Planlægning og træning

Processkrivning

Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder flere idéer til deres skriveemne, bruger tid på at finpudse den sproglige form osv.

Facts om processkrivning Den procesorienteret skrivepædagogik tager udgangspunkt i gode skribenters skrivevaner og bygger på en antagelse om, at man som skribent må opdage, hvordan man skriver, hvis man vil skrive bedre. Det er naturligvis langt lettere at opdage, hvordan man egentlig skriver, hvis de enkelte elementer i skriveprocessen trækkes tydeligt frem i lyset. (Elisabeth Arnbak: Skriv i din hverdag)

Facts om processkrivning Kernepunktet i et procesorienteret skriveforløb er, at skrivearbejdet indeholder langt mere end selve skrivningen, og at hver fase indeholder bestemte skriveredskaber og arbejdsstrategier, som er værd at kende til. (Elisabeth Arnbak: Skriv i din hverdag)

Skriveprocessens delfærdigheder Sortere informationer Vægte informationer Sætningsopbygning modtagerbevidsthed stavning Sprogbrug virkemidler afgrænsning Komponere Ide-udvikling

Hvis man vil gøre alle ting på én gang, er det som at jonglere med syv bolde på én gang. Det kan de færreste klare. Men det er faktisk det, vi prøver på at gøre, når vi forsøger at skrive en tekst fra en ende af. Christian Kock mf. : Skriv Kreativt

Skrivning i faser Idefase (førskrivning) Stofindsamlingsfase Skrivefase Responsfase Skrivefase Vurderingsfase offentliggørelsesfase

Forfatter og sekretær Mange elever undgår at skrive, fordi de er bange for stave og formuleringsfejl. I deres bevidsthed fylder sekretærfunktionerne hele skriveprocessen, og derfor er det vigtigt at opprioritere forfatterfunktionen, hvis man skal motivere eleverne til at skrive.

Forfatter og sekretær Mange elever ønsker ikke at dele deres tekster med andre. Erfaringer fra tidligere nederlag og røde streger har resulteret i en generel modvilje mod at udstille egne fejl og mangler. Det er imidlertid af afgørende betydning for deltagernes udvikling af gode skrift sprogsvaner, at de lærer at dele deres tekster med andre. Når man deler sine tekster med andre, fjernes det personlige ansvar, og skribenten får hjælp til at opdage og ændre uklare eller indforståede steder i teksten.

Fortsat. Når man læser andres tekster med kritiske og konstruktive briller, bliver man bedre til at vurdere tekster i al almindelighed, og denne færdighed kommer den enkelte deltager til gode ved såvel tekstlæsning som ved skrivning af egne tekster.

Processkrivnings i kortform 1. Processkrivning handler ikke kun om, hvad gode tekster er, men hvordan de laves. 2. Elevernes ufærdige produkter diskuteres på forskellige stadier i tilblivelsen. Skriveundervisning foregår i forbindelse med elevernes ufærdige tekster. 3. Læreren er tilstede, mens eleven arbejder med teksten. Eleven er aktiv i alle faser af skriveopgaven. 4. Læreren forbedrer sine muligheder for at iagttage eleven i alle skriveprocessens faser, for derigennem at opnå en sikker profil af den enkelte elevs styrker og svagheder.

Processkrivnings i kortform 5. Faseopdelingen af skriveprocessen giver mulighed for en sikker og målrettet indsats overfor den enkelte elevs individuelle skrivefærdigheder. 6. Hjemmearbejdet afløses af skrevet afleveret færdigt og erstattet af forbedre redigere omformulere

Facts om idefase For de fleste er det ganske overraskende, at det tænkearbejde, som udføres før selve tekst skrivningen, har helt afgørende betydning for tekstens kvalitet. Det er faktisk meget nemmere at skrive end at finde ud af, hvad man vil skrive. For at tydeliggøre forskellen mellem idé og tekst opererer man i den procesorienterede skrivepædagogik med en opdeling af skriveprocessen i forfatter og sekretærfunktioner. En sekretær kan uden videre erstattes af en anden, mens det er langt vanskeligere at udskifte forfatteren. (Elisabeth Arnbak: Skriv i din hverdag)

Idefase En grundig førskrivningsfase er ofte det halve arbejde Jo mere tid man bruger på førskrivning, desto bedre bliver elevernes produkter. For enkelte typer tekster kan en grundig førskrivning reducere behovet for respons og lærervejledning. Den halve kamp er vundet, når først ordene er kommet på papiret. Førskrivning snyder den indre vagtpost sekretæren.

En skriveøvelse Den ene halvdel af holdet beskriver rummet, vi befinder os i med videnskabssprog, den anden halvdel med formidlingssprog.

To former for sprog

Idefase "Kaosfasen" Skriv alle dine idéer ned på et stykke papir. Vær ukritisk! Lad alle ideer og tanker komme til orde på papiret. Måske kan de ideer, der nu virker ubrugelige, senere vise sig at være anvendelige. a) Lad ukritisk ideerne vokse frem som grene i et tanketræ/mindmap. b) Skriv eventuelt ideerne ned på stykker af papir som du senere kan flytte rundt med.

Kreativ opdatering Ideer og fantasier (associative processer) er i deres natur ikke logiske. De trives bedre i tanketræets organiske matrix. En skriftlig opgave har en mere kronologisk struktur og kræver derfor en rød lineær tråd en disposition. Mennesket højre hjernehalvdel opererer a lineært og kreativt. Den venstre hjernehalvdel derimod tænker logisk og kronologisk.

Fire regler om hurtigskrivning der skal være en fastsat tidsramme på 5 10 minutter eleven skal skrive så hurtigt som muligt og må ikke stoppe undervejs eleven skal skrive i hele sætninger; herved kommer der flere sammenhængende tanker frem. Men der skal ikke tænkes på hverken ordforråd, stavning, struktur eller grammatik. Der må hverken anvendes ordbog eller grammatik. Der må ikke 'læses tilbage' eller rettes. (Hvis eleverne skriver på computer, kan man slukke for skærmen; så fristes man ikke til at gå tilbage og rette).

Indsamlingsfasen I indsamlingsfasen skal eleven sørge for at få overblik over det materiale, der skal inddrages i opgaven. Hvis det kniber med stof, kan eleven stille journalistens syv hv spørgsmål til sig selv: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor, med hvilke konsekvenser.

Skrivefasen I skrivefasen er hovedformålet at få produceret så meget sammenhængende tekst som muligt. Der skal helst være noget at smide væk af. Skrivefasen er normalt noget, der foregår hjemme, men det kan være en god idé de første gange at lade det foregå på klassen for at træne eleverne i at skrive udkast og ikke bare aflevere det, de i første omgang får ned på papiret. Eleverne skal: skrive hurtigt og ikke tænke på formelle ting skrive inden for en bestemt tidsramme, f.eks. en halv time. Det virker inspirerende og skaber koncentration hos de fleste begynde med det afsnit, de har mest lyst til at skrive gåover til et nyt afsnit, når det første føles udtømt.

Redigering I redigeringsfasen modtager eleverne reaktioner på deres skriftlige oplæg, omskriver, retter og forbedrer. Meget ofte har denne fase for de flestes vedkommende bestået i at rette sproglige fejl, for andre eksisterer den slet ikke. I redigeringsfasen skal eleverne vænne sig til at få respons på deres arbejde: på indhold, tekstopbygning og først til sidst på formen, og de skal vænne sig til, at det er en fase, der er lige så vigtig som de øvrige faser

Respons Respons fokuserer på den konkrete tekst i modsætning til coaching, hvor fokus ligger på skriveren og hans ideer. Men også respons foregår på skriverens og tekstens præmisser. Formålet med respons er at hjælpe skriveren med at præcisere tekstens indhold, struktur og sprog. Respons skal fokusere på tekstens styrkesider og være konstruktiv. Negative reaktioner er forbudt.

Respons Respons foregår bedst i grupper på tre, evt. fire og foregår i runder på dansk eller på fremmedsproget afhængigt af, om det er 2. eller 3. fremmedsprog og af elevernes færdigheder: 1 Første skriver læser sin tekst op to gange med en pause imellem 2 Første responsgiver kommenterer 3 Anden responsgiver kommenterer Undervejs noterer skriveren kommentarerne ned, men skal ellers forholde sig tavs. De to responsgivere skal heller ikke kommentere hinandens udsagn. Herefter går man videre til næste skriver.

Om coaching Coaching ligner den samtaleform, der kaldes aktiv lytning. Det er samtalesekvenser, hvor skriveren forelægger sin ide eller sin plan for en anden elev, der lytter. Formålet er at hjælpe skriveren til at udvikle sine ideer. Det gør man ved at give ham lejlighed til at forklare, hvad han gør, hvordan han gør, og hvorfor han gør det. Derved skærpes hans bevidsthed om skriveprocessen. Coachen skal fokusere på de stærke sider af skriverens projekt, han kan stille spørgsmål og kommentere, men han må aldrig give svar og løsninger på problemer. Teksten er skriverens, og han kan vælge at følge coachens råd eller lade være. Coaching: finder sted i den indledende skrivefase foregår på dansk fokuserer på ideer foregår parvis eller i grupper på 3 4

Processkrivning I spørgeskemaundersøgelsen oplyser 78% af lærerne, at de arbejder med processkrivning, heraf 39%, at de gør det jævnligt. 17% arbejder aldrig med processkrivning, og 4% har ikke svaret på spørgsmålet. At så relativt mange oplyser, at de aldrig eller kun få gange arbejder med processkrivning, kan skyldes opfattelsen af, hvad dette begreb er. Traditionelt er processkrivning blevet opfattet som en aktivitet, der er særlig relevant i forbindelse med stile og rapportskrivning altså i forbindelse med længere formidlingstekster, og ikke så meget som en metode, der kan anvendes i alle fag ved også ved mindre skriveøvelser uanset om man har adgang til edb. Anvendelse af processkrivning i faglig læsning og skrivning vil ofte knytte sig til mindre opgaver, der kan løses inden for dagens lektioner. Processkrivning i denne forbindelse vil derfor i høj grad handle om, at eleverne lærer at skelne mellem formidlingsskrivning og skrivning til eget formål, og at de lærer at arbejde med det at skrive i mindre målestok og som en aktivitet, der er knyttet til andre aktiviteter at læse og/eller tale og/eller tænke