Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation

This page intentionally left blank

Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen

Dansk, kultur og kommunikation Mogens Sørensen og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Grafik tilrettelægning: Jens Lund Kirkegaard Omslag: Peter Stoltze, Stoltzedesign Tryk: Narayana Press 2. udgave, 2. oplag 2010 ISBN: 978-87-500-4196-2 I kapitel 5 anvendes PCS-symboler med tilladelse fra Mayer-Johnson: The Picture Communication Symbols 1981-2006 by Mayer-Johnson LLC. All Rights Reserved Worldwide. Used with permission. Akademisk Forlag Pilestræde 52 Postboks 1111 1009 København K www.akademisk.dk

Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation 19 Ikke-verbalsproglige udtryksformer 31 2 Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund 36 af Kjeld Kjertmann Den overordnede sprogpædagogiske opgave 37 At beherske fællessproget 39 Sprogtilegnelsens teori 46 At tilegne sig fællessproget et samarbejdsprojekt 51 Den daglige sprogstøtte 68 3 Tosprogede børn 76 af Vibeke Toft Jørgensen Modersmål, andetsprog og fremmedsprog 77 Tosprogethed 78 Politisk eller læringsteoretisk debat? 79 Modersmålsundervisning 80 Sprogstimulering 83 Hvad er tegn på godt sprog? 84 Sprog på vej: intersprog 87 Hvordan styrker vi børnenes andetsprogstilegnelse med respekt for deres tosprogethed? 90 5

4 Billedkommunikation med det fotografiske billede som eksempel 95 af Mette Hannibal At se på billeder billedets æstetik og formsprog 97 At forstå billeder en teoretisk ramme 101 At anvende billeder i pædagogisk praksis 106 Afslutning 113 5 Alternativ og supplerende kommunikation pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog 116 af Mette Christensen Kommunikation bud på en forståelsesramme 118 Udvikling af sprog og symboler 123 Kommunikative funktioner og alternativ og supplerende kommunikation 124 Kommunikationshandicap 126 Filosofien om totalkommunikation 128 Alternativ og supplerende kommunikation 128 Opsamling 150 Problemstillinger til videre fordybelse 150 6 Kultur begreber, analyse, praksis 155 af Kirsten Drotner Kanon forbillede eller fortidslevn? 155 At definere kultur institution eller dimension? 158 At diskutere kultur at være eller gøre? 160 At praktisere kultur børne- og ungdomskulturer 165 At analysere kultur 171 7 Kulturmøder i pædagogisk arbejde 173 af Gunna Funder Hansen Førskolebarnet: den første kategorisering 176 Skolebarnet: svingdørs- eller perkeridentiteten etableres 182 Den unge: identitetsdannelse, konflikt og kriminalitet 186 Anbragte børn og unge 189 Den reelle barriere: sprog og kommunikation på tværs 193 6

8 Børn & kultur mellem gamle begreber og nye forestillinger 201 af Beth Juncker Samfund under forvandling et epokalt skift? 202 Kultur under forvandling? 203 Kulturel frisættelse 205 Æstetiseret hverdagskultur 205 Børnekultur og børns kultur 207 Børnekultur et humanistisk dannelsesbegreb 209 Det pædagogiske børnekulturbegreb 213 Børns kultur et antropologisk kulturbegreb 214 Børns perspektiv 216 Diskuter med! 227 9 Børns mundtlige legekultur 229 af Povl Bjerregaard Sprog, fortælling og mundtlig leg 232 Gåder og gådevitser 234 Gyserfortællinger 237 Alle børnene -genren 239 Parodier 241 Rim og remser 243 Pædagogers betydning for 6-12-åriges legekultur i institutioner 245 10 Mundtlig fortælling et moderne medie til udvikling og læring 249 af Lene Brok Hvad er en fortælling? 251 Den mundtlige fortællings virkning og kraft 255 Eventyrtime i den pædagogiske praksis 263 Fantasifortælling i den pædagogiske praksis 274 Livsfortælling i den pædagogiske praksis 275 Fortællekultur 281 11 Livshistorie som genre i pædagogisk arbejde 284 af Mogens Sørensen Hvad er livshistorie? 285 Livshistorie som fortælling 287 Livshistorie og sammenhæng 290 Livshistorie som faktion 294 7

Livshistoriearbejde som pædagogisk metode 298 Sammenfatning 300 Problemstillinger til videre fordybelse 300 12 Børne- og ungdomslitteratur 303 af Cecilie Bogh Definitioner og begrebsafklaring 304 Kvalitet? 306 Børnelitteratur i dagtilbuddene 308 Den nyere børnelitteratur 312 Litteraturpædagogik 314 Sammenfatning 320 Forslag til litteraturpædagogiske tiltag 321 Problemstillinger til videre fordybelse 322 13 Mediekultur 325 af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt Medier 326 Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab 331 Virtuelt studiemiljø 334 Opgaver 343 Stikord 350

Forord At udgive en grundbog, som særligt retter sig mod faget dansk, kultur og kommunikation i den nye pædagoguddannelse, kan siges at være et ambitiøst projekt. Da der i 2001 udkom en grundbog, Danskbogen, til dansk i den gamle pædagoguddannelse, viste det sig, at det på trods af mange anvendelige kapitler var umuligt at favne hele fagets mangfoldighed. Det er ikke blevet nemmere efter den kraftige udvidelse af faget, hverken hvad angår det faglige indhold eller fagets omfang i uddannelsen. Ikke desto mindre er der en dobbelt hensigt med grundbogen Dansk, kultur og kommunikation. For det første søger den at tegne et omrids af faget i den nye pædagoguddannelse, men ikke at fastlægge fagets identitet, hvilket er en umulig opgave dertil er fagområdet alt for bredt, og beskrivelsen af faget i uddannelsesbekendtgørelsen for åben for tolkninger. For det andet har vi fundet det vigtigt at medtage relevante fagområder og uddannelseselementer fra den gamle pædagoguddannelse, som ganske vist er med i den nye bekendtgørelse, men i en del tilfælde noget nedprioriteret og ikke formuleret eksplicit. Det gælder bl.a. generelt de æstetiske udtryksformer og specielt medier og billedkommunikation samt alternativ og supplerende kommunikation. Eksempelvis er heller ikke begrebet børne- og ungdomskultur nævnt direkte i fagbeskrivelsen, men optræder alligevel på forskellig vis i denne bog. Under redigeringen af bogen har det været en fordel samtidig at deltage i den arbejdsgruppe, Undervisningsministeriet nedsatte til at udarbejde beskrivelsen af faget dansk, kultur og kommunikation i den nye uddannelsesbekendtgørelse. Denne proces har været præget af, at mange traditioner, interesser og krav har skullet forenes: politiske og ministerielle krav og ønsker, forskellige fagtraditioner i og mellem forskellige fag, ønsker og behov i de professioner, som uddannelsen retter sig mod, samt generelt ønsker om fornyelse og nytænkning. Arbejdet med fagbeskrivelsen har ikke været nogen let proces, og resultatet bærer da også præg af at være et kompromis. Men selv om en del kunne ønskes anderledes, er det alligevel blevet en fagbeskrivelse, 9

som er til at leve med. Eller sagt mere positivt: Fagbeskrivelsen i bekendtgørelsen indeholder eksplicit og implicit mange muligheder for at kunne foldes ud til noget fornuftigt. Denne antologi er et bud herpå, og selv om den ikke dækker hele fagets mangfoldighed, så giver den i hvert fald et udgangspunkt for nogle af de muligheder, som fagbeskrivelsen rummer. Antologien er et ambitiøst projekt, og man kan diskutere, om det i det hele taget er muligt at lave en grundbog til et fag i en moderne, videregående uddannelse om den faglige og uddannelsesmæssige kompleksitet er en hindring. Personligt mener jeg godt, at det kan lade sig gøre. Specielt fordi denne bog netop er tænkt som en grundbog, i den forstand at den peger ud over sig selv. Den kan bruges som et fagligt grundlag og udgangspunkt for supplerende og videre studier og kan forhåbentlig oven i købet medvirke til at reducere de stabler af løse fotokopier, som gennem efterhånden mange år har præget videregående uddannelser. Antologien er derfor også en studiebog, i den forstand at der i de enkelte kapitler er lagt vægt på, at de direkte eller indirekte er vejledende i forhold til videre studier. Der er undervejs mange henvisninger til supplerende litteratur, i nogle tilfælde indgår der direkte opgaver og forslag til problemstillinger til videre studier, og kapitlerne afsluttes med fyldige litteraturlister, der ikke blot tjener som dokumentation, men også og ikke mindst kan bruges vejledende. Bogens disposition tager udgangspunkt i følgende opfattelse af de centrale begreber i forenklet form: Kommunikation forstået i bred betydning som udtryk, der skabes, forstås, tolkes og deles med andre. Fokus på form, indhold og funktion. Kultur forstået som tolkningsfællesskaber, der skabes, vedligeholdes, udvikles og udtrykkes gennem kommunikation altså kultur som både antropologisk og æstetisk begreb. Udtryksformer og genrer forstået som en vifte af mange forskellige former for kulturelle udtryksformer og kommunikation herunder også danskfagets traditionelle kernefaglighed. Herudfra er bogen disponeret sådan, at den indledes med otte kapitler, hvor de centrale begreber kommunikation og kultur introduceres og indkredses i deres hovedformer i forhold til pædagogisk arbejde. Derefter udfoldes en 10