7. årgang nr 2 marts 2009 erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri 2 Tilskud til efteruddannelse 2 Passivhus i kolding 2 vigtigt at sikre fremtidens arbejdskraft - tag en lærling Dansk Byggeris interessevaretagelse
LEJ DIG GLAD! med professionelle maskiner og udstyr Cramo gør din hverdag lidt gladere med professionelt materiel og maskiner. På vor dagsorden står tilfredse kunder højest på listen. Vi har altid mange løsninger, som tilfredsstiller dine behov! Vi har afdelinger i hele Danmark, så ring og få en snak med Cramo! UDLEJNING, SERVICE OG LØSNINGER! WWW.CRAMO.DK TLF. 70 110 210
17 6 24 22 18 LEDER 5 Energirenovering - lige til højrebenet Direktør Michael H. Nielsen tema: interessevaretagelse Dansk Byggeri arbejder målrettet på mange forskellige niveauer for at sikre medlemmerne de bedst mulige rammevilkår 6 Rammevilkår i centrum 8 Det politiske håndværk 10 Sikring af rammevilkår 10 Branchefællesskab skal skabe synlighed 10 Den lokale indsats 20 Tættere end nogensinde Passivhus i Kolding Fagligt 23 Når bygherren foretager opmålingen Øens Murerfirma har gode erfaringer med, at bygherren angiver mængderne i udbudsmaterialet 24 vigtigt at sikre fremtidens arbejdskraft - tag en lærling 26 Sagsstyring afslører faresignaler på sekunder Malerfirma Fr. Nielsen og Søn bruger visual-programserien til at styre økonomien 28 Brugen af AB 92 i statslige og støttede udbud 11 Synlighed og nærhed 11 Fagligt fællesskab og effektiv service Kort og Godt 13 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen Mennesker med Meninger 17 Jakon bruger mulighederne for at få tilskud til efteruddannelse 18 Danmarks største transportcenter DS Flexhal er hovedenterprenør på en enorm lagerhal ved Århus SERVICESTOF 29 Paragraffer 31 Nye kurser i Dansk Byggeri 33 Produktnyheder 35 Kalender 35 Nyt om navne Indkøbsnyt 38 Nyt om rabatordninger i n d h o l d 7. årgang nr 2 marts 2009 Marts 2009 2 Tilskud Til efteruddannelse 2 Passivhus i kolding 2 vigtigt at sikre fremtidens arbejdskraft - Tag en lærling erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeris interessevaretagelse Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Anja Binderup, Heidi Theresa Coretto, Mogens Hjelm, Louise Falborg, Christian Juliussen, Kristine Elleby Mølbæk, Mette Skovgaard Petersen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 56 50 10 37, email jkh@danskbyggeri.dk Oplag 13.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Lagerhaller ved Århus: Ulrik Samsøe Figen. 3
International messe for udstyr, maskiner og teknik til bygge- og anlægssektoren 2009 fra 20. til 25. april MESSECENTER PARIS-NORD VILLEPINTE - FRANKRIG Building the future 1,500 udstillere 210,000 besøgende 200,000 m 2 udstillingsareal A trade show organized by PROMOSALONS DANMARK Tlf.: 33 93 62 66 E-mail: denmark@promosalons.com www.intermat.fr
Michael H. Nielsen, direktør foto Ricky JOHN MOLLOY leder Energirenovering - lige til højrebenet. Når samfundsøkonomien er forkølet, får byggeriet lungebetændelse. Finanskrisen er ikke nogen undtagelse. Mens stort set alle erhverv kan berette om voksende ledighed og planlagte indskrænkninger, er en voksende del af byggeerhvervet i et frit fald; kun begrænset af at der ved krisens udbrud var sat gang i et stort antal projekter, som nødvendigvis skal afsluttes. Derfor er der grund til at repetere, hvorledes man under tidligere kriser på en forsvarlig måde har klippet toppen af ledigheden og lagt grunden til en positiv udvikling. I 1980'erne og 90'erne var løsningen en indsats i fornyelsen af de byområder, som under de foregående årtiers vækst havde fået lov at forfalde. Og indhentning af et efterslæb i opførelse af alment byggeri. Tilbage i 1930'erne var løsningen boligbyggeri og anlæg af nye veje og baner og en række store broprojekter. "Vi hilser den brede politiske opbakning til at indføre tilskud til renovering velkommen." - Michael H. Nielsen Der var i begge perioder tale om projekter, der opfyldte forskellige formål med et samfundsmæssigt sigte og som blev vedtaget med bred politisk tilslutning. Der blev gennemført nogle langsigtede samfundsmæssige investeringer, arbejdsløsheden blev holdt nede mens presset på statsfinanserne blev lettet af faldende dagpengeudgifter og øgede skatteindtægter. Også i dag skal vi på den måde 'konvertere passive dagpenge til aktive samfundsinvesteringer'. Derfor hilser vi den brede politiske opbakning til at indføre tilskud til vedligeholdelse og energirenovering velkommen. Det er gode forslag, som kan være med til at modvirke, at bygningsejerne venter med at gå i gang med forbedringer. Tilskud er nødvendige, hvis Danmark skal leve op til de indgåede aftaler på klimaog energiområdet. Det er lige til højrebenet! 2 www.danskbyggeri.dk 5
Rammevilkår af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, illustration Morten Voigt 6
interessevaretagelse Dansk Byggeri arbejder målrettet for at sikre medlemmerne de bedst mulige rammevilkår for driften af deres virksomheder. Det foregår gennem tæt kontakt med politikerne i Folketinget og andre relevante beslutningstagere. Erhvervspolitisk Afdeling har nærmest deres daglige gang på Christiansborg. Andre sekretariater har også jævnlig kontakt med relevante politikere og arbejder i øvrigt på at påvirke lovgivningsprocessen gennem en lang række råd, nævn og udvalg. Det gælder blandt andet for arbejdsmarkedspolitikken, arbejdsmiljø, byggetekniske regler, erhvervsjuridiske forhold, uddannelsespolitik og arbejde i udlandet. Et stort arbejde foregår også lokalt i Områderne, der holder regelmæssige møder med politikere, borgmestre og embedsmænd. Flere steder i landet koordineres dette arbejde med lokalforeningerne. Og en lang række personmedlemmer varetager poster i regionale og lokale beskæftigelsesråd, vækstråd eller sidder i bestyrelserne for tekniske skoler og meget andet. Også i sektionerne foregår der et stort arbejde med de tekniske rammer for de enkelte fag. For at have gennemslagskraft skal man også være synlig i pressen. Og det er Dansk Byggeri. Værdien af Dansk Byggeris omtale i medierne er i 2008 opgjort til en annonceværdi på 45 mio. kr. Annonceværdi er udtryk for, hvad det vil koste at købe plads i medierne med tilsvarende opsætning. Pressearbejdet foregår i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Dansk Byggeri og repræsentanter i Områderne og Sektionerne. Dansk Byggeris Bestyrelse har udarbejdet et udkast til en strategi- og handlingsplan, hvis formål er at sikre, at organisationen også i fremtiden vil være i stand til at leve op til de krav, medlemmerne stiller, og kan opretholde sin indflydelse i samfundet. Blandt planerne er en styrkelse af koordineringen af de erhvervspolitiske tiltag fra sekretariatet, Områderne og Sektionerne for at opnå en synergieffekt mellem det landspolitiske, det lokale og det fagligt tekniske arbejde. i centrum Udkastet til strategi- og handlingsplan har været diskuteret på formandsmøder i Sektioner, Områder og Lokalforeninger, den har været i høring blandt medlemmerne og vil blive fremlagt på Repræsentantskabsmødet den 14. maj. www.danskbyggeri.dk 7
Det politiske håndværk synlighed, saglighed og kontakt En stor del af Dansk Byggeris erhvervspolitiske arbejde består i at påvirke politikere ved nærmest daglig gang på Christiansborg, kontakter til lokale politikere og gennem hyppige møder med embedsmænd og andre beslutningstagere. Input kommer i høj grad fra medlemmerne af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY, DITTE BRØNDUM Afdelingschef Torben Liborius, Erhvervspolitisk Afdeling, understreger, at synlighed i medierne er en vigtig brik i arbejdet med at bringe politikerne i tale. Og her er det vigtigt med konkrete sager, der kan underbygge de erhvervspolitiske pointer. Ikke alle erhvervsorganisationer er enige om, hvordan den økonomiske politik skal tilrettelægges. Nogle mener fx, man skal vente og se tiden an, før man sætter gang i vækstpakker og offentlige investeringer, der har stor betydning for bygge- og anlægsbranchen. "Det er en af grundene til, at vi har skruet op for aktiviteten med at dyrke politiske kontakter og behandle enkeltsager. Den løbende lovgivningsproces påvirkes gennem jævnlige møder med ordførere fra mange partier på Christiansborg," siger afdelingschef Torben Liborius, Erhvervspolitisk Afdeling. Påvirkningen understøttes gennem præsentation af analyser enten udarbejdet af Dansk Byggeris egen analyseenhed eller af eksterne analysebureauer. Det suppleres af fakta leveret af medlemmerne. "Det er utrolig vigtigt for os, at have medlemmernes konkrete erfaringer med i vores arbejde. Det er noget, som politikerne er lydhøre over for." LARS HØIER, erhverspolitisk konsulent har fokus på miljøområdet, hvor affaldsreform, jorddeponering, miljøzoner samt kemikalier i byggematerialer er i fokus. Dansk miljøregulering er forankret i EU-direktiver, så det også vigtigt at følge med i, hvad der sker på EU-niveau. Metoden er at overvåge udspil fra myndighederne, analysere hvordan det påvirker virksomhederne og forklare embedsmænd og politikere, hvordan systemerne bedst gavner erhvervslivet og dermed samfundsøkonomien. Man skal være proaktiv og sætte sager på dagsordenen - sager som myndighederne måske ikke i første omgang ønsker at beskæftige sig med. Det sker blandt andet gennem pressen. MADS PETER GEDE, erhverspolitisk konsulent har tre hovedarbejdsområder kontakt til folketingspolitikere, synlighed i medierne og klima/energi. Han koordinerer kontakten til folketingspolitikerne, så organisationen er bedst muligt klædt på til alle møder og optræder koordineret udadtil. Klimaopgaven er blandt andet at påvirke fjernvarmeselskabernes prispolitik og fremme relevante støtteordninger, så husejernes energirenoveringer bliver rentable. Øvrige arbejdsområder omfatter momsfælden samt lovgivning om gulpladebiler og udenlandsk arbejdskraft. 8
interessevaretagelse til medlemmerne Torben Liborius peger på arbejdet med affaldsreformen, udlicitering, råstofloven, kommunale sagsbehandlingstider og stilladsafgifter, kommunernes økonomiaftale og opkrævning af moms som nogle af de områder, Dansk Byggeri arbejder med. Synlighed Torben Liborius understreger, at synlighed i medierne er en vigtig brik i arbejdet med at bringe politikerne i tale. Og her er det vigtigt med konkrete sager, der kan underbygge de erhvervspolitiske pointer. "Vi har derfor kontakt til et stort antal medlemsvirksomheder i en række sager. Det gælder fx uhensigtsmæssige dele af reglerne for momsindbetaling, som rammer mange medlemmer på likviditeten ikke mindst i konkurstider." Han understreger, at det er vigtigt, at der eksisterer et tæt samarbejde med Dansk Byggeris områder og sektioner. To fronter Dansk Byggeri er meget aktiv på to fronter lige i øjeblikket. Nedgangen i konjunkturerne og klimaudfordringerne. "Det har været en stor opgave for Dansk Byggeri at forklare, at byggeriet nu har ledig kapacitet til at gå i gang med de mange påtrængende renoverings- og vedligeholdelsesopgaver i den offentlige bygningsmasse og den trafikale infrastruktur," siger Torben Liborius. "Dansk Byggeri er talerør for byggeri og anlæg men vi deltager i samfundsdebatten som en bred erhvervsorganisation. Og vi kan deltage i den brede politiske debat været talerør for byggeriet og anlægsbranchen fordi der arbejdes ihærdigt og seriøst med flere politiske emner og diskussioner." Byggeriets vækstpakke Som et eksempel på et konkret udspil nævner Torben Liborius det forslag til en vækstpakke, som Dansk Byggeri har fremsat for nylig. "Pakken skal stimulere økonomien og ligge i forlængelse af de to bankpakker, som blev vedtaget for at stimulere bankerne til at genoptage udlån til sunde virksomheder." Vækstpakken er et velafbalanceret forslag, der vil øge de offentlige bygge- og anlægsarbejder med 5 mia. kr. i 2009 og 8 mia. kr. i 2010. Det vil ikke give overophedning, men modvirke den hurtigt stigende ledighed. Efterslæb på vedligeholdet Dansk Byggeri og COWI's analyse af vedligeholdelsesefterslæbet for de kommunale bygninger er også i år blevet brugt til at øge opmærksomheden om problemets omfang. "Politikernes reaktioner tyder på, at den stædige indsats er ved at have båret frugt. Der blev ved finanslovsaftalen bevilget 100 mio. kr. til renovering af skoletoiletter, der er blevet taget godt imod forslaget om at stimulere private boligejeres energirenoveringer med en tilskudsordning, og der blev bevilget 4 mia. kr. yderligere til infrastrukturen i 2009 og 2010." Senest har vismændene også ændret signaler og erkendt, at der er brug for en lempelse af det kommunale anlægsloft. Det mener vi ikke er nok i Dansk Byggeri, men det er et skridt i den rigtige retning." 2 www.danskbyggeri.dk/analyse JONAS MØLLER, specialkonsulent arbejder med varetagelsen af byggeerhvervets interesser på klima- og energiområdet. Emnet har fået en mere og mere synlig og fremtrædende placering i det erhvervspolitiske arbejde, og den aktuelle opgave består i at tilvejebringe de politiske rammevilkår for, at der sker en modning af markedet for især energirenovering af den eksisterende bygningsbestand. KATHRINE STAMPE ANDERSEN, erhverspolitisk konsulent har i det daglige meget kontakt til politikerne for at få indflydelse på den politiske beslutningsproces og synliggør i øvrigt tit Dansk Byggeris politiske interesser i medierne. Konkret har hun fokus på at sikre 'kloge skattelettelser', pres på politikerne for en 'vækstpakke' og endelig arbejder hun for, at kommunerne leverer de bedste vilkår i samarbejdet med virksomhederne i Dansk Byggeri. 9
Sikring af rammevilkår af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk. Dansk Byggeri arbejder målrettet for at sikre de bedst mulige rammevilkår for driften af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Det sker gennem arbejde i en lang række råd, nævn og udvalg og gennem målrettet påvirkning af lovgivningsprocessen, både gennem synlighed i pressen og via kontakt til politikere og andre beslutningstagere. Når det gælder de byggetekniske vilkår, har Dansk Byggeri deltaget i forhandlingerne om afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen, der trådte i kraft 1. januar 2009 ved en ændring af Bygningsreglementet. Dansk Byggeri var en aktiv deltager i forhandlingerne om forenklingen af nøgletalssystemet for det statslige og statsstøttede byggeri. Også med hensyn til Det Digitale Byggeri har Dansk Byggeri været med til at sikre, at kravet om at statslige bygherrer stiller mængder digitalt til rådighed, som trådte i kraft 1. januar, fortsætter i en testfase, indtil man er helt sikker på, at det virker. Offentlige myndigheder stiller krav om elektronisk fakturering og e-indkomst, og Dansk Byggeri er hele tiden i kontakt med offentlige styrelser, Kommunernes Landsforening og leverandører af it-systemer for at sikre, at systemerne fungerer bedst muligt. På arbejdsmiljøområdet er Dansk Byggeri i tæt kontakt med relevante politikere på Christiansborg, Beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet for at sikre det bedst mulige lovgrundlag. Der er også et tæt samarbejde med fagbevægelsen om at føre bestemmelserne ud i livet Arbejdsmiljøet er nemlig ikke noget kampområde længere, men noget alle parter ønsker at arbejde sammen om. På uddannelsesområdet var det ikke mindst en målrettet indsats fra Dansk Byggeris side, der har været med til at sikre, at Voksenlærlingeordningen er blevet permanent. Dansk Byggeri har været med til at tilrettelægge nye erhvervsuddannelser, arbejdet med på rammerne for de tekniske skoler og er med til at forme uddannelsespolitikken gennem en lang række råd og udvalg. Dansk Byggeri arbejder også for at sikre de bedst mulige vilkår for virksomheder, der arbejder uden for landets grænser. Især det nye ID-kort, der blev indført i Norge i 2008, har voldt mange problemer som det dog lykkedes at løse ved en målrettet informationsindsats. Et andet område er anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer ved arbejde i udlandet til trods for EU anerkendelsesdirektivet kan det stadig være meget vanskeligt at arbejde hen over grænserne, når man fx arbejder med stilladser eller kraner. Da det er et yderst komplekst område, er Dansk Byggeri i gang med at kortlægge og afgrænse det. 2 Branchefællesskab skal skabe synlighed af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto APELLA. "For os er det vigtigt, at anlægsbranchen får større gennemslagskraft. Både internt i Dansk Byggeri og i forhold til omverdenen," siger formand for Vejbygningssektionen, Knud Erik Kastrup. Det er baggrunden for, at Vejbygningssektionen har sat sig sammen med Anlægsentreprenørsektionen, Brolægningssektionen, Kabel- og Ledningssektionen, Kloaksek tionen og Interessegruppen for Park- og Vejdrift for at etablere branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører. "Branchefællesskabet har til formål at styrke anlægsbranchens interesse varetagelse ved at synliggøre anlægsbranchen og infrastrukturen og ved at koordinere og fremme varetagelsen af de mange interesser både når det gælder uddannelse, efteruddannelse, miljø- og arbejdsmiljø, teknik samt de økonomiske rammebetingelser for virksomhederne." Knud Erik Kastrup mener, at branchen har brug for en samlet talsperson, der i hverdagen arbejder inden for området, og som har mulighed for at udtale sig om problemstillinger og fremføre argumenterer for løsningsmuligheder. "For os vil det betyde, at anlægsbranchen kommer til at stå mere samlet på et bredere grundlag. Det er i høj grad, hvad vi forstår ved de tanker om større gennemslagskraft og mere nærhed, der er lagt frem i det forslag til Strategi- og handlingsplan, som Dansk Byggeris bestyrelse har fremsat". 2 www.danskbyggeri.dk/ vejbygningssektionen Knud Erik Kastrup er formand for Vejbygningssektionen og teknisk direktør i Arkil A/S Den lokale indsats af Lars Vang Hoffmeyer, lvh@danskbyggeri.dk. Også lokalt arbejder Dansk Byggeri med erhvervspolitiske spørgsmål. Arbejdet varetages af Dansk Byggeris områder, som løbende møder med lokalpolitikere, borgmestre og ledende embedsmænd i kommunerne. Det er emner som byggesagsbehandlingstider og -gebyrer, kommunernes egne entreprenørafdelinger, sikkerhedsstillelser, af- faldshåndtering og -betaling, vedligeholdelse af infrastruktur og kommunens ejendomme, sæsonudjævning, der er på dagsordenen. De fleste Områdebestyrelser holder også regelmæssige møder med lokalforeningerne for blandt andet at koordinere den lokale indsats. Områdebestyrelserne står også for kontakten til folkeskolerne via UU-centrene, og mere end 60 personmedlemmer varetager poster i regionale og lokale beskæftigelsesråd og er på den måde med til på det lokale plan at præge arbejdsmarkedspolitikken i den ønskede retning. Dette har samtidig medvirket til at skabe en tæt og konstruktiv kontakt til mange Jobcentre. 2 www.danskbyggeri.dk/omraader 10
interessevaretagelse Helge Dalgaard er formand for Dnask Byggeri Sydvestjylland og salgschef i Unicon A/S Synlighed og nærhed af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. "Noget af det, der er afgørende, når vi ser på Dansk Byggeris fremtid, er synlighed og nærhed," siger Helge Dalgaard, formand for Dansk Byggeri Sydvestjylland. Han peger på, at synligheden er vigtig for at sikre den nødvendige erhvervspolitiske gennemslagskraft både på landsplan og i områderne. "Er man ikke synlig, bliver man ikke hørt, og så mindskes ens mulighed for at påvirke beslutningstagerne. Synlighed er også med til at sikre den nødvendige legitimering over for medlem- merne. De bliver bekræftet i, at der er et formål i at være medlem af Dansk Byggeri." "Nærhed handler om, at man skal kunne komme i kontakt med de relevante medarbejdere i Dansk Byggeri, når man har et konkret problem hvad enten det er på mail eller via telefonen. Eller i form af et besøg fra en medarbejder, hvis det er nødvendigt. Men for os har det det ikke været afgørende, om medarbejderne sidder fysisk på et kontor i nærheden," understreger Helge Dalgaard. Formændene for de tre områder i Sydvestjylland, Sydøstjylland og Sønderjylland arbejder tæt sammen. "Vi mødes et par gange om året og drøfter de erhvervspolitiske sager, der er på dagsordenen her i Regionen. Vi taler også om kurser og medlemsmøder, der kan have fælles interesse. Men på nuværende tidspunkt føler vi, at det vil være et stort arbejdspres for bestyrelserne, hvis man eksempelvis valgte at slå områderne sammen. Der vil være mange kommuner at forholde sig til," siger Helge Dalgaard. 2 www.danskbyggeri.dk/omraader Fagligt fællesskab og effektiv service af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto APELLA "Det er vigtigt at have fokus på medlemmerne og den måde, de oplever organisationen på. Medlemmerne skal vide, hvad de får ud af medlemskabet og føle en 'stolthed' over at være med. Dansk Byggeri er allerede meget synlig og har indflydelse - så det handler om at finde nye veje til dette," siger Michael Lund Kristensen, der er formand for Dansk Byggeri Sydøstjylland og for Gulvsektionen i Dansk Byggeri. "For mig handler spørgsmålet om nærhed i høj grad om, at man har et fagligt fællesskab, og at det er nemt at komme i kontakt med medarbejderne i Dansk Byggeri enten pr. telefon eller pr. mail og at de emner, som organisationen beskæftiger sig med, er relevante for medlemmerne." Han understreger, at alle, han taler med, er enige om, at den service, der ydes, er meget imødekommende og professionel. "Men der kan ligge en barriere i at finde ud af, hvem man skal tale med. Det kunne man eventuelt afhjælpe ved at tydeliggøre over for medlemmerne, hvem der står for hvad." Centrale sektioner Sektionerne har en rigtig rolle i at nå det overordnede mål om øget erhvervspolitisk indflydelse, synlighed samt nærhed og identitet i forhold til medlemmerne. "Personligt mener jeg, det er en god idé, at sektionerne skal betale Dansk Byggeri, hvis de trækker på sekretariatet, ud over det deres kontingentkroner rækker til," understreger Michael Lund Kristensen. Han synes, at hele arbejdet med strategiog handlingsplanen har fungeret godt. "Der har været meget stor villighed til at justere planen til den ændrede økonomiske virkelighed. Vi er jo unægtelig gået fra overflod til overlevelse, i den tid arbejdet med planen har stået på. Og det viser, at Dansk Byggeri er en ung dynamisk organisation med stor evne og lyst til forandring," slutter Michael Lund Kristensen. 2 www.danskbyggeri.dk/omraader www.danskbyggeri.dk/gulvsektionen 11
k o r t o g g o d t Skattereformen er politisk byggesjusk "Det overordnede indtryk er sjusk. Reformen er endt som en uskøn fordelingsdiskussion med et alt for ringe ambitionsniveau," siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. "Det er glædeligt og helt forventet - at mellemskatten fjernes. Men det fjerner ikke indtrykket af en skuffende reform, der ikke tager ordentligt livtag med topskatten". Han peger på, at det lave loft over fradraget for at overnatte væk fra hjemmet, er skidt for mobiliteten. Det rammer fx de mange håndværkere, der rejser mellem landsdelene, og det vil ramme den kommende Femernbro. Dyrere at bygge nyt Lars Storr-Hansen betegner indførelsen af moms på byggegrunde som gift for nybyggeriet på nuværende tidspunkt. "Provenuet til statskassen er langt mindre end regeringen regner med, da aktiviteten i forvejen er banket helt i bund. Tidspunktet kan ikke være værre."desuden forudser adm. direktør Claus Granlund fra Lind og Risør, der er formand for nyhussektionen under Dansk Byggeri, at den nye moms på byggegrunde kan hæmme udviklingen af udstykninger rundt om i kommunerne. www.danskbyggeri.dk/ analyse www.nyhussektionen.dk Klog anbefaling fra vismænd Dansk Byggeri er enige med vismændenes anbefaling om at lempe det kommunale bygge- og anlægsloft. Adm. direktør, Lars Storr-Hansen siger: "Vismændenes anbefaling er kommet sent, men er meget velkommen," siger han. www.danskbyggeri.dk Michael H. Nielsen indledte konferencen. De tre politikere Lars Christian Lilleholt, Mette Gjerskov og Ida Auken tog meget positivt imod både byggeerhvervenes initiativ og konkrete forslag Konference Enighed om nye veje i klima- og energipolitikken af Malene Dissing, foto Henrik Petit. Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt TEKNIQ var i februar værter ved en konference på Christiansborg. Her præsenterede de et fælles bud på, hvad der kræves for at få den danske energispareindsats tilbage på en effektiv kurs. En evalueringsrapport fra Klima- og Energiministeriet viser med al tydelighed, at der er behov for at tænke nyt. Derfor peger byggeerhvervet bl.a. på, at der brug for en revision af energimærkningsordningen. Samtidig bør de planlagte skærpelser af bygningsreglementet fremrykkes, og der skal stilles krav til de komponenter og løsninger, som vælges ved renoveringer i eksisterende byggeri. Der er også brug for økonomiske incitamenter til at få sat gang i efterspørgslen efter energieffektive løsninger fra forbrugerne. Og endelig er der behov for at nytænke hele energiindsatsen herunder også forsyningsselskabernes rolle. Positive politikere På mødet deltog også de tre politikere Lars Christian Lilleholt (V), Mette Gjerskov (S) og Ida Auken (SF). Og de tog meget positivt imod både byggeerhvervenes initiativ og konkrete forslag. Blandt de konkrete forslag var der blandt de tre politikere enighed om, at det offentlige burde gå forrest. Men især anlægsloftet i kommunerne skilte vandene. S og SF var enige om, at der burde lettes på det kommunale anlægsloft, mens V mente, at det handler om at prioritere indsatsen. "Jeg synes det er fint, at en række kommuner nu er gået forrest med ESCO-løsninger, men det handler om at kommunerne tør prioritere energibesparelser inden for den nuværende ramme," sagde Lars Christian Lilleholt, der også mente, at kommunerne efter den seneste lempelse af anlægsloftet har penge til det. "Desuden ønsker vi en stramning af bygningsreglementet. Vi ønsker at fremme lavenergibyggeri, uden at lavenergihusene nødvendigvis skal tilsluttes fjernvarme. Velfærdsministeriet ser også på den almennyttige sektor. Vi finder det afgørende, at der sættes ind over for almindelige boliger," sagde Lars Christian Lilleholt. De tre politikere var også enige om, at det var vigtigt at få sat fokus på, hvordan der sættes fart på energirenoveringen i den eksisterende boligmasse. "Vi så gerne, at der blev sat fart på energioptimering i private boliger og vil meget gerne se på mulighederne for at give tilskud - ja måske op til 20%," sagde Ida Auken. Venstres energiordfører var heller ikke afvisende over for at indføre økonomiske incitamenter for private boligejere. 2 www.danskbyggeri.dk www.fri.dk www.ft.dk www.danskeark.dk www.tekniq.dk 13
r t o g g o d t 14k o Stigende ledighed Ledigheden steg fra december 2008 til januar 2009 med knap 5.000 den samlede ledighed er nu 2,3 %. Til sammenligning var der i bygge- og anlægsbranchen en ledighed på 9,9 % i januar. "De markante stigninger i ledigheden, som vi i det sidste halve års tid har set i byggeriet, er nu ved at slå igennem i resten af samfundet. Det er en skræmmende udvikling, og det er nu, det er tid til handling. Derfor har Dansk Byggeri fremlagt en vækstpakke, som vil øge beskæftigelsen i branchen," siger økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri. VM i håndværk Der blev muret løs under uret på Københavns Hovedbanegård, og det blev Arne Mikkelsen og Jack Jepsen Bak som går videre i udtagelseskonkurrencen om at repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i håndværk, som finder sted i Calgary i Canada til september 2009. Konkurrencen blev skudt i gang af billedkunstneren, Bjørn Nørgaard. www.murerfag.dk Tarifpolitik Danske fjernvarmeværker ødelægger med en høj tilslutningsafgift boligejernes motivation til at energirenovere. "Man får simpelthen alt for lidt ud af at spare på energien. Det er naturligvis helt hen i vejret, at 90% af fjernvarmeværkerne lader mere end 20% af varmeregningen være uafhængig af forbruget (betalt tilslutningsafgift). 200.000 husstande betaler 40% eller mere i tilslutningsafgift nogle endda 60%. Så tarifpolitikken truer klimapolitikken," siger konsulent Mads Peter Gede, Dansk Byggeri. www.danskbyggeri.dk/ analyse kranløft Færre ulykker med en anhuggeruddannelse af LOUISE FALBORG, lfa@danskbyggeri.dk, foto NICKY BONNE Ny bog Dagslys i boliger i Danmark og resten af Europa af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk. Velux-vinduer har været med til at præge den danske arkitektur og vores forhold til, hvor meget lys, der skal være i en bolig. Også oppe under tagryggen. En ny bog, 'Living in Daylight. Velux influence on European Living", som er udgivet i anledningen af 100 året for Villum Kann-Rasmussens fødsel, viser, hvordan Velux er udbredt over hele Europa. Vinduet blev opfundet af Villum Kann-Rasmussen under krigen og fik sit gennembrud under byggeboomet i årtierne efter. Mange private udnyttede tagetagerne i deres bungalower, fordi man ønskede mere plads - det krævede vinduer i taget. Og efterhånden fik dagslys en stadig mere fremtrædende rolle. Bogen viser både den historiske. Dansk Byggeris bestyrelse har besluttet at arbejde aktivt på, at der indføres en certifikatuddannelse i anhugning - det vil sige en uddannelse i, hvordan man skal samarbejde med kranføreren, når der løftes tunge genstande som fx betonelementer. Anhuggeren er den, der har den direkte kontakt til kranføreren, og det er anhuggerens opgave at sikre, at det, der skal løftes, fastgøres korrekt. "Det er vi meget glade for. Vi har arbejdet for denne certifikatuddannelse gennem lang tid, for det er vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem kranføreren og anhuggeren," siger Ove Engstrøm, formand for Mobilkransektionen i Dansk Byggeri. Han peger på, at et godt samarbejde mellem kranføreren og anhuggeren er virkelig vigtigt, for det handler om store maskiner, hvor noget hurtigt kan gå galt, hvis ikke parternes opgaver er klart defineret og beskrevet. "En certifikatuddannelse i anhugning vil også kunne hjælpe til at nedbringe antallet af ulykker. Men der har simpelthen været manglende politisk vilje, til trods for at det er i forbindelse med anhugningen, de fleste ulykker sker," fastslår Ove Engstrøm og tilføjer, at Danmark er det eneste land i Skandinavien, der endnu ikke har indført en anhuggeruddannelse. Vigtigt skridt Mette Møller Nielsen, chef for Dansk Byggeris Miljø og arbejdsmiljøafdeling, fremhæver, at en af de helt udvikling af vinduerne, og hvordan den måde, de blev præsenteret på i reklamematerialet, afspejler det ændrede kønsrollemønster og samfundsudviklingen i øvrigt. Marie-Therese Hoppe, der er etnolog samt kultur- og fremtidsforsker, har interviewet velux-brugere over hele Europa. Fra Norge i nord til Tyrkiet i syd. Og hun taler med mennesker i storbyer og i små landsbyer, der alle har udnyttet mulighederne på hver deres måde, tilpasset arkitekturen og den lokale smag. Enten i renoveringer i gamle byhuse, renoveringer af parcelhuse, ombygninger af lader, garager og lignende eller i nybyggeri. Der vises både eksempler fra private boliger, offentlige bygninger og arbejdspladser. centrale ting for løftesikkerheden er, at der er kontakt mellem anhugger og kranfører, da de skal kunne samarbejde om hele processen om at få fx betonelementer placeret rigtigt. Anhuggerne skal til enhver tid kunne opnå en sikker kontakt med kranføreren enten direkte, via signalmand eller evt. gennem radio og fjernsyn. "Vi ser frem til et tæt samarbejde med Mobilkransektionen i arbejdet med at overbevise de relevante myndigheder om, at det er vigtigt at uddanne anhuggerne i, hvordan de sikrer, at hverken de selv eller andre kommer til skade," understreger Mette Møller Nielsen. 2 www.mobilkransektionen.dk www.danskbyggeri.dk/ arbejdsmiljø De mange interview giver et indtryk af de mange muligheder, der er for at få dagslys ind i boligerne, og de mange fotos illustrerer dette på bedste vis. Der er tale om en læseværdig og flot bog. Bogen er udgivet af Gyldendal og er rigt illustreret. 2
20 20 2 Hvad er kvalitet? 2 Hvordan måler man det? 2 Hvem har ansvaret? 2 Og hvor går grænserne? Denne håndbog er en del af Dansk Byggeris tværfaglige toleranceprojekt, som giver klare svar på, hvad god håndværksmæssig udførsel er i millimeter og grader. Der er knap 3000 medlemsvirksomheder i Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen arbejder løbende på at højne kvaliteten i det udførte arbejde, blandt andet ved at forbedre træfagenes grunduddannelser, ligesom sektionens medlemmer tilbydes en lang række efteruddannelseskurser. Samtidig deltager sektionen i en række byggetekniske udviklingsprojekter for at sikre, at medlemsvirksomhederne holdes ajour med udviklingen. Byg Garantiordning er en økonomisk sikkerhed for den private forbrugere, hvis der mod forventning opstår fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed i Dansk Byggeri. Ordningen dækker med op til 100.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Garantien dækker i fem år, efter arbejdet er afleveret. Læs mere på www.byggaranti.dk 1 1 Markedsføring af byggevarer EU-Kommissionen har stillet forslag om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer. Med forslaget indføres bæredygtighed som en ny væsentlig egenskab for byggevarer,ligesom målet er en række forenklinger, der skal mindske de administrative byrder i forbindelse med CEmærkning af byggevarer. Blandt andre har Dansk Byggeri, DI, TUN, Tekniq og Håndværksrådet i høringsfasen udtrykket skepsis overfor indførelsen af bæredygtighed som en ny væsentlig egenskab, før det er præciseret, hvad der menes med bæredygtig udnyttelse af naturresurser. www.danskbyggeri.dk Faldende lønninger Lønningerne i bygge- og anlægsbranchen er nedadgående. Den såkaldte årsstigningstakt, som måler stigningen eller faldet i lønomkostningerne et år frem ud fra hvert kvartal, faldt i bygge- og anlægsbranchen fra 4,3 procent i tredje kvartal 2008 til 3,8 procent i fjerde kvartal 2008, viser en ny konjunkturstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening. www.da.dk Udvidet kontrolordning No Dig Kontrolordning for Ledningsrenovering under Dansk Byggeri udvider nu kontrolordningen til også at omfatte overgangsprofiler mellem hovedledning og stikledning i kloaknettet. Kontrolordningen for Ledningsrenovering er den mest omfattende kontrolordning i Danmark, og med udvidelsen er der taget et stort skridt i retning af et komplet system omfattende hovedledninger, stikledninger og overgangsprofiler. www.nodig-kontrol.dk Hvor går grænsen? Pjecer rettet mod de udførende og mod kunderne af Søren Meyer, sme@danskbyggeri.dk. Med toleranceprojektet har Dansk Byggeri udviklet en række håndbøger, der er fagenes fælles referencegrundlag for de tolerancer, der arbejdes med i byggeriet. Håndbøgerne indgår i det første tværfaglige projekt, og tilsammen skaber de klarhed for de udfalds- og indfaldskrav, som de enkelte fag fremover bør leve op til. Den primære opgave i projektet er, at skabe overensstemmelse i de krav der stilles og dermed eliminere de problemer, der ofte opstår i grænsefladerne mellem konstruktionsdele og fag. De medvirkende fag havde før projektets start alle et sæt spilleregler for deres eget fag, og derfor inviterede Dansk Byggeri dem til at indgå i et samarbejde, som havde det ene formål at udvikle et fælles sæt spilleregler. Det er forventningen, at hvis fagene bruger de nye fælles tolerancer, så opnås der både en langt højere kvalitet i det udførte arbejde, en bedre produktivitet, og konfliktraten i byggeriet mellem de udførende reduceres betydeligt. Veludført håndværk Træsektionen valgte i 2006 at udgive 1. udgave af 'Veludført Træhåndværk', der er en let og overskuelig oversigt over tolerancer for typiske opgaver i tømrerfaget. Pjecen indeholder tolerancer og målemetoder fra 'Hvor går grænsen'-bøgerne, men format og indhold er tilpasset, så de er let anvendelige på byggepladsen. Murersektionen fulgte efter med deres 'Veludført Murerhåndværk' i 2008, der er holdt i samme let tilgængelige 1 Udvendige beklædninger form. Veludført træhåndværk Vi samler byggeri, anlæg og industri - Kundepjece Træsektionen tog i 2008 skridtet fuldt ud og udgav deres kundeudgave af 'Veludført Træhåndværk'. Med pjecen har sektionen skabt et Træsektionen i dansk byggeri Postboks 2125 1015 København K fælles referencegrundlag mellem kunde Telefon 72 16 00 00 Telefax 72 16 00 10 www.træsektionen.dk og håndværker. Den har fokus på de forventninger, kunderne kan have til det arbejde, de skal have udført. Og formålet er 1 Udvendige beklædninger at afstemme kundens forventninger med Vi samler byggeri, anlæg og industri de udfaldskrav, der stilles til håndværket, ligesom pjecen giver kunden en grundlæggende viden om byggematerialers reaktion Om Træsektionen på fugt- og varmepåvirkninger. Sikkerhed for veludført arbejde Pjecen kan bestilles i Dansk Byggeris servicebutik i pakker af 20 stk. 2 www.traesektionen.dk www.danskbyggeri.dk/ servicebutikken Postboks 2125 1015 København K Telefon 72 16 00 00 Fax 72 16 00 10 www.traesektionen.dk Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader Tolerancer og overfladespecifikationer veludført Træhåndværk Træsektionen i Dansk Byggeri 3. udgave Juni 2008 Udvendige beklædninger Udvendige beklædninger 1 veludført Træhåndværk - kundepjece - Om træ og andre byggematerialers tolerancer Træsektionen i Dansk Byggeri 1. udgave 2008 Arbejdsmiljø: Ny procedure fra Dansk Byggeri ved dødsulykker Vejledning i håndtering af alvorlige ulykker 1. Straks Alarmer Hvis der sker en alvorlig ulykke skal den tilskadekomne have hjælp hurtigst muligt. Men der er også risiko for, at andre kan komme til skade ved den samme type ulykke. Derfor skal området sikres, så ulykken ikke kan ske igen. Arbejdsgiveren har det juridiske ansvar. Hvis arbejdsgiveren har en arbejdsleder på ulykkesstedet, er det arbejdslederens opgave at sikre, at redningsmandskabet bliver alarmeret og området bliver sikret. Dansk Byggeri anbefaler: At den tilskadekomne får hjælp hurtigst muligt. At ambulance, politi og andet redningsmandskab bliver alarmeret ved opkald til 112. At arbejdet på ulykkesstedet bliver stoppet, så ingen andre kommer til skade. At personer ved ulykkesstedet bliver bedt om at forlade det farefyldte område, hvis der er risiko for, at de kan komme til skade. At ulykkesstedet bliver afspærret og at afspærringen ikke bliver fjernet, før årsagen til ulykken er kendt og forholdene er gjort sikre. Ellers er der risiko for, at ulykken sker igen. Underret virksomheden Hvis du som arbejdsgiver ikke er tilstede på arbejdspladsen, er det vigtigt, at du hurtigst muligt bliver informeret om ulykken. Derfor bør dine ansatte være instrueret i at kontakte dig. Medarbejderne i virksomheden har desuden et stort behov for at vide, hvad der er sket med deres kollega. Det gælder både kollegaerne, der var sammen med den tilskadekomne på ulykkesstedet, men også kollegaer andre steder i virksomheden. På byggepladsen har eventuelt berørte medarbejdere fra andre virksomheder også behov for at blive underrettet om ulykken og dens forløb. Grundig information er med til at sikre, at der ikke opstår rygter, som kan skabe usikkerhed på byggepladsen. Store virksomheder med et sikkerhedsudvalg har en sikkerhedsleder. Her er det vigtigt også at kontakte sikkerhedslederen. Dansk Byggeri anbefaler: At du informerer om ulykken. Det gælder både internt i virksomheden, samt hvis der er berørte medarbejdere fra andre virksomheder på byggepladsen. At du løbende holder medarbejderne informeret, når der kommer nye oplysninger både om årsagen til ulykken samt om den tilskadekomnes tilstand. af Anne Margrethe Antilla, aan@danskbyggeri.dk 1 af 1 Tjekliste håndtering af alvorlige ulykker Hvornår Handling Straks Alarmer Hjælp den tilskadekomne. Ring 112. Afspær ulykkesstedet Så andre ikke kan komme til skade. Underret virksomheden Hold medarbejderne informeret om årsagen til ulykken og om den tilskadekomnes tilstand. Underret de pårørende Ingen bør kontakte de pårørende, før der er sket en officiel kontakt fra politiet eller hospitalet. På kort sigt Pressen Giv udelukkende faktuelle oplysninger til pressen og undlad at (1. dag) omtale den tilskadekomnes personlige forhold. Anmeldelse Inden ni dage skal ulykken anmeldes hos Arbejdstilsynet (tlf. 70 12 12 88). Ved dødsulykker skal Arbejdsskadestyrelsen desuden underrettes inden 48 timer (tlf. 39 17 77 00). Krisehjælp Tilbyd den tilskadekomne, vidner til ulykken og evt. andre medarbejdere krisehjælp. Falck Healthcare (tlf. 82 32 38 00) og Dansk Psykologforening (www.psykologhjaelp.dk) kan henvise til en psykolog. På mellemlangt Informer medarbejderne løbende Hold medarbejderne informeret om sigt (1. 5. dag) den tilskadekomnes tilstand og årsagen til ulykken fx ved fællesmøder. Kontakt med de pårørende Hold løbende kontakt med de pårørende, informer dem om fx forsikring og løn og tilbyd dem evt. krisehjælp. Forsikring Kontakt dit forsikringsselskab og B&A Pension (tlf. 48 20 58 35) for at få et komplet overblik over de forsikringsbeløb, som kan komme på tale i den konkrete situation. Løn Henvend dig til Dansk Byggeris Arbejdsgiversekretariat (tlf. 72 16 00 00) og får klarhed over, hvad den skadelidte/de pårørende har krav på. Sikkerhedsorganisation Har virksomheden mere end 20 ansatte, skal sikkerhedsudvalget sørge for, at årsagerne til ulykken bliver undersøgt og gennemføre foranstaltninger, der hindrer en gentagelse af ulykken. I mindre virksomheder skal arbejdsgiveren iværksætte disse tiltag. Sikkerhedsmøder På byggepladser med sikkerhedsorganisation skal der holdes et ekstraordinært sikkerhedsmøde ved alvorlige arbejdsulykker. På langt sigt Når den skadelidte kommer tilbage Vær opmærksom på, at han/hun (5 dage og frem) måske ikke kan klare den samme type eller mængde af opgaver, som før ulykken. Tag en dialog med den tilskadekomne, så I sammen kan finde ud af, hvordan arbejdet skal forløbe fremover. Fremtiden Der skal iværksættes foranstaltninger, så ulykken ikke kan ske igen. Virksomhedens APV (Arbejdspladsvurdering) skal evt. revideres. Finde mere information på www.danskbyggeri.dk/alvorligeulykker Vejledningen er en plan for håndtering af alvorlige ulykker. Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Byggeri har indført en ny procedure for håndtering af dødsulykker i bygge- og anlæg. Det er vigtigt, at de medlemsvirksomheder, der rammes af en tragisk dødsulykke, ved, hvor de kan hente den fornødne information om beredskabsplaner, krisehjælp og håndtering af pressen. Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Byggeri har derfor iværksat følgende strategi: Afdelingen undersøger ulykken med henblik på, om der er medlemmer af Dansk Byggeri involveret. Er der medlemmer involveret, kontakter afdelingen virksomheden og fortæller om Dansk Byggeris 'Vejledning i håndtering af alvorlige ulykker' og virksomhedens yderligere muligheder for at få hjælp. Vejledningen er både en kortsigtet og langsigtet plan for håndtering af alvorlige ulykker, indeholdende Dansk Byggeris anbefalinger. Det er vigtigt, at andre virksomheder tager ved lære af ulykken og sikrer de nødvendige forholdsregler, for at ulykken ikke sker igen. Derfor vil Dansk Byggeri, så vidt muligt, oplyse om årsagen til og en analyse af ulykken på Dansk Byggeris hjemmeside. 2 www.danskbyggeri.dk/ arbejdsmiljø 1 15
Mon du kan få en bedre dækning uden at betale mere? Vind en Apple ipod Touch I byggeriets forsikringsservice laver vi ikke andet end at forsikre håndværkere og andre virksomheder med tilknytning til byggebranchen. Vi er 100% ejet af Dansk Byggeri og kan tilbyde dig forsikringer med skræddersyede fordele, som du ikke får andre steder. Lige nu kan du vinde en Apple ipod Touch. Klik ind på www.bygfs.dk og vær med i konkurrencen om tre stk. Apple ipod Touch. Værdi 1699,- Ring 70 26 16 60 og hør mere eller besøg os på www.bygfs.dk Søndermarksvej 13 2500 Valby tlf.: 70 26 16 60 fax: 70 26 16 65 www.bygfs.dk Fordi vi kender din hverdag 16
Udnyt mulighederne for at få tilskud til efteruddannelse Jakon A/S har benyttet sig af Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond siden den blev oprettet som led i seneste overenskomstfornyelse. For virksomheden har løbende fokus på efteruddannelse af medarbejderne. af LOUISE FALBORG, lfa@danskbyggeri.dk, foto NICKY BONNE Udannelseschef Jørgen Abildgaard Nielsen, Jakon A/S, synes det er en fordel, at fimaet kan søge penge i udviklingsfonden. "For os handler det om dygtiggørelse - om at blive bedre både på det organisatoriske plan men også på det individuelle. Og her er det så, efteruddannelse kommer ind i billedet. Og der er det en klar fordel, at vi kan søge støtte gennem Udviklingsfonden, for det giver os flere muligheder," forklarer Jørgen Abildgaard Nielsen, der er uddannelsesansvarlig i Jakon. To erfarende murere fra Jakon, som i øjeblikket er med til at istandsætte Amalienborg, har for nylig været på kursus i gamle murerteknikker. Det var et kursus, der viste sig at udfordre og begejstre de to murere: Jørgen Abildgaard Nielsen fortæller, at han forleden modtog en tre sider lang notits om kursusforløbet fra de to murere, som havde været særdeles begejstrede for deres oplevelser og meget gerne ville fortælle om det: "De to murere er erfarende i faget, men på det her kursus er de virkelig blevet testet i deres faglige kunnen. Kurset viste sig at være en udfordring for dem noget, de har givet udtryk for, har været en rigtig god oplevelse." Relevans og dialog Som uddannelsesansvarlig holder Jørgen Abildgaard Nielsen øje med, hvilke kurser der tilbydes, men han sørger også altid for at føre en dialog med medarbejderne, sådan at han ved, hvad der rører sig og er relevant. "Vi har næsten hele tiden medarbejdere, der er i gang med et eller andet kursus, men hvilket kursus det er, og hvem der tager det, kommer helt an på, hvad der er relevant, og hvad den enkelte medarbejder kunne tænke sig," lyder det fra Jørgen Abildgaard Nielsen. Afdelingschef for Kursus og udvikling i Dansk Byggeri, Eva Kartholm, er enig i, at re- levansen af kurset er afgørende: "Det er vigtigt, at virksomheden har en strategi for kompetenceudvikling og ikke bare shopper rundt for husfredens skyld, for så risikerer man, at det lærte glemmes i løbet af kort tid. Hos Dansk Byggeri tilbyder vi derfor også løsninger, der støtter implementeringen og hjælper den enkelte virksomhed til at holde fast på og bruge den viden, de har fået. For det kan jo ikke nytte noget at sende en medarbejder på kursus, hvis han ikke kan skabe resultater ved det, han lærer," forklarer hun. Fremtidens krav For Jakon er efteruddannelse af medarbejdere altså et spørgsmål om at sikre, at firmaet og medarbejderne hele tiden udvikler sig. Men samtidig fortæller Jørgen Abildgaard Nielsen, at Jakon bruger efteruddannelse til at sikre, at de kan leve op til fremtidens krav i forbindelse med fx energirigtigt byggeri, teknologi og produktions- og arbejdsprocesser: "For nylig var en håndfuld tømrere fx på et 1-dags dampspærrekursus. Her lærte de om de nyeste lovkrav og den seneste udvikling inden for materialer til at foretage en effektiv dampspærring. Afslutningsvis brugte deltagerne den nye viden i værkstedet, hvor de med succes byggede en effektiv damp- og klimaspærring." Forventningerne til kurset blev til fulde opfyldt, og Jakon er allerede i gang med at planlægge flere kurser. 2 www.jakon.dk kursus.danskbyggeri.dk/ www.uddannelsesfonde.dk www.byggerietsleder uddannelse.dk Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Dansk Byggeri og 3F, TIB, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Dansk Metal har etableret Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Etablering af fonden blev aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2007. Fonden skal være med til at udvikle medarbejderens kompetencer for at: 2 bevare og styrke medarbejderens beskæftigelsesmuligheder 2 bevare og styrke virksomhedens konkurrenceevne. 2 Arbejdsgiverne skal i 2009 indbetale 520 kr. pr. medarbejder til fonden. www.uddannelsesfonde.dk Jakon A/S 2 Jakon A/S udfører byggeopgaver inden for tømrer-, snedker- og murer-/betonarbejder i fag-, hoved-, stor- og totalentreprise for professionelle bygherrer i den offentlige og private sektor. 2 Virksomheden har et snedkerværksted, der udfører specielopgaver af enhver art. 2 Jakon A/S er startet i 1978 og har i dag til huse i Ballerup og beskæftiger ca. 280 medarbejdere. www.jakon.dk 17
Danmarks største transportcenter Der er store lagerhaller. Og så er der enorme lagerhaller. De enorme er netop nu ved at stå færdige nordvest for Århus af JAKOB SCHULTZ, jakob@schultzsamsoe.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN Byggeriet i tal 2 Elektrikerne har trukket 180 km kabler og 4.000 lysarmaturer i det 106.000 m² store byggeri. 2 Der er brugt 20.000 liter maling. 2 Byggeriet har givet Danmarkshistoriens største enkeltordre på porte og ramper. 2 233 små læssehuse udgør et areal på over 2.500 m². 2 Samlet pris for byggeriet er 400 millioner kroner. 18
. Der er 375 meter fra den ene ende af hallen til den anden, og byggepladsen på 22 hektar er en kilometer på den bredeste led. De 375 meter er bare en af de store haller på byggepladsen. Byggeriet er det 400 mio. kroner dyre SBS transportcenter, som DS Flexhal opfører, og som står helt klar til brug sidst i april. Dog er der allerede lagerhaller, der er taget i brug. Hele byggeriet ligger i Logistikparken ved motorvejstilkørslen nordvest for Århus. I alt 106.000 m2 lagerhal og administration. Det svarer til 800 parcelhuse. "Alt er gået efter planen, men der er altid nogle småproblemer, og det er mit job, at løse de problemer der opstår. Man er nødt til at improvisere. Det har været et stort arbejde og meget udfordrende at holde snor i det hele. Når man håndterer et byggeri, hvor beløbet er omkring fem millioner kroner om dagen, og det ikke kører, så mister man penge, så det er om at holde det kørende hele tiden og få det hele til at spille," siger projekteder Casper Lyngsø fra DS Flexhal, der er hovedentreprenør. Projektleder Casper Lyngsø har ene mand haft tilsynet med byggepladsen. Det har betydet 10 kilometer på gåben hver dag for at komme rundt på pladsen Rekordbyggeri Casper Lyngsø har undersøgt, om der findes bygninger i Danmark, der er ligeså lange som de haller, der er skudt op vest for Århus. Det er der ikke. Rekordbyggeriet er da også specielt på grund af størrelsen. Der er i alt brugt 6.000 ton beton, og der er i alt ankommet 3.000 træk med materialer til gulv. Gulvet er monteret om natten for at spare tid. I alt er der monteret 4.000 m2 gulve hver dag. "Vi monterer 25 elementer om dagen og i alt kommer vi op på 4.000 elementer. Vi har opført 4.000 m2 hal hver uge. Det er virkelig noget, der skal koordineres, for når det kører, så skal der heller ikke så meget til, før der opstår nogle problemer. Men det er jo også kun betonelementerne. Derudover er der alle de øvrige underentreprenører på de andre områder," siger Casper Lyngsø, der ene mand har haft byggeledelsen på pladsen under hele byggefasen, hvor han dagligt har gået omkring 10 kilometer for at komme rundt på pladsen. Han fortæller om sin rolle på den enorme byggeplads: "Mit job er både konfliktløser, byggeleder og så en smule pædagog. Der kan hurtigt opstå nogle misforståelser, og nogle underleverandører gør tingene på deres måde og tænker måske ikke på at koordinere med de øvrige underentreprenører. Så opstår der hurtigt forskellige ting, der skal løses her og nu. Der er også stor forskel på, hvordan de forskellige underleverandører arbejder, men mange ser efterhånden fordele i at samarbejde, fordi det giver en mere smidig og effektiv byggeproces." Bedre miljø i Århus Forberedelsen til lagerbyggeriet begyndte for over et år siden, hvor først 350.000 kubikmeter jord skulle flyttes. Byggeriet har samtidig Danmarkshistoriens største enkeltordre på porte og ramper. Der er leveret 245 læsseramper, og ud af de i alt 106.000 m2 byggeri er de 4.000 m2 administration og kontorer, så transportfirmaerne kan samle aktiviteterne ét sted. Centraliseringen af transportaktiviteterne ved motorvejen giver omkring 500 færre lastbiler i Århus by pr. døgn. Bygherren Mogens Madsen fra Aarhus Fragtmandscentral A/S skal udleje lager og administrationsbygninger til andre transportfirmaer, der nu bliver samlet på det nye område ved motorvejen. "Det er det største byggeri, som jeg har været projektleder på, så det har været en udfordring," siger Casper Lyngsø. 2 www.ds-flexhal.dk 19
"Parameteret for arbejdsmetoderne har helt ændret sig i forhold til traditionelt byggeri. Der må ikke være en eneste sprække, og derfor termografitester vi hele tiden huset her i byggefasen. Ændringerne skal jo ske, når der er åben adgang til installationerne. Det vil være langt sværere og dyrere at reparere på det senere hen," fortæller Lars R. Hansen Tættere end nogensinde Der er udfordringer, men gribes det rigtigt an fra starten, kan man sagtens bygge meget tæt. Produktudvikling, specialiserede håndværkere og termografitest skal der til, viser passivhus byggeriet Golfen i Kolding af Jesper With, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto Christian Alsing. Håndværkerne er ved at lægge sidste hånd på et nyt etagebyggeri i Koldings nordlige udkant. Det fire etagers hus med 8 luksuriøse lejligheder ligger op ad både golfbane og skov og er et af Danmarks første etagebyggerier bygget efter passivhus-standard. På afstand er det ikke nogen forskel at se mellem dette og gode standard etagebyggerier, men forskelle er der ikke desto mindre en del af. Eksempelvis er der en isolering på 125 mm terrænbatts mellem etageadskillelserne og hele 260 mm mellem kælder og stue. I Tyskland og Østrig er der allerede bygget tusindvis af passivhuse, og netop den store erfaring har gjort, at et tysk entreprenørfirma vandt entreprisen for råhus- og tætningsdelen. Resten, herunder den tekniske del, har danske håndværkere stået for. "Det kræver specialisering og høj disciplin at bygge så tæt et byggeri. Vi har været meget glade for de tyske håndværkere", siger bygherren Evan Nicolaisen Invest A/S. Produkterne er til gengæld alle danske produkter. For eksempel udvikler Protec en ny type vinduer og Rockwool specielle terrænbatts til projektet, som fremover bliver en del af virksomhedernes standardsortiment. Danfoss har leveret varmestyringen og udviklet et system med varmeflader i den enkelte lejlighed og komfortgulvvarme i PASSIVHUSET GOLFEN I KOLDING 2 Varmeforbrug: 12 KWh pr. m² pr. år 2 Ekstra pris i forhold til standard byggeri: 5% 2 Årlig energiudgift pr. lejlighed (varme og el): 1.000 kr. Foreløbig findes der ingen dansk passivhus standard, men energiforbruget inklusive elforbrug er i Golfen bragt så langt ned, at man har et endnu tættere byggeri, end der kræves efter LE1. Som 1 ud af 5 kommuner i Danmark kræver Kolding Kommune nu LE1 af al nybyggeri. Det er foreløbig det skrappeste krav, der kan indskrives i en dansk lokalplan. 20