2 Fra idé Ud m
Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund
Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN 978-87-7887-973-8 Grafisk tilrettelæggelse: Louise Maj Hansen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk
Indhold 5 Indhold Forord... 11 Kap. 1. Hvad er retorik?... 13 Retorik før og nu... 13 Bliv hørt og læst... 14 Retorik som fag... 14 Hvordan lærer man retorik... 15 Natura... 15 Ars og usus... 15 Imitatio... 16 Overblik... 16 Øvelser... 16 Kap. 2. Den retoriske arbejdsform... 17 Rundt om emnet topik... 18 Spørgeliste... 18 Definition... 18 Analogi... 18 Årsag-virkning... 19 Vidnesbyrd... 19 Omstændigheder... 19 Overblik... 19 Forarbejdningsfaserne... 19 Inventio emne, fokus, formål og argumentation... 20 Dispositio et arbejde i to niveauer... 21 Den klassiske dispositio... 21 Corpus... 22 Tale på et gymnasium af en 2. g er... 22 Lejlighedstalen... 23 Tale til 30-års-fødselsdag... 23 Debatindlæg... 24 Smart eller svedig... 24 Elocutio passende, fejlfrit, klart og pyntet sprog... 25
6 Aptum... 25 Puritas... 25 Perspicuritas... 26 Ornatus... 26 Begyndelser... 28 Dårlige begyndelser... 29 Slutninger... 29 Memoria fuldt manuskript eller stikord... 29 Actio stemme, nærvær og gestik... 30 Overblik... 31 Imitatio... 32 Aflæsning og produktion... 32 Imitatio i forarbejdningsfaserne... 33 Overblik... 34 Dialogen... 34 Dialogen i grupper... 35 Overblik... 36 Kritik... 36 Under eller efter processen... 36 Hvad ytringen gør... 37 Hvad ytringen skal... 37 Mundtligt eller skriftligt... 38 Konkret, konstruktiv og kærlig... 38 Det er din... 38 Overblik... 39 Porteføljemappen... 39 Øvelser... 40 Kap. 3. Stemme og krop... 43 Hvad er meningen i ytringen... 43 Spørgsmål til oplæsningstekster... 43 Læserbrev fra en formiddagsavis... 44 Udtrykselementerne... 44 Øjenkontakt... 46 Stemmebrug... 46 Få styrke ved støtte... 46 Få klang og artikulation af afspænding... 47 Overblik... 47 Øvelser... 48
Indhold 7 Kap. 4. Vi forstår både med hjernen og hjertet appelformerne... 49 Logos vær fornuftig... 49 Logos i formen... 50 Patos ha hjertet med... 51 Patos i formen... 51 Etos du er en del af budskabet... 52 Moderne troværdighedsdyder... 53 De moderne dyder... 53 Vis du er kompetent... 53 Åbenhed går begge veje... 54 Engagementet smitter... 56 Etos opbygges af logos og patos... 57 Etos er dynamisk... 57 Forventnings-etos... 57 Situations-etos... 58 Slut-etos... 58 Overblik... 59 Øvelser... 59 Kap. 5. Argumentation... 61 Toulmins model... 61 Den grundlæggende argumentation påstand, belæg, hjemmel... 61 De faste elementer i argumentationsmodellen... 62 Den gennemarbejdede argumentation styrkemarkør, rygdækning, gendrivelse... 62 De frie elementer i argumentationsmodellen... 63 Sammenligninger... 64 Autoritet... 64 Glidebane... 64 Stråmand... 65 Dynamisk argumentation... 65 Argumentationens fire faser... 65 Underholdende unoder... 66 Platheder og fjendtlighed i ring... 66 Overblik... 67 Øvelser... 69
8 Kap. 6. Genren en aftale med din modtager... 71 Hvilken funktion har ytringen?... 71 Hovedfunktioner... 71 Genrens tre tilgange... 72 Analyse... 73 Produktion... 73 Forudforståelse... 70 Tre klassiske genrer... 75 Genrehybrider... 75 Overblik... 76 Øvelser... 76 Kap. 7. Situationen bestemmer... 77 Formål hvad er det du vil?... 77 Pentagrammet stjernen i kommunikationen... 78 Emne... 78 Afsenderen... 79 Omstændigheder... 80 Sprog... 80 Modtagerne... 81 Stjernen skal lyse... 82 Bitzers retoriske situation... 82 Exigence et tekst-eksternt problem... 82 Mediators of change modtagerne skal være de rigtige... 83 Constraints gode og dårlige omstændigheder... 83 Overblik... 84 Øvelser... 84 Kap. 8. At skrive en tekst... 85 Skriveprocessen... 85 Stikord... 86 Udkast... 87 Skriv som du taler... 87 Revidering af udkast... 88 Gennemskriv... 89 En levende proces... 89 Overblik... 90 Få teksten til at virke... 90 Funktioner... 90 Tekstkvaliteter... 91 Klarhed... 91
Indhold 9 Levende... 92 Overbevisende... 92 Læservenlig... 93 Virkemidler... 93 Forskellen på tale- og skriftsprog... 89 Talesprogets kendetegn... 93 Skriftsprogets kendetegn... 94 Mundtlig-skriftlig-linjen... 94 Stemme og tone... 95 Show, don t tell... 95 Overblik... 96 Øvelser... 96 Kap. 9. Eksamen... 97 En særlig genre... 97 Funktion og appelformer... 97 Eksamen i retorik... 98 Teoretisk del... 98 Praktisk del... 99 Det bedømmes du på... 99 En ven... 99 Overblik... 100 Øvelser... 100 Minileksikon... 103 Litteratur... 106 Noter... 108 Stikord... 109
Forord 11 Forord Dette er 2. udgave af min bog. Da bogen kan bruges i direkte forlængelse af læreplanen til retorik som valgfag på C-niveau, er den naturligvis opdateret i forhold til justerede læreplaner. Bogen er derudover mit bud på, hvad der er vigtigt i retorikken for kursister og elever på et gymnasialt niveau. Jeg lægger vægt på, at man lærer at tænke situation og modtagere ind i alle ytringer uanset om man skal analysere, vurdere eller selv producere. Og det er essentielt for mig, at retorikken bliver koblet til det liv og samfund, der er omkring os. Retorikken vinder frem med sikre skridt. For tiden er der fokus på skriftlighed i gymnasieverdenen, og her vil de elever, der har lært retorik være langt bedre rustede til at møde kravene om at skrive godt i alle slags genrer end dem, der ikke får retorisk tænkning ind i deres dannelse. Jeg har undervist i retorik i mange år, og jeg synes, det har været så sjovt og godt både for mine kursister og mig selv, at jeg ikke kan forestille mig andet, end at andre også må have det sådan. For selv om retorik er svært for mange at lære, er det også lærdom alle kan bruge direkte i deres liv lige fra den første undervisningsgang. Tak til alle de kursister, der har leget med, når forløb og øvelser skulle udvikles. Og tak til Helle Hvass for kærlig og konstruktiv kritik. Alle bogens kapitler afsluttes med øvelser. Mange kollegaer har desuden bidraget til flere øvelser og forløb, som kan findes på www.emu.dk. Man kan skrive til mig med spørgsmål og kommentarer via www.helleborup.dk Helle Borup
13 Kapitel 1 Hvad er retorik? Måske kender du situationen, hvor du skal forklare en af dine venner, som ikke var til undervisningen dagen før, hvad I blev undervist i. Du formidler den viden, du fik, til din ven. Eller du kender en situation, hvor du skal overbevise nogle om, hvorfor noget er vigtigt. Begge dele er retorik. Du er til undervisning og undrer dig måske over, hvorfor der er så stor forskel på, hvor meget den enkelte underviser lærer dig. Eller du hører en politiker holde en tale og undrer dig over, hvorfor hun kan overbevise en masse mennesker om sit synspunkt. Retorikken hjælper dig med svarene. I dette kapitel introduceres faget, der vil gøre en forskel for dig: retorik. Retorik før og nu For over 2500 år siden opstod retorik som fag i Athen. De mandlige borgere skulle lære at tale godt for sig, så de kunne overbevise andre om sagers vigtighed i dette, der er blevet kaldt verdens første demokrati. Skulle man forsvare sig i en retssag, var det ikke tilladt at benytte lærde jurister, men man måtte gerne få hjælp af en retoriker til at skrive sin tale. Retorikken havde sin storhedstid. Der blev skrevet berømte værker om retorik, fx af Aristoteles. Nu bruger vi tankerne fra dengang om, både hvad der er god tale, hvordan man bliver bedre til at tænke og om, hvordan man kan lære at mestre retorikken. I retorik ser vi på, hvordan form og indhold hænger sammen. I oldtiden beskæftigede man sig først og fremmest med retstalen, den politiske tale og lejlighedstalen. Men retorikkens ideer og redskaber kan lige så godt bruges i dag. Nu er der flere genrer, men det betyder ikke noget for faget, om det beskæftiger sig med debatindlæg, statsministerens nytårstale eller et kapitel i en lærebog sprogets betydning for ytringers budskab er lige så vigtig at se på nu som dengang: Et grundlæggende spørgsmål er, hvordan form og indhold hænger sammen.
14 Kapitel 1 I vores demokrati, hvor politikerne slås om at få plads i medierne, hvor informationerne vælter ned over os, og hvor vi alle sammen vil have fordel af at få skærpet vores evne til at bruge sproget godt da kommer retorikken og tilbyder en lang række teorier og redskaber, der er lige til at bruge. Med retorikken bliver det altså lettere at gennemskue fx politikernes taler og tekster. Bliv hørt og læst I retorik kan du lære at tale og skrive hensigtsmæssigt; det du ytrer, skal passe til dine modtagere, dit emne og din situation. Det, du mener og ved, skal du kunne udtrykke, så andre mennesker forstår dig og bliver overbevist. I retorik trænes du til at blive bevidst om dit sprog, din krop, din måde at skrive på og om din troværdighed. Det lyder måske uoverskueligt, men tænk på, at alle har noget at sige til andre. Det er ikke kun eksperter, undervisere eller journalister, der skal kunne udtrykke sig det er også almindelige borgere uanset alder, uddannelse eller overbevisning. Den, der kan ytre sig, så andre lytter og tænker over det, har en større indflydelse på sin egen tilværelse end den, der ikke kan. Til eksamen bliver de retoriske evner sat på spidsen her skal du kunne udtrykke det, du ved, på en måde, så eksaminator og censor bliver overbeviste. Men i alle mulige andre sammenhænge skal du også kunne komme ud med det, du har på hjerte, så du bliver forstået og troet på; det lærer du i retorik. Retorik som fag I Danmark har man traditionelt haft en opfattelse af retoriske evner som noget, man enten havde eller ikke havde. Kunne man skrive eller tale godt, var der tale om en medfødt evne næsten som en kunstnerisk åre. Men det er en tankegang, der bliver gjort op med nu til dags. Alle kan lære at blive bedre til at tale og skrive det er et spørgsmål om træning og undervisning. På Københavns Universitet blev retorik indført som hovedfag i 1987, og fra 2005 er det blevet et valgfag på C-niveau på gymnasierne og hf. Det er en anerkendelse af retorikkens teori, tanker og redskaber og en erkendelse af, at alle har brug for at lære noget om kommunikation. Retorik er ikke som andre fag, men der er selvfølgelig træk, man kan sammenligne med. Ligesom du i musik kun kan lære at spille på et instrument ved at gøre det, så skal du også i retorik tale og skrive for at lære det. I samfundsfag skal man se på samspillet mellem ideologier, samfund og personer det skal man også i retorik for at kunne analysere og vurdere politikeres ytringer. I dansk skal man kunne genkende forskellige genrer og