Pårørende til patienter med indvandrerbaggrund fylder meget i sygeplejerskers hverdag 20 Topledere i sygeplejen skal motionere meget mere 27 DSR-kongressens udfordring: Slagkraft eller nærhed 30 Negative fordomme resulterer i generaliseringer og fastlåste holdninger 50 SYGEPLEJERSKEN 3 Undersøgelse Kommunerne forskelsbehandler sårpatienter 10-18 10. f e b r u a r 2 0 0 6 10 6. å r g a n g D a n i s h J o u r n a l o f N u r s i n g
lærebøger fra nyt nordisk forlag nyhed Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag udgiver sammen mere end 40 bøger til brug i undervisningen på sygeplejerskeuddannelsen. Jens Bydam og Janet Mary Hansen (red.) sygeplejens fundament 1-2 Stort værk i to bind om sygeplejen og de teorier og metoder, som sygeplejen tager sit udspring i. Kan anvendes gennem hele sygeplejestudiet som grundbog i sygeplejefaget og er også velegnet som opslagsværk på afdelingerne. 808 sider, ill., indb., i alt kr. 979,- (pr. bind kr. 549,-) Court Pedersen, Tove Birkebæk Thomsen m.fl. medicinske sygdomme sygdomslære og sygepleje Gennemrevideret udgave af Medicinske sygdomme fra 1998, som nu er blevet udvidet med medicinsk sygepleje. Det afspejles i forfatterteamet, som består af 4 læger og 17 sygeplejersker. 517 sider, ill., indb., kr. 599,- Jens Krogh Christoffersen og Bente Scharff-Smith (red.) kirurgi sygdomslære og sygepleje Indledes med almene afsnit om bl.a. ernæring, basal kirurgisk sygepleje, forberedelse til anæstesi m.m. Herefter gennemgås de kirurgiske specialer inden for bløddelskirurgien med beskrivelse af hhv. sygdomslære og sygepleje. 458 sider, ill., indb., kr. 569,- Birthe Høj (red.) Behandling og pleje af patienter med kræftsygdomme Markedets mest komplette værk til sygeplejersker og sygeplejestuderende om kræft. Beskriver biologiske, medicinske, sygeplejefaglige, psykologiske, sociale og etiske aspekter af kræftsygdommene, og sætter tværfagligheden i centrum, når behandlingen og plejen af kræftpatienter skal tilrettelægges. 428 sider, ill., indb., kr. 449,- Christian Juul Busch, Tim Jensen og Marie Oved religion, eksistens og sygepleje Forklarer hvorfor den åndelige og eksistentielle del af livet skal medtænkes i sygeplejen, og giver redskaber til at tale med patienten om svære emner som død, mening, lidelse og skyld. Bogens sidste del handler om de store religioner og religionernes indflydelse på bl.a. kropsopfattelse og synet på sundhed og sygdom. 288 sider, ill., indb., kr. 399,- Lars Ovesen, Lene Allingstrup og Ingrid Poulsen ernæring og diætetik Klassiker om ernæring og diætetik og om sygepleje i forbindelse med ernæring. En god grundbog til sygeplejestudiet og et redskab til løsning af ernæringsmæssige problemer hos patienter. 210 sider, ill., indb., kr. 265, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Landemærket 11 5, 1119 København K Telefon 33 73 35 75, telefax 33 14 01 15 www.nytnordiskforlag.dk, nnf@nytnordiskforlag.dk Frank Theodorsen og Lone Mørch Øjensygdomme sygdomslære og sygepleje Ny bog om de mest almindelige øjensygdomme, deres årsager, symptomer og behandling, og om den specielle øjensygepleje, som knytter sig til de enkelte sygdomme og indgreb. 152 sider, ill., indb., kr. 349,- KliK ind på www.nytnordiskforlag.dk og se flere titler eller download vores Kataloger i pdf-format
Chefredaktør Ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen-Petersen (DJ) snp@dsr.dk Tlf.: 4695 4193 Redaktionssekretær Henrik Boesen (DJ) hbo@dsr.dk Tlf.: 4695 4189 brugerbataling 10 Sårpatienter betaler i hver tredje kommune 13 Jeg har jo betalt skat i forvejen 14 Sygehuse og kommuner er nødt til at tale sammen 16 En bombe under sårplejen 18 Det må være ens for alle iindhold 3 / 2 0 0 6 3 Redaktør Søren Palsbo (DJ) sp@dsr.dk Tlf.: 4695 4185 Sygeplejefaglig medarbejder Jette Bagh jb@dsr.dk Tlf.: 4695 4187 Journalist Kirsten Bjørnsson (DJ) kbj@dsr.dk Tlf.: 4695 4188 kultursammenstød 20 Hele familien medindlagt 22 Forstår ikke forsøg 23 Vigtigt med klare grænser 24 De tager traditionen med på hospitalet 25 Duftende lammegryde fysisk inaktivitet 27 Topledere i sygeplejen skal op af stolen 28 Hvert skridt tæller 10 Journalist Lotte Havemann (DJ) lha@dsr.dk Tlf.: 4695 4179 Journalist Susanne Bloch Kjeldsen (DJ) sbk@dsr.dk Tlf.: 4695 4178 fremtidens DSR 27 30 Slagkraft eller nærhed 32 Sygeplejerskernes egne politikere 33 Det gør de andre 34 Lønnen er viden og indflydelse 54 Journalist Grethe Kjærgaard (DJ) gk@dsr.dk Tlf.: 4695 4181 arbejdsretten 36 Principiel dom giver Falck lyst til mere privatisering i h v e r t n u m m e r Webjournalist Lars Flindt Pedersen (DJ) lfp@dsr.dk Tlf.: 4695 4192 fag 50 Kultur og fordomme gør blind 54 Der er telefon 56 Sygeplejerske i bushen 58 Ikke perfekt, men god nok 4 Aktuelt 38 Dansk Sygeplejeråd mener 38 Debat 44 Synspunkt 45 In memoriam 46 Navne 48 Resumeer 49 Faglig information 59 Dilemma 60 Anmeldelser 64 Fem faglige minutter 65 Stillingsannoncer 76 Kurser/Møder/ Meddelelser Forsidefoto: Nicolai Howalt Tidsskrift for Sygeplejersker Nr. 3 10. februar 2006 106. Årgang Udgivet af Dansk Sygeplejeråd Sygeplejerskens redaktion Sankt Annæ Plads 30 Postboks 1084 1008 København K Telefon 33 15 15 55 Fax 33 93 47 82 E-mail redaktionen@dsr.dk Internetadresse www.sygeplejersken.dk Redaktionen forebeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet Ikke-medlemmer kan tegne abonnement ved henvendelse til Dansk Sygeplejeråd Årsabonnement 1025,00 kr. + moms. Pris pr. stk. 20,00 kr. + moms. Løssalg sker ved henvendelse til hovedkontoret Stillingsannoncer sendes til Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 27, 1. 8230 Åbyhøj Telefon 70 20 40 88 Fax 70 22 40 77 e-mail: dsrjob@dmfnet.dk Forretningsannoncer sendes til Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 27, 1. 8230 Åbyhøj Telefon 70 20 40 88 Fax 70 22 40 77 e-mail: dsrtekst@dmfnet.dk Layout Tone Thoresen og Sanne Rigtrup Møller Tryk Graphx Herlev Distribueret oplag 1. juli 2004 30. juni 2005: 75.763 ISSN 0106-8350 Medlem af Dansk Fagpresse
a k t u e l t Svært for nyuddannede sygeplejersker at få fast arbejde Af Lars Flindt Pedersen, journalist Surt. Det er svært for de nyuddannede sygeplejersker at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Enten går de ledige i lang tid, eller de går fra vikariat til vikariat, viser undersøgelse, som DSA har lavet. Det er et problem, der skal løses, siger formand for DSA, Grete Christensen. Sygeplejerskemangel eller ej det er svært for nyuddannede at få fast arbejde. Det viser en undersøgelse, som Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA) har lavet. De har spurgt 573 nyuddannede sygeplejersker om deres jobsituation. Undersøgelsen er lavet på baggrund af, at 39 pct. af de nyuddannede sygeplejersker havde været ledige i 2004, og i 2005 var der 38 pct., der havde været berørt af ledighed. Tilsvarende tal fra 2000 til 2003 viser, at det kun var 20-25 pct., der var berørt af ledighed. Den tendens finder DSA bekymrende. Vi har i de seneste par år set, Nyuddannede sygeplejersker har nemmere ved at få arbejde, hvis de søger allerede mens de færdiggør deres uddannelse. at der er ledige nyuddannede i områder, hvor der også er mange ledige stillinger. Og det skyldes, at afdelingerne søger personale med høj teoretisk ballast og lang erfaring, og de kvalifikationer kan de nyuddannede af gode grunde ikke matche, siger Grete Christensen, formand for DSA. Hun finder, at det er meget kortsigtet udelukkende at søge sygeplejersker med erfaring: Så får de nyuddannede aldrig praktisk erfaring, og så har vi om nogle år et stort problem. Grete Christensen tror, det er et udtryk for, at arbejdspladserne er presset til det yderste og derfor søger efter arbejdskraft, der kan det hele. Fra vikariat til vikariat Mange nyuddannede har svært ved at få fast arbejde og går fra vikariat til vikariat. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af dimitterede arbejder i vikariater. Det anser DSA som et problem, fordi det gør det svært for de nyuddannede at opbygge et fast tilhørsforhold til arbejdsmarkedet, og fordi de får en dårligere oplæring. Flere steder i landet ansætter man ikke nyuddannede i faste stillinger. Det er ikke, fordi arbejdsplad- Arkivfoto: Mikkel Østergaard/bam arkivfoto: Scanpix Fire bud på en vellykket integration Værdier. Accept af gængse værdier i det danske samfund? At man behersker det danske sprog? Har fast arbejde og uddanner sig? Vellykket integration kan være så meget. Fire politikere giver hver deres bud på en vellykket integration: Integrationsordfører Henrik Sass Larsen (S): Danskerne er meget forskellige. Men der er alligevel nogle fælles værdier, som samler os. Vi er generelt et kritisk og et antiautoritært folkefærd. Vi er som udgangspunkt meget individualistiske. Omvendt kerer vi os også meget om fællesskabet på den måde, at vi ikke vil acceptere, at der er stor social ulighed. arkivfoto: Scanpix Det er fælles træk i den store tværsum af, hvordan danskerne tænker. Det er et sæt af værdier, man må tage til sig. Tilslutter indvandrerne sig disse værdier, så er de efter min mening velintegrerede. Integrationsordfører Jesper Langballe (DF): Også regeringen har i nogen grad defineret integration som noget, der udelukkende havde med arbejdsmarkedet at gøre. Det er selvfølgelig et vigtigt område, men det er en dårlig definition. Man har forstået integration som noget socialt og i nogen grad økonomisk, hvor integration i virkeligheden er noget kulturelt. Rationalistiske vesterlændinge år 2006 nægter meget ofte at tro, at kulturforskelle og især religiøse forskelle har nogen som helst betydning for integration. Sandheden er, at det betyder alt! På Christiansborg er det efterhånden ved at sive ind. At kende noget til danske sæder og skikke, såsom at hos os er kønnene fuldstændig ligeværdige, og at hos os kan man ikke bruge magt i trosspørgsmål. Det er fuldkommen selvfølgeligt for enhver dansker, hvad enten den pågældende er udmeldt af folkekirken eller ej. Det er en selvfølgelig forudsætning. Men det er mørk tale for en muslim, medmindre han eller hun har lært det. Det betyder ikke, at han eller hun skal omvendes eller opgive sin baggrund. Det betyder bare, at først i det øjeblik, indvandrere har en helt konkret viden om, hvordan vi tænker, først da kan man sige, at nu er de
a k t u e l t serne ikke ønsker nyuddannede. Det er snarere et udtryk for, hvordan man styrer økonomien i sundhedsvæsenet, og at arbejdspladserne ikke udviser stor risikovillighed, vel vidende at der altid er nogen blandt personalet, der rejser, går på orlov osv. Men de økonomiske stramninger betyder, at de kun tør ansætte folk i vikariater. Der ville jeg ønske, at afdelingerne tænkte lidt længere frem i tiden, siger Grete Christensen. Søg job tidligt Undersøgelsen fra DSA viser også, at det godt kan betale sig at begynde at søge job i slutningen af uddannelsen. Kun 25 pct. af dem, der startede jobsøgningen, mens de studerede, var ledige, hvor det tilsvarende tal var 88 pct. for dem, der først var begyndt, efter de var færdige med uddannelsen. Det er ikke kun arbejdsgiverne, der skal gøre noget. Undersøgelsen viser, at jo tidligere man søger job, desto større chance er der for at få et. Derfor vil vi bl.a. i samarbejde med uddannelsesstederne tilbyde kommende dimittender hjælp til at søge job i afslutningen af uddannelsen, siger Grete Christensen. DSA vil også forsøge at få CVU erne til at reklamere mere for de færdiguddannede sygeplejerskers færdigheder. Århus Amt er ifølge undersøgelsen det amt med næsthøjest ledighed, 27 pct. Her er man overraskede over den relativt store ledighed blandt nyuddannede i amtet. En årsag kunne være, at mange unge søger til Århus for at arbejde og studere det er en populær by. Desuden har vi tre sygeplejeskoler i vores amt, som uddanner mange, og vi kan ikke aftage dem alle på en gang så det er også sæsonafhængigt. Havde man lavet undersøgelsen i december, ville billedet være et andet, siger HR-chef på Århus sygehus, Poul Gørup, og viceforstander på Sygeplejeskolen i Århus, Ruth Lassen. De fortæller begge, at alle nyuddannede sygeplejersker på Århus Sygehus kommer igennem et etårigt introduktionsprogram med faglig og personlig vejledning for at fastholde de nyudklækkede sygeplejersker. Sårpatienter indlægges i eget hjem Telemedicin. Center for Pervasive Healthcare på Aarhus Universitet gennemfører et sårprojekt, hvor pleje og behandling af diabetessår foregår i patientens eget hjem og varetages af kommunens plejepersonale og patienten selv. Eksperter på sygehuset kan vha. it-udstyr overvåge såret elektronisk, skriver bladet Telemedicin, der udgives af Center for Sundheds-telematik. (sbk) 30 cm fra gulv til kjolekant Sømmelig. En sygeplejerske med en god hukommelse har reageret på Sygeplejerskens artikel i nr. 2/2006 med titlen Emma i Krøniken er for lårkort. Annagrethe Pedersen fra Vejle-området var selv elev på Glostrup Amtssygehus i 1961 altså kun tre år før Emma i DRs tv-serie Krøniken. Dengang var uniformerne bestemt ikke lårkorte. Når man fik taget mål til sine kjoler, blev der også taget mål fra gulv og op til kjolekanten, og så vidt jeg husker, skulle der være ca. 30 cm. Hvis man selv lavede kjolen kortere, så blev den lagt ned på vaskeriets systue, fortæller Annagrethe Pedersen, som i dag er sundhedsplejerskekonsulent i Vejle Amt. Hun gør i øvrigt opmærksom på, at kjolerne i Københavns Amt ikke var blå- og hvidstribede, som det fremgik af Sygeplejerskens artikel. De var derimod lyseblå med hvid løs krave og hvidt forklæde. Det var i Københavns Kommune, de var blå- og hvidstribede. (sbk) Arkivfoto: Scanpix ved at være integrerede. Det handler ganske enkelt om viden om, hvordan civilsamfundet i Danmark gererer sig. arkivfoto: Scanpix Amtsborgmester Bent Hansen, Viborg (A): Vellykket integration er først og fremmest, at man har forståelse for hinandens kulturelle og levemæssige baggrund. At man viser smidighed i forhold til den forskellighed, der er. Det er klart, at man ikke kan forlange, at folk, der kommer til Danmark fra meget anderledes kulturer, bliver danskere fra dag 1. Men de er nødt til at erkende, at den måde, vi lever på, er en levemåde, de må acceptere, for sådan er samfundet altså skruet sammen. Vellykket integration er først og fremmest, at vi viser den fornødne forståelse, at vi viser åbenhed og er i dialog og ikke bliver yderligtgående fra nogen af siderne. Danskere er også meget forskellige, heldigvis. Forskellene skulle gerne bringe noget positivt med sig. Men hvis vi alle står fast på, at den måde, vi er på, er den eneste rigtige, så giver det konflikter. De, der kommer her til landet, er nødt til at være åbne over for nye forhold. Omvendt må vi flertallet også vise storsind for at få tingene til at glide. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V): De udlændinge, der er kommet til Danmark, skal sætte sig ind i, hvad det er for et samfund, de er kommet til. De skal hurtigst muligt lære sproget, få sig en uddannelse og komme i beskæftigelse. Vi skal kunne stille nogle krav til de udlændinge, der kommer hertil, og forvente, at de selv gør en indsats. Den anden side af det er, at vi også skal være opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer med de nytilkomne. Hvad angår sundhedsvæsenet, får vi kommunikeret ordentligt, hvilke forventninger man kan have til sundhedsvæsenet? Vi kan i den danske offentlighed have store diskussioner om, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, men vi har jo alle en grundlæggende fælles forståelse af, hvad vi kan kræve og forvente. Det giver ikke sig selv, når det drejer sig om folk, der kommer med helt andre traditioner. Derfor skal vi gøre noget ud af at få kommunikeret, hvad man kan forvente som patient i det danske sundhedsvæsen. Det er en opgave, som vil være relevant for regionerne. Kan man få forventningerne afstemt, så er der en masse konflikter, vi kan få afbødet. (sp) Læs også siderne 20-25 om pårørende med indvandrerbaggrund.
Foto: Heine Pedersen a k t u e l t Sygeplejersken efterlyser Information om lønsedler Lønsomt. Sygeplejerskens redaktion arbejder på at skrive en række artikler om sygeplejerskers lønsedler. Er de gennemskuelige? Hvordan ser en god lønseddel ud? Hvordan bliver fremtiden med elektroniske lønsedler? er blandt spørgsmålene, Sygeplejersken vil kigge på. Vi søger derfor hjælp blandt vores læsere. Bl.a. efterlyser vi sygeplejersker, som enten har fået for meget eller for lidt i løn. Vi vil også gerne tale med sygeplejersker, som har svært ved at gennemskue, hvad de ud fra deres lønseddel får betaling for. Og vi søger også kontakt med sygeplejersker, der er ansvarlige for indtastning af oplysninger til lønsedler. Ring eller skriv til journalist Lotte Havemann på tlf. 4695 4179/lha@dsr.dk eller til journalist Lars Flindt Pedersen på tlf. 4695 4192/lfp@dsr.dk, hvis du har lyst til at bidrage med viden til artiklerne. Redaktionen Nyuddannede Benedikte Christoffersen med sit fine eksamensbevis. Tre gange 13 på eksamensbeviset Superstuderende. Nyuddannede sygeplejerske Benedikte Christoffersen er netop dimitteret med tre 13-taller i karakterer fra sygeplejeskolen i Københavns Amt, Herlev. Hendes bachelorprojekt, som hun har skrevet i samarbejde med en medstuderende, har titlen: Omsorg i korte patientforløb og handler om kvinder med brystkræft. Faktisk er sygeplejerskeuddannelsen Benedikte Christoffersens fjerde uddannelse. Hun er 37 år, mor til tre børn og oprindelig uddannet i Irma, hvor hun har været 1.-assistent. Siden har hun både gennemgået uddannelsen til social- og sundhedshjælper og til social- og sundhedsassistent. Målet har hele tiden været at blive sygeplejerske, men jeg har bevidst valgt at bevæge mig op ad trappestigen, fordi jeg gerne ville have praktisk erfaring, inden jeg skulle stå med ansvaret for indlagte menneskers helbred, siger Benedikte Christoffersen. Hun arbejdede syv år som sosu-assistent bl.a. på neonatalafsnittet på Roskilde Amts Sygehus, før hun begyndte på sygeplejerskeuddannelsen. Hun er nu blevet ansat på sin tidligere arbejdsplads. Som sygeplejerske får jeg bl.a. ansvaret for at tage imod de akut dårlige børn, deres pleje og medicinering, siger Benedikte Christoffersen, som glæder sig til sin nye rolle. (sbk) Tag et gratis MasterCard med på vinterferie og skub udgifterne til senere Det er ikke hver dag, man får noget gratis. Slet ikke et MasterCard, man kan betale og hæve kontanter med i det meste af verden. Ikke desto mindre er det tilbuddet til dig i DSR Bank og du behøver hverken at ytte din lønkonto eller andet for at tage imod tilbuddet. Sammen med MasterCardet hører en kredit på 30.000 kr. Det betyder, at der kan gå op til 42 dage, fra du bruger kortet, til pengene bliver trukket på din konto. Du kan altså skubbe noget af regningen fra vinterferien, så ikke alle udgifterne falder i samme måned. Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Bestil dit gratis MasterCard allerede i dag. Ring til os på telefon 3378 1927. Du kan læse mere på www.dsrbank.dk om MasterCardet og de andre kontante fordele i DSR Bank. DSR Bank er en lial af Lån & Spar Bank A/S, København K, telefon 3378 1927, CVR 13538530
Vi investerer ikke i dem, som laver det endelige våben. Men hvis de er underleverandører, skal man ikke udelukke investeringer i de pågældende firmaer. Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i sygeplejerskernes pensionskasse PKA, til Politiken. Sundhedspolitikere tager afstand fra kommunal brugerbetaling Kirsten Bjørnsson, journalist a k t u e l t 3 / 2 0 0 6 Betalende sårpatienter. En rundspørge i den kommunale hjemmepleje dokumenterer nu kommunernes forskelsbehandling af sårpatienter. Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis sundhedsordførere er stærkt betænkelige. Dybt bekymrende. Sådan reagerer Lone Møller (S), Socialdemokratiets sundhedspolitiske ordfører på Christiansborg, på en rundspørge, som analysebureauet Vilstrup har foretaget for Sygeplejersken. Den viser, at en tredjedel af kommunerne i et eller andet omfang har egenbetaling på de materialer, hjemmesygeplejersken skal bruge i sårplejen. Det er uhørt. Det vil sige, at de, der har råd, kan få de bedste sårbehandlingsremedier. De, der ikke har, kan få det næstbedste, siger Lone Møller. Hun stillede straks et spørgsmål til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da Sygeplejersken bragte de første artikler om brugerbetaling i sårplejen i november sidste år. Og hun er ikke tilfreds med ministerens svar: At kommunerne selv bestemmer deres serviceniveau. Det er virkelig et skred i vores sundhedspolitik, siger Lone Møller. At nye og bedre metoder til sårpleje også er dyrere, er ikke ensbetydende med, at man pludselig skal indføre brugerbetaling ad bagvejen. Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), er også stærkt betænkelig: Jeg stiller mig helt uforstående over for, at man ikke tilbyder ens behandling, lyder hendes kommentar. Intentionen med strukturreformen er ens og lige behandling i sundhedsvæsenet. Det er der ikke tale om, hvis jeg kan få en bedre sårbehandling end min nabo, fordi jeg bor i en Egenbetaling i hjemmesygeplejen. 200 kommuner. anden kommune, siger Birthe Skaarup, der også har stillet Lars Løkke Rasmussen et spørgsmål om sagen. Organisationer siger fra Hjemmeplejens sårpatienter er meget ofte ældre mennesker. At de i værste fald kan risikere en egenbetaling på 500-1.000 kr. om måneden, er absolut ikke rimeligt, lyder det fra Ældre Sagen. Sårplejemidler burde i det mindste være omfattet af helbredstillægget, som bl.a. dækker udgifter til briller og visse tandbehandlinger, siger sundhedspolitisk konsulent Käte Larsen. Det er jo ikke luksus, det her. Det drejer sig om behandling af syge mennesker. Det bør være gratis, og hvis ikke, bør der være faste tilskudsmuligheder. I dag er den eneste mulighed at søge et personligt tilskud. Men jeg oplever, at kommunerne anlægger meget stramme vurderinger. Mange pensionister har virkelig en klemt økonomi, og det her vil gå ud over dem, der i forvejen er vanskeligt stillede. Det alvorligste problem er de behandlingsmæssige konsekvenser, mener Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder Margrethe Nielsen. Hun er betænkelig ved, at sårpatienter kan ende med den næstbedste løsning, fordi kommunen har et begrænset sortiment. Eller at dyre materialer bliver anvendt forkert eller bliver for gamle, fordi patienten selv har betalt og gerne vil spare. Sårpleje bør betragtes på lige fod med al anden behandling, understreger Margrethe Nielsen. Forbrugerrådet mener ikke, at den kommunale frihed til at fastlægge serviceniveauet også skal omfatte sundhedsopgaverne. Hverken de gamle opgaver som sårplejen, eller de nye, som kommer til efter kommunalreformen. Det er for tilfældigt og ikke foreneligt med Fuld eller delvis egenbetaling på kompressionsbind 57 Fuld eller delvis egenbetaling på sårplejemidler 27 Fuld eller delvis egenbetaling på kompressionsbind og/eller sårplejemidler 73 Rundspørgen er gennemført af analysebureauet Vilstrup ved telefoninterview. 200 af 271 kommuner har medvirket. Læs mere om rundspørgen og resultaterne på side 10. Ministersvar. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra indenrigsog sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Han henviser til de skriftlige svar, han har givet folketingsmedlemmerne Lone Møller (S) og Birthe Skaarup (DF). Se http://www.folketinget. dk/?/samling/20051/menu/ 00000002.htm. Vælg 20-spørgsmål/ Besvarede spørgsmål efter spørger/lone Møllers spørgsmål S1056 og S1058 samt Birthe Skaarups spørgsmål S1945. det behandlingsniveau og den kvalitet, vi gerne vil have her i landet, siger Margrethe Nielsen. Vi har allerede haft diskussionen i forbindelse med genoptræningen, hvor regionssygehusene fastlægger behandlingsplanerne, mens kommunerne skal føre dem ud i livet. Men hvis der er en faglig begrundelse for en behandling, skal patienten efter vores mening også have den tilbudt. Fri og lige adgang I Dansk Sygeplejeråd var man allerede betænkelige, da fri og lige adgang til sundhedsvæsenet blev til let og lige adgang i den nye sundhedslov. At Lars Løkke Rasmussen nu siger god for egenbetaling i hjemmesygeplejen, bekymrer DSRs formand, Connie Kruckow. Der må gælde de samme vilkår for kommunernes sundhedsydelser som for sygehusets, fastslår hun. Ellers får vi brugerbetaling ad bagvejen, når flere og flere sundhedsopgaver skal varetages i kommunerne. Problemerne i den kommunale sårpleje viser, hvorfor det er så nødvendigt at få indført Den Danske Kvalitetsmodel i hele sundhedsvæsenet. Et krav, som Dansk Sygeplejeråd gang på gang har fremsat. Der skal gælde de samme faglige standarder i kommunerne og på sygehusene, og ydelserne skal være gratis, siger Connie Kruckow. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Læs også siderne 10-18.
a k t u e l t Det skal være surt at ryge Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Røg. De psykiatriske afdelinger er på vej til at blive røgfri arbejdspladser. Mange steder er der indført rygeforbud for personalet og rygerum med udsugning til patienterne. På Hvidovre Hospital skal de psykiatriske patienter helt uden for matriklen for at ryge. For blot et par år siden var det almindeligt, at både personale og patienter i psykiatrien pulsede løs på cigaretterne. Ifølge en ny rapport om sygeplejerskers arbejdsmiljø fra Dansk Sygeplejeråd er 62 pct. af sygeplejerskerne i psykiatrien udsat for passiv rygning i mere end halvdelen af arbejdstiden. Det er der imidlertid ved at blive gjort noget ved. De fleste psykiatriske sygehuse er nemlig i gang med at indføre eller har indført, at alle afdelinger skal være fri for røg. Rygepolitik er kommet i fokus også i psykiatriske borgeres eget hjem. Fra den 1. januar i år skal alle patienter, ansatte og gæster på Hvidovre Hospital gå helt uden for matriklen, hvis de skal ryge. Eneste undtagelse er patienter indlagt på lukket afdeling, som må ryge i de lukkede haver. De patienter, som af sikkerhedshensyn slet ikke må komme ud, har mulighed for at gå i et rygerum, som først skal låses op. Psykiatrisk Afdeling på Bispebjerg Hospital er parat til at følge efter og vil fra den 1. februar indføre totalt rygeforbud indendørs for halvdelen af afdelingen, mens den anden halvdel skal følge efter i slutningen af året. På Bispebjerg Hospital må man dog fortsat ryge på hospitalets område, blot det foregår udendørs. Patienter og ansatte, der er rygere, får tilbudt nikotinerstatning, samtaler med rygestopinstruktører og tilbud om rygestopkurser. Tidligere har holdningen til rygerestriktioner i psykiatrien været præget af hensynet til de psykiatriske patienters sårbarhed. Det er ved at ændre sig. Nu skal der gælde samme rygepolitik for alle patienter, uanset om der er tale om psykiatriske eller somatiske patienter. Rygning er lige skadeligt for alle. Det er mig inderligt imod at stigmatisere psykiatriske patienter ved at lade andre rygeregler gælde der end for andre patienter, siger ledende oversygeplejerske på Psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital, Niels Aagaard Nielsen. Samme holdning har sygeplejedirektør på Sct. Hans Hospital i Roskilde, Margit Asser, hvor der siden 1. maj 2005 har været rygeforbud for personalet både ude og inde. Patienterne må kun tænde cigaretterne i rygerum. De psykiatriske patienter skal jo også ud og fungere i samfundet, og der er efterhånden mange steder, hvor man ikke må ryge, og de er nødt til at socialisere sig, siger hun. Målet er på længere sigt, at patienterne kun må ryge på altaner, terrasser og i haver i lighed med den rygepolitik, der gælder i hele Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S. Det kan godt være, at cigaretter dulmer nerverne, men når man er indlagt her, handler det om sundhed, og vi har pligt til at rådgive patienterne om kost, motion og rygestop, siger hun. Triste rygerum Flere andre amter har også indført eller er i gang med at indføre restriktioner for rygning. Psykiatrien i Vestsjællands Amt og Ringkjøbing Amt er nogle af de steder, der har indført rygeforbud indendørs for personale. Patienter kan fortsat ryge inde, men kun i rygerum. Senest er psykiatrien i Århus Amt fulgt efter pr. den 1. januar 2006. Planen er, at rygerummene skal indrettes, så det ikke er attraktivt at gå derind, nærmest kedeligt. Der er tale om nogle rygestationer, som kan minde om telefonbokse, hvor der ikke er stole, og hvor man står under kraftig udsugning og ryger, fortæller fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i psykiatrien i Århus Amt, Henrik Ørskov. Her har ledelse og medarbejdere diskuteret, om det er rimeligt, at retspsykiatriske patienter og patienter, der opholder sig i årevis på sygehuset, ikke må ryge på deres egne værelser. Ernæringsprojekt Kræftpatienter kommer hurtigt på benene igen Af Michael Bjørnbak Martensen, journalist Et helt fantastisk projekt, som sygeplejerskerne helt og holdent skal have æren for, lyder det rosende fra overlæge Lisbeth Juhler Andersen, Aalborg Sygehus, der ud over resultaterne fremhæver, at projektet er gennemført med helt usædvanligt få midler. Projektet havde til formål at sikre hoved-/ halskræftpatienter en god ernæringstilstand fra start til slut. En meget hård behandling, hvor patienterne gennemgår 34 strålebehandlinger. I dag er projektet blevet hverdag, og der holdes alene få møder 2-4 om året hvor forbedringer diskuteres og søges realiseret. Vi formåede at samle tre afdelinger: Ambulatoriet, Stråleterapien og Sengeafdelingen i Onkologisk afdeling om formålet, og når projektet lykkedes og fungerer så godt i dag, er jeg sikker på, det handler om, at alle, dagligt, blev konfronteret med patienter, der
a k t u e l t Arkiv: Thomas Bertelsen/bam Der har været bred enighed om, at reglerne skal være simple og ens for alle. Altså at personalet alle steder kun må ryge ude, og alle patienter må ryge i bestemte rygerum, siger Henrik Ørskov. Målet er, at der med tiden skal være totalt rygeforbud i psykiatrien i Århus Amt på linje med den politik, der gælder for alle offentlige rum i amtet. Også psykiatrien i Nordjyllands Amt er parat med et lignende tiltag. Klare regler Erfaringen viser, at det er gået godt med at indføre rygerestriktioner i psykiatrien. Jo mere klarhed der er omkring retningslinjerne, jo nemmere har de psykiatriske patienter ved at acceptere reglerne. Det er en fordel, at der er rygeforbud indendørs for personalet, for hvis man selv lugter af røg, er det sværere at sige til patienter eller beboere, at de skal gå udenfor og ryge, siger Karin Johannesen fra bestyrelsen i Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker. Hun er oversygeplejerske på det psykiatriske hospital Fjorden i Roskilde Amt, hvor der siden den 1. januar 2006 har været rygeforbud for personalet. Samfundets stadigt mere restriktive holdning til rygning smitter også af på socialpsykiatrien. Jørn Eriksen fra bestyrelsen i Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, mener, at udviklingen går i retning af rygeforbud for personalet inden døre, og at der bliver krav om, at personale ikke må udsættes for passiv rygning fra beboere. Sådan er det ikke i dag, men vi har indført rygerum for personalet, og der er rygning forbudt i alle offentlige fællesrum, siger Jørn Eriksen, som er forstander på Slotsvænget i Lyngby. Rapporten, der omtaler tallene for passiv rygning, er lavet ud fra SATH-undersøgelsen (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred), og data stammer fra 2002. I forhold til de 62 pct. af sygeplejersker i psykiatrien, der var udsat for passiv rygning, gjaldt det for 23 pct. af sygeplejerskerne i hjemmeplejen og 12 pct. i den samlede gruppe af sygeplejersker. Af undersøgelsen fremgår det desuden, at der var lidt flere sygeplejersker i psykiatrien, der røg, end blandt den samlede gruppe af sygeplejersker. Mens det i psykiatrien gjaldt hver fjerde, var det i den samlede gruppe hver femte. Titlen på Dansk Sygeplejeråds nye rapport er: Ergonomisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser. Den kan læses på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside: www.dsr.dk under fagligt område/arbejdsmiljø. 1.000 hospitalsindlæggelser hvert år. I Danmark bliver der hvert år indlagt 1.000 mennesker på sygehus pga. passiv rygning, og der sker 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjernen, som kan relateres til passiv rygning. Passiv rygning kan desuden være årsag til dårlig luftkvalitet og give gener som irritation af øjne og slimhinder, hovedpine og træthed. Arbejdsmiljølovgivningen forbyder ikke rygning på arbejdspladserne, men arbejdsgiveren har ansvaret for, at man ikke bliver udsat for passiv rygning på sit arbejde, uanset om man arbejder på et fast arbejdssted eller ude i borgerens eget hjem. Bliver der røget i et hjem, skal arbejdsgiveren sørge for, at der er tilstrækkeligt med frisk luft uden generende træk. Det kan f.eks. være at fastsætte retningslinjer for udluftning af hjemmet før og evt. under besøget fra sundhedspersonalet. tabte sig meget, siger afdelingssygeplejerske på Sengeafdelingen, Susanne Thorhauge Bech, som var en af initiativtagerne efter et efteruddannelsesforløb, hvor gruppen havde taget problemstillingen op. I dag er der kontinuitet med skemaer, midler og mål fra starten, hvor diagnosen stilles, hvorved patienten og de pårørende bliver aktive medspillere. Patienterne taber sig langt mindre, og de udskrives nu ved endt behandling med kun få undtagelser. Og vi kan blive endnu bedre, hvis der afsættes særskilt tid i patientforløbet, og det er noget af det, vi arbejder på nu, fortæller sygeplejerske Trine Duus, Stråleterapien. I forbindelse med projektet blev der også udarbejdet en pjece Til dig, der skal i gang med at spise igen, der retter sig mod tiden efter endt behandling. Projektet blev gennemført i perioden 2001-2003 og består stadig af de samme ildsjæle: En fra ambulatoriet, to fra Sengeafdelingen og to fra Stråleterapien i Onkologisk afdeling. Senest er Øre-næse-hals-afdelingen kommet med i projektet. Vidste du at risikoen for at dø af fysisk inaktivitet er lige så stor som risikoen for at dø af rygning? Kilde: Sundhedsstyrelsen. Gevinst ved ny stuegang Goddag frue. Det grundlæggende princip, hvor læge og sygeplejerske går fra seng til seng og tilser patienter, har knap ændret sig i flere hundrede år. Men ny stuegang kan gavne patientforløb. Bedre kommunikation og større medinddragelse af patienten. Det er blandt gevinsterne ved at lave om på den traditionelle stuegang på internmedicinske afdelinger. Forslaget om at praktisere stuegang på nye måder kommer fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) og DSI Institut for Sundhedsvæsen. De har udgivet rapporten Stuegang en medicinsk teknologivurdering med fokus på vidensproduktion. Rapporten konkluderer, at patienten inddrages bedre og får dermed en gavnlig effekt på udfaldet af behandlingen, hvis man ændrer den traditionelle stuegang ved at: tilse patienten efter behov indføre samtaler mellem læge og patient i enrum anvende EPJ (elektronisk patientjournal) til den administrative del af stuegang (f.eks. ordination af medicin) og samarbejde mellem afdelinger holde et tværfagligt tavle-møde inden stuegangsrunden, hvor de forskellige aktører (altid en overlæge, øvrige læger, sygeplejersker m.fl.) kan udveksle viden. Rapporten er udgivet af Sundhedsstyrelsen og kan læses på www.cemtv.dk (søg på stuegang) eller på www.dsi.dk under Publikationer. Herfra kan rapporten også downloades. (lha)
10 b r u g e r b e t a l i n g Af Kirsten Bjørnsson, journalist Foto: Nicolai Howalt Selvrapportering. En tredjedel af kommunerne har fuld eller delvis egenbetaling på materialer, som hjemmesygeplejersken skal bruge hos sårpatienterne. Det drejer sig især om kompressionsbind, men mange må også betale for bandager uden for kommunens standardsortiment. Sårpatienter betaler i hver tredje kommune Brugerbetaling i sårplejen findes i hver tredje danske kommune. Det viser en rundspørge i den kommunale hjemmesygepleje, som analysebureauet Vilstrup har lavet for Sygeplejersken. Egenbetaling er mest udbredt, når det gælder kompressionsbind. De fleste kommuner leverer stadig gratis bandager og andre sårplejemidler inden for kommunens standardsortiment. Hver ottende kommune har dog den politik, at patienten selv må betale, hvis Sygeplejerskens rundspørge. Rundspørgen om egenbetaling i den kommunale sårpleje er udført som telefoninterviews af analysebureauet Vilstrup i perioden 8.-19. december 2005. Spørgsmålene er formuleret af Sygeplejersken. 200 af 271 kommuner har deltaget. Kommunerne er anonyme, så Sygeplejersken ved ikke, hvem der har egenbetaling. Spørgsmålene er besvaret af ledere af hjemmesygeplejen, områdeledere, ældrechefer eller socialchefer. der er brug for en bandage, der ikke findes i hjemmesygeplejens depot. Dyre kompressionsbind HS Videncenter for Sårheling behandler vanskelige sår fra hele landet, og Sygeplejerskens rundspørge dokumenterer et problem, som centret allerede kender. Alligevel finder klinisk oversygeplejerske Susan Bermark det chokerende, at hele 40 kommuner har fuld egenbetaling på kompressionsbind, mens yderligere 17 har delvis egenbetaling. Når man ved, hvor dyrt det er for patienterne, tilføjer hun. De to kompressionsbind, der skal bruges til ét ben, koster patienten mellem 75 og 150 kr. stykket, afhængigt af hvor de bliver købt. Altså en startudgift på 300-600 kr. til to ben. Hvis der er væskende sår, skal bindene skiftes og vaskes, så patienten er nødt til at købe et ekstra sæt, altså en samlet ud-
3 / 2 0 0 6 11 Denne 74-årige patient er heldig at bo i en kommune, der betaler hendes kompresstionsbind og sølvbandager.
Vi ved jo, at hvis Fru Hansen ikke køber det bind, så får hun et sår. Så bliver hun pludselig en anden slags patient. 3 / 2 0 0 6 Sygeplejefaglig konsulent Kirsten Müller. 12 b r u g e r b e t a l i n g gift på 600-1.200 kr. til begge ben. Og når et bind er vasket 10 gange, er det ikke længere elastisk. Så skal patienten købe nye bind, hvis behandlingen stadigvæk skal være effektiv. Men det er måske derfor, at vi ser så mange patienter, der ikke har kompressionen i orden, siger Susan Bermark om de 57 kommuner med fuld eller delvis egenbetaling. Selv om det er alfa og omega, når man behandler venøse bensår. Hvis ikke kompressionen er i orden, er det næsten lige meget, hvad man lægger på såret. Næstformand i Dansk Selskab for Sårheling, sygeplejefaglig konsulent Kirsten Müller, er knap så overrasket over undersøgelsens resultater. Hun kommer jævnlig i hjemmesygeplejen som underviser og har tit hørt om den praksis, at patienten selv må købe kompressionsbind. Men jeg forstår det ikke. For det går jo ikke bare ud over behandlingen, men også over det forebyggende, siger hun. Vi ved jo, at hvis Fru Hansen ikke køber det bind, så får hun et sår. Så bliver hun pludselig en anden slags patient. Eller hvis hun har et lille bitte sår og ikke køber bindene så har vi et stort skinnebenssår, inden vi ser os om. Må især købe sølvprodukter Når det gælder bandager og andre sårplejemidler, er egenbetaling ikke nær så udbredt. Kun to kommuner fortæller, at de har fuld egenbetaling på sårplejemidler, mens 25 andre kommuner oplyser, at de har delvis egenbetaling på dette område. Sårpatienten er 74 år. Den typiske sårpatient i hjemmesygeplejen er pensionist og enlig. Det viser en registrering af sårpatienter i 16 kommuner i Københavns Amt i november 2003. Gennemsnitsalderen var 74,6 år. To tredjedele var enlige. Hver tredje havde forskellige former for sundhedsrisici (dårlig bolig, problemer i personlig hygiejne, rygning). 7 pct. havde en sundhedstilstand, der var påvirket af alkohol. To af tre havde været i behandling i over en måned. Hver 10. havde været i behandling i mere end to år (3,8 pct. over fem år). Kilde: Sårundersøgelse i kommunerne i Københavns Amt en kortlægning (se www.kbh-amt.dk Søg på sårundersøgelse ). Kirsten Müller havde troet, at endnu flere kommuner ville svare ja til spørgsmålet om egenbetaling for sårplejemidler. Men i Dansk Selskab for Sårheling hører vi nok mest om de meget grelle tilfælde, hvor patienterne selv må betale, siger hun. I rundspørgen har 36 kommuner svaret nej til, om man skaffer og leverer produktet, hvis der er ordineret sårbehandling med noget, der ligger uden for kommunens standardsortiment af sårplejemidler (13 svarer ved ikke ). Tilsvarende bekræfter 58 kommuner, at der kan være tilfælde, hvor en borger selv må anskaffe et produkt, der indgår i en lægeordineret behandling (11 svarer ved ikke ). Egenbetaling går måske ikke ud over de mange. Men det går ud over dem, der har det rigtig slemt, siger Susan Bermark, HS Videncenter for Sårheling. Det er centrets erfaring, at det især er de dyre sølvprodukter, som ikke findes i kommunernes standardsortiment. Dem bruger man, hvis der er tale om meget komplicerede eller betændte sår. I disse tilfælde kan behandlingen være meget langvarig og løbe op i mange tusinde kroner. Vi har for øjeblikket en patient i behandling, som har meget store sår på benene. Vi lægger mange sølvbandager på, så vi er helt oppe i 600-700 kr. pr. ben, og vi skifter tre gange om ugen. Hvis han selv skulle betale, var han ruineret. For han har gået her i mange uger, siger Susan Bermark. En opgørelse fra Københavns Amt har vist, at hver 10. sårpatient i hjemmesygeplejen har været i behandling i over to år. Det er måske netop nogle af disse patienter, der har behov for moderne sølvprodukter i en periode, påpeger Susan Bermark. Og hvis en patient med store komplicerede sår ikke kan få den bandage, som man kunne få sårene lægt med, så kan det i sidste ende blive dyrt både for patienten og samfundet. kbj@dsr.dk Kompressionsbehandling. Venøse bensår opstår hos mennesker med dårligt blodomløb og tendens til hævede ben. Så længe benene er hævede, eller der er sår, kan man støtte muskelpumpen med en kompressionsbandage. Når benene er afvandede og sårene lægt, kan man gå over til kompressionsstrømper (støttestrømper). Kompressionsbandager anlægges fra tæerne til lige under knæet. Langstræksbandager, der fjernes om natten, lægges med ét elastisk bind. Kortstræksbandager, der ligger døgnet rundt, lægges med to elastiske bind. Egenbetaling i kommunernes sårpleje. 200 kommuner. Antal kommuner Fuld egenbetaling på kompressionsbind 40 Delvis egenbetaling på kompressionsbind 17 Fuld egenbetaling på sårplejemidler 2 Delvis egenbetaling på sårplejemidler 25 Fuld eller delvis egenbetaling på kompressionsbind og/eller sårplejemidler 73 Hvis der er ordineret sårbehandling med et produkt, som ikke indgår i kommunens standardsortiment, fremskaffer og leverer kommunen så produktet? Kan der være tilfælde, hvor en borger selv må anskaffe et produkt, som indgår i lægeordineret behandling? Ja 151 Nej 36 Ved ikke 13 Ja 58 Nej 131 Ved ikke 11 Der er et vist sammenfald mellem egenbetaling på kompressionsbind og sårplejemidler, men ikke fuldt ud. Det samlede antal kommuner, der har en eller anden grad af egenbetaling for sårpatienter i hjemmesygeplejen, når op på 73, dvs. 36 pct. af de 200 kommuner, der har svaret.
Dobbelt betaling. Hanne Hansen fra Horsens er godt og grundigt utilfreds med, at hun selv måtte købe de sårplejemidler, hjemmesygeplejersken skulle bruge. 3 / 2 0 0 6 13 Jeg har jo betalt skat i forvejen Når man går sygemeldt, får man 88 kroner og 30 øre i timen, og det skal man betale skat af. Så er du på den, når du skal betale 50 kr. om dagen for bandager, siger Hanne Hansen fra Horsens. Hun er selvstændig med egen frisørsalon, og det er i forvejen dyrt for hende at være syg. Hun har været nødt til at ansætte ekstra personale, fordi hun ikke selv kan arbejde, og hun har store udgifter til medicin. Hun er i behandling med kemo og prednisolon og har brug for meget smertestillende. Hanne Hansen er 50 år og lider af en sjælden kronisk bindevævssygdom, som giver hende mange problemer, bl.a. på hørelse og åndedræt. Men også hudforandringer, og i sommeren 2004 fik hun et sår på venstre skinneben, som efterhånden blev meget stort, 10 x 7 cm og 2-3 cm dybt. Det gav mange smerter, og ingen behandling hjalp, før hun i marts 2005 blev henvist til sårcentret på Odense Universitetshospital. Hun var indlagt på sygehuset i en længere periode til udredning og behandling af sin sygdom, Wegeners granulomatose. Og på et tidspunkt, fortæller hun, blev lugten fra såret så slem, at personalet måtte hænge noget i vinduerne på sengestuen, som skulle tage den. Sårcentret indledte en vakuumbehandling af såret for at stimulere vævsdannelsen, og behandlingen blev fortsat ambulant fra Horsens Sygehus, efter at Hanne Hansen blev udskrevet i begyndelsen af april 2005. Ved vakuumbehandling lægger man en svamp i såret, og indtil behandlingen blev afsluttet omkring 1. maj, leverede sygehuset det nødvendige udstyr. Men da såret var lægt på nær 6 x 2 cm, overtog hjemmesygeplejen i Horsens Kommune behandlingen. I begyndelsen blev der skiftet to gange om ugen med en skumbandage, siden med en skumsølvbandage, og endelig med en ny type sølvforbinding, indtil såret til sidst var lægt i begyndelsen af september. I Horsens Kommune er der egenbetaling på sårplejemidler, så Hanne Hansen har selv købt og betalt alle materialer til forbindsskift. Både før hun blev indlagt i Hanne Hansen bor i Horsens Kommune, hvor politikerne for et par år siden besluttede, at hjemmesygeplejens patienter selv må købe sårplejemidler. Odense, og i de fem måneder, der gik fra vakuumbehandlingen, til såret var lægt. Hun har aldrig rigtig talt sammen, hvad hun har brugt på sårplejemidler. Men i perioder har det været dyrt. Jeg er heldig, at min mand arbejder. Men jeg synes, det er for dårligt, at vi selv skal betale vores bandager, når vi har betalt skat til kommunen, siger hun. kbj@dsr.dk
14 b r u g e r b e t a l i n g Forbedringspotentiale. Sygehuse og kommuner er fælles om sårpatienterne, men glemmer nogle steder at samarbejde, når de vælger sårplejemidler. Det viser Sygeplejerskens rundspørge om egenbetaling for sårplejemidler i de danske kommuner. Sygehuse og kommuner er 60.000 sårpatienter. Det samlede antal sårpatienter i Danmark kendes ikke. Det bedste skøn er 60.000 patienter, oplyser professor Finn Gottrup, Odense Universitetshospital. Det bygger på udenlandske undersøgelser og danske opgørelser inden for enkelte sårtyper. Omkostningerne ved at behandle disse sår kan også kun fastslås som et skøn. Den engelske sundhedsøkonom John Posnett beregnede i 2002 de danske omkostninger til sårbehandling til 2,8 mia. kr. (se tidsskriftet Sår nr. 2/2202). Patienter med problemsår er stærkt afhængige af et godt samarbejde mellem hjemmesygeplejen, der står for den daglige sårpleje, og sygehuset, hvor patienten går i behandling i et sårcenter eller ambulatorium. Men kommunikationen mellem de to parter er ikke altid den bedste. Mens sygehusene efterlyser moderne sårprodukter og betalingsvilje i kommunerne, synes nogle kommunale ledere til gengæld, at sygehusene har for lidt forståelse for den kommunale virkelighed. De ordinerer bare løs uden at tænke på økonomien. Selv om det måske ikke er nødvendigt at bruge noget, der er så dyrt. Sådan lyder en bemærkning, som Sygeplejersken med variationer har hørt fra flere kommuner. En anden kritik fra hjemmesygeplejen handler om det store udvalg af mærker inden for hver enkelt produkttype. Hvor eksperterne på sygehuset glemmer at fortælle patienterne, at hjemmesygeplejens bandage kan det samme som sygehusets, det er bare producenten og navnet, der er forskelligt. En kommune endte for eksempel med en ekstraregning på 24.000 kroner for et produkt uden for standardsortimentet. Fordi en patient satte himmel og jord i bevægelse og ikke ville acceptere, at kommunens produkt hed noget andet end sygehusets. Vi må have fælles retningslinjer. For hvis der ikke er brugt det rigtige i ambulatoriet, skal vi bruge store ressourcer på at overbevise patienten om, at det er noget andet, der skal til, sagde en hjemmeplejeleder for nylig på en sårkonference i Hillerød. Nogle steder prøver man at tage højde for den slags problemer i lokale sårgrupper, hvor kommunerne sidder sammen med repræsentanter for det lokale sygehus. Men det sker langtfra alle steder, viser den rundspørge, som analysebureauet Vilstrup har foretaget for Sygeplejersken. 186 af de 200 svarkommuner har et standardsortiment af sårplejemidler. Lidt mere end halvdelen har haft sygehus, praktiserende læger eller begge parter med på råd, da de fastlagde sortimentet. Men 75 kommuner (40 pct.) har ikke inddraget nogen af parterne. Derfor kan kommunens standardsorti-
Af Kirsten Bjørnsson, journalist Foto: Nicolai Howalt 3 / 2 0 0 6 15 Sygeplejerske Marianne Petersen lægger skumbandage og kompressionsbind på en ambulant patient i Odense Universitetshospitals sårambulatorium. Til hverdag skifter hjemmesygeplejersken. nødt til at tale sammen ment alligevel godt være tidssvarende og tilstrækkeligt. For det kan være fastlagt af en sårsygeplejerske, der har den nødvendige uddannelse og viden, fastslår klinisk oversygeplejerske Susan Bermark, HS Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital. Svært med produktnavne Men vi kender problemet med de mange ens produkter. Vi plejer at sige, at bare man har én ting inden for samme produktkategori, så er man rimelig dækket ind, fortæller hun. På Bispebjerg modtager man sårpatienter fra så mange kommuner, at det er umuligt at følge med i, hvilke produkter hjemmesygeplejen bruger hvert enkelt sted. Men vi har lavet en pjece, som vi giver patienterne med til hjemmesygeplejersken. Her kan de se, hvad der findes inden for de forskellige kategorier, siger hun. Om man husker at sige til hver eneste patient, at produktet kan være godt nok, selv om det hedder noget andet, tør Susan Bermark dog ikke garantere. Men det bør vi gøre. Sygeplejefaglig konsulent Kirsten Müller er knyttet til Videncenter for Sårheling, men har også undervist hjemmesygeplejersker fra mange kommuner. Hun kan høre, at sygehusene bestemt ikke er gode nok til at informere patien- Kommunernes standardsortiment af sårplejemidler. 200 kommuner. Antal kommuner Kommunen har et standardsortiment af sårplejemidler 186 Standardsortimentet er fastlagt i samarbejde med sygehus 69 Standardsortimentet er fastlagt i samarbejde med praktiserende læger 3 Standardsortimentet er fastlagt i samarbejde med begge 33 Standardsortimentet er ikke fastlagt i samarbejde med nogen af ovennævnte 75 terne om, at bandagen måske hedder noget andet, når hjemmesygeplejersken tager over. Og de tænker ikke altid på, hvad hjemmeplejen har af muligheder. Alle kommuner bør have en veluddannet sårsygeplejerske, som også har til opgave at holde styr på økonomien i sårplejeindkøbene, understreger Kirsten Müller. For ellers kan udgifterne hurtigt løbe løbsk. Men når det er sagt, så må hjemmesygeplejen også respektere den ny viden og de nye metoder, der kommer fra deres kolleger på sygehusene. På sygehuset har du en anden kultur, hvor der hele tiden bliver stillet krav om at udvikle og være ajour. Om ikke andet, så fra lægeside, siger Kirsten Müller. Det er sværere at være hjemmesygeplejerske og hele tiden have sin viden opgraderet. Og de er jo ved at blive væltet af nye opgaver i disse år. Terminalpleje, ivmedicin, epidural og sonder. Man får undervisning, og dag to står man alene med patienterne. kbj@dsr.dk
16 b r u g e r b e t a l i n g Nylæsning. Kommunerne må selv bestemme, om de vil levere gratis sårplejemidler til brugerne af hjemmesygeplejen, siger sundhedsministeren. Den melding kan få konsekvenser i mange kommuner og vil rejse nye juridiske og etiske problemstillinger. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hjemmesygeplejen står, at kommunerne skal stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed for alle patienter. Vederlagsfrit. Alligevel er det helt lovligt, at borgere i Horsens, Juelsminde, Otterup og en række andre kommuner selv skal købe de materialer, som hjemmesygeplejersken skal bruge i sårplejen. Det kunne jurist Bodil Frimodt-Møller fortælle de tilstedeværende, da Dansk Selskab for Sårheling holdt årsmøde i november 2005. Ja, det er en bombe, bekræftede hun, da hun så deltagernes ansigtsudtryk og de mange, der lavmælt vendte sig til sidemanden med en bemærkning. I lov om hjemmesygeplejersker står der, at borgerne har ret til vederlagsfri hjemmesygepleje. Der står desuden, at hjemmesygeplejersken skal have adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler. Det bliver uddybet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hvor der står, at de nødvendige hjælpemidler umiddelbart må kunne stilles vederlagsfrit til rådighed. Mange kommuner har forstået disse linjer sådan, at kommunen selv skal indkøbe og betale for sårplejemidler og andre sygeplejeartikler. Sådan har Bodil Frimodt-Møller også selv læst reglerne. Indtil for nylig. Men da hun undersøgte sagen i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet forud for konferencen, fik hun en anden besked. Kommunerne er kun forpligtet til at levere gratis sårplejemidler, indtil borgerne selv kan nå at få købt det nødvendige ind. De skal kun sikre, at hjemmesygeplejersken umiddelbart kan starte den behandling, lægen har ordineret. Det fremgår også af de skriftlige svar, som indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop har givet Lone Møller (S) og Birthe Skaarup (DF) fra Folketingets Sundhedsudvalg. Det står kommunerne frit for, hvor stort et udvalg de vil have af sårplejemidler, og om de vil blive ved med at levere sårplejemidlerne gratis, også efter den indledende behandling. Jeg har ikke planer om at blande mig i organiseringen og tilrettelæggelsen af den kommunale hjemmesygepleje i kommunerne, skriver Lars Løkke Rasmussen til de to sundhedspolitikere. Pres fra stigende udgifter Bodil Frimodt-Møller forudser, at ministeriets udmelding kan få konsekvenser i de kommuner, der i dag betaler alle materialer til sårpleje. Erfaringen er, at man kan spare på hjemmesygeplejersketimerne og give borgerne en bedre livskvalitet med moderne sårplejemidler. Men når det bliver kendt, at det her er en kan-ydelse, bliver det en stor faglig opgave at overbevise ledelse og politikere om, at de stadig skal betale, siger hun. I Odense Kommune, hvor Bodil Frimodt-Møller er jurist, ansatte souschef Kirsten Andersen for fire år siden en sygeplejerske, der fik uddannelse og særligt ansvar i sårplejen. Politikerne sagde ja til, at der skulle indkøbes moderne sårprodukter, og arbejdet med at lægge retningslinjer for sårplejen og uddanne personalet er stadig i gang. Moderniseringen af sortimentet har kostet mange penge. Indkøb af sårplejemidler og andre sygeplejeartikler er steget fra 712.000 kr. i 2002 til omkring 2 mio. kr. i 2004. Men samtidig er der sparet millionbeløb på kontoen til sygeplejerskelønninger 1 mio. kr. i 2003, 3,1 mio. kr. i 2005. Hjemmesygeplejen har ikke gjort op, hvor mange sygeplejersketimer der er brugt på sårpleje år for år. En bombe under Definition Brugerbetaling: Når borgere må betale for sundhedsydelser. F.eks. hos tandlægen eller fysioterapeuten. Egenbetaling: Når borgere selv må købe og betale for noget, der indgår i sundhedsydelser. F.eks. medicin. Men jeg synes, tallene taler for sig selv, siger Kirsten Andersen. For samtidig har vi skullet skaffe plads til nye opgaver. Vi har kigget på, hvor vi kunne finde tiden, og om vi kunne vinde noget ved at indføre moderne sårprodukter. Rejser vanskelige spørgsmål Hvis politikerne i Odense Kommune en dag beslutter, at borgerne selv skal betale sårplejemidler, kan det blive et problem at fastholde besparelserne på sygeplejersketimerne. Juridisk og etisk vil det også rejse mange spørgsmål, vurderer Bodil Frimodt- Møller: Hvad gør vi så med de patienter, som
Hvad gør vi så med de patienter, som ikke vil? Som ikke har råd eller ikke magter at fremskaffe sårplejemidler? Eller som hellere vil bruge deres penge på at blive ved med at ryge og drikke? Jurist Bodil Frimodt-Møller, Odense Kommune. Af Kirsten Bjørnsson, journalist Foto: Nicolai Howalt 3 / 2 0 0 6 17 Hjemmesygeplejen må ikke tage brugerbetaling, dvs. opkræve betaling for hjemmesygeplejersken arbejde. Men kommunen må godt indføre egenbetaling. Dvs. at patienterne selv skal købe og betale de nødvendige materialer. sårplejen ikke vil? Som ikke har råd eller ikke magter at fremskaffe sårplejemidler? Eller som hellere vil bruge deres penge på at blive ved med at ryge og drikke? Skal de så kun have gaze? Selv om det betyder flere skift? Og hvad med de demente, som ikke har pårørende til at købe ind for sig? Skal vi så have en værge til at sørge for det? Den slags overvejelser foregår allerede i kommuner med egenbetaling. F.eks. i Rødekro Kommune, hvor borgerne selv skal købe kompressionsbind og i enkelte tilfælde også sårplejemidler. Nemlig hvis de skal bruge noget, der ikke findes i kommunens standardsortiment. Vi har problemstillingen i forbindelse med kortstræksbind, siger ledende sygeplejerske Aase Kock. Når de er vasket et antal gange, har de ingen effekt. For så er elasticiteten forsvundet. Men det kan være svært at få dem skiftet ud. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at have råd, oplever Aase Kock. Mange ældre mennesker er sparsommelige, og når de ikke kan se, at kompressionsbindene er slidte, så synes de ikke, de skal smides ud. Men så kommer hjemmesygeplejersken og spørger mig: Skal jeg blive ved med at køre ud og lægge nogle bind på, som ikke virker? Og det mener jeg faktisk ikke, vi skal. Så må vi sige fra over for behandlingen. Hidtil er det lykkedes at forklare borgerne i Rødekro, at de skal købe nye bind, hvis behandlingen skal være noget værd. Men problemstillingen er der. Og man kan frygte, at den bliver sværere, hvis vi får egenbetaling i større udstrækning, mener Aase Kock. kbj@dsr.dk Tilskudsjunglen. Hvis en borger skal bruge receptpligtig medicin for mere end 1.260 kr. om året, betaler sygesikringen 75 pct. Tilskuddet når helt op på 85 pct., hvis man skal bruge for mere end 2.950 kr. om året. Sårplejemidler betaler sygesikringen ikke noget tilskud til. Selv om behandlingen af en enkelt patient kan løbe op i tusindvis af kroner. Sårplejemidler er nemlig ikke medicin. De hører til i kategorien medicinsk udstyr. Der stilles ikke så store krav til producenterne om at dokumentere effekten, når man skal have godkendt medicinsk udstyr, som når man skal have godkendt et lægemiddel. Der er heller ikke de samme tilskudsmuligheder for patienterne. Hvis man bor i en kommune, hvor borgerne selv skal betale for sårplejemidlerne, har man kun den mulighed at søge individuelt tilskud i kommunen. Sårplejemidler kan ikke bevilges efter servicelovens 97 om hjælpemidler, fordi der så skal være tale om en varig lidelse. Sårpatienten kan søge tilskud efter syv forskellige paragraffer i henholdsvis serviceloven, aktivloven, pensionsloven og førtidspensionsloven. Men medmindre der er tale om en terminalpatient, er reglerne meget snævre, og der kan stadig blive tale om en stor egenbetaling.
18 b r u g e r b e t a l i n g Af Kirsten Bjørnsson, journalist Foto: Nicolai Howalt Det må være ens for alle Dyrt postnummer. Birthe Holm må have sølvkompresser til et meget langt operationssår, som bliver ved med at give problemer. Dem skal hun selv købe, fordi hun bor i Otterup Kommune. Et halvt år efter by-pass en er der stadig infektion i Birthe Holms 45 cm lange operationssår på benet, hvor venen blev taget. Fortsætter problemerne, kan det nå at blive dyrt i sølvkompresser. Det kan ikke være rigtigt, at det er postnummeret, der afgør, om man skal betale eller ej, mener Birthe Holm, 66. Hendes mand har lige været på posthuset og betalt 96 kr. for sølvkompresser, som hjemmesygeplejersken havde bestilt for hende hos en grossist. I forvejen har hun brugt et par hundrede kroner på kompressionsbind og andre materialer. Det er endnu ikke de store udgifter, og det er forskelsbehandlingen, Birthe Holm har svært ved at acceptere. I Bogense og Søndersø Kommune får man alt betalt, men her i Otterup får man ikke, forklarer hun. Birthe Holm, der er førtidspensionist, fik en bypassoperation i juli, og til den blev der brugt en vene fra hendes venstre ben. Operationssåret på brystet er helet fint, men det 45 cm lange sår på forsiden af benet har hun haft gentagne problemer med. Der bliver ved med at gå stafylokokker i det. Det er måske, fordi jeg har diabetes, og mit immunforsvar ikke er så godt. Jeg har også fået en hudtransplantation, men den slog ikke an, fortæller hun. Birthe Holm er lige blevet færdig med endnu en penicillinkur, og nu må det godt snart holde op, for de mange problemer med benet begynder at gå hende på. Men jeg er begyndt at få det skiftet med noget med sølv i, og det hjælper. Det er begyndt at gro sammen hernede, fortæller hun og tager sig til ankelen. Det er dyrt, men hvis det er det, der skal til, så må jeg betale. Birthe Holm er patient i sårcentret på Odense Universitetshospital, og når hun har været i ambulatoriet, får hun resterne af sølvkompresset med hjem til hjemmesygeplejersken. Det kan alligevel ikke bruges til andre patienter. Det første sæt kompressionsbind fik hun også på sygehuset. Men selv om hjemmesygeplejersken er meget omhyggelig med at klippe til og udnytte kompresserne, skal der alligevel bruges meget til det lange sår. Det er irriterende, at man skal købe noget nyt, når behandlingen bliver lavet om, synes Birthe Holm. Men det er først sølvkompresserne, der begynder at blive dyre. Den forsyning, hun lige har betalt 96 kr. for, rækker kun til tre forbindsskift, og der skal skiftes to gange om ugen. Jeg ved ikke, om vi kan blive ved med at få alting gratis, tilføjer Birthe Holm. Men hvis man skal betale, så må det være ens for alle. Ligesom med medicin, hvor man selv skal betale et beløb, og så får man tilskud til resten. kbj@dsr.dk Tidligere artikler om sårplejen. Sygeplejersken skrev første gang om problemerne i den kommunale sårpleje i nr. 23/2005.
ConvaTec Wound Therapeutics DuoDERM bandagen har været på markedet siden 1982! DuoDERM sortimentet rummer et bredt udvalg af produkter, størrelser og former. For svært bandagerbare sår-områder, f.eks. sacrum og hæl findes specialtilpassede størrelser. Vælg en moderne bandage vælg DuoDERM! DuoDERM er en okklusiv, absorberende bandage, som kan anvendes til let til moderat væskende sår. Ved kontakt med sårvæske dannes en fugtig gel, som opretholder det fugtige sårmiljø, der fremmer sårhelingen. ConvaTec, Lyngby Hovedgade 98, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 87 60 11 - Fax: 45 87 35 11 E-mail: convatec.danmark@bms.com www.convatec.com 2005 E.R. Squibb & Sons, L.L.C Varemærker tilhørende E.R. Squibb & Sons, L.L.C. ConvaTec er autoriseret bruger.
20 k u l t u r s a m m e n s t ø d Hele familien er medindlagt Pårørende. Mange sygeplejersker finder, at pårørende til patienter med indvandrerbaggrund fylder meget, stiller mange krav og retter sig ikke efter hospitalets rutiner, siger sygeplejerskerne. Andre synes, de pårørende er en ressource, viser Catinéts undersøgelse om sygeplejerskers opfattelse af patienter med indvandrerbaggrund. De kan være en belastning, men også en ressource. Pårørende til patienter med indvandrerbaggrund fylder godt i sygeplejerskernes hverdag. Og mange af de sygeplejersker, som har deltaget i en undersøgelse, Sygeplejersken har foretaget i samarbejde med analysebureauet Catinét, synes, de kræver meget. I undersøgelsen siger næsten tre ud af fire sygeplejersker, at de opfatter relationen til de pårørende som anderledes end relationen til pårørende til patienter med dansk baggrund. Ud af de sygeplejersker, der finder relationen anderledes, siger ni ud af 10, at de finder relationen belastende i en eller anden grad.undersøgelsen siger til gengæld også, at lidt under hver 10. ikke mener, at de pårørende er mere krævende end andre. Tværtimod, siger en anonym sygeplejerske i undersøgelsen: Jeg er imponeret over deres omsorg for hinanden. De sygeplejersker, der opfatter de pårørende som en belastning, synes, de fylder meget i afdelingerne, stiller mange krav til pleje og behandling og retter sig ikke efter hospitalets rutiner. En sygeplejerske skriver, at det kræver meget mere arbejde at skulle passe en patient med indvandrerbaggrund, fordi hele familien er medindlagt. Det formulerer en anden sygeplejerske i undersøgelsen sådan: De pårørende er en større belastning end patienten selv. Sygeplejerskerne i undersøgelsen har bl.a. forholdt sig til spørgsmål om antal af pårørende, de pårørendes forståelse for hospitalets rutiner og retningslinjer, deres krav og deres støtte til indlagte familiemedlemmer. En markant forskel på danske pårørende og pårørende til indvandrere er den helt overvældende interesse, indvandrerne viser de indlagte familiemedlemmer. Om undersøgelsen: Analysebureauet Catinét har for Sygeplejersken undersøgt, hvordan sygeplejersker møder patienter med indvandrerbaggrund og deres pårørende. Ud af 2000 repræsentativt udvalgte sygeplejersker har de 746 besvaret det udsendte spørgeskema i perioden 11. august -12. september 2005. Det giver en svarprocent på 36. Besvarelserne er anonyme. 689 af de udfyldte spørgeskemaer indgår i den endelige rapport om undersøgelsen. Sprogproblemer, manglende respekt for hospitalets rutiner og forskellige opfattelser af sygdom og sundhed er nogle af hovedtendenserne i de mange svar, som blev behandlet i artikler i Sygeplejersken nr. 2/2006 og 3/2006. Læs om selve undersøgelsen og dens resultater på Sygeplejerskens hjemmeside www.sygeplejersken.dk Ikke alene møder de talstærkt op, de er også meget lidt tilbøjelige til at forlade hospitalet igen. Det virker forstyrrende for både pleje og behandling, for medpatienter og det indlagte familiemedlem selv, fremgår det af undersøgelsen. Det kan være svært at pleje en patient, hvis de pårørende er på døgnet rundt, skriver en sygeplejerske i undersøgelsen. Det er især antallet af pårørende, der kan virke overvældende. 10-20 familiemedlemmer ad gangen er ikke noget særsyn: Der var utrolig mange pårørende 15-20 stykker og de forstod ikke, at de ikke alle sammen kunne være inde på en lille intensiv stue med en alvorligt syg ung mand, fortæller en af sygeplejerskerne i undersøgelsen. For patienter med indvandrerbaggrund er familie et udvidet begreb, hvilket kan betyde, at alle med en eller anden relation til familien dukker op på hospitalet. En sygeplejerske taler om en hel klan, en anden har oplevet, at besøgende fra hele Europa kom strømmende til og ikke kunne forstå, at ikke alle kunne komme ind med det samme, når de nu var rejst så langt. Får særbehandling De mange besøgende kan også være en belastning for medpatienterne. Undersøgelsen rummer talrige udsagn om uro på stuerne, når indvandrerpatienternes pårørende dukker op: Der er ingen forståelse for, at de skal