Afdeling: Sundhedsafdelingen Dato: Marts 2009 Udarbejdet af: Projektleder Malene Bach Norddjurs en røgfri kommune - evalueringsrapport om Norddjurs Kommunes rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekt 2007-2008 1
Resume Baggrund Tobaksrygning er den mest betydende sygdomsfremkaldende faktor, som det er muligt at forebygge. I Norddjurs Kommune er 28% af den voksne befolkning rygere, hvilket gør Norddjurs til en af de kommuner i Region Midtjylland, hvor der bliver røget mest. Af disse rygere ønsker 47% at holde op med at ryge, og 40% af disse vil gerne have støtte og hjælp til dette. Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune iværksatte i 2007 et tobaksforebyggelsesprojekt med støttemidler fra Sundhedsstyrelsen. Formål Formålet med projektet er at reducere antallet af rygere, at forebygge rygestart samt at udbrede røgfrie miljøer i Norddjurs Kommune. Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, herunder børn, unge og voksne. Dertil kommer patienter på Regionshospitalet Randers og Grenaa og Sundheds- og Patientskolen samt medarbejdere i Norddjurs Kommune. Tiltag Der gennemføres 30 rygestopkurser og 100 individuelle rygeafvænningsforløb i projektperioden. Norddjurs Kommune afholder rygestopkurser for de af kommunens ca. 4.100 ansatte, der ryger. Der afholdes løbende rygestopkurser for private virksomheder. Der iværksættes en temadag for alle 5. klasser med udgangspunkt i `Ringstedsforsøget`. Der uddannes Xhale-instruktører, som skal iværksætte tobaksevents og rygestopkurser for unge i 16-20 års alderen på uddannelsesinstitutioner. Der indgås samarbejde med Regionshospitalet Randers og Grenaa, Sundheds- og Patientskolen i Grenaa og de praktiserende læger. Der iværksættes rygestoptilbud både for socialt udsatte unge og voksne. STOP-liniens rygestoprådgivere foretager uopfordrede opkald til ca. 500 borgere i lejeboliger. Resultater Der deltog 224 rygere på 23 rygestopkurser og 11 individuelle rygeafvænningsforløb. Heraf var 149 personer røgfrie ved kursets afslutning, og 28 var røgfrie efter 6 måneder. STOP-linien kontaktede 498 personer og fandt 69, som var interesseret i en samtale omkring rygestop. Der blev afholdt en temadag for 383 elever i 5. klasse. 320 elever havde aldrig prøvet at ryge, 46 havde prøvet at ryge en gang, 15 havde røget flere gange og 1 røg dagligt. Der blev indgået aftaler om røgfrie miljøer på 23 private virksomheder med i alt 431 ansatte. Konklusion Der blev afholdt det antal rygestopkurser der var tilslutning til, hvilket lå en smule under det forventede. De 149 personer, der var røgfrie ved kursets afslutning, og de 28 personer, der var røgfrie efter 6 måneder, svarer nogenlunde til den compliance, der er normalt for denne type tiltag. Det viste sig at være svært at rekruttere rygere til individuelle rygeafvænningsforløb. Der blev indgået flere samarbejdsaftaler om røgfrie miljøer med private virksomheder end forventet. Projektet har medført, at Norddjurs Kommune har fået opbygget en systematisk og flerstrenget rygestop- og tobaksforebyggelsesindsats til børn, unge og voksne i Kommunen. Indsatserne er geografisk dækkende, hvilket betyder at der er let adgang til tilbuddene. Det konkluderes, at hovedformålet med projektet er opfyldt. Sundhedsudvalget har politisk besluttet, at alle indsatser i projektet skal fortsætte i 2009. 2
Indholdsfortegnelse 1.0 BAGGRUND... 4 2.0 FORMÅL... 5 3.0 MÅLGRUPPE... 5 4.0 METODE... 5 4.1 INDSATSER... 6 4.1.1 Mål 1: Reducering af antallet af rygere... 6 4.1.2 Mål 2: Forebyggelse af rygestart... 7 4.1.3 Mål 3: Udbredelse af røgfri miljøer... 7 5.0 RESULTATER... 8 5.1 REDUCERING AF ANTALLET AF RYGERE... 8 5.2 FOREBYGGELSE AF RYGESTART... 10 5.3 UDBREDELSE AF RØGFRIE MILJØER... 12 6.0 REGNSKAB... 13 7.0 DISKUSSION... 14 8.0 KONKLUSION... 16 10.0 BILAG... 17 11.0 LITTERATUR... 18 3
1.0 Baggrund I 2007 iværksattes projekt Norddjurs en røgfri kommune med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen (bilag 1). Med kommunalreformen og den nye sundhedslov, der trådte i kraft 1. januar 2007, har kommunerne overtaget ansvaret for tiltag inden for sundhedsfremme- og forebyggelse for borgere. I forbindelse med dette har Norddjurs Kommune udarbejdet en sundhedspolitik, hvor den overordnede vision er, at I Norddjurs Kommune har alle et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft (Norddjurs Kommunes sundhedspolitik, 2008-2010). For at opnå dette i forhold til sundhedsdelen vil Norddjurs Kommune bl.a. arbejde med KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Tobaksrygning er den mest betydende sygdomsfremkaldende faktor, som det er muligt at forebygge 1. Danskernes rygning er årligt skyld i 14.000 dødsfald, hertil kommer 2000 dødsfald som følge af passiv rygning. Rygning koster det danske samfund mindst 20 milliarder kroner om året 2. I Region Midtjylland ryger 25% af befolkningen i alderen 25-79 år 3. I Norddjurs Kommune er dette tal 28%, og Norddjurs er derfor en af de kommuner i Region Midtjylland, hvor der bliver røget mest. Af disse ønsker 47% at holde op med at ryge, og 40% af disse vil gerne have støtte og hjælp. Der er evidens for, at deltagelse i et rygestopkursus eller et individuelt rygeafvænningsforløb er de mest succesfulde metoder til rygestop 1. Ringstedforsøget har vist, at afholdelse af en temadag i 5. klasse kan forebygge rygestart med 35%. Forældrenes rygning har stor indflydelse på effekten; derfor vil forebyggelseseffekten være 59%, hvis ingen af forældrene ryger. Hvis én af forældrene ryger, er effekten 14%, hvis begge forældre ryger 9% 4. Den 15. august 2007 ikrafttrådte lov om røgfri miljøer (lov nr. 512 af 06/06/2007). Loven omhandler blandt andet forbud mod rygning indendørs på alle arbejdspladser med undtagelse af enkeltmandskontorer. Arbejdspladserne har mulighed for at opstille rygerkabiner. I et større engelsk studie ses der ingen effekt, hvis effekten af rygeforbuddet opgøres i forhold til arbejdspræstation 5. Effekten af det samme rygestopforbud i et andet studie er evalueret i forhold til 4
selvrapporteret rygestop og antal cigaretter i og uden for arbejdstiden 6. I dette studie ses en reduktion på 1% i antallet af rygere over 6 måneder samt en reduktion i antallet af røgede cigaretter. Fokuseres der på rygere, der er motiveret for rygestop, viser et studie, at efter et 3 måneders rygestopkursus med ni deltagere vil én person være røgfri efter 12 måneder 7. Mange andre studier er af for ringe kvalitet til at kunne danne grundlag for en entydig vurdering af effekten af rygestoptiltag på arbejdspladserne. 2.0 Formål Formålet med projekt Norddjurs - en røgfri kommune er at gøre Norddjurs Kommune røgfri. Det betyder helt overordnet, at kommunen som en del af sundhedspolitikken ønsker at opbygge en systematisk rygestop- og tobaksforebyggelsesindsats til børn, unge og voksne i Norddjurs Kommune. Konkret betyder dette, at der er tre overordnede mål med projektet: 1) At reducere antallet af rygere, herunder at inkludere socialt udsatte 2) At forebygge rygestart 3) At udbrede røgfrie miljøer 3.0 Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, det vil sige børn, unge og voksne. Dertil kommer patienter på Regionshospitalet Randers og Grenaa og Sundheds- og Patientskolen samt medarbejdere i Norddjurs Kommune. Der bliver endvidere ydet en særlig indsats for socialt udsatte grupper med henblik på at komme ulighed i sundhed til livs. 4.0 Metode Norddjurs Kommune har med udgangspunkt i anbefalinger fra Sund By Netværket 2 udarbejdet en plan for rygestop- og tobaksforebyggelsesindsatsen. 5
Målene søges blandt andet opnået via afholdelse af rygestopkurser i grupper, individuelle rygeafvænningsforløb, temadage og events. Indsatserne vil være geografisk dækkende. 4.1 Indsatser 4.1.1 Mål 1: Reducering af antallet af rygere Der gennemføres 30 rygestopkurser og 100 individuelle rygeafvænningsforløb i projektperioden. Der samarbejdes med Grenaa og Nimtofte Apoteker (sidstnævnte beliggende i Syddjurs Kommune), som løbende afholder rygestopkurser og individuelle rygeafvænningsforløb for borgere. Sundheds- og Patientskolen i Grenaa afholder rygestopkurser for patienter. Norddjurs Kommune afholder rygestopkurser for de af kommunens ca. 4.100 ansatte, der ryger. Der afholdes løbende rygestopkurser for private virksomheder. På uddannelsesinstitutioner iværksættes en målrettet og systematisk indsats vedrørende forebyggelse af rygestart (og eventuelt rygestop) for unge i 16-20 års-alderen, herunder 10. klasse, gymnasiet, handelsskolen og teknisk skole. Her uddannes et antal Xhale-instruktører med henblik på afholdelse af tobaksevents og eventuelle rygestopkurser for unge på ovennævnte uddannelsesinstitutioner. Der indgås samarbejde med Regionshospitalet Randers og Grenaa, Sundheds- og Patientskolen i Grenaa og de praktiserende læger om udvikling af en sammenhængende model, der har det sigte at opfange en rygerpatient i behandlingsforløbet. De praktiserende læger får rygestoppostkort, som kan udleveres til rygerpatienter. Dette postkort kan udfyldes og sendes portofrit til Sundhedsafdelingen, hvorefter rygeren bliver kontaktet af en rygestoprådgiver, som informerer borgeren om eksisterende tilbud. Postkortet skal ses som en nem og overskuelig måde for den praktiserende læge at henvise på, og indsatsen forventes at være medvirkende til at rekruttere flere rygere til eksisterende tilbud. Inkludering af socialt udsatte Der iværksættes rygestoptilbud både for socialt udsatte unge og voksne. Sammensætningen af deltagerne på rygestopkurserne skal derfor være repræsentativ ved at prioritere mere lighed i 6
sundhed og herved nå ud til rygere med forskelligt uddannelsesniveau, borgere udenfor erhverv samt en repræsentativ andel af borgere i lejerboliger. STOP-liniens rygestoprådgivere foretager i perioden 22.1.2008 12.3.2008 uopfordrede opkald til ca. 500 borgere i kommunen, som bor i lejebolig. To medarbejdere fra Ungdomsinstitutionen Grenen (døgninstitution for unge) uddannes til Xhaleinstruktører i oktober 2008 med henblik på afholdelse af rygestopkurser for socialt udsatte eller belastede unge fra ultimo 2008. To medarbejdere fra Institutionen Stoppestedet (aktivitetstilbud til psykisk syge) uddannes til rygestoprådgivere i oktober 2008 med henblik på afholdelse af rygestopkurser for udsatte borgere både på egen og andre institutioner fra februar 2009. 4.1.2 Mål 2: Forebyggelse af rygestart I samarbejde med kommunens skoler og SSP udarbejdes en systematisk og målrettet indsats vedr. forebyggelse af rygestart for børn i skole- og fritidsmiljøer. Alle elever i 5. klasser deltager i en temadag omhandlende rygning med udgangspunkt i metoden omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser 4. Der indgås et samarbejde med Norddjurs Ungdomsskoles fem ungdomskonsulenter, som afholder temadagen i alle 5. klasser i kommunens 12 skoler samt i tre 5. klasser på to private skoler i kommunen. Der udbydes en konkurrence til børn og unge om at lave den bedste hjemmeside om rygning. Målgruppe og deltagere er kommunens unge mellem 6. klasse og 25 år. 4.1.3 Mål 3: Udbredelse af røgfri miljøer Der indføres rygeforbud på de kommunale arbejdspladser og institutioner. Alle kommunens idrætshaller gøres røgfrie. Norddjurs Kommune indgår samarbejdsaftaler om indførelse af røgfrie miljøer med mindst 20 af kommunens private virksomheder. 7
5.0 Resultater 5.1 Reducering af antallet af rygere Der er i projektperioden afholdt 23 rygestopkurser med gennemsnitligt ni deltagere på hvert kursus samt 11 individuelle rygeafvænningsforløb. Det samlede antal deltagere blev 224 rygere. Rygestopbasen har udarbejdet en samlet rapport ud fra data indtastet i databasen (bilag 2). Resultaterne for rygestopkurserne er vist i nedenstående figur 1. Rygestopkurser 250 224 200 150 149 Antal 100 50 28 0 Deltagere Røgfri efter kurset Røgfri efter 6 mdr. Figur 1. I diagrammet ses antal deltagere i rygestopkurser, antal deltagere, der var røgfrie ved kursets afslutning, og antal deltagere, der var røgfri efter 6 måneder. Ved krydstabulering af uddannelse, boligform, erhverv, alder og køn vistes ingen signifikant forskel på de forskellige grupper. Dette kan skyldes de relativt små undergrupper. De individuelle forskelle kan have klinisk relevans, men der er ikke grundlag for at udlede noget af dette datagrundlag. Derfor vil populationen blive betragtet i sin helhed. Størstedelen af de deltagere, der har gennemført et rygestopkursus, er røgfri ved kursets afslutning, men denne forskel er ikke signifikant ved 6 måneders opfølgningen. Det viste sig, at deltagere i arbejde gennemførte kurset i højere grad end de, som var udenfor arbejdsmarkedet. Ligeledes havde uddannelse betydning for gennemførelsen af kurset. 8
Der er i projektperioden uddannet seks Xhale-instruktører. Disse har afholdt to tobaksevents à 3 timers varighed på Østre Skole i Grenaa med to ugers mellemrum samt to tobaksevents à 3 timers varighed på Grenaa Handelsskole. Der er endvidere planlagt tobaksevents på Grenaa Tekniske Skole, Grenaa Gymnasium og 10. klasse Center efter projektperioden (i starten af 2009). Der er i perioden maj december 2008 modtaget 24 postkort uddelt af de praktiserende læger. Samtlige patienter er blevet henvist til et tilbud om rygeafvænning. Inkludering af socialt udsatte Der er iværksat rygestoptilbud både for socialt udsatte unge og voksne. Sammensætningen af deltagerne på rygestopkurserne viste sig at være repræsentativ i forhold til fordelingen af rygere med forskellige uddannelsesniveauer. 90 rygere har gennemført et rygestopforløb, hvoraf 24 er mænd og 66 kvinder. Der er stor spredning i alder, men størstedelen er i alderen 45-66 år. Ved kursusstart har 53,3% røget i mere end 31 år, og 56,6% var storrygere (16+ cigaretter dagligt). 52,2% var ikke i erhverv, 36% har angivet, at de kun har gået i folkeskole, og 67,7% bor i lejebolig (bilag 2). STOP-linien har udarbejdet en samlet rapport ud fra deres indsats (bilag 3). Rapporten viser, at der blev skabt kontakt til i alt 498 borgere, hvoraf 69 personer var rygere, som var interesseret i en samtale. 61 af deltagerne svarede på spørgsmål om uddannelse. 23 deltagere (38%) havde ingen uddannelse ud over folkeskolen, seks deltagere havde et eller flere kortere kurser, og 20 havde en faglig uddannelse. 17 personer havde en kortere eller længere videregående uddannelse. 22 af deltagerne var i erhverv, og 42 var udenfor erhverv. Blandt deltagerne udenfor erhverv fik 20 folkepension, ni fik førtidspension, og seks fik efterløn. To var arbejdsløse, én studerende og fire var sygemeldte eller på orlov. Med hensyn til deltagernes tilknytning til arbejdsmarkedet tyder tallene på, at det til dels er lykkedes at nå ud til en gruppe af lavt-uddannede og personer udenfor arbejdsmarkedet. Alle rygerne på nær én var dagligrygere. To tredjedele af dem røg mere end 10 cigaretter om dagen. 58 rygere ud af 68 havde prøvet at stoppe før, og 50 rygere kunne på opkaldstidspunktet godt tænke sig at holde op. 9
De umiddelbart synlige effekter af indsatsen kan til dels ses på de angivne svar på spørgsmålet: Kunne du tænke dig at blive ringet op på et senere tidspunkt, få tilsendt en rygestopguide, blive henvist til et rygestopkursus eller et individuelt forløb? Seks personer ønskede en ny samtale, 33 personer fik tilsendt Rygestopguiden (publikation fra Sundhedsstyrelsen), 14 var interesserede i at komme på kursus og fem var interesserede i et individuelt forløb på telefonen. 5.2 Forebyggelse af rygestart Der blev afholdt en fire timers temadag for 19 5. klasser, og i alt 383 elever har besvaret spørgeskemaet (bilag 4). Resultatet af temadagen vil først kunne vises ved en follow-up undersøgelse. Nedenfor vises 5. klasses elevernes rygevaner og holdninger til rygning. I nedenstående figur ses, at 320 af 5. klasses eleverne aldrig har prøvet at ryge, 46 elever har prøvet at ryge én gang, 15 elever har røget et par gange og én ryger dagligt. Elevernes rygevaner Har aldrig prøvet at ryge Har prøvet at ryge én gang Har prøvet at ryge et par gange Ryger kun til fest Ryger hver dag Figur 2. Figuren viser elevernes rygevaner. Nedenstående figur viser elevernes holdninger til rygere. 10
Hvad synes eleverne om rygere Antal 400 350 300 250 200 150 100 50 Nej Ja 0 De er som regel meget sjove og festlige: De virker tjekkede: De virker ulækre: De virker seje: De virker åndsvage: Det må de selv om: Figur 3. I figuren vises elevernes holdning til rygere. I nedenstående figur ses det, hvorledes eleverne ser deres fremtidige rygevaner. Til spørgsmålet Tror du nogensinde, at du vil begynde at ryge? svarede 20 elever Ja, sandsynligvis, 124 elever svarede Nej, det tror jeg ikke og 227 elever svarede Nej, helt sikkert ikke. Fremtidig rygestatus 250 200 150 Antal 100 50 0 Ja, sandsynligvis Nej, det tror jeg ikke Nej, helt sikkert ikke Figur 4. Figuren viser elevernes egen vurdering af deres fremtidige rygestatus. 11
Temadagen indebar også, at elever i 9. klasse blev spurgt om deres rygevaner. 427 elever fra 9. klasse har besvaret spørgsmålet Ryger du?. 17,4% af 9. klasses eleverne ryger. Temadagen tager udgangspunkt i, hvad eleverne tror om andre, såkaldte flertalsmisforståelser. 5. klasse eleverne i Norddjurs Kommune tror, at 1,3% i deres egen klasse ryger, at 7,1% af eleverne i 5. klasse på en naboskole ryger, og at 12,4% af eleverne i 5. klasse i Århus ryger. Generelt set ryger ingen elever i 5. klasse uanset hvor i Danmark, de bor. Når det gælder eleverne i 9. klasse, så tror 5. klasses eleverne i Norddjurs Kommune, at 43,7% ryger. I Århus ryger 11% af eleverne i 9. klasse. 5. klasses eleverne i Norddjurs Kommune tror, dette tal er 52,4%. Her er overdrivelserne endnu større, hvilket stemmer godt overens med erfaringer fra Ringstedforsøget. Jo længere væk fra én selv, man kommer, desto større er overdrivelserne, både hvad angår alder og geografi. Der blev udbudt en konkurrence om at lave den bedste hjemmeside om rygning målrettet unge. Her vandt 8. a på Allingåbroskolen. Klassen modtog en gavecheck på 5.000 kroner til klassekassen. Resultatet af konkurrencen kan ses på www.nikotinhunger.ning.com. 5.3 Udbredelse af røgfrie miljøer Der blev indført rygeforbud på de kommunale arbejdspladser og institutioner pr. den 1. juli 2007 (bilag 5). Alle kommunens idrætshaller er røgfrie jævnfør Lov om røgfrie miljøer pr. den 15. august 2007. Norddjurs Kommune har indgået samarbejdsaftaler om indførelse af røgfrie miljøer med 23 private virksomheder. Nedenstående grafiske fremstilling viser, at 11 virksomheder er beliggende i Grenaa, syv i Auning og de resterende fem fordelt over andre mindre byer i kommunen. Virksomhederne har mellem en og 48 ansatte og fordeler sig over 17 ud af 26 mulige brancher inddelt efter samme brancher anvendt i Sundhedsprofilundersøgelsen fra Region Midtjylland 3. 12
Samarbejdsaftale - røgfri virksomheder 160 140 120 Antal ansatte 100 80 60 40 20 0 Undervisning Finansiering og forsikring Hotel og restauranter Træ, papir og grafisk industri Sundhedsvæsenet Detailhandel og reparationsvirksomhed Jern og metalindustri Bygge og anlæg Engroshandel undtagen biler Grafisk virksomhed Rejsebureau Forretningsservice Software Landbrug, gartneri og fiskeri Skorstensfejning Offentlig administration Sociale instiututioner Grenå Auning Trustrup Vester Alling Allingåbro Ørsted Ramten Balle Figur 5. I figuren vises de deltagende virksomheders fordeling på brancher, antal ansatte og geografiske beliggenhed. 6.0 Regnskab Regnskabet kan ses i bilag 6. Det fremgår af regnskabet, at der er budgetteret med 25.000 kroner til honorar til styregrupper/arbejdsgrupper. Denne udgift har ikke været afholdt, fordi styre- og arbejdsgruppernes sammensætning ikke har krævet dette. Udgiften til kompetenceudvikling/uddannelse er lavere end budgetteret, da behovet for kompetenceudvikling/uddannelse ikke har været så højt som forventet. Det skyldes, at sundhedsafdelingen har ansat personale, der havde uddannelse som rygestopinstruktør eller havde andre relevante rygestopkompetencer i forvejen. 13
Det skal bemærkes, at alle indsatserne i projektet fortsætter i 2009, hvor Norddjurs Kommune afholder samtlige udgifter. 7.0 Diskussion Det oprindelige effektmål af den samlede indsats var, at andelen af rygere skulle være lavere ved næste sundhedsprofilundersøgelse end den rygerandel, der fremgår af Sundhedsprofilundersøgelsen fra den 21. november 2006. Denne nye sundhedsprofilundersøgelse udkommer dog først i 2010, hvorfor det ikke er muligt at konkludere på dette mål ved projektperiodens udløb. Et af projektets mål var at gennemføre 30 rygestopkurser og 100 individuelle rygestopforløb. Imidlertid er der kun blevet afholdt 23 kurser og 11 individuelle forløb. Dette skyldes manglende tilslutning til trods for massiv annoncering i lokalaviser, på Norddjurs Kommunes hjemmeside, via plastikposer og bogmærker på bibliotekerne, via tillægsbrev til samtlige medarbejderes lønsedler, postkortkampagnen mm. Derudover er det forsøgt at gøre tilbuddene let tilgængelige ved geografisk at sprede tilbuddene over hele kommunen. Det er uafklaret, hvorfor der ikke var større tilslutning til tilbuddene. Med en kommunestørrelse som Norddjurs Kommune betragtes de 23 kurser som tilfredsstillende målopfyldelse, medens målet om de 100 individuelle forløb har været for højt sat. Resultatet med 28 af 224 røgfri kursister efter 6 måneder svarende til 12,5% kan synes lille, men på landsplan er dette tal 9% for de seneste 6 måneder 8. Udover de 28 deltagere, som var røgfri efter 6 måneder, må det antages, at nogle af deltagerne har erhvervet viden omkring rygestop, som muligvis kan anvendes på et senere tidspunkt. Tidligere erfaringer viser, at jo flere rygestopforsøg, en ryger har haft, desto større er chancen for at lykkes 1. Fremover ligger der en meget stor udfordring i at planlægge og afvikle rygestoptiltag i og med, at så få stopper. Dette siger noget om, hvor kompleks en livsstilsændring det er at holde op med at ryge. Noget kunne tyde på, at de rygere, der er tilbage, har meget svært ved at holde op, hvorfor der med fordel kan tænkes i nye baner i forhold til den nuværende form og tilgang, rygestoptilbud foregår på. Det kunne tænkes, at der i langt højere grad skal arbejdes med motivationsaspekter, før de egentlige rygestoptilbud igangsættes, vel vidende at der naturligvis arbejdes med disse aspekter i rygestopforløbene. 14
Temadagen for 5. klasserne forløb planmæssigt og er blevet rost af både deltagende elever, forældre, lærere, skoleledere og ungdomskonsulenterne, som afholdt dagen. Temadagen i 5. klasserne fortsætter i skoleåret 2008/2009. Der fandtes kun én dagligryger og 15, der har røget flere gange ud af 383 adspurgte elever. I den oprindelige projektansøgning var målgruppen for tobaksforebyggelsesindsatsen 6.-7. klasses elever, men erfaringerne fra Ringstedforsøget viste, at der var større effekt af afholdelse af temadagen i 5. klasse i forhold til 6. klasse 4. Interventionen for 5. klasserne ramte aldersmæssigt rigtigt, da det som tallene viser kun er få elever, der i 5. klasse har erfaring med rygning. Ved fremtidige forebyggelsesaktiviteter kan der med fordel iværksættes en specifik indsats mod denne selekterede gruppe af unge rygere. Der har i projektperioden kun været afholdt få Xhale-events og rygestopkurser for unge på ungdomsuddannelserne. Da disse tiltag kun er i sin opstart, vil effekten først kunne måles efter nogle år, men tiltagene har formået at fange de ungerygeres opmærksomhed og har sat rygning i fokus. Postkortkampagnen, som blev udviklet i samarbejde med de praktiserende læger, har rekrutteret 24 rygere til rygestopkurser. Der arbejdes forsat på at få lægerne til at henvise deres rygende patienter til rygestoptilbud, og postkortkampagnen forsætter. Blandt andet som følge af dette projekt har Regionshospitalet Randers og Grenaa nedlagt deres rygestopambulatorium, hvilket i praksis betyder, at en indlagt patient kan få hjælp til rygestop under indlæggelsen, men efter udskrivelsen foregår resten at rygestopforløbet i patientens hjemkommune. Projektets mål om at indføre samarbejdsaftaler med mindst 20 private virksomheder i kommunen blev opfyldt, da hele 23 virksomheder deltog. I Sund By Netværkets benchmark-undersøgelse vedrørende alle kommuners tobaksforebyggelsestiltag ultimo 2007 blev Norddjurs Kommune nummer to på landsplan. 15
8.0 Konklusion Der blev afholdt det antal rygestopkurser (23 kurser), der var tilslutning til, hvilket lå under det forventede (30 kurser). De 149 personer, der var røgfrie ved kursets afslutning, og de 28 personer, der var røgfrie ved 6 måneders opfølgningen, svarer nogenlunde til den compliance, der er normalt for denne type tiltag. Det viste sig at være svært at rekruttere rygere til individuelle rygeafvænningsforløb. Det er uafklaret, om den manglende tilslutning skyldes mangelfuld information eller manglende interesse for de individuelle forløb. STOP-linien kontaktede 498 personer og fandt 69, der var interesseret i en samtale omkring rygestop. Denne rekrutteringsmåde var effektiv, men også ressourcekrævende. Temadagen for 5. klasserne var en så stor succes, at det er politisk besluttet at fortsætte i skoleåret 2008/2009. Der blev indgået flere samarbejdsaftaler (23) om røgfrie miljøer end forventet (20). Udover de beskrevne mål opstod der endvidere nyttige samarbejdsnetværk med nabokommunerne. Overordnet konklusion Projektet har medført, at Norddjurs Kommune har fået opbygget en systematisk og flerstrenget rygestop- og tobaksforebyggelsesindsats til børn, unge og voksne i Kommunen. Indsatserne er geografisk dækkende, hvilket betyder, at der er let adgang til tilbuddene. Det konkluderes derfor, at hovedformålet med projektet er opfyldt. Sundhedsudvalget har politisk besluttet, at alle indsatser i projektet skal fortsætte i 2009. 16
10.0 Bilag 1) Ansøgning til Pulje til medfinansiering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter 2) Rapport fra Rygestopbasen 3) Rapport fra STOP-linien 4) Røgrapport 5) Norddjurs Kommunes rygepolitik 6) Regnskab 17
11.0 Litteratur 1 Sundhedsstyrelsen (2003). Metoder til rygeafvænning dokumentation og anbefalinger. 2 Sund By Netværket (2006). Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats. 3 Larsen FB, Nordvig L, Søe D (2006). Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. 4 Balvig F, Holmberg L, Sørensen AS (2005). Ringstedforsøget Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 5 Hocking B, Borland R, Owen N, Kemp G. A total ban on workplace smoking is acceptable and effective. Journal of Occupational Medicine 1991; 33(2):163-7. 6 Borland R, Chapman S, Owen N, Hill D. Effects of workplace smoking bans on cigarette consumption. Am.J.Public Health 1990; 80(2):178-80. 7 Rodriguez-Artalejo F, Lafuente UP, Guallar-Castillon P, Garteizaurrekoa DP, Sainz MO, ez Azcarate JI et al. One year effectiveness of an individualised smoking cessation intervention at the workplace: a randomised controlled trial. Occup.Environ.Med. 2003; 60(5):358-63. 8 Rygestopbasen (2008). National Rapport Nye data. 18