Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit E3 i Herning er en del af Regionspsykiatrien Vest, Midtjylland og er beliggende på Regionshospitalet Herning, Gammel Landevej 61. Man finder os via indkørsel Ø1 og Ø2 på Skolegade Regionspsykiatrien i Herning`s optage område er Herning, Ikast-Brande og Ringkjøbing-Skjern kommuner og tæller ca. 185.000 mennesker. Når en patient indlægges er der forskellige diagnose- og alderskriterier der bestemmer hvilket afsnit patienten hører til. Vi modtager patienter fra 18 år. E3 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af psykoser og skizofreni. E3 har sammen med psykoseteamet og OPUS teamet regionsfunktion for patienter med kompliceret skizofreni. Regionspsykiatrien Vest: Afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Vest udgøres af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Der er ansat læger, psykologer, afdelingssygeplejersker, udviklingssygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, funktionsledere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, serviceassistenter og portører. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med eksempelvis: De 3 regionale teams: Affektive lidelser, Psykoser og ADHD. Derudover øvrige regionale tilbud: Gerontopsykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Mobilteam, Center for Relationsbehandling, Miljøterapi og Mestring, OPUS (opsøgende psykiatri til unge med skizofrenei), Center for selvmordsforebyggelse, Oligofreniteamet, Team for misbrug og psykiatri, Center for spiseforstyrrelse (U2), Angst klinikken i Viborg, Sygehuspræsten, Somatiske behandlings- og undersøgelses afsnit, billeddiagnostisk afdeling (Rtg/Ct-scan), Regionstandplejen. Kommunale tilbud: Socialpsykiatriske opholdssteder, Sociale bosteder, Kommuner ved forskellige sagsbehandlere og Bostøttepersoner, Hjemmeplejen, Plejehjem, Praktiserende læger, Psykologer, Misbrugsrådgivningen. Samt Kriminalforsorgen og Patientrådgivere Regionspsykiatrien Vest er uddannelsessted for medicinstuderende, psykologistuderende, ergoterapeutstuderende, social- og sundhedsassistentelever, socialrådgiverstuderende, falckredderelever, sekretærelever udover sygeplejestuderende. På afsnittet vil du kunne møde sygeplejestuderende fra andre moduler og skoler. December 2012 Side 1 af 11
Patientkategorier Vi modtager patienter i alderen 18-65 år. E3 har 12 sengepladser, men der vil ofte opleves overbelægning og dagpatienter i afsnittet. Specialet er udredning og behandling af psykoser. Derudover vil I også møde patienter med bi-diagnoser som f.eks.: Misbrug Angst ADHD Personlighedsforstyrrelser E3 har desuden regionsfunktion for patienter med kompliceret skizofreni. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og dataindsamling i forhold til: 1) Fysiologiske områder: Ernæring, medicininduceret overvægt, inaktivitet, nedsat funktionsniveau. KRAMS-faktorer generelt. 2) Psykosociale og eksistentielle områder: Ensomhed, angst, kriminalitet, suicidal adfærd, sekundære lidelser, krise, mestring, stigmatisering, selvmutilering, misbrug, pårørendesamarbejde, relationer. 3) Uddelegerede områder: Medicinering, test/screening, manglende sygdomsindsigt, udredning og diagnostisering. 4) Organisatoriske og administrative områder: Koordinering og planlægning af støtteforanstaltninger, dokumentation, tvangsforanstaltninger, opstart og afslutning af patientforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Afdelingens reference er funderet på et psykodynamisk forståelsesgrundlag, som står i samspil med biologiske, sociale og miljøterapeutiske behandlingsmetoder. De miljøterapeutiske principper centrerer sig om en tværfaglig og flerfaglig indsats, som har relationsbehandling, aktivitet, mestring og konflikthåndtering som vigtigste elementer. Vi tillægger de menneskelige relationer stor betydning, og vi anvender metoder, som støtter og udvikler patienternes og de pårørendes mestringsmuligheder overfor de problemer, som sygdommen giver dem. Kommunikation er omdrejningspunktet i den psykiatriske sygepleje. Sygeplejeopgaverne er disponeret ud fra sygeplejerskens fire virksomhedsområder: Udførende aspekt: At deltage i individuel støttende kontakt på baggrund af en relationel og mestringsorienteret referenceramme. At indgå som medkontaktperson for patienter med behov for langvarig støtte. December 2012 Side 2 af 11
At udføre sygepleje i overensstemmelse med bl.a. miljøterapeutiske, relationelle, psykodynamiske og kognitive behandlingsprincipper. At deltage i målrettet samtalebehandling individuelt og i grupper. At medvirke til at støtte patienten i behandlingen. At vurdere patientens psykiske tilstand og behov for ændring i behandlingen. At vurdere patientens fysiske tilstand og behov for grundlæggende sygepleje. At støtte patienten i kontakten til andre professionelle behandlere og sociale myndigheder. At støtte patienten i at vedligeholde og opbygge netværk. At samarbejde med pårørende. Medicinhåndtering. Formidlende aspekt: At undervise og vejlede patienter og pårørende om symptomer, forløb og behandling. At undervise og vejlede patienter og pårørende med henblik på sundhedsfremme, mestring og forebyggelse. At fremme patientens forståelse for vigtigheden af egen indsats i behandlingen. At kende til kommunale og regionale tilbud til børn af sindslidende, og henvise hertil. At medvirke til støtte og vejledning til den sindslidende patient med børn. Ledende aspekt: At deltage i primær behandler funktionen. At deltage i tilrettelæggelse og koordinering af samarbejdet i teamet, således at alle relevante parter inddrages. At vidergive egne observationer mundtligt, samt skriftligt i EPJ. At være med til at sikre, at patientens sociale og juridiske rettigheder opretholdes. At deltage i udarbejdelsen af handlingsplaner. December 2012 Side 3 af 11
Planlægge, udføre og evaluere delopgaver i sygeplejen til udvalgte patienter. Udviklende aspekt: At bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje, bl.a. ved hjælp af supervision, refleksion og ved kontinuerligt at ajourføre egen viden. At kunne forholde sig kritisk og undrende til egen og andres udførte sygepleje. (Uddybelse af fagspecifikke sygeplejeinterventioner udleveres i klinikken). Typiske patientforløb Langt størsteparten af indlæggelserne er akutte indlæggelser og begynder typisk på modtagelsesafsnit E4. For nogle patienters vedkommende starter ved indlæggelsen et udredningsarbejde, for at afklare hvad de fejler, mens andre tidligere er diagnosticeret. Der iværksættes psykiatrisk behandling både relationelt,medikamentelt og miljøterapeutisk, med udgangspunkt i mestringstankegangen. Ved udskrivelsen afdækkes støttebehov og der iværksættes relevante initiativer, så patienten igen kan klare sin hverdag. Metoder i klinisk praksis Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem/primær behandlerfunktion Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Bevar barndommen ADHD rating scale PSE Hamilton Ernæringsscreening Kognitive metoder Psykoedukation December 2012 Side 4 af 11
Tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok, Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Mestringstankegangen Telemedicin Relationsbehandling Medicinafstemning Behandlingsdom Den Danske Kvalitets Model, (DDKM) Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser Konflikt- og voldshåndtering KRAMS Udvikling af den elektroniske patientjournal Kognitiv behandling Arbejde med stemmehøring Fokus på arbejdsmiljø Psykoeducation Pårørende politik Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I, er der ansat tre kliniske vejledere til at varetage den kliniske vejledning af sygeplejestuderende, fordelt på 5 sengeafsnit og 5 ambulante enheder. Der sendes min. 14 dage før første dag i afdelingen, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Første dag er der fælles introduktion, ved de kliniske vejledere, til psykiatrisk afdeling. I løbet af første uge vil en sygeplejerske introducere sygeplejestuderende til. Klinisk undervisning Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og/eller sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk fagligt miljø. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. December 2012 Side 5 af 11
I tredje fase arbejdes selvstændigt med del-opgaverne og vejledningen tilstræbes at være præget af kollegialt ligeværd. I hele perioden følges du med sygeplejerske med stigende aktiv deltagelse. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Der vil være planlægningssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring, fokus på personlige og faglige forudsætninger samt drøftelse af den individuelle kliniske studieplan udfærdiget i e-port. Det fælles elektroniske evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der vil være ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-port, samt støtte i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. De kliniske vejledere kan endvidere vejlede den studerende i praksis, hvor der tilstræbes før-, under- og eftervejledning. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer vil også ofte varetages af den daglige vejleder. Den daglige vejleder er endvidere rollemodel og ansvarlig for at inddrage den studerende i praksisfællesskabet. (Daglig vejleder kan være forskellig fra dag til dag, men den studerende skal optimalt vide, hvem de skal gå til den enkelte dag). Derudover afholdes der ugentlige gruppevejledninger ved kliniske vejledere. Fokus for gruppevejledningerne er at øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Denne studieaktivitet er med udgangspunkt i Lauvås og Handal s vejledningssløjfe, og vil finde sted i 4. studieuge. (For uddybelse af fastlagt studieaktivitet se bilag A). Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Teoretisk undervisning Der vil senest på introdagen udleveres oversigt over planlagt undervisning samt gruppevejledning. Herudover forventes I at læse det opgivne pensum fra modulet samt den generelle kliniske December 2012 Side 6 af 11
studieplan. Studiemiljø Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) EPJ undervisning. Studie og vejledningsrum i huset. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering. Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og teamet. Mulighed for relevante studiebesøg. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom teamets konferencer og supervisioner. Mulighed for samarbejde med øvrige studerende, bl.a. i gruppevejledning Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der er før- og eftervejledning i forbindelse med patientkontakt. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden tilrettelægges i samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder, men det anbefales at studere i dag-,aften- og weekendvagt, for at få størst mulig udbytte af læringsmulighederne. Forventninger til den studerende Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Dog er der 30 timers tilstedeværelsespligt ugentligt. Herudover skal der påregnes 12 timers selvstudie. Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur. Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler. Anvende og ajourføre eportfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Udarbejde cases til gruppevejledning og planlagt studieaktivitet. Den studerende er selv ansvarlig for at synliggøre overfor afsnittet, hvad der er studiefokus samt hvad der er behov for støtte til. Den studerende skal her og generelt, være opsøgende i forhold til vejledning i afsnittet samt December 2012 Side 7 af 11
hos klinisk vejleder. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De tre kliniske vejledere, Mogens Svane, Heidi Schmidt og Helle Steffen, har alle mange års erfaring indenfor psykiatrien, og har alle klinisk vejleder uddannelsen. Helle Steffen har endvidere specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, og Heidi Schmidt færdiggør diplomuddannelsen i foråret 2013. De kliniske vejledere har alle deltaget i mange kurser og temadage vedrørende læring og vejledning, psykiatrisk sygepleje og behandling. Vi har endvidere deltaget i Linda Kragelunds treårige forskningsprojekt om sygeplejestuderendes læringsmuligheder i psykiatrien. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. (Pensumlisten udleveres i klinikken). Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstille den studerende til intern klinisk prøve, er der krav om: - deltagelse i diverse kliniske sygeplejeopgaver knyttet til plejen af patienter - udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan - gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminarer - gennemførelse af fastlagt studieaktivitet. - forberedelse og aktiv deltagelse i vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - dokumentation af selvvalgt litteratur i eportfolio -brug og opdatering af eportfolio. -tilstedeværelsespligten skal være opfyldt Udarbejdet af kliniske vejledere: Heidi Schmidt, Helle Steffen og Mogens Svane December 2012 Side 8 af 11
Undervisningssted: Dato: August 2012 Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Kirsten Krogh. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen December 2012 Side 9 af 11
Bilag A Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Klinisk studiemetode: Vejledningssløjfen* Definition og rammer Formålet med den kommunikative studieaktivitet er, at den studerende udvikler sin kompetence til at beskrive og analysere kommunikative sammenhænge under hensyntagen til patienten/brugerens psykiatriske sygdom og helhedssituation. Samt at den studerende øger sin forståelse for og bevidsthed omkring egen og andres kommunikation. Målet med studieaktiviteten er, at den studerende: kan analysere på baggrund af kommunikative teorier erkender hvordan han/hun selv kan påvirke en kommunikativ relation i forskellige retninger. får erfaring i at reflektere over kommunikationen med patient/bruger En vejledningssløjfe er en individuel eksemplarisk læringsmetode, hvor der indgår før-, under og eftervejledning. Vejledningssløjfen tager udgangspunkt i en planlagt kommunikation mellem en studerende og en patient/bruger, udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for 8. modul. I vejledningssløjfen deltager den studerende i samtale med en patient/bruger og den kliniske vejleder som observatør. Vejledningssløjfen afvikles over i alt max. 50 minutter, fordelt med 15 minutter til førvejledning, max. 20 minutter til undervejledning/gennemførsel og 15 minutter til eftervejledning. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Den studerende planlægger en kommunikativ aktivitet med en patient/bruger, med disposition for aktiviteten og noter i e-portfolie Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Drøfter med December 2012 Side 10 af 11
klinisk vejleder fremgangsmåden ud fra kommunikationsteori, psykiatrisk fagteori, hypotetisk analyse, konsekvens og bevidstgørelse. Undervejledning: Den studerende udfører selvstændigt den aftalte aktivitet, som der har været førvejledning på og bliver observeret af klinisk vejleder. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Foregår umiddelbart efter den kommunikative aktivitet, hvor den studerende reflekterer og drøfter med klinisk vejleder ud fra før- og undervejledningen med udgangspunkt i nyerhvervet viden, forståelse og udvikling. Disse refleksioner indskrives i e-portfolie Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før vejledningssløjfen i valg af aktivitet, som kan danne baggrund for før-, under- og eftervejledningen. Ansvarlig for praktisk afvikling af før- og eftervejledning mht. lokale og tidtager etc. Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål Undervejledning: Observerer den studerende under den aftalte kommunikative aktivitet. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål. Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Vejleder den studerende efter vejledningssløjfen til at inddrage udbyttet i klinisk praksis. * Lauvås, P. og Handal, G. (2000): Veiledning og praktisk yrkesteori. J.W. Cappelens Forlag a.s., Oslo. Dansk udgave: Vejledning og praktisk fagteori. Forlaget Klim, 2006 Udarbejdet af Uddannelsesansvarlig Annette Raarup Undervisningssted: Dato: August 2012 December 2012 Side 11 af 11