Vejledning til bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø

Bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø

Bilag 1. Ansøgningsskemaet skal indeholde oplysninger om: a. Hvilke formål branchearbejdsmiljørådet har med aktiviteten,

Vedtægter for Branchefællesskab for Arbejdsmiljø. for Velfærd og Offentlig Administration

Bekendtgørelse om branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab mv.

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan for 2019

Strategi for BFA Industri

Eksempler fra det udfyldte skema vil være markeret med grå baggrund.

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Der er udarbejdet et eksempel på udfyldelse, som er lagt ud på UUL puljens hjemmeside.

Generelle oplysninger

2016/1 LSV 64 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december Forslag.

Statens Kunstfonds retningslinjer og procedurer for håndtering af inhabilitet

Beskæftigelsesministeriet - Branchearbejdsmiljørådenes regnskaber (BAR)

Kulturelt Samråd for Viborg Kommune

Vejledning til anmodning om driftslignende tilskud fra Undervisningsministeriet

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Bypuljen. Ansøgningsskema til Bypuljen. 1. Generelle oplysninger. Ansøgers navn. CPR-/SE-nummer. Adresse. Postnr. Tlf.nr.

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Handlingsplan

Stk. 4 Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne.

Retningslinjer og vejledninger

Vejledning om aflæggelse af regnskab og revision af Undervisningsministeriets

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

HABILITET I FORBINDELSE MED ANTAGELSE AF VI- KARER

Forretningsorden for bestyrelsen ved Støtteforening for Nationalpark Thy. KONSTITUERING 2 MØDEINDKALDELSE

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

God start godt arbejdsmiljø

Vurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune

Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Nuværende: Selskabets navn er Psykologisk selskab for børnesagkyndige i familieretlige forhold

SSP Samrådets vedtægter

Inhabilitet for byrådsmedlemmer ved behandling af sager i byråd og udvalg

FORRETNINGSORDEN. for. bestyrelsen for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO)

Forslag til Vedtægter for Landudvikling Slagelse

Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem Rollefordeling mellem sekretariat, Bevillingskonsulent og Bevillingsudvalg.

VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI. STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013)

Forretningsorden. Stk. 2. Det lokale Beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer: 1 fra Center for Erhvervsuddannelser Lolland Falster (CELF)

Forretningsorden Bornholms Vækstforum

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter.

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer

FORRETNINGSORDEN. for Amager Øst LOKALUDVALG. Udvalgets konstituering

Vejledning til anmodning om driftslignende tilskud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Forretningsorden for Kodas bestyrelse

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer

Konsulentbistand, ekstern evalutor, proceskonsulent og følgeforskning

Standardvedtægter for en lokal aktionsgruppe. Vedtægter for LAG Lysnet (forslag) I. Navn, hjemsted og formål

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Vedtægter for LAG-NORD. I. Navn, hjemsted og formål

Forretningsorden Bornholms Vækstforum

God start godt arbejdsmiljø

Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU)

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

Vurderingen af inhabilitet er en retlig vurdering, som skal foretages på baggrund af sagens oplysninger.

2014 Vedtægter for LAG-Sydsjælland

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

Handlingsplan De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Ansøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

I. Indledning. II. Stillingtagen til ansøgninger til puljen.

Notat inhabilitet - Vindmølleplanlægning

Ansøgningsvejledning. om byggevarer godkendt til drikkevand. Version 2.0 af 22. maj 2015

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

2. Rollefordeling mellem sekretariat, Bevillingskonsulent og Bevillingsudvalg.

LAG Midt-Nordvestsjælland

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

BEK nr 1594 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august Senere ændringer til forskriften Ingen

Arbejdspladsvurdering

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

FORRETNINGSORDEN. for. bestyrelsen. for I/S NORDFORBRÆNDING. 6. december 2001

NaturErhvervstyrelsen har foretaget mindre ændringer i vejledningen af redaktionel karakter.

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

Ledelse 7. Generalforsamling Generalforsamlingen er den øverste myndighed i alle foreningens anliggender.

Klubben er en afdeling af Taastrup Idræts Klub ( TIK ) og derfor forpligtet af og har rettigheder i henhold til hovedforeningens vedtægter

Høringssvar om ændring af arbejdsmiljøloven (omprioritering

Vedtægter for Aktionsgruppen Jammerbugt Vesthimmerland.

Vedtægt. for. Formål 1. Samarbejdet har til formål at administrere og drive Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune.

Forretningsorden for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Frederikssund Kommune

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådet er med til at indfri 2020-arbejdsmiljøstrategien 4. Den årlige redegørelse til beskæftigelsesministeren 5

Vedtægter for Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum

Ældre- og Handicapudvalgets forretningsorden

VEDTÆGTER FOR FABRIKSBETONFORENINGEN. (Danish Ready Mixed Concrete Association) 1 Formål og identitet

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes fælles erhvervsinteresser.

Transkript:

23. februar 2017 Vejledning til bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø Indledning Fra den 1. januar 2017 gælder der nye regler for parternes samarbejde på arbejdsmiljøområdet. Branchearbejdsmiljørådene (de tidligere BAR) erstattes af branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA). Strukturen for branchefællesskaberne og gældende regler fremgår af bekendtgørelse nr. 1758 af 27. december 2016 om branchefællesskaber for arbejdsmiljø, som erstatter bekendtgørelse nr. 1705 af 21. december 2010 om branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab mv. Der er indsat paragrafhenvisninger til bekendtgørelsen, hvor det er relevant. For vejledning til udfyldelse af skabelon for aktivitetsark, se Vejledning for aktivitetsark på www.at.dk. For vejledning til udfyldelse af skabelon for budget- og regnskabsmodel, se Vejledning til budgetog regnskabsmodel på www.at.dk. For vejledning til udfylde af skabelon til årsplan og årsredegørelse, se punkt 1. neden for. 1. Udfyldelse og indsendelse af skabeloner For at leve op til bekendtgørelsen og være berettiget til tilskud, skal det enkelte branchefællesskab udarbejde en årsplan og en årlig redegørelse, som skal sendes til Arbejdstilsynet. Årsplanens indhold Årsplanen skal beskrive, hvordan branchefællesskabet i tilskudsåret konkret vil bidrage til arbejdsmiljøindsatsen med information og vejledning om arbejdsmiljø. Årsplanen skal sikre, at branchefællesskabernes arbejde er virksomhedsrettet og ligger inden for branchefællesskabernes formål. Skabelonen, som er en del af denne vejledning, er udformet, så den indeholder nedenstående punkter, der fremgår af bekendtgørelsens 31, stk. 1: 1) en beskrivelse af branchefællesskabets strategi for arbejdsmiljøarbejdet, 2) en beskrivelse af de aktiviteter, som branchefællesskabet vil arbejde med inden for årsplanen, 3) en angivelse af, hvilke mål for aktiviteterne branchefællesskabet har opstillet, og hvordan branchefællesskabet vil opnå disse mål, 4) oplysninger om, hvilke effektmål branchefællesskabet har opstillet, hvilke metoder der skal anvendes til måling af effekten, 1

5) oplysninger om, i hvilket omfang andre branchefællesskaber og øvrige arbejdsmiljøaktører vil blive inddraget i aktiviteterne, 6) oplysninger om deltagelse i tværgående aktiviteter og 7) og et budget for det kommende års aktiviteter Årsredegørelsens indhold Branchefællesskabet skal efter kalenderårets afslutning også udarbejde en redegørelse om branchefællesskabets aktiviteter i det forløbne år, hvor der for hver enkelt aktivitet redegøres for status i forhold til årsplanen. Redegørelsen skal indeholde følgende, jf. 34: En status for igangværende aktiviteter. For gennemførte aktiviteter en sammenholdelse med de planlagte aktiviteter i årsplanen for tilskudsåret. For flerårige aktiviteter skal den årlige redegørelse indeholde oplysninger om de dele af aktiviteten, der er gennemført i tilskudsåret. Den skal også indeholde en beskrivelse af planlagt indhold fordelt på hvert af de følgende år. Denne beskrivelse sammenholdes med årsplanen for tilskudsåret. For øvrige ikke afsluttede aktiviteter skal den årlige redegørelse indeholde oplysninger om de dele af aktiviteten, der er gennemført i tilskudsåret samt en beskrivelse af planlagt indhold fordelt på hvert af de følgende år. For tværgående aktiviteter skal det hovedansvarlige branchefællesskab, beskrive aktiviteter særskilt i den årlige redegørelse, herunder hvilke dele af aktiviteterne, der er gennemført og hvilke dele, der udestår samt hvilke andre branchefællesskaber, der har deltaget i aktiviteterne. De øvrige deltagende branchefællesskaber henviser i deres redegørelse til beskrivelsen af aktiviteterne i det hovedansvarlige branchefællesskabs redegørelse. For uforbrugte midler ved udgangen af tilskudsåret beskrives: 1) Forslag til hvilke flerårige aktiviteter midlerne skal videreføres til, 2) Forslag til hvilke ikke-afsluttede aktiviteter midlerne skal videreføres til samt 3) Oplysning om resterende midler, som tilbageføres til tværgående aktiviteter. Udfyldelse af skabelon for årsplan, opdateret årsplan og årlig redegørelse Der er til vejledningen her knyttet en skabelon med skemaer for årsplan, opdateret årsplan og årlig redegørelse. Skabelonen er bygget op på en sådan måde, at den kan anvendes, uanset hvilke af de nævnte dele, branchefællesskabet indsender. 2

Det er frivilligt at anvende skemaerne, men Arbejdstilsynet anbefaler, at de anvendes, da de indeholder alle de oplysninger, som branchefællesskaberne efter bekendtgørelsen er forpligtet til at indsende til Arbejdstilsynet. Det er hensigten, at skabelonerne skal lette branchefællesskabernes arbejde de efterfølgende år, efter at skabelonen er udfyldt første gang, da skemaerne så bare kan rettes til år efter år. Hvis et branchefællesskab vælger ikke at benytte skemaerne, skal branchefællesskabet sikre, at det, der indsendes til Arbejdstilsynet, indeholder alle de oplysninger, branchefællesskabet er forpligtet til at indsende. Skabelonen indeholder følgende: Forside Skema til beskrivelse af branchefællesskabets strategi for arbejdsmiljøarbejdet Aktivitetsskema uden vejledningstekst og aktivitetsskema med vejledningstekst Overbliksskema Skema om branchefællesskabets sammensætning Forside På forsiden angiver branchefællesskabet i overskriften, om der er tale om en årsplan, en opdateret årsplan eller en årlig redegørelse, og det ikke-relevante slettes. Tilskudsår anføres også. Under overskriften er der afkrydsningsfelter, som branchefællesskabet udfylder for det relevante felt, og der angives en dato. Endelig skriver branchefællesskabet sit navn nederst på forsiden. Skema for branchefællesskabets strategi for arbejdsmiljøarbejdet I skemaet beskriver branchefællesskabet sin strategi for arbejdsmiljøarbejdet for det indsendte år. Strategien skal på et overordnet niveau beskrive, hvordan aktiviteterne i årsplanen bidrager til at løse eller forebygge arbejdsmiljøproblemer eller har en målsætning, der ligger indenfor de af beskæftigelsesministeren fastsatte prioriteringer. Det kan fx være, hvordan branchefællesskabet vil bidrage til at nå målene i 2020-strategien, jf. 6, stk. 2, indenfor de prioriterede områder. Aktivitetsskema uden vejledningstekst og aktivitetsskema med vejledningstekst Skabelonen indeholder to skemaer, som er identiske. Et uden vejledningstekst og et med vejledningstekst. Skemaerne bruges, når branchefællesskabet indsender årsplan og årlig redegørelse. Formålet er at systematisere årsplan og årlig redegørelse til sammenholdelse af de planlagte aktiviteter i årsplanen for tilskudsåret med de listede aktiviteter i redegørelsen. Skabelonen skal medvirke til at tydeliggøre sammenhængen mellem årsplan og årlig redegørelse. 3

Ved beskrivelse af branchefællesskabets årsplan udfyldes de felter, som er knyttet til årsplansbeskrivelsen jf. 31. Ved den årlige redegørelse udfyldes de felter, som er knyttet til den årlige redegørelse jf. 34. Når skabelonen udfyldes med oplysninger om den årlige redegørelse, skal det, branchefællesskabet har oplyst ved den tidligere indsendte årsplan, blive stående i skemaet, sådan at årsplan og redegørelse kan sammenholdes. Branchefællesskabet kan opdatere årsplanen to gange årligt inden udgangen af april og inden udgangen af oktober måned. Ved opdateringen ændres kun i de felter i skabelonens skemaer, hvor der er sket ændringer i forhold til det tidligere oplyste. Den ikke relevante tekst slettes, og den nye opdaterede tekst markeres med en farve, sådan at det fremgår, at der her er sket ændring. Hvis skemaet med vejledningstekst anvendes, skal hjælpeteksten slettes. Område Feltet område bruges til at organisere aktiviteterne. Et område kan fx være ergonomisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø eller ulykker. Aktivitet En aktivitet skal forstås som en velafgrænset opgave, som indeholder et eller flere produkter om samme emne (fx være tunge løft ved pakkehåndtering), og som samtidigt er afgrænset både økonomisk, indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Et eksempel på en aktivitet kan fx være, at der udarbejdes en pjece om tunge løft ved pakkehåndtering, afholdes en møderække om tunge løft ved pakkehåndtering og en konference om tunge løft ved pakkehåndtering. Tværgående aktiviteter Et branchefællesskab kan, når det gennemfører en aktivitet, inddrage andre arbejdsmiljøaktører og andre branchefællesskaber i aktiviteten. Hvis andre branchefællesskaber deltager i aktiviteten, er der tale om en tværgående aktivitet, mens der ved deltagelse alene af øvrige arbejdsmiljøaktører ikke er tale om en tværgående aktivitet. Ved tværgående aktiviteter mellem flere branchefællesskaber skal branchefællesskaberne udpege et branchefællesskab til at være hovedansvarlig. Det hovedansvarlige branchefællesskab skal i aktivitetsskemaet ved beskrivelse af årsplanen beskrive de tværgående aktiviteter. De øvrige deltagende branchefællesskaber skal i deres aktivitetsskema angive, at de deltager i en tværgående aktivitet og henvise til det hovedansvarlige branchefællesskab. I feltet Deltagelse af øvrige arbejdsmiljøaktører eller andre branchefællesskaber redegør branchefællesskabet for, om det i sin aktivitet har deltagelse af andre aktører. Det kan både være andre branchefællesskaber og øvrige arbejdsmiljøaktører. Såfremt der er andre branchefællesskaber, som deltager i aktivteten, skal det anførers, at aktiviteten er tværgående. 4

Det skal også oplyses, om aktiviteten er i regi af Arbejdsmiljørådet, og hvis Arbejdsmiljørådets Sekretariat er udpeget som hovedansvarlig. I feltet tværgående aktiviteter udfylder det deltagende branchefællesskab, om det indgår i en tværgående aktivitet, og det oplyses, om aktiviteten er i regi af Arbejdsmiljørådet. Eksempel på, hvordan felterne udfyldes: Branchefællesskab 1 har en aktivitet i sin årsplan med deltagelse af NFA og branchefællesskab 2. Der er derfor tale om en tværgående aktivitet. Branchefællesskab 1 angiver i sin årsplan i feltet Deltagelse af øvrige arbejdsmiljøaktører eller andre branchefællesskaber, at det er hovedansvarligt branchefællesskab samt, at branchefællesskab 2 og NFA er deltagere i aktiviteten. Branchefællesskab 2 anfører i feltet tværgående aktiviteter, at det deltager i aktiviteten (titel, nr. og emne) samt, at branchefællesskab 1 er hovedansvarlig. Planlagt indhold og det faktisk gennemførte Ved indsendelse af den årlige redegørelse skal branchefællesskabet sammenholde det planlagte indhold med det faktisk gennemførte, som beskrevet i feltet planlagt indhold år 1 (årsplanen). Ved den årlige redegørelse beskriver branchefællesskabet, hvad der er gennemført og de eventuelle ændringer, der er til det planlagte. Det anfører også, hvis aktiviteten aldrig blev igangsat. Der kan, når branchefællesskabet sammenholder det planlagte med det faktisk gennemførte, være følgende situationer, der skal redegøres for: - Hvis aktiviteten er afsluttet og gennemført De gennemførte dele af aktiviteten sammenholdes med beskrivelsen af det planlagte for aktiviteten i tilskudsåret, som beskrevet i årsplanen. - Hvis aktiviteten er afsluttet, og dele af aktiviteten er gennemført De gennemførte dele af aktiviteten sammenholdes med beskrivelsen af det planlagte for aktiviteten i tilskudsåret, som beskrevet i årsplanen. Der redegøres også for de dele af aktiviteten, som ikke er gennemført. Det kan være en møderække bestående af fem temamøder for virksomheder med fokus på at forebygge tunge løft ved pakkehåndtering, hvor branchefællesskabet kun valgte at afholde de tre. - Hvis aktivteten ikke er afsluttet, og dele af aktiviteten er gennemført De gennemførte dele af aktiviteten sammenholdes med beskrivelsen af det planlagte for aktiviteten i tilskudsåret, som beskrevet i årsplanen. Der redegøres også for de dele af aktiviteten, som ikke blev afsluttet, og som branchefællesskabet vil videreføre. Fx hvis dele af den planlagte aktivitet ikke bliver gennemført. Det kan fx være en møderække bestående af fem temamøder for virksomheder med fokus på at forebygge tunge løft ved pakkehåndtering, hvor 5

branchefællesskabet ikke kunne nå at afholde de sidste tre møder i tilskudsåret og vælger at afholde dem det efterfølgende år. Ved indsendelse af den årlige redegørelse skal branchefællesskabet også redegøre for, om der er sket ændringer for det planlagte indhold for de efterfølgende 2 år jf. feltet Planlagt indhold for år 2 og 3. Her beskriver branchefællesskabet, hvis der er ændringer til det planlagte indhold fordelt på hvert af de følgende år (år 2 og 3). Beskrivelsen skal sammenholdes med årsplanen for tilskudsåret. Overbliksskema (hjælpeskema) Dette skema er tænkt som et hjælperedskab til at få et kort overblik over samtlige aktiviteter fra årsplanen og deres status. Skemaet kan opdateres løbende i løbet af året, så branchefællesskabet hele tiden har et overblik over den øjeblikkelige status på aktiviteterne. Hvis branchefællesskabet vælger at benytte skemaet, bedes det indsendt til Arbejdstilsynet sammen med årsredegørelsen. Skema om branchefællesskabets sammensætning ( 3, stk. 2) Beskæftigelsesministeren skal orienteres om sammensætningen af det enkelte branchefællesskab i forbindelse med den årlige redegørelse. Skemaet udfyldes med branchefællesskabernes sammensætning og indsendes hvert årtil Arbejdstilsynet sammen med årsredegørelsen. I skemaet angives navnene på de personer, der er medlemmer, og den organisation, de repræsenterer. Medlemsperioden skal også angives. Det skal endvidere angives ved afkrydsning, hvis medlemmet er tegningsberettiget formand eller næstformand. Hvis der ikke er sket ændringer i branchefællesskabets sammensætning, sendes samme skema ind som ved sidst indsendte årsredegørelse, og det anføres i skemaet, at der ikke er sket ændringer i branchefællesskabets sammensætning. Skemaet kan endvidere anvendes i forbindelse med konstitueringen, hvor branchefællesskaberne skal oplyse om deres medlemssammensætning m.v. 2. Anvendte begreber Flerårige aktiviteter Branchefællesskaber kan i årsplanen disponere med flerårige aktiviteter, der skal være afsluttet senest to år efter tilskudsåret. Årsplanen skal for de flerårige aktiviteter indeholde en beskrivelse af planlagt indhold og budget fordelt på hvert år. 6

Det samlede budget skal indeholde oplysninger om, hvor stor en del af årets tilskudsramme, der disponeres som flerårige aktiviteter og hvor stor en del, der forventes anvendt i år 2 og år 3. I redegørelsen afrapporterer det hovedansvarlige branchefællesskab, hvad der er gennemført i året sammenholdt med det planlagte, samt hvilke dele der udestår at blive gennemført. Tilsvarende angives om der er ændringer i forhold til det planlagte indhold og budget for de efterfølgende år. Omdisponerede midler Er der uforbrugte midler kan disse midler omdisponeres (anvendes) til andre aktiviteter igangsat i samme tilskudsår. Det betyder bla. at et branchefællesskab løbende i tilskudsåret kan flytte midler fra en aktivitet som er afsluttet til andre aktiviteter igangsat i samme tilskudsår uden særskilt at meddele dette til Arbejdstilsynet. Omdisponeringen skal blot fremgår af branschfællesskabets opdaterede plan, som indsendes i april og oktober. Resterende midler I 37 stk. 6 menes der med resterende uforbrugte midler den del af de uforbrugte midler, som overførs til tværgående aktiviteter. I 20 om hvordan tilskuddet til det enkelte branchefællesskab udregnes, betyder resterende midler de midler som fordeles ud til branchefællesskaberne af den samlede bevillingen efter tildeling af det faste tilskud på 600.000 kr.. Skyldige økonomiske hensyn Skyldige økonomiske hensyn er et almindelig anvendt begreb, når man forvalter midler. Det betyder, at midlerne forvaltes fornuftigt og ansvarligt. Tværgående aktiviteter Årsplanen skal indeholde et budget for både egne og tværgående aktiviteter. Hvis det er tværgående aktiviteter, er det det hovedansvarlige branchefælleskab, som udarbejder årsplanen og budgettet. Der skal udpeges et branchefællesskab som hovedansvarlig for den tværgående aktivitet. Arbejdsmiljørådets sekretariat kan også udpeges som hovedansvarlig. Budgettet skal indeholde oplysninger om budgettet for de tværgående aktiviteter, herunder om hvor meget andre branchefællesskaber bistår med. Uforbrugte midler Med uforbrugte midler menes i denne bekendtgørelse midler, som er tilbage når en aktivitet er gennemført. Der kan således f. eks. være midt på året eller ved afslutningen af et tilskudsår. Hvis der er uforbruge midler ved afslutningen af et tilskudsår, svarer det til at et branchefælleskab har uudnyttet tilsagn fra tilskudsåret eller tidligere år. 7

Videreførte midler Branchefællesskabet skal i den årlige redegørelse og regnskab angive, om der er uforbrugte midler ved årets udgang, der ønskes videreført til flerårige aktiviteter eller til ikke-afsluttede aktiviteter samt om der er uforbrugte midler, der skal tilbageføres til tværgående aktiviteter. Branchefællesskabet kan anmode om at omdisponere uforbrugte midler fra en aktivitet til en anden aktivitet, der er igangsat i samme tilskudsår. Uforbrugte midler kan ikke omdisponeres til aktiviteter igangsat i senere tilskudsår. Som led i overgangsordningen vil branchefællesskabet kunne videreføre aktiviteter igangsat af de hidtidige branchearbejdsmiljøråd. Disse aktiviteter finansieres af videreførte midler fra 2016, og de skal være afsluttet, og tilskuddet skal være anvendt senest den 31. december 2018. Videreførte midler udover tre år Branchefællesskaber kan i ekstraordinære situationer ansøge om at videreføre og færdiggøre en flerårig aktivitet, der ikke når at blive færdig inden udgangen af år 2 efter tilskudsåret. Hvis en aktivitet bliver forsinket ud over de tre år skal branchefællesskabet have dispensation fra Arbejdstilsynet. De tre år gælder både aktivitetens levetid og anvendelsen af midlerne. Ansøgning herom kan indsendes ved indsendelse af årsplan (oktober), de opdaterede årsplaner (april og oktober) eller den årlige redegørelse (marts). Henstår der uforbrugte midler efter tre år i et branchefælleskab tilbageføres disse midler til tværgående aktiviteter. Væsentlige ændringer Der er tale om en væsentlig ændring, hvis midlerne anvendes eller ønskes anvendt til andre aktiviteter end dem, der er beskrevet i årsplanen, eller hvis aktiviteterne, som der er ydet tilskud til, væsentligt ændrer karakter. Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdsmiljøemnet for aktiviteten ændres, eller der udpeges helt nye målgrupper for aktiviteten. Årets tilskudsramme Branchefællesskaber får i september udmeldt en foreløbig tilskudsramme for næste tilskudsår til brug for indsendelse af årsplan for tilskudsåret inden 1. november. Budgettet i årsplanen skal svare til årets udmeldte tilskudsramme. Tilskudsrammen for tilskudsåret bliver endeligt godkendt ved godkendelsen af årsplanen. 8

Frister for fremsendelse af årsplan, opdateret årsplan, årsredegørelse Branchefællesskabet skal hvert år indsende en årsplan for det kommende års aktiviteter til brug for tildeling af tilskud. Der er følgende frister for indsendelse af årsplaner, opdaterede årsplaner samt årlig redegørelse til Arbejdstilsynet: Årsplan: - Årsplanen skal sendes til Arbejdstilsynet senest den 1. november. - Arbejdstilsynet godkender som udgangspunkt årsplan og budget inden udgangen af januar måned. - Ved væsentlige ændringer indsendes en opdateret årsplan inden udgangen af april og inden udgangen af oktober, som Arbejdstilsynet godkender inden udgangen af maj måned og inden udgangen af november måned. Årlig redegørelse: - Senest 1. april sendes den årlige redegørelse til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet melder tilbage, om der er bemærkninger til redegørelsen. Det er vigtigt, at fristerne overholdes. 3. Konstituering af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø ( 49, stk. 9-10) Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø indsender forslag til konstituering til Arbejdstilsynet senest den 31. januar 2017. Branchefællesskaberne skal indsende navn på branchefællesskabet ( Branchefællesskab for x ), navne på medlemmer og hvilken organisation, de repræsenterer, hvem af medlemmerne, der er formand, næstformand og tegningsberettiget samt hvilken mailadresse branchefællesskabet kan kontaktes på. De gamle BAR-navne må ikke bruges. Brug gerne skemaet Skema om branchefællesskabets sammensætning, når der indsendes oplysninger om konstituering. Beskæftigelsesministeren godkender forslag til konstituering senest den 28. februar 2017. Derefter skal branchefællesskaberne indsende dokumentation til Arbejdstilsynet for, at de har konstitueret sig i form af den godkendte konstituering. Dokumentationen kan fx være en mail, hvor branchefællesskabet bekræfter at have konstitueret sig i den form, som ministeren har godkendt. 4. Digital indgang ( 10) Det fremgår af bestemmelsen, at det enkelte branchefællesskab skal etablere én digital indgang til branchefællesskabet. Det betyder, at hvert branchefællesskab skal have sin egen hjemmeside, og at branchefællesskabet skal kunne kontaktes ved henvendelse til én mail-adresse. 9

5. Ligebehandling og habilitet ( 40, stk. 4) Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder, når branchefællesskaberne, Arbejdsmiljørådet, Dialogforum eller Arbejdsmiljørådets sekretariat træffer beslutninger efter bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Det betyder, at uvedkommende hensyn ikke må få indflydelse på en beslutning. Det kan fx være tilfældet, hvis et medlem af et branchefællesskab/ Arbejdsmiljørådet/Dialogforum/sekretariatet har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse. En person kan således være afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis der kan være tvivl om, at den pågældende vil kunne behandle sagen på en upartisk måde. Hvis det er tilfældet, må den pågældende ikke deltage i sagens behandling. En person, der har en formodning om, at han/hun kan være inhabil, har pligt til at gøre opmærksom på dette. Alle personer, der deltager i beslutninger efter bekendtgørelsen, skal vurdere risikoen for inhabiltet. Det er således ikke alene personen selv, der kan være inhabil, som skal gøre opmærksom på inhabilitet, men andre skal også være opmærksom på dette. Uddelingen af tilskud skal endvidere ske i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om ligebehandling. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat, hvem der kan modtage tilskud eller få del i tilskud til tværgående aktiviteter, eller hvem der kan blive valgt som aktør til at udføre aktiviteter. Derfor skal alle behandles lige og have lige muligheder for at få del i tilskud, opgaver, arrangementer m.v. og aktører, der vil kunne gennemføre tværgående projekter, skal vurderes lige. 6. Forelæggelse af branchevejledninger for Arbejdstilsynet ( 9) Det fremgår af bestemmelsen, at branchevejledninger, der indebærer en normerende fortolkning af arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, skal forelægges Arbejdstilsynet af branchefællesskaberne. Et branchefællesskab, der har udarbejdet en branchevejledning, skal derfor vurdere, om den indeholder en normerende fortolkning af arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Hvis dette er tilfældet, skal branchevejledningen forelægges Arbejdstilsynet. 7. Etablering af sekretariat ( 13) Det fremgår af bestemmelsen, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø skal etablere et sekretariat for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det enkelte branchefællesskab kan i stedet for eget sekretariat etablere et fællessekretariat med andre branchefællesskaber. Der er ikke fastsat yderligere regler om etablering af sekretariat for at give branchefællesskaberne fleksibilitet til selv at planlægge med den mulighed, der passer branchefællesskabet bedst. 10