10 års plan for udviklingen af dagtilbuddenes fysiske standard 1. Baggrund Ejendoms- og Arealudvalget og Social- og Sundhedsudvalget besluttede på et fællesmøde den 22. august 2013, at der på baggrund af den Daginstitutionsanalyse, som By- og Teknikforvaltningen har gennemført, udarbejdes en 10 års plan for derved at højne den fysiske standard i kommunens dagtilbud. Analysen tager sit udgangspunkt i den vision for den fysiske standard, som er besluttet af Social- og Sundhedsudvalget i deres møde den 5. september 2011. Formålet med Daginstitutionsanalysen er et ønske om at efterleve visionen og hæve den fysiske standard i kommunens dagtilbud. Endvidere er analysen med til at sikre et godt beslutningsgrundlag, når der skal tages stilling til hvordan man bedst muligt sikrer kvaliteten af kommunens dagtilbudspladser. Analysen ser på, i hvilke dagtilbud der er mulighed for om- og udbygning samt, om der er behov for at opføre nye dagtilbud. Analysen understøtter Hvidovre Kommunes overordnede vision om at være børnenes og familiernes by. Ved at hæve kvaliteten i kommunens nuværende dagtilbud og sikre flere tidssvarende, fleksible og bæredygtige institutionspladser, vil Hvidovre Kommune understøtte visionen. Tiltagene vil samtidig bidrage til at gøre Hvidovre Kommune mere attraktiv for ressourcestærke børnefamilier - en gruppe borgere, som Kommunen ønsker at tiltrække. 2. Daginstitutionsanalysens resultater Analysen viser, at Hvidovre Kommunes dagtilbud samlet set er langt fra at efterleve de målsætninger, som er beskrevet i Vision for den fysiske standard for Hvidovre Kommunes 0-6 års institutioner. I visionen indgår målsætningerne: 1) tidssvarende dagtilbud via fysisk standard og indretning, 2) fleksible dagtilbud ved overvejende kombinerede institutioner samt 3) bæredygtige tilbud i forhold til økonomi og faglighed. I forhold til målsætningerne er der på nuværende tidspunkt ikke ét dagtilbud, der efterlever alle tre målsætninger. Daginstitutionsanalysen viser, at 55 procent af institutionerne efterlever målsætningen om tidssvarende dagtilbud. 40 procent af institutionerne efterlever målsætningen om fleksibel indretning. 26 procent af institutionerne efterlever målsætningen om bæredygtig drift. Herudover viser analysen, at dagtilbuddene i de kommunalt ejede bygninger bedst efterlever målsætningerne i visionen. Herefter følger dagtilbud i lejede bygninger og til sidst de selvejende dagtilbud. Af analysen fremgår det også, at over halvdelen af dagtilbuddenes samlede areal er placeret i bygninger, som Hvidovre Kommune ikke ejer. Det betyder, at kommunen årligt har store lejeudgifter og udgifter til bygninger som kommunen ikke ejer. Analysen giver samtidig et sammenligneligt billede af institutionernes driftsudgifter og viser, at de mindste bygningsenheder - i gennemsnit - har de højeste udgifter, og at de største bygninger har de laveste driftsudgifter, hvis man ser på udgifterne pr. barn i institutionen. 2
Analysen tilvejebringer således et godt beslutningsgrundlag i forhold til hvilke dagtilbud, der med fordel kan om- og udbygges med henblik på at øge kvaliteten af dagtilbuddene. Analysen viser på den anden side også, hvilke dagtilbud der har en så dårlig stand eller er så dyre, at de indenfor de kommende år bør udfases. Endvidere viser analysen, at den dårlige fysiske standard af bygningerne, hurtigt kan blive en brændende platform for kommunens økonomi og det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Der skal i de kommende år bruges uforholdsvis mange midler til vedligeholdelse af en ringe bygningsmasse, som der allerede i dag er forældreklager over. Det er disse institutioner, der med fordel kan udfases. 3. Bygningernes betydning for det pædagogiske arbejde Børne- og Velfærdsforvaltningen har gennem en årrække arbejdet med at sammenlægge dagtilbud ved ledervakance. Formålet med sammenlægningerne er at styrke ledelsesfunktionen og sikre en mere optimal ledelsesform samt imødekomme de forventninger, som familierne har, i forhold til en høj kvalitet i kerneydelsen. Tendensen hos familierne i kommunen er, at de efterspørger kombinerede institutioner, da det sikrer, at deres barn kan gå i den samme institution, frem til de starter i skole. Opfattelsen er også, at hvis man undgår skift mellem flere dagtilbud, skabes der en bedre sammenhæng i børnenes liv. For at sikre, at dagtilbuddene kan håndtere de stigende krav, udfordringer og opgaver der stilles, arbejdes der løbende på at skabe en høj kvalitet i de vilkår, der er omkring daginstitutionernes ledelsesarbejde. Der er en række faktorer der peger på, at større institutioner har en positiv effekt på det pædagogiske arbejde. I forhold til pædagogik og udvikling er der bedre mulighed for nytænkning, pædagogisk sparring, udvikling og tværfagligt samarbejde i de større institutioner. Der kan derved skabes stærkere faglige miljøer med nytænkning og progression. De større miljøer kan også øge muligheden for fælles foredragsmøder, til faglig udvikling, forsøg og innovation. Der er i kraft af, at der er flere ansatte, mulighed for at have en bredere vifte af faglige kompetencer ansat i institutionen. BUPL har i en undersøgelse problematiseret driften af de mindre institutioner i forhold forskellige parametre, men gør det også klart, at små institutioner kan fungere fremragende, men at de store institutioner har lettere ved at få en mere professionel ledelse. I forhold til børn og forældre er der i de større dagtilbud bedre mulighed for at etablere differentierede fællesskaber for børnene i dagligdagen, hvorved risikoen for eksklusion og isolation mindskes. Samtidig er der bedre mulighed for at skabe aktiviteter på tværs af stuer og afdelinger, da de fysiske rammer tillader dette. Et eksempel på hvad problematikken er ved de mindre institutioner, kan bedst illustreres ved et eksempel på en observation, som en af kommunens pædagogiske konsulenter har gjort. Det er morgen i en lille institution, klokken er 9.00. Børnene bliver afleveret med 10 minutters mellemrum. Der er to voksne tilstede, da én er syg. De tretten børn leger på stuen, som er meget lille. Børnene har grupperet sig og nogle børn leger rollelege i et hjørne. De bliver hele tiden forstyrret af børn, der løber rundt og leger fangeleg, men leger videre. Den voksne har travlt med at modtage børn og sige goddag/farvel til forældrene. Den ene voksne går, da der skal handles. Efter samling leger børnene selv, de bliver sat i gang af den voksne, men den voksne går igen, da hun skal trøste et barn, tage en telefon, tale med en for- 3
ælder mv. I tidsrummet frem til frokost, er samlingen den eneste aktivitet, hvor der er en tættere kontakt til børnegruppen. 4. Antallet af børn i kommunen fra 2014 til 2024 Ifølge kommunens befolkningsprognose vil der i de kommende år ske et fald i antallet af børn i alderen 0-5 år. Faldet sker fra 2014 og frem til 2017. Efter 2017 stiger antallet af børn der skal passes igen, og vil i 2024 være højre end det antal børn, der skal passes i dag. Tendensen er endnu stærkere, hvis man ser frem mod 2027, hvor der forventes 300 flere børn mellem 0 og 5 år, end der er i dag. Der vil være cirka 500 flere børn i 2027, end når der i 2017 er færrest børn. Tabel 1: Prognose for antallet af 0-5 årige børn i kommunen frem til 2024 3.850 3.800 3.750 3.700 0-5 år 3.650 0-5 år 3.600 3.550 3.500 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Der er tale om en prognose, og erfaringen fra de seneste år er, at det forventede fald i børnetallet, som der også tidligere har været prognosticeret, ikke har været der. Grafen indeholder en opgørelse, hvor også de 0 årige indgår, det vil dog kun være en relativ lille del af disse børn, der har behov for et pasningstilbud. Derfor kan grafen ikke umiddelbart omsættes til, hvor mange pladser det er, der reelt er behov for. Som det er i dag, overstiger det behov der er for pladser i dagtilbuddene, den reelle kapacitet, der er til rådighed. Derfor bliver der i spidsbelastningsperioderne passet flere børn, end der er kapacitet til. Dagtilbudsafdelingen har derfor været nødt til at etablere busordninger, cykelordninger, ekstra grupper mv. for at imødekomme dette pres. Det prognosticerede fald, der er i antallet af børn frem til 2017, betyder, at der stort set vil være overensstemmelse mellem antallet af børn der skal passes, og den kapacitet der er til rådighed i 2017, hvis den nuværende kapacitet opretholdes. Efter 2017 vil der igen blive mere pres på institutionerne pga. det stigende antal af børn. Det er derfor nødvendigt at kapaciteten udvides, så forvaltningen fremadrettet udgår at skulle igangsætte alternative foranstaltninger. Kun ved at øge kapaciteten, kan forvaltningen sikre et fortsat højt niveau i de tilbud der leveres. Samtidig kræver den beslutning, der er taget om at omlægge Dagplejen, at der skabes mere plads i dagtilbuddene. Beslutningen kræver, at der er plads til at dagplejebørnene ved dagplejers sygdom og ferie, kan passes i dagtilbuddene. Hvilket kræver yderligere kvadratmetre i dagtilbuddene. 4
Prognosen gælder for kommunen som helhed og er ikke inddelt i distrikter, hvilket er vanskeligt at gøre, da det er en prognose der rækker så langt ud i fremtiden. Prognosen forudser dog, at der i kommunen vil være ca. 300 børn mere i 2027 end der er i dag. Som det ser ud i dag, er der i spidsbelastningsperioden allerede stort pres på institutionerne. Prognoserne taget i betragtning vil der derfor være et behov for minimum 100 pladser mere i hvert distrikt. Hvis der skal være tale om fleksible pladser, som visionen foreskriver, skal der derfor bruges yderligere 300 børne m 2 i hvert distrikt, for at sikre pasningsgarantien. Som daginstitutionsanalysen viser, vil der være behov for, at dagtilbuddene gøres mere tidssvarende. Samtidig betyder beslutningen om at omlægge dagplejen, at der er behov for flere børne m2, for at de børn der ved dagplejers fravær skal passes i dagtilbuddene, også kan være her. Ved at etablere en mere tidssvarende institutionsmasse, vil kommunen også have en mere økonomisk rentabel institutionsmasse og sikre bedre fysiske og pædagogiske rammer for kommunens børn. En optimering af kommunens dagtilbud vil derfor også være med til at sikre en bedre udnyttelse af kommunens ressourcer. For at kunne imødekomme den ovenstående udvikling, og sikre det nødvendige antal pladser, er det alfa og omega, at planlægningen og gennemførelsen af kapacitetsudvidelserne igangsættes nu. Kun ved at påbegynde projektering og opførelse af flere pladser hurtigst muligt, kan forvaltningen imødekomme det pres, der vil komme på dagtilbuddene. Daginstitutionsanalysens resultater sammenholdt med det faktum, at der kommer flere børn i Hvidovre fremover gør, at forvaltningen nedenfor har oplistet, hvad der er af umiddelbare muligheder for at udvide kapaciteten. Projekterne er ikke prioriteret her, men i bilag 1 er denne prioritering foretaget. 4. Kapacitetsudvidelser I det nedenstående vil der blive gennemgået en række forslag til hvilke dagtilbud, der med fordel kan udvides. Forslagene er opdelt efter pasningsdistrikter. Forudsætningerne for anbefalingerne af de forskellige dagtilbud er de fakta, der er beskrevet i daginstitutionsanalysen. Derved beror anbefalingerne på de fakta, der er fremkommet i forbindelse med gennemgangen af dagtilbuddene. Forudsætningerne og fakta om de enkelte dagtilbud, og derved den vurdering som anbefalingerne er lavet på baggrund af, er beskrevet i bilag til daginstitutionsanalyse. En af de ting analysen viser er, at der i dagtilbuddene kan være yderligere kvadratmetre, i forhold til de tidligere opmålingerne der er foretaget. Alle dagtilbud er derfor gennemgået, og de steder hvor der har været ekstra kvadratmetre, bliver disse nu udnyttet. Udvidelserne betyder, at der i en periode kan forekomme overkapacitet af pladser. Overkapaciteten er nødvendig i forhold, at det vil være nødvendigt at udfase nogle af de institutioner, der ikke lever op til de opstillede visioner for den fysiske standard. Kun ved at etablere godt med plads til at starte med, er det muligt at flytte børnene fra de institutioner der skal udfases over i de udvidede institutioner. Hvilke institutioner der skal udfases, er ikke medtaget i nedenstående gennemgang, men skal løbende besluttes i takt med, at der bliver etableret yderligere kapacitet. 5. Projekter i distrikt midt/nord Distrikt midt/nord er det pasningsområde i kommunen, hvor der på nuværende tidspunkt er størst pres på pladserne. Tabel 2 viser, at der i distrikt midt/nord vil være et fald på ca. 50 børn frem til 5
2017. Endvidere ses det af tabellen, at det forventede behov for pladser overstiger den planlagte kapacitet. Derfor vil en udvidelse af kapaciteten i distriktet være hensigtsmæssig, så man ikke igen skal ud i midlertidige løsninger, og for at der er tilstrækkelig kapacitet på lang sigt. Tabel 2: Kapacitetsbehov for distrikt midt/nord 2013-17 5.1. Børnehusene Krogen og Stenen udbygges Børnehusene efterlever målsætningen i visionen om tidssvarende indretning og fleksibilitet i forhold til aldersgrupper. Dagtilbuddene efterlever knap målsætningen om bæredygtighed, da der knap er 80 børn i hvert af dagtilbuddene. Krogen og Stenen er nogle af de mest søgte dagtilbud i kommunen, og udbygningen vil afhjælpe presset på institutionerne. Udbygningen vil betyde, at der kommer 96 norm m 2 mere i dagtilbuddet. Begge børnehuse er velfungerende og eftertragtede dagtilbud, der begge har gode fysiske forhold og gode udearealer. I Børnehuset Krogen er der dog et problem med, at der ved regnvejr ophober sig vand flere steder på legepladsen, som i visse tilfælde står op ad ydermuren og ødelægger denne. Bliver med udbygningen også afhjulpet. Sammenbygningen af de to dagtilbud er forholdsvis ukompliceret. Udvidelsen koster 7,0 mio. kr. og byggeperioden er ca. 20 måneder. 5.2. Renovere Børnehuset Cirklen Børnehuset Cirklen er et dagtilbud, der er sammenlagt af to tidligere institutioner. Der er forskel på, hvordan de to tidligere dagtilbuds bygninger lever op til visionens målsætninger. Fælles for de to afdelinger er, at der er store problemer med træk i tagetagen. Problemerne med træk gør, at der er behov for at udskifte taget på institutionen, for at det er forsvarligt, at der fremadrettet passes børn i lokalerne. Samtidig med tagudskiftningen vil det være 6
muligt at reorganisere rummene på første sal. Ændringerne vil betyde, at der kan etableres 36 ekstra børne m 2. Ændringerne skal godkendes af boligselskabet, men kan ellers påbegyndes umiddelbart. Anlægsudgifterne er estimeret til 11,5 mio. kr. der er endnu ikke estimeret byggeperiode. 5.3. Udvide Børnehuset Baunevangen Børnehuset Baunevangen er beliggende på M. Bechs Allé 8. Der er tale om et kombineret dagtilbud, der har 142 pladser. I samme bygning har behandlingsstedet Lænken, lejet en del af lokalerne på 1. sal. Lænken har opsagt deres lejemål og fraflytter bygningen. Der bliver derfor mulighed for at udvide børnehuset Baunevangen. Ved at inddrage lokalerne og konvertere dem til dagtilbud, bør hele 1. salen i bygningen der er tættest på Hvidovrevej, ombygges. Lokalerne trænger til en gennemgribende renovering/ombygning for at kommunen kan sikre dagtilbudspladser af høj kvalitet. Arealet der skal ombygges udgør ca. 390 m 2. Afdelingen kan efter ombygningen rumme to nye børnegrupper på i alt 88 børne m 2. Der vil muligvis blive stillet krav om en elevator for øget tilgængeligheden til 1. salen. Anlægsudgifterne er estimeret til 5,5 mio. kr. Der er endnu ikke estimeret byggeperiode. I forbindelse med at 1. salen ombygges til dagtilbudsbrug, bør taget udskiftes i hele institutionen. Taget har utætheder ved ovenlysvinduerne og undertaget er utæt, hvilket kan medføre følgeskader. Udskiftningen af taget skal derfor foretages, inden for en overskuelig tidshorisont, uanset hvad. Der skal igangsætte en undersøgelse af taget, for at få et nøjagtigt overblik over omfanget og pris. 5.4. Opføre nyt Kernehus Børnehuset Kernehuset efterlever ikke målsætningen i visionen om tidssvarende indretning, fleksibilitet i forhold til aldersgrupper og bæredygtighed i forhold til økonomi og faglighed. Arbejdsforholdene mellem etagerne er kritisable og skaber uhensigtsmæssige arbejdsgange for personalet. Overordnet set har bygningen dårlige fysiske forhold og dårlige interne adgangsforhold. Da institutionen er beliggende i en etageejendom, er der ikke mulighed for at udvide institutionen. Distrikt midt/nord er et meget populært distrikt, og der er stor søgning til dagtilbuddene i distriktet. I distriktet er der en række dagtilbud, der med fordel kan udfases og erstattes, ved at opføre et nyt dagtilbud. Herved kan kommunen sikre flere pasningspladser i distriktet i helt optimale fysiske rammer. Ved at erstatte Børnehuset Kernehuset med et helt nyt dagtilbud, og samtidig foretage lukning af mindre utidssvarende dagtilbud, vil en langt større del af distriktets dagtilbudsmasse leve op til målsætningerne i visionen. Hvis ikke der opføres et nyt Kernehus, viser gennemgangen af Børnehuset Kernehuset, at det er et af de dagtilbud, der bør udfases, da det ikke lever op til visionens krav. En ny institution vil blive bygget, så den kan rumme 180 børn, svarende til ca. 408 børne m 2. Der er endnu ikke fundet en grund, hvorpå det nye dagtilbud kan opføres, men der er en række muligheder, som skal afdækkes nærmere. 7
Anlægsudgifterne er estimeret til 37 mio. kr. Projektperioden vil være ca. 33 måneder. 5.5. Udvide Vuggestuen Kærgården Kærgården efterlever målsætningen i visionen om tidssvarende indretning og fleksibilitet i forhold til aldersgrupper. Institutionen efterlever ikke målsætningen om bæredygtighed i forhold til økonomi og faglighed. Kærgården har gode fysiske forhold med en god rumlig organisering, og fællesarealer. Vuggestuen Kærgården er planlagt og opført som daginstitutionsbyggeri i 1971. Bygningen brændte i 2006, og alle overflader blev genopbygget på ny. Derfor fremstår bygningen i dag som et nyere hus. I forbindelse med genopbygningen blev der tilføjet et nyt grupperum, så der i dag er i alt 5 grupperum. Der er mulighed for, at ombygning af vuggestuens liggehaller til henholdsvis et grupperum på 36 børne m 2 og et fællesareal. Udbygningen giver Kærgården mulighed for at blive en kombineret institution. Det nye grupperum er tiltænkt 3-6 års børn eller som en flex-gruppe. Samtidig med udvidelsen skal muligheden for en udvidelse af legepladsen undersøges. Den nuværende legeplads er ikke specielt stor, og omlægningen til kombineret institution betyder, at antallet af børn stiger. Der kan være mulighed for, at udnytte den nuværende parkeringsplads til legeareal, og i stedet etablere skråparkeringspladser på alternative arealer, der dog ikke er en del af dagtilbuddets matrikel. Anlægsudgifterne er estimeret til 2,3 mio. kr. Anlægsperioden er ca. 15 måneder. 5.6. Udvide Børnehuset Vedbyholm Vedbyholm efterlever målsætningen i visionen om tidssvarende indretning og fleksibilitet i forhold til aldersgrupper. Institutionen efterlever ikke målsætningen i visionen om bæredygtighed i forhold til økonomi og faglighed. Vedbyholm har overordnet set gode fysiske forhold med et centralt placeret køkken og gode udearealer. Børnehuset Vedbyholm er planlagt og opført som daginstitutionsbyggeri i 1980. Der er mulighed for at udvide institutionen på arealet vest for bygningen, hvor det er muligt at etablere to nye grupperum samt nye personalefaciliteter. Det nuværende køkken udvides med de tilstødende lokaler. Den nuværende personaleafdeling bygges om til et mindre rengøringsrum. Det resterende areal indgår i fællesrummet og danner overgang til den nye tilbygning. Vedbyholm er i dag normeret til 66 pladser. Med tilbygningen vil det være muligt at skabe yderligere 24 vuggestuepladser eller 48 børnehavepladser svarende til 168 børne m 2. Der tages udgangspunkt i, at der bygges traditionelt lavenergibyggeri. Anlægsudgifterne er estimeret til 8,7 mio. kr. Anlægsperioden er ca. 20 måneder. 5.7. Lukke afdelingen Hvidovrevej 98 i Børnehuset Trekløveren Trekløveren, afdeling Hvidovrevej 98, efterlever ikke målsætningen i visionen om tidssvarende indretning, fleksibilitet og bæredygtig. Børnehuset har overordnet set dårlige fysiske forhold, og bygningen er en ombygget villa. 8
Afdelingen på Hvidovrevej 98 er oprindelig opført som et 2-familiehus omkring 1961. Bygningen er indrettet til 3 børnegrupper, men planløsningen er ikke optimal i forhold til den nuværende funktion, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at investere i en om- og udbygning af børnehuset. Da der er et stort pres på pladserne i distriktet, kan udfasningen ikke ske, førend der er opført nye pladser, som børnene kan flyttes til. Bygningen kan evt. sælges til boliger el. lign. 5.8. Fordelingen af pladser i distrikt midt/nord nu og i fremtiden Gennemsnitsnormen for det antal af børn der passes i distrikt midt/nord, var i 2013 1045 børn. I nedenstående tabel kan ses udviklingen i antallet af kvadratmetre, der er i distriktet, som følge af de foreslåede udvidelser. Tabel 3: Ændring i antallet af kvadratmetre i distrikt midt/nord Børnehus Kvadratmetre nu Kvadratmetre efter initiativerne 107 0 Nyt Kernehus 155 408 Kommunale Stenen og Krogen 366 462 Vedbyholm 166 334 Kærgården 190 226 Trekløveren 366 366 Trekløveren afd. Hvidovrevej 98 Cirklen 428 464 Kernehuset 155 155 Baunevangen 428 516 BH. Hvidovregade 47 65 65 Bredalsparkens BH. 124 124 Selvejende Rebæk 124 124 Rosenhøj 233 233 Difference 570 Ved at gennemføre alle de foreslåede projekter er det muligt at skabe yderligere 570 børne m 2 til distriktet. For distrikt midt/nord vil der blive skabt tilstrækkeligt med børne m 2 til, at det både er muligt at leve op til den prognosticerede udvikling samt muligheden for at udfase institutioner, hvis fysiske standard er for dårlig. 6. Projekter i distrikt syd I distrikt syd har de tidligere befolkningsprognoser tilskrevet, at der ville komme et stort pres på institutionerne, hvilket ikke har været tilfældet. Tabel 4 viser, at der i distrikt syd, frem til 2017, vil være et fald på ca. 130 børn. Tabellen viser også, at det forventede behov for pladser overstiger den planlagte kapacitet. 9
Tabel 4: Kapacitetsbehov for distrikt syd 2013-17 6.1. Børnehuset Friheden Udvides Børnehuset Friheden udvides med 246 børne m 2. Ungeindsatsen er fraflytter deres lokaler medio 2014 hvorefter ombygningerne kan gå i gang, og de nye pladser står klar medio 2015. Udbygningen betyder, at der er mulighed for at udfase Børnehuset Myretuen, som allerede er fusioneret med Friheden. Institutionen er i rigtig dårlig stand. Udbygningen vil sikre mere tidssvarende forhold. Der vil være en besparelse forbundet med lukningen af Myreturen, da institutionen bor i lejede bygninger. Endvidere er Myretuen beliggende ved jernbanen, hvilket har betydning for børnene, når de er på legepladsen. Udvidelsen koster ca. 8,7 mio. kr. Byggeperioden er ca. 22 måneder. 6.2. Børnehuset Kirsebærhuset udvides Børnehuset Kirsebærhuset udvides. Bygningen er som udgangspunkt i rigtig fin stand, men ikke så stor. Institutionen har i dag 186 norm m 2. Udbygningen vil forøge kapaciteten i institutionen med 144 børne m 2. Udbygningen af Kirsebærhuset kræver, at lærerforeningens hus, der i dag ligger på grunden, skal rives ned, før der kan bygges nyt. Der er igangsat en proces med, at finde nye lokaler til Læreforeningen. Udvidelsen koster ca. 12,8 mio. kr. Byggeperioden er ca. 24 måneder. 6.3. Udfase afdeling Stjernen i Børnehuset Cassiopeia Udbygningen gør det muligt at nedlægge en række børne m 2 i distriktet. Her vil afdelingen Stjernen, som er en del af Cassiopeia, vil være mulig at nedlægge. Bygningerne er et pavillonbyggeri, der er i dårlig stand, og generelt er bygningens fysiske forhold dårlige. Det samme gør sig gældende for udearealerne. Ved at lukke institutionen, nedlægges der 145 børne m 2 i distriktet. 10
6.4. Den fremadrettede pladsfordeling i distrikt syd Gennemsnitsnormen for det antal af børn der passes i distrikt syd, var i 2013 877 børn. I nedenstående tabel kan ses udviklingen i antallet af kvadratmetre, der er i distriktet, som følge af de foreslåede udvidelser. Tabel 5: Ændring i antallet af kvadratmetre i distrikt syd Børnehus Kvadratmetre nu Kvadratmetre efter initiativerne Kirsebærhuset 186 330 Kommunale Cassiopeia 369 369 Afd. Stjernen i Cassiopeia 154 0 Mælkebøtten 162 162 Myretuen og Friheden 468 577 Strandhuset 208 208 Selvejende Willer 175 175 Strandmarkens BH 120 120 Solgården/Kastanjehuset 329 329 BH Lodsvej 64 110 110 BH Brostykkevej 23 43 43 Difference 99 Ved at gennemføre alle de foreslåede projekter er det muligt at skabe yderligere 99 børne m 2 til distriktet. Antallet af pladser er i underkanten i forhold til den prognosticerede udvikling. Ifølge prognoserne vil der være behov for ca. 300 børne m2. Det skal derfor overvejes, det kunne umiddelbart være hensigtsmæssigt, at der bygges en ny institution i distriktet for at sikre, at det fremtidige antal børn kan passes, men også for, at der kan udfases utidssvarende dagtilbud i distrikt syd. 7. Projekter i distrikt vest Den prognosticerede udvikling for distrikt vest viser, at der stort set er et uændret antal børn frem til 2017, dog med et lille fald. Tabel 6 viser at det forventede behov for pladser gennem hele perioden, overstiger den planlagte kapacitet. Det faldende antal af børn i distriktet gør dog, at den nuværende planlagte kapacitet i 2017, kan indeholdestort set alle børn. Det vil derfor være tilstrækkeligt, at der holdes et konstant antal pladser i distriktet. Tabel 6: Kapacitetsbehov for distrikt vest 2013-17 11
7.1. Opføre en ny Enghøj institution Børnehuset Enghøj har i dag til huse i utidssvarende pavilloner, som oprindeligt var tiltænkt som midlertidige, men som nu har fungeret som dagtilbud i ca. 30 år. Bygningerne er i meget dårlig stand og vil indenfor en kort årrække skulle nedrives eller gennemgå en omfattende renovering. Herudover har Børnehuset Enghøj på grund af sin dårlige stand - store udgifter til energi. Hvidovre Kommune vil derfor kunne opnå betydelige besparelser i forhold til energi mv., hvis kommunen opfører en ny institution. Ved at bygge en ny institution i distrikt vest vil Hvidovre Kommune erstatte Børnehuset Enghøj med en ny og tidssvarende institution, der vil leve op til målsætningerne i Visionen og skabe et kvalitativt løft i daginstitutionsmassen. En ny institution vil give mulighed for, at børn og personale fra Børnehuset Svalen kan overflyttes til den nye daginstitution. Børnehuset Enghøj og Børnehuset Svalen er i dag sammenlagt, men de to institutioner ligger på hver deres adresse. Det nye Børnehus Enghøj vil kunne rumme 10 børnegrupper med plads til ca. 180 børn, og institutionen vil udgøre i alt ca. 1.450 m2. Daginstitutionen vil blive opført som lavenergibyggeri. Svalens bygninger kan herefter sælges. Der skal tages politisk stilling til, hvor institutionen skal opføres, da der er flere mulige byggegrunde i distriktet. Der er afsat 27 mio. kr. til projektet 7.2. Ombygge Ræven Ræven er beliggende i Blytækkerporten 1 i Avedøre Stationsby. Bygningen fungerer i dag som midlertidig genhusning for diverse institutioner i forbindelse med ombygninger mv. Tidligere fungerede bygningen som fritidshjem. Bygningen trænger generelt til indvendig renovering og ombygning for at sikre dagtilbudspladser af høj kvalitet. Efter endt renovering/ombygning kan Ræven indgå i sammenhæng med Børnehuset Tryllestien. Toilet- og puslerum er dog små, og det vil derfor ikke være muligt at opnå fuld fleksibilitet. 12
Bygningen udgør ca. 340 m 2 og kan rumme tre børnegrupper, svarende til 144 børne m 2. Der er tale om en bygning som kommunen lejer af boligselskabet. Kommunen har ikke mulighed for at opsige lejemålet før 2019. Anlægsudgifterne er estimeret til 5 mio. kr. Anlægsperioden er ca. 15 måneder. 7.3. Udvide Tinsoldaten Børnehuset Tinsoldaten efterlever målsætningen i visionen om tidssvarende indretning. Det er en velfungerende institution med en god rumlig organisering og varierede udearealer. Børnehuset efterlever ikke målsætningen i visionen om fleksibilitet i forhold til aldersgrupper og bæredygtighed i forhold til økonomi og faglighed. Overordnet set har Tinsoldaten meget gode fysiske forhold og er i god stand med gode udearealer. Dagtilbuddet blev opført i 2004 og fremstår lys og imødekommende. Bygningen er indrettet med et stort centralt fællesrum med ovenlys vinduer. Legepladsen byder på mange aktiviteter og er opført i gedigne materialer. Dagtilbuddet har 2 vuggestue- eller 2 børnehavegrupper. Der er mulighed for at udvide institutionen med enten 24 vuggestuepladser eller 48 børnehavepladser, svarende til 96 børne m 2. Den mest hensigtsmæssige placering af tilbygningen, vil være, hvor der i dag er liggehaller. Der skal derfor findes alternativ placering til liggehallerne. Udvidelsen kan umiddelbart igangsættes. Anlægsudgifterne er estimeret til 7,3 mio. kr. Anlægsperioden er ca. 22 måneder. 7.4. Udbygge Børnehuset Humlebien Børnehuset Humlebien efterlever målsætningen i visionen om tidssvarende indretning og fleksibilitet i forhold til aldersgrupper. Børnehuset efterlever kun delvist målsætningen om bæredygtighed i forhold til økonomi og faglighed. Overordnet set har Humlebien meget gode fysiske forhold og er opført i gedigne materialer. Humlebiens bygning er opført i 1 etage og fremstår som en klynge af mindre huse, der skaber interessante uderum af varierende størrelse til leg og aktiviteter. Børnehuset Humlebien er en kombineret institution med 4 børnegrupper. Der er mulighed for at udvide Børnehuset Humlebien med en tilbygning med geometri som de øvrige fløje. Tilbygning kan indeholde 2 grupperum, svarende til 96 børne m 2, med dertilhørende faciliteter og garderobe. Ved udvidelsen mister fællesrummet noget dagslys. Endvidere vil det være nødvendigt at udvide det nuværende køkken ind i fællesrummet, for at imødekomme det øgede antal børn. Udbygningen kan igangsættes umiddelbart. Anlægsudgifterne er estimeret til 6,5 mio. kr. Anlægsperioden er ca. 20 måneder. 13
7.5. Den fremadrettede pladsfordeling i distrikt vest Gennemsnitsnormen for det antal af børn der passes i distrikt vest, var i 2013 845 børn. I nedenstående tabel kan ses udviklingen i antallet af kvadratmetre, der er i distriktet, som følge af de foreslåede udvidelser. Tabel 7: Ændring i antallet af kvadratmetre i distrikt vest Børnehus Kvadratmetre nu Kvadratmetre efter initiativerne Enghøj/Svalen 209 408 Kommunale Ræven 0 144 Tinsoldaten 167 263 Humlebien 172 268 Manegen 267 267 Solstien 294 294 Frydenhøj 389 389 Tryllestien 252 252 Egevolden 237 237 Selvejende Ærtebjerg 246 246 Difference 535 Ved at gennemføre de foreslåede projekter er det muligt at skabe yderligere 535 børne m 2 i distrikt vest. For distrikt vest vil der blive skabt tilstrækkeligt med børne m 2 til, at det både er muligt at leve op til den prognosticerede udvikling samt at muligheden for at udfase institutioner, hvis fysiske standard er for dårlig. 8. Proces og inddragelse De projekter der ovenfor er beskrevet, på nær en ny Enghøj institution kræver, at der findes midler til disse. Det er derfor en forudsætning for, at projekterne kan realiseres, at der årligt i forbindelse med budgetforhandlinger sikres en prioritering af, at man ønsker en dagtilbudsmasse af høj kvalitet. Hvis der årligt afsættes midler til udvidelserne, vil der i stedet skulle bruges midler til vedligeholdelse af en bygningsmasse, som er bedst tjent med at blive udskiftet. Der vil blive fremlagt individuelle sager for hvert af projekterne, så der politisk tages stilling til de enkelte projekter fra gang til gang. Denne plan er derfor blot en rettesnor for, hvordan billedet på nuværende tidspunkt ser ud. Tingenes tilstand kan jo ændre sig, hvilket der således også er mulighed for. I forbindelse med beslutningen om, at bevilge midler til de enkelte projekter, skal det fra forvaltningens side sikres, at der sker inddragelse af de parter der er berørt af sagen. Forvaltningen skal derfor sikre en høring af forældrebestyrelser og personalegrupper, som derved kan komme med deres holdninger til det enkelte projekt. Endelig vil der i forbindelse med at det endelige byggeprogram bliver udarbejdet ske inddragelse af de relevante interessenter. 14