LEDERKURSER I KREDSEN. Den dygtige leder. hvordan er jeg overfor børnene?

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Den dygtige leder hvordan er jeg overfor børnene? Den dygtige leder Kurset er udarbejdet af Torben Svendsen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe 1999 Revideret af Lederuddannelsesudvalget foråret 2003

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret 4 4. Program for aftenen 4 5. Hovedret 5 5.1 Portrætter 5 5.2 Opfølgning på forret 5 5.3 Oplæg om ledertyper 6 5.4 Drama... 6 5.5 Opfølgning på drama... 7 5.6 Oplæg til gruppearbejde... 7 5.7 Gruppearbejde... 7 5.8 Afrunding/motivation til dessert... 8 6. Dessert 8 7. Bilag 7.1 Forret til kopiering 9 7.2 FDFs lederideal OH og til kopiering 10 7.3 Ledertyper OH 11 7.4 Case til drama til kopiering 12 7.5 Personlige egenskaber OH 13 7.6 Cirkler til gruppearbejde 14 7.7 Dessert 15

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER 1. Formål Formålet med kursusmodulet om den dygtige leder er, at lederflokken som helhed og den enkelte leder: får sat ord på, hvilke faktorer der er vigtige ved den dygtige leder. får lyttet til de andre lederes meninger, da alle kan lære af andres erfaringer. får et godt kendskab til FDFs lederideal. bliver bevidste om, at man har nogle værdier og egenskaber at stræbe mod. 2. Vejledning til instruktøren Forret, hovedret og dessert Kursusmodulet om den dygtige leder består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert kan vælges til eller fra. Lederflokken må dog i forvejen beslutte sig for om kursusmenuen skal bestå af en, to eller tre retter. Forretten (bilag 7.1) udleveres af kursusinstruktøren til kredslederen som giver kopier videre til lederne i god tid før kursusaftenen. I denne forret lægges der op til, at lederne bruger deres egen viden og baggrund. Det er vigtigt, at de kommer frem med det de har, for at de har nogle ord at bruge i gruppearbejdet i hovedretten. Hovedretten er godt at starte med en såkaldt icebreaker. Måske er der mange ledere der ikke kender hinanden, det kan være i starten af sæsonen, hvor der er flere nye ledere - måske er man bare ikke vant til at være sammen til andet end ledermøder. En icebreaker kan løsne stemningen lidt op, og måske få skubbet lidt ved de, til tider meget fastlagte roller vi ofte har i forhold til hinanden. Derfor er 5.1 en fin, sjov og illustrativ måde at komme i gang på. Hovedretten består derefter af opfølgning på forret, dit oplæg om ledertyper, hvor også FDFs lederideal bliver præsenteret, af drama og til slut et gruppearbejde, der gerne skulle afspejle kredsens syn på den dygtige leder. Gennem gruppearbejdet og den sidste afrunding, skal du give lederne fornemmelsen af, det er noget, de alle har ansvar for. Nemlig at støtte hinanden i udvikling, samarbejde og ansvar overfor børnene i FDF. Derudover er det en god idé: at lave forskellige grupper i løbet af aftenen, da deltagerne derved vil støde på så mange holdninger som muligt. at variere tidsrammerne, alt efter hvilken deltagersammensætning man står overfor - det er vigtigere at give nok tid til en ingrediens og få den ordentlig afsluttet end at skynde sig videre med næste. Til afviklingen af dette modul skal du bruge A3-papir og farver Overheadprojekter og overheads Lidt udklædning og rekvisitter Sedler, skriveredskaber, ark med ringe (bilag 7.6 ) til gruppearbejde tavle, karton, flipover eller whiteboard til opfølgning på gruppearbejde.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER 3. Forret Hver deltager på kurset skal forberede sig ved at tænke tilbage på en god lederoplevelse de selv har været vidne til. Det være sig fra et klassemøde, weekendtur, sommerlejr, kursus eller andre FDF-sammenhænge. Har deltageren ikke en FDF-baggrund kan andre fora også bruges, såsom skoletid, andre foreninger, m.v. Ved forberedelsen skal flg. 2 spørgsmål overvejes : Hvad gjorde denne oplevelse speciel og værdifuld? Hvilke personlige egenskaber synes du, at lederen besad? 4. Program for aftenen 00:00 1. Sang 00.03 2. Kredslederen byder velkommen til lederkursus i kredsen og til instruktøren. 00:05 3. Kredslederen (evt. instruktøren - aftal på forhånd!) holder en kort andagt (fortælling/tekst, bøn og salme). 00:15 4. Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program, kursets sammenhæng med den øvrige lederuddannelse. 00:20 5. Lederne præsenterer sig selv. 00:25 6. Hovedret 5.1 Portrætter 00:45 5.2 Opfølgning på forret, hvis denne er valgt 00:65 5.3 Oplæg om ledertyper (herunder bilag 7.2 og 7.3) 00:90 5.4 Drama (herunder bilag 7.4) 01:20 5.5 Opfølgning på drama 01:30 7. Kaffe, te, kage 01:50 8. Hovedret - fortsat 5.6 Oplæg til gruppearbejde (herunder bilag 7.5) 02:05 Gruppearbejde 02:35 Afrunding af gruppearbejde/motivation til dessert 02:55 9. Sang

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER 5. Hovedret Du styrer nu lederne igennem de forskellige dele af hovedretten. Det er meget vigtigt, at nå til gruppearbejdet og lade lederne gå fra kurset med en fornemmelse af, at de selv har været med til at sætte ord på den kommende udvikling i kredsen for at skabe dygtigere ledere. 5.1 Portrætter Halvdelen af deltagerne sætter sig i en rundkreds med ansigtet udad - den anden halvdel sætter sig i en rundkreds udenom med ansigtet indad. Alle sidder nu med en person overfor sig. Alle i inderkredsen får nu udleveret et stykke A3- papir, som de lægger foran sig på den lange led. Alle i yderkredsen får udleveret en farve ( forskellige farver ). På et givet signal fra instruktøren begynder kunstnerne i yderkredsen at male ansigtet af modellen overfor dem. Ansigtet skal fylde hele arket på den lange led. Efter ca. et min. fløjter instruktøren, og kunstnerne flytter en plads til venstre mens modellerne bliver siddende. Der fortsættes indtil man når tilbage til startpladsen. Herefter bytter kunstner og model plads - og der startes forfra. Det er ikke meningen at tegningen skal være karikeret, men et så realistisk bud som muligt. Ved at rokere undgår man også at dem, der opfatter sig som dårlige tegnere bedre kan nøjes med lidt små streger. Er der flere end 20 kursusdeltagere bør man lave flere tegnegrupper. Ideen med denne icebreaker er at få folk til at turde kigge på hinanden og at blive set på. Og så naturligvis de forhåbentlig latterfremkaldende produkter, der straks bør hænges op til munter skue for alle. 5.2 Opfølgning på forret Hvis kursisterne har valgt at lave forretten ved at svare på de par spørgsmål om en god lederoplevelse, skal der gives mulighed for at dele erfaringerne med de andre. Dette gøres i starten af hovedretten, så deltagerne kan få snakket sig varme udfra deres egne konkrete oplevelser. Sæt kursisterne sammen i grupper af fire. Hver person skal nu fortælle de andre gruppemedlemmer om sin oplevelse ved hjælp af éns kopi af forretten. Tidsfaktoren til dette er svær at fastlægge - det kommer helt an på, hvor meget deltagerne har gjort ud af forretten. Dog max. 20 min. Når du observerer, at den første gruppe er færdig, giver du de resterende grupper 2 min. til at gøre sig færdige. Brug denne første ingrediens ( efter introen ) til at danne dig et indtryk af deltagerne, ved at gå rundt blandt grupperne og lytte med i baggrunden. Dette kan være nyttigt til senere fællessamtaler.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER 5.3 Oplæg om ledertyper Indledning I dette modul af Den dygtige leder er det svært at komme med nogle færdige løsninger på hvordan man bliver en dygtig og perfekt leder, MEN: Vi kan give et bud på et lederideal - noget vi kan arbejde hen imod, for dermed måske at blive en dygtigere leder. Det siger sig selv, at for at være en god leder, skal man have nogle faglige kompetencer og færdigheder - en baggrund der gør, at man føler sig i stand til at lave aktiviteter for og med børnene. Denne faglighed kan man have gennem tidligere erfaring, fra et kursus el.lign. Man har som leder nogle gode råd og ideer til hvordan man får videregivet stoffet til børnene, man ved måske hvordan man får dem til at lytte, osv. For dog at udvikle sig og stadig blive en dygtigere leder, vil man igennem den udviklingsproces altid komme omkring ordet personlighed. Ikke at spørgsmålet handler om hvilken person man er, men om at være den person man er. Om at være bevidst om det man siger og gør. Dette kursus er derfor ikke nogle retter, der er færdiglavede - lige til at spise. Nej her skal lederne gerne selv søge sig frem til ord og handlinger, der gør én til en dygtig leder. Du skal dog som instruktør have givet FDFs lederideal videre til lederne, så de også kan bruge det som mål for deres udvikling. Man bliver ikke en dygtigere leder på 2½ time og dermed kan klare alle de uterlige tumlinge, som ingen har villet røre med en ildtang. Men vi kan være med til at fokusere på vigtige egenskaber, for dermed at starte den måske langvarige proces mod at blive en dygtig leder. Du skal derfor gennem kurset motivere kredsens ledere til at følge op på kurset og lade kredslederen fortsætte debatten og udviklingen på kommende ledermøder og kurser. Præsentation af lederideal Du præsenterer nu kort FDFs lederideal på OH(bilag 7.2) og deler det ud til lederne. Ledertyper Derefter laver du en præsentation af de følgende 3 forskellige ledertyper, der hver for sig er markante på sin måde: Pedellen, Entertaineren, Mormoren. (Bilag 7.3) 5.4 Drama De tre ovennævnte leder/persontyper er alle hver især meget ekstreme. Men vi kender dem nok lidt alle sammen - fra os selv eller fra andre. For at lære dem bedre at kende, og måske se sig selv i disse roller skal lederne nu lave lidt drama. Lederne deles i grupper med 4-6 deltagere, der hver får en case om demokrati i en væbnerklasse (bilag 7.4). Grupperne skal nu lave et rollespil, hvor de viser den værste side af de 3 ledertyper i den nævnte case. Lad forskellige spille henholdsvis pedel, entertainer og mormor. Rollespillene skal på en sjov måde vise de fejl, særheder og gode egenskaber ved den pågældende ledertype. Det vil være en god idé at have udklædning til de tre der skal spille ledere, f.eks. kedeldragt, kasketter, nøgler til pedellen, glimmerjakke, hat, guitar til entertaineren og forklæde, grydeske, bradepande til mormoren.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER 5.5 Opfølgning på drama Når grupperne er kommet igennem de 3 forskellige ledertyper, skal I i fællesskab afrunde dramaerne/oplæggene. Dette skal gøres kort. Det kan foregå udfra følgende spørgsmål: Hvad var de gode egenskaber ved de 3 typer. Hvor går det galt for de 3 typer. Kan nogle af jer se noget fra typerne hos jer selv? 5.6 Oplæg til gruppearbejde: Om personlige egenskaber Dette oplæg er ment som en optakt til gruppearbejdet. Der kan være nogle, der har svært ved at sætte ord på vigtige egenskaber ved en god leder, men dette kan give nogle bud på hvilke typer af ord, der kan bruges. Det er bestemt meningen, at lederne i gruppearbejdet selv skal komme med deres egne bud. Brug bilag 7.5 til at give eksempler på personlige egenskaber. Forklar at en egenskab har handling bag sig. Du kan også kalde det konsekvenser. Hvis du vender det om, kan man også sige, at bag ved de oplevelser børnene har med deres leder, ligger der nogle lederegenskaber, som er vigtige at sætte i fokus en gang imellem, både for at udvikle dem, men også holde de gode egenskaber ved lige og holde de dårlige egenskaber nede. 5.7 Gruppearbejde Deltagerne inddeles i grupper af 4 personer - brug tælle til 4 systemet, så folk bliver ordentlig blandet. Hver gruppe får et eksemplar af bilag 7.6: Cirkler til gruppearbejde.. Hver person får 3 sedler, hvorpå man skriver en egenskab for en dygtig leder.. Hver person placerer en seddel i hhv. 3.ring, 2.ring og 1.ring udfra devisen vigtig, vigtigere og vigtigst. Bagsiden vender opad.. Alle sedler vendes nu med forsiden opad.. Der ligger nu 4 sedler i hver ring. Gruppen vælger efter diskussion én seddel fra hver ring - resten lægges til side. Gruppen skal her også diskutere hvad det valgte ord har af konsekvenser overfor børnene.. Instruktøren skriver gruppernes forslag op på tavle, whiteboard eller lign. Samtidig fremlægger hver enkelt gruppe deres baggrund for valg af egenskaber. 3 2 1

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side8 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER 5.8 Afrunding og motivation til dessert Med dette sidste punkt i hovedretten skal lederne nu i fællesskab foreslå, hvordan de kan nå frem til disse vigtige egenskaber. Det skal være en fremadrettet diskussion, der gerne må være så konkret som muligt. Det vil være en god idé at have en referent til denne del. Diskussionen vil måske få en stopklods ved at der er en af lederne der siger, at vi også skal have lov til at være forskellige. Da må du som instruktør være enig, men samtidig pointere, at hvis accept af forskelligheden er accept af at man kan være overfor børnene som man vil, så opfylder man til dels ikke FDFs formål og heller ikke det ansvar der ligger i ledergerningen. Du skal også motivere lederne til desserten, så de kan komme videre fra dette kursus. 6. Dessert Selve kursusaftenen var megen snak, teorier, diskussioner og et løfte til én selv om, for fremtiden at gøre det lidt bedre og følge nogle af de idealer man har. Dvs. at der skal blive lidt mere overensstemmelse mellem kursistens egen teori og praksis. Derfor opfordres alle til at lave en supervisions-mødeaften. Denne aften kan være et alm. klassemøde, hvor en anden leder deltager med det primære formål at supervisere klasselederen. Det er nok en praktisk god idé, at lederen indgår i mødet på en naturlig måde, da der formentlig vil opstå nysgerrige spørgsmål blandt børnene. Efter mødet skal der foregå en evaluering - hvad skete der, og kunne det være grebet anderledes an. Her er det vigtigt at pointere, at det ikke drejer sig om at give så megen dårlig kritik som muligt - men via en dialog få snakket om oplevelsen. Her er det vigtigt, at klasselederen er dygtig til at lytte. At de to personer har et godt kendskab til hinanden kan være en fordel, men er ikke en nødvendighed. Det videre forløb kunne være, at man efter et antal supervisions-mødeaftener tog emnet op på et ledermøde for at fortælle om de forskellige erfaringer. I det hele taget kunne dette være et startskud til at tale mere åbent om oplevelser med børnene, både de gode men også dårlige. Uddel bilag 7.6 til de ledere, der vælger at lave dessert.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side9 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER BILAG 7.1 7.1 Forret til kopiering Hvad er din bedste lederoplevelser fra da du var barn/ung? Hvad gjorde denne oplevelse speciel og værdifuld? Hvilke personlige egenskaber besad den leder du fortæller om?

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side10 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER BILAG 7.2 7.2 FDFs lederideal OH og til kopiering

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side11 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER BILAG 7.3 7.3 Ledertyper Pedellen I skal have min viden. Pedellen ved nemlig en masse, om en masse ting - og hvis ikke så kender han altid én der gør. Pedellen har altid et veltilrettelagt program med minutangivelse. Det er absolut vigtigt, at man lærer noget helt konkret hver gang. Der skal helst ikke være for megen diskussion, men gerne spørgsmål som pedellen selv besvarer. Væbnerdysten skal vindes hvert år - koste hvad det vil. Motto: Altså, da jeg var dreng.. Entertaineren Skidt med indholdet, bare vi har det sjovt. Vi skal helst have gang i så mange ting på samme tid. Tænker mest på at være populær - bare børnene kan lide mig - så skidt med resten. Afbryder naturligvis aktiviteten, hvis enkelte kommer med mishagsytringer over at det f.eks. er kedeligt. Motto: hu - hej hvor det går - kender du for resten den om Mormoren Mormor synes at alle skal sige noget - frivilligt. Kunne aldrig finde på at lave konkurrencelignende aktiviteter og deltager derfor aldrig i væbnerdyst, måske kun med en hjemmestrikket præmie. sysler med mange ting, f.eks. broderi af kredsmærket i håndklæderne på toiletterne. Mormor starter altid møderne med en smule saft og kage. Motto: Jeg nåede kun to slags hjemmebag i dag

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side12 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER BILAG 7.4 7.4 Demokrati i væbnerklassen (case til kopiering) Det er en ganske almindelig onsdag aften. Væbnerne er kommet i god tid til kredshuset. De har glædet sig til klassemødet i dag, for deres leder har fortalt dem at de skal være med i en konkurrence om det bedste kredsblad. Lederen kommer til kredshuset - lidt for sent, med en undskyldning. Væbnerne skynder sig ind, bænker sig, finder March og Lejr frem og begynder at skråle Sæt sejlene til. Alt dette inden lederen har fået jakken af. Lederen starter nu mødet, og dernæst fortæller han/hun om det der skal ske. Det har hele tiden været meningen, at væbnerne selv skal komme med forslag til produktionen af kredsbladet, arbejdsfordeling, indholdet, m.m. Mødet går i gang, og mødet slutter med at væbnerne er klar til på næste møde at arbejde med kredsbladet. Hvad får de aftalt? Hvordan får de aftalt det? Hvilken rolle har lederen på dette møde?

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side13 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER BILAG 7.5 7.5 Personlige egenskaber (til kopiering) Interesse og engagement Interesse for FDF som helhed, ikke bare min egen klasse. Engagementet er en uundværlig del. Hvis man i højere grad ser frem til at tumlingemødet er overstået, og der er en hel uge til det næste møde, end at se frem til mødet med børnene - ja, så er den helt gal. At være engageret betyder også at lederen involverer sig i børnene og aktiviteterne, så børnene opdager at vi ikke kun er ledere, men også mennesker. Positivitet En dygtig leder fokuserer på de positive ting i stedet for de negative eller ligefrem på alt det vi ikke har. Begrænsningerne kender vi alle sammen - og bliver vi ved med at tænke på dem, vil vi aldrig opnå et frugtbart og udviklende samvær. Typisk eksempel : De unger er simpelthen så forfærdelige og kan overhovedet ikke sidde stille og lytte! En beskrivelse set med andre øjne : Hvor er det herligt, at de er aktive og har masser af krudt - der skal bare ske noget hele tiden! to diamentralt modsatte indstillinger - jeg ved godt hvem jeg helst ville have som leder. Ærlighed Vær ærlig, både overfor børnene, men også overfor de andre ledere. Er der nogle gange noget man er i tvivl om, eller måske direkte ikke har forstand på, så lad være med at fortie det. Spil med åbne kort, fordi man derfor vil fremstå som et helt menneske. Medindflydelse Giv børnene mulighed for at være medbestemmende. Dermed ikke ment at man som leder ikke har det overordnede ansvar, men får de indflydelse får de også et ansvar - et ansvar der vil smitte af på deres interesse for aktiviteterne, m.v. Her vil naturligvis være stor forskel fra puslingene til seniorerne, men grundlæggende bør der være medindflydelse på alle niveauer. Ros Det er en god egenskab at have en positiv indstilling. Og endnu bedre hvis man kan sprede denne til de mennesker man beskæftiger sig med. Det er en kendt sag, at opmuntringer og ros får det bedste frem i os. Et er at man har gjort et godt stykke arbejde, men når man derudover bliver værdsat for det, stiger den personlige selvfølelse betragteligt. Dette gælder både børn og voksne. Så brug gerne ros, men kun når der er belæg for det.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side14 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER BILAG 7.6 7.6 Cirkler til gruppearbejde 3 2 1

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side15 LEDERKURSER I KREDSEN DEN DYGTIGE LEDER BILAG 7.7 7.7 Dessert (til kopiering) Du skal lave en aftale med en anden leder om at komme og være supervisor på dit klassemøde. Under og efter klassemødet skal supervisoren notere de ting, som han/hun gerne vil give dig konstruktiv kritik på. Derefter holder I et lille møde og følger op på klassemødet. Sørg for at denne supervision foregår i en afslappet atmosfære og en god tone. Aftale med: Dato for klassemødet: Dato for opfølgning: Noter til eget brug: