Livet i Damhussøen. Lærervejledning



Relaterede dokumenter
Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Klima og Innovation. Foto: LÆRERVEJLEDNING

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Klima og Innovation. Foto: LÆRERVEJLEDNING

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan, biologi

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Tilbud til skoler til 10. klasse

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

Avnø udeskole og science

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

MILJØUNDERSØGELSE I KØBENHAVNS HAVN

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Læseplan for faget biologi

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier Generelt om skoletjenesten

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

Læreplan for faget biologi

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum Græsted

Skoletjenesten. Tilbud til skoler til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Klima og Innovation. Foto: LÆRERVEJLEDNING

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Årsplan i biologi klasse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

GEOLOGISK PROFILTEGNING

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Natur/teknik delmål 2. klasse.

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Klassetrinmål: 1. klasse:

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Skabelon for læreplan

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

HALETUDSER OG SØENS LIV

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke


Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Lærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Lærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

En ordentlig mundfuld

Transkript:

Lærervejledning

Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes, at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej 211-213, 2500 Valby. Transport: Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. Bookning: www.bufnet.kk.dk. Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos sekretær Malene Enderberg dagligt på telefon 32687300 Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til teamkoordinator Trine K. Hybholt på telefon 26175896. Forløb kan ikke aflyses over e-mail. Øvrige Informationer: Se Energi- & Vandværkstedets hjemmeside på: www.groen-skole.kk.dk. Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere, der har det fulde ansvar under hele forløbet for de elever, som de bringer med sig. På forløbet findes åbent vand og det er de ansvarlige lærere med udvidet tilsynspligt, som fastsætter kravene til de besøgende elevers adfærd i forhold til sikkerheden. Energi- & Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. 2

Dagens program Kl. 9.00-9.30 Kl. 9.30-9.50 Kl. 9.50-11.10 Kl. 11.10-11.40 Kl. 11.40-12.30 Kl. 12.30-13.00 Velkomst og introduktion til forløbet Vi tager redningsveste på og går over til Damhussøen Elever og lærere opdeles i 4 grupper og fordeles på de forskellige stationer. Vi roterer undervejs Spisepause - underviser lægger båden på vand via kajak Undersøgelse af dagens fangst i gården under pavillonerne og i mikroskop rummet Opsamling og oprydning Praktisk Da hele undervisningen foregår udenfor og med vand, kan man forvente, at eleverne vil blive våde. De bør derfor have praktisk tøj på. Redaktion og producent Layout: Ghita Juul Lentz Tegninger: Brian Emil Johannsen Tekst og indhold: Trine K. Hybholt, Ghita Juul Lentz, Jacob Axelsen og Jesper Steenberg Ansvarshavende redaktør: Jesper Steenberg Producent: Energi- og Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 3

Om Energi- & Vandværkstedet Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor elever i Københavns Kommune gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er, at give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Energi- & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens eksperimenterende miljøskoler. Energi- & Vandværkstedet drives i et samarbejde med Københavns Energi. Livet i Damhussøen Livet i Damhussøen er et udendørs forløb for folkeskolens ældste klasser, hvor eleverne får mulighed for at udforske søens dyre- og planteliv fra vores både på Damhussøen. Eleverne skal undersøge søens tilstand ved bl.a. at måle sigtbarhed, tage vandprøver, fiske dyre- og planteplankton, samt bunddyr. Dagens fangst tages med tilbage til vores biologifaciliteter i gården, hvor bunddyr, dyre- og planteplankton undersøges i mikroskoper og stereolupper. Vandprøverne undersøges for næringsstofkoncentrationer og ph-værdien måles. Eleverne får også til opgave at diskutere søens fremtid og derved få kendskab til nogle af de debatter der er om danske søer. Forløbet har fire centrale temaer: Søen som økosystem Målemetoder for søens tilstand Søens dyre- og planteliv Udefra kommende påvirkninger af søen Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Livet i Damhussøen opfylder en række fælles mål for faget biologi. For uddybning se oversigten side 9. De pædagogiske aktiviteter Forløbet Livet i Damhussøen er tænkt som et læringsrum, hvor udskolingen kan opleve, udforske og eksperimentere med forskellige dele af recipientundersøgelser. Eleverne skal opnå forståelse for, hvilke metoder man kan benytte til undersøgelsen af søens tilstand og få indblik i søen som økosystem. Eleverne skal opnå forståelse for livet i søen og udforske søens dyre- og planteliv på helt tæt hold. Forløbet er bygget op omkring en introduktion og fire stationer, hvor eleverne selv arbejder med livet i Damhussøen. Introduktionen indeholder en gennemgang af de fire stationer samt en kort teoretisk del, hvor eleverne introduceres til målemetoder og søen som økosystem. 4

1. Station: Sigtbarhed og vandprøver Tanken bag: Formålet er at give eleverne en forståelse for nogle af de metoder, man kan benytte til undersøgelse af søens tilstand. Eleverne får konkrete erfaringer med at måle sigtbarhed og skal opnå viden om, hvad sigtbarheden kan fortælle os om søens tilstand og forureningsniveau. Eleverne får konkrete erfaringer med at måle koncentrationen af næringssalte, og opnår viden om, hvad koncentrationen af næringssalte er et udtryk for, samt hvilke konsekvenser høje eller lave næringskoncentrationer kan have for søens liv. Opgaver: Eleverne skal fra kanten af vores undersøgelsesbåd sænke en sigteskive ned i vandet. Her skal de dels måle søens dybde og dels måle vandets sigtbarhed. Eleverne skal fra kanten af vores undersøgelsesbåd indsamle vandprøver. Tilbage i land måles koncentrationen af næringssaltene, f.eks. fosfat. Vidste du Sigtbarhed er en af de mest enkle måder at vurdere om en sø er ren eller forurenet. Man får en fornemmelse af, hvor langt solens stråler kan nå ned og dermed hvor mange alger der er i søen. Et højt indhold af næringsstoffer i søer skyldes udledning af spildevand, udvaskning fra landbruget og forurening fra luften. Når indholdet af næringsstoffer i søen stiger, vokser planktonmængden og vandet bliver ugennemsigtigt. Det betyder at rovfisk som gedden ikke kan jage optimalt. 5

2. Station: Plante og dyreplankton Tanken bag: Formålet er at give eleverne en forståelse for søens økosystem, og hvilken rolle plankton spiller i økosystemet. Eleverne får konkrete erfaringer med at fange plante- og dyreplankton. Eleverne skal observere det indsamlede plankton i mikroskoper og klassificere det. Opgaver: Eleverne skal fra kanten af vores undersøgelsesbåd fange planteplankton med kastenet og dyreplankton med finmaskede fiskenet. Fangsten bringes med tilbage til vores biologi faciliteter, hvor det skal undersøges i mikroskoper, klassificeres og placeres i fødekæden. Vidste du Planteplankton er første led i fødekæden, fordi det kan udnytte solens energi direkte. Planteplankton har derfor afgørende betydning for dyrelivet i søer. Uden planteplankton ville der ikke være noget dyreliv i søen. Livet i søen Der findes ca. 2000 arter af ferskvandsdyr i Danmark. Balancen mellem planteplankton, dyreplankton og rovdyr er meget vigtig for søens tilstand. Hvis dyreplankton ikke kan nå at æde planteplanktonet, kan søen risikere at blive uklar og der kan opstå iltsvind ved bunden af søen. I Damhusssøen kan eleverne bl.a. fange fisk, igler, rygsvømmere, skøjteløbere, vandbænkebidere, dafnier, larver og krebs - afhængig af årstiden. 6

3. Station: Smådyr Tanken bag: Formålet er at eleverne får forståelse for søens økosystem og hvilken rolle smådyr spiller i dette system. Eleverne får konkrete erfaringer med at fange smådyr og viden om, hvor i søen de nemmest kan fanges. Eleverne skal observere deres fangst og klassificere den. Opgaver: Eleverne skal fra vores bådebro fange de dyr, som kan ses med det blotte øje. Fangsten observeres senere i stereolupper, klassificeres og placeres i fødekæden. 7

4. Station: Damhussøens fremtid! Tanken bag: Eleverne skal forstå at der altid er flere interesser i spil, når naturområders skæbne skal bestemmes. Eleverne skal prøve at forstå de forskellige holdninger, for at få en forståelse af hvorfor nogle vil have fjernet i dette tilfælde Damhussøen, andre have en badestrand mens en helt tredje gruppe mener det bør være et fredet naturområde. Opgaver: Eleverne skal repræsentere fire forskellige foreninger med hver deres målsætninger for Damhussøens fremtid og komme med forslag og argumenter herfor. Sikkerhed Eleverne skal holdes under konstant opsyn ved søen af en lærer med udvidet opsynspligt. Læreren har ansvaret i tilfælde af en ulykke. Personale Alle undervisere på Energi- & Vandværkstedet gennemgår årligt et førstehjælpskursus. Vidste du Ålene i Damhussøen kan blive op til en meter lange og veje op til næsten fire kilo. Ålene lever af småfisk, rejer, frøer, krebsdyr og snegle. 8

Fælles mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Livet i Damhussøen opfylder flere af de Fælles mål, som undervisningsministeriet har fastsat for biologiundervisningen i folkeskolen. Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Biologi Give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser. Forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer. Gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed. Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø og sundhedsproblemer. Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet. Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold. På forløbet opnår eleverne viden om forskellige fiskearters tilpasning til livet i søen, fiskenes adfærd, levesteder i søen og livsbetingelser. Eleverne får på forløbet kendskab til søens økosystem, fødekæder og næringsstofkredsløb. Eleverne bliver præsenteret for, hvad ændringer i søens økosystem, bl.a. som følge af forurening, kan betyde for biodiversiteten. Eleverne opnår kendskab til, hvordan lokale miljøproblemer, eksempelvis i form af for høj næringsstofudvaskning fra landbruget eller udledning af spildevand, kan påvirke hele søen som økosystem. Eleverne skal selv udføre målinger af bl.a. sigtbarhed og næringsstoffer, og indsamle bl.a. planktonprøver, som efterfølgende skal undersøges i mikroskoper m.m. På forløbet anvender eleverne bl.a. sigteskiver, vandkikkerter, kastenet, fiskenet og bundnet. Dagens fangst tages med tilbage til biologifaciliteterne, hvor den bl.a. undersøges med mikroskoper og stereolupper. 9