Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Perspektivering - Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation - Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi. Bøger: Ny Prisma 8, elevbog af Bo Damgaard m.fl., Forlaget Malling Beck, 1999 Kopisider fra Ny Prisma kopimappen plus andre relevante kopimaterialer. Arbejdsform: En typisk dobbeltlektion vil starte med teori og oplæg til praktiske øvelser, derefter udfører eleverne øvelsen/øvelserne, tager notater og til slut samles der op på resultater mv. Eleverne vil ofte skulle løse mindre opgaver hjemme. I år vil eleverne endvidere kunne forvente at der for gang til gang er læseforberedelse samt notatskrivning. Hvis eleverne arbejder med rapportskrivning forventes det, at eleverne laver en stor del af rapporten hjemme. Eleverne kan forvente at der i år vil komme rapporter til de fleste kapitler (omkring 4 rapporter). 1
Evaluering og værdigrundlag: Der evalueres løbende ved klassesamtaler og elevsamtaler. Endvidere bruges elevernes rapporter som en skriftlig evaluering af hvert emne. I forhold til skolens værdigrundlag, tages der så vidt muligt udgangspunkt i den enkelte elev. Der tilstræbes høj faglighed, men der arbejdes også med en mere individuel og kreativ tilgang til undervisningen. Endvidere arbejdes der i høj grad i grupper, hvilket fordrer fællesskabet, som er en vigtig værdi for skolen. Elevens ansvarsområde: Undervisningen afhænger bl.a. af den enkelte elevs indstilling til undervisningen. Herunder både forberedelse og aktiv deltagelse i timerne. På baggrund af dette, stiller jeg følgende krav til eleverne: Være forberedt til alle lektioner Medbringe alle relevante materialer Deltage aktivt i undervisningen Være med til at skabe et positivt læringsmiljø i klassen Da faget er et prøvefag forventer jeg at alle notater og alle udleverede kopier gemmes, med henblik på brug ved 9. klasses naturfagsprøve. 2
Emner/indhold/fokuspunkter/mål: Emner: Indhold: Fokuspunkter: Mål: Lim mellem Emnet handler om den kemiske binding for Atommodeller. At eleverne får udbygget og atomer ioner og molekyler. Der lægges vægt på Elektrisk ladning. repeteret deres kendskab til sammenhængen mellem bindingstype og Skaller. atomerne som alt stofs mindste stoffernes kemiske, fysiske og Prikformler. bestanddele. materialefysiske egenskaber. Desuden Opfyldning af elektronskaller. At eleverne får en konkret viden introduceres molekylers specifikke form og Hovedgrupper. om reglerne for binding mellem opbygning af krystalgitre. Eleverne bliver 1.-4. Periode. atomer. præsenteret for systematikken i Det Oktet/dublet-regel. periodiske system og mulighederne for at 8.hovedgruppe, ædelgasserne. anvende det som hjælp til at forstå kemiske forbindelser. Ioner. Krystalgitre. Salte. Mættede/umættede opløsninger. Udfældningsreaktioner. Kovalente bindinger. Prikformel og stregformel for binding. Dobbeltbindinger. Cis- og trans- forbindelser. Fyldt med Emnet tager udgangspunkt i dannelsen af Oliens dannelse i undergrunden. At give eleverne kendskab til energi olie og gas. Herefter arbejders der De første 8 alkaners opbygning og produktion af olie. indgående med de første otte alkaners egenskaber. At give eleverne indsigt i fordele kemiske sammensætning, egenskaber og Destillation af råolie. og ulemper ved produktion og anvendelse. Destillering af råolie i Raffinering af råolie. anvendelse af olieprodukter. kemilokalet sættes i relation til Olieprodukternes specielle egenskaber At give eleverne erfaringer med bearbejdningen af olie på raffinaderierne. og deres anvendelse. olieprodukter og viden om deres Der arbejders med forbrænding af olie og Alkanernes forbrænding. egenskaber. gas, og der lægges op til at arbejde med Benzinmotorens opbygning og At give eleverne indsigt i, alternative brændstoffer til biler. funktionsmåde. hvordan menneskets produktion Olieforurening af havene. og anvendelse af olieprodukterne Brændselsceller som alternativ påvirker miljøet. 3
En lille verden Vort solsystem Spiselig kemi Temaet giver eleverne den nødvendige baggrundsviden for at arbejde med kerneenergi og radioaktivitet. Ny Prisma 8 behandler Solens energiproduktion i kap. 7 og kernekraftværker i kap. 10. Radioaktivitet er et tema i 9. Klasse. I emnet tager vi på rundrejse til planeterne i solsystemet. Undervejs stoppes op ved Solen, asteroider og kometer. Tyngdekraft og massetiltrækning indgår som baggrundsviden for arbejdet med solsystemet. Emnet handler om de næringsstoffer, som mennesket indtager. Der er lagt vægt på stoffernes kemiske egenskaber og reaktioner. De biologiske funktioner i kroppen, som stofferne er med i, er kun nævnt for helhedens skyld. Emnet er således behandlet ud fra en kemifaglig frem for humanbiologisk synsvinkel. energiform. Atomets opbygning protoner, neutroner og elektroner. Atomets størrelse. Massen af de enkelte elementarpartikler. Atommasseenheden. Kernefysiske skrivemåde. Kernekræfter. Nuklider. Isotoper. Tyngdekraft. Massetiltrækning. Forskellen mellem stjerner og planeter. Solens opbygning. Fusion på solen. Planternes opbygning og placering. Asteroider. Kometer. Lysets refleksion. Den røde planet Mars. Voyager 2 s rejse. Udforskningen af Mars. Fordeling af fedt, kulhydrater og protein i madvarer. Fedtsyrer. Umættede/mættede forbindelser. Størkning. Kulstofkæder. Hærdning af umættede forbindelser. LDL- og HDL-kolesterol. Hormoner. Makromolekyler. Aminosyrer. At give eleverne indsigt i atomets og atomkernens opbygning. At give eleverne indblik i atomets størrelse og masse. At eleverne får kendskab til fremstilling og brug af kunstige nuklider. At give indblik i tyngdekraften og massetiltrækningen. At give viden om grundlæggende træk ved solsystemets opbygning. At give indsigt i planeternes opbygning. At give eleverne indsigt i atmosfærens betydning for livsmulighederne på en planet. At få kendskab til udforskningen af Mars. At eleverne lærer den grundlæggende kemi for næringsstoffer. At give eleverne indblik i næringsstoffernes betydning for vores sundhed. 4
Drømmerejser Jorden og Solen giver energi Emnet handler om rumfarten og dens fysik samt rumfart set i en opdagelsesrejsendes perspektiv. Rummet og dets udforskning er et tema, der går igen i mange science fiction-film. Samtidig med, at menneskers forestillinger om fremtidens rumrejser kan virke inspirerende, er de også tit uvidenskabelige. Emnet sørger derfor at påpege vore dages problemer i rumfarten uden at ødelægge elevernes drømme om fremtidens rumfart. Temaet i dette kapitel er energi som fysisk begreb. Første halvdel af kapitlet handler om energiformer, energiomsætning og energikvalitet en grundviden, som lægger op til at arbejde med valgemner. Kapitlets Essentielle aminosyrer. Peptidbindinger. Fiber- og kugleproteiner. Enzymer. Katalysatorer. Spejlbilledisomeri. Mono- og disakkarider. Polysakkarider. Ernæringslære. Vitaminer og mineraler. Salte. Harskning af fedtstoffer. Emulsioner. Konserveringsmidler. Antioxidanter. Konsistensmidler. Aromastoffer. Tyngdekraft. Undvigelsesfart. Raketprincip. Indre kræfter. Solvind. Lystryk. Ækvivalensen mellem tyngde og acceleration. Det frie fald. Vægtløshed. Banebevægelse. Stråling i rummet. Lysfarten. Grundviden Energiformer. Energiomsætning. Energibevarelse. Energikvalitet, varmetab og At eleverne erkender, at rumfart udgør en del af vor kulturs stræben efter ny viden og indsigt på linje med tidligere tiders opdagelsesrejser. At eleverne udbygger deres viden om tyngdekraft. At eleverne får viden om raketprincippet. At give eleverne kendskab til forskellige energiformer. At give eleverne kendskab til energiomsætning og energikvalitet. 5
anden halvdel består af 5 forskellige valgemner om energikilder og energilagring. nyttevirkning. Mekanisk energi. Kernekraftværk. Elektrisk energi. Energilagring. Lagerenergi. Vedvarende energi. Energikildernes miljøpåvirkning. At gøre eleverne bevidste om forskellen på lagerenergi og vedvarende energi. At give eleverne kendskab til, hvordan mennesker ved at udnytte forskellige energikilder påvirker naturens stofkredsløb og energistrømme. Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ret til ændringer. 6