeregisteradresse. Det er dermed denne forældres opholdskommune, der har forpligtelsen til at stille et dagtilbud til rådighed til barnet. Statsforvaltningen finder herefter, at der ikke er noget i sagen, der indikerer, at BB Kommune har handlet ulovligt i forbindelse med meddelelse af dagtilbud til xx og xx. Statsforvaltningen foretager herefter ikke yderligere i anledning af din henvendelse vedrørende dette punkt. b) Skoletilbud. Lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006 36 har følgende ordlyd:
36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2.. Af folkeskolelovens 51 fremgår omkring klageadgang: 51. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for de kommunale myndigheder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed Da BB Kommunes afgørelse af 2. august 2007 om indmeldelse af dit barn i skoletilbud således ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, har statsforvaltningen kompetence til at behandle dette klagepunkt. Undervisningsministeriet har telefonisk til statsforvaltningen den 8. august 2007 oplyst, at Undervisningsministeriet hidtil har vejledt skoleinspektører og lign. om, at såfremt forældrene har fælles forældremyndighed og den ene af barnets forældre har fremsat anmodning om at få barnet indskrevet i en skole og barnet samtidig har folkeregisteradresse hos denne forælder, da skal denne forælders anmodning imødekommes jfr. folkeskolelovens 36 stk. 3. Med henvisning til, at xx og xx i øjeblikket har folkeregisteradresse i CC bopælskommune og der ud fra sagens oplysninger ikke i øvrigt er noget, der tyder på, at BB Kommune har handlet ulovligt i forbindelse med indskrivning af xx i skole, har statsforvaltningen besluttet ikke at foretage yderligere i anledning af din henvendelse vedrørende dette punkt jfr. herved lov om kommunernes styrelse af 48 a. Statsforvaltningen skal afslutningsvis bemærke, at det af lov om det centrale folkeregister, lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006 8 og 56 fremgår: 8. Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af forældrene der har forældremyndigheden. Stk. 2... Har forældrene fælles forældremyndighed, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den af forældrene, som disse ved deres underskrift erklærer sig enige om. Stk. 3. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, som på trods af fælles forældremyndighed ikke er enige om registreringen, skal barnet forblive registreret på den adresse, barnet havde, før uenigheden opstod, såfremt denne adresse er en af de angivne adresser. 56 Klage over en kommunalbestyrelses afgørelse efter denne lov kan, inden 4 uger fra det tidspunkt klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Eventuelle spørgsmål omkring selve folkeregisterregistreringen af xx og xx henhører således under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Med venlig hilsen Ove Jensen kontorchef /Rikke Søgaard Sørensen