Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012
Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet set lige så mange penge som kunder, der kommer i bil. I Groningen lægger handlende på cykel lige så stor en andel af omsætningen som bilister. Fra TU-data Godt en kvart million (26%) indkøb på cykel i København om dagen. 18% flere ture på cykel end i bil i København (Groningen city center: 48%). Jo højere uddannelse jo mere bruges cyklen til indkøb (ses også indenfor samme indkomstgruppe). Fra København Fotograf: Troels Heien
Spørgeskemaet 3 Seneste uge Geografisk fordeling af 3.000 indkøb i København Antal indkøbsture på cykel, til fods, med kollektiv, i bil og andet. Seneste indkøbstur med hvert transportmiddel: Penge brugt på forskellige varer i forskellige slags butikker. Bevæggrunde for at vælge det konkrete transportmiddel. Etc. Første køb på indkøbsturen, bl.a.: Parkeringsforhold. Lokalitet. Etc. Kilde: Data fra Transportvaneundersøgelsen, der er en stikprøveundersøgelse styret af DTU. I nærværende spørgeskemaundersøgelsen blev der ikke spurgt detaljeret til butikkens adresse. Note: Figuren viser fordelingen af indkøb i København. En blå markør betyder at kunden bor i København eller Frederiksberg (TU-definition), mens en rød markør betyder, at kunden bor udenfor kommunerne.
De cyklende er vigtige for Københavns forretninger 4 35% af indkøbsturene i København er på cykel Tilsammen udgør gang og cykling 2/3 af alle indkøbsture i København. en bruges på ca. 1/5 af alle indkøbsturene i København. Der foretages i gennemsnit 1,8 indkøb pr. indkøbstur. t rejsende foretager flest indkøb pr. tur (2,1), mens gående foretager færrest (1,6). Cyklister og bilister foretager henholdsvis 1,8 og 1,9 indkøb pr. indkøbstur. Antal indkøbsture i København fordelt på transportform Cykel 4.171 (35%) Cyklister køber i gennemsnit for 234 kr., når de køber ind i et supermarked. ister køber i gennemsnit for 402 kr. Kunder på cykel handler i gennemsnit for et lavere beløb end bilister. Dette gælder for alle butikstyper, men er især gældende i butikscentre, hvor en kunde i bil i gennemsnit handler for mere end det dobbelte af en cyklist. Omsætning pr. indkøb (kr.) Cykel 234 254 362 1.425 (12%) 2.366 (20%) Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen 3.950 (33%) Cykel 197 203 296 210 318 558 402 499 771 Supermarkeder Øvrige butikker Butikscentre Note: Tallet ud for barrerne angiver det samlede beløb brugt i hver type af butik givet man har handlet i denne butikstype.
De cyklende er vigtige for Københavns forretninger 5 I gennemsnit besøger kunderne 1,8 butikker pr. indkøbstur. Afhængig af transportform besøger kunderne i gennemsnit mellem 1,6 og 2,1 butikker på en indkøbstur. e kunder handler i flest butikker, hvilket især skyldes, at de handler i mange øvrige butikker. Antal indkøb pr. indkøbstur Cyklister køber i gennemsnit for ca. 450 kr. på en indkøbstur. ister køber for ca. 950 kr. pr. indkøbstur I gennemsnit handler kunder på cykel for et lavere beløb end fx bilister. Hvis der ses bort fra butikscentre, handler cyklister for ca. 380 kr. pr. indkøbstur, mens bilister handler for 670 kr. pr. indkøbstur. Omsætning pr. indkøbstur i gennemsnit (kr.) Cykel 0,2 0,9 0,7 1,8 Cykel 65 200 184 448 Supermarkeder 0,1 0,3 0,5 0,5 0,9 1,6 1,2 2,1 Supermarked Øvrige Butikscenter 36 110 114 178 193 324 382 690 Øvrige butikker Butikscentre 0,8 0,7 0,4 Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen 1,9 323 347 296 966 Note: Tallet ud for barrerne angiver det gennemsnitlige beløb brugt i hver type af butik på en gennemsnitlig indkøbstur.
De cyklende er vigtige for Københavns forretninger 6 Kunder på cykel står for ca. 29% af omsætningen i københavnske butikker Gående og cyklende står tilsammen for 50% af omsætningen i københavnske butikker. ister står for 36%. For supermarkeder og øvrige butikker i gadebilledet, udgør både cyklende og billister ca. 25% af omsætningen i København. Fordeling af omsætningen i København Cykel 13% 12% 4% 29% 11% 7% 2% 20% Supermarkeder Øvrige butikker 3% 8% 4% 15% Butikscentre 12% 13% 11% 36% Note: Tallet ud for barrerne angiver den totale andel af omsætningen for hver transportform. Fotograf: Troels Heien
Der er specielt potentiale for at flytte kunder med kollektiv transport til cykel 7 Specielt københavnerne overvejer at tage cyklen i stedet Næsten hver 3. københavner, der tager den kollektive trafik, når de skal købe ind, overvejer at tage cyklen i stedet. Sammenlagt overvejer 26% af alle kunder med kollektiv at tage cyklen i stedet. 16% Københavnere Andel der overvejede at tage cyklen på indkøbsturen 9% Andre 31% Københavnere 21% Andre 10% 10% Københavnere Gående ister Andre 27% af de kunder, der tager kollekiv trafik på indkøb, tager ikke cyklen, fordi de ikke gider 6% af de adspurgte, der tog kollektiv trafik svarede, at der ikke var nogen speciel årsag til at de ikke tog cyklen. Heraf svarede halvdelen, at de godt kunne forestille sig at tage cyklen. 27% svarede at de ikke gad cykle. Dette antyder, at der er et potentiale for at overflytte kollektive kunder til cykel. De 5 vigtigste grunde til at kunder med koll. ikke tager cyklen Jeg handlede på vej hjem fra et 29% sted, hvor jeg ikke var på cykel Jeg gad ikke Vejret var for dårligt Butik var for langt væk til at cykle Ikke nogen speciel årsag 11% 10% 27% Note: Stort potentiale er defineret som kunder der svarede Ja til spørgsmålet: Kunne du forestille dig at have taget cyklen på denne indkøbstur? Respondenter havde mulighed for at vælge op til 3 grunde til at de ikke cyklede, hvorfor procenterne kan summe til over 100%. 6%
Vigtigheden af cykelparkering for cyklisterne 8 Kunder på cykel er generelt tilfredse med cykelparkeringen Af de adspurgte var 67% af de cyklende tilfredse med cykelparkeringen. 14% var utilfreds eller meget utilfredse. Blandt mænd var 71% tilfredse eller meget tilfredse, mens det samme gjaldt for 65% af kvinderne. Hvor tilfreds var du med mulighederne for at parkere din cykel? men for mange af de, der fravalgte cyklen, indgik cykelparkering i deres fravalg Af dem, der kunne forestille sig at benytte cyklen til indkøbet, var dårlige cykelparkeringsmuligheder i 19% af tilfældene i nogen eller høj grad årsag til fravalget af cyklen. 20% I hvor høj grad skyldes det cykelparkeringen, at du ikke cyklede? Andel af cyklisterne 28% Meget tilfreds 39% Tilfreds 19% Hverken eller 11% Utilfreds 3% Meget utilfreds Andel af de respondenter 15% 10% 5% 0% Høj grad Nogen grad Note: Kun indkøbsture der ikke blev foretaget på cykel blev spurgt. Kunder der forestille sig at benytte cyklen til indkøbet blev spurgt I hvor høj grad indgik cykelparkering i din beslutning? Kunder der ikke kunne forestille sig at benytte cyklen til indkøbet blev spurgt I hvor høj grad skyldes det manglende cykelparkering?
Cykelparkering har betydning for valg af transportform 9 Mange bilister, kollektivt rejsende og gående overvejer faktisk at tage cyklen i stedet Især kollektivt rejsende kunne forestille sig at cykle på indkøb. Ca. 26% af de kollektivt rejsende kunne forestille sig at tage cyklen. Af de 26% svarede over ¼, at cykelparkering indgik i deres beslutning om at benytte kollektiv transport til deres indkøb. Andel af respondenter, der overvejede at tage cyklen på deres seneste indkøbstur Kolle ktiv 10% 15% Overvejde cyklen og cykelparkering indgik i valget Overvejde cyklen og cykelparkering indgik ikke valget 26% Potentiale i bedre cykelparkeringsforhold Ca. 1,4% af bilisterne kunne både forestille sig at tage cyklen i stedet og svarede at cykelparkering i høj eller nogen grad indgik i deres beslutning om at tage bilen. Hvis bedre cykelparkering kan få bilisterne til at vælge cyklen, vil det flytte ca. 900 indkøbsture fra bil til cykel om dagen, svarende til ca. 199 tons CO 2 om året. Potentiale, cykelture pr. dag I hvor høj grad indgik cykelparkering i din beslutning, da du valgte at benytte bil/kollektiv? 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Note: Der foretages ca. 63.000 indkøbsture dagligt i bil i København. Hvis 1,4% af disse overflyttes til cykel, svarer det til ca. 900 ture dagligt. Jf. Transportvaneundersøgelsen er en gns. indkøbstur på cykel ca. 3,2 km lang t/r. Hvis de overflyttede bilture har samme længde svarer det til ca. 2.900 km dagligt. En bil udleder ca. 0,2 kg. CO2 pr. km. I nogen grad I høj grad
Cykelparkering er også vigtigt for andre handlende 10 Rodet cykelparkering generer kundernes adgang til butikken Specielt kunder til fods kan føle sig generet af dårlige cykelparkeringsforhold ved butikkerne. Ved supermarkeder føler 1 ud af 5 kunder sig generet af parkerede cykler. og bl.a. nedenstående blev ofte nævnt blandt generne Indgangen er ofte blokeret af parkerede cykler. Både stillet op ad husmur og op ad lygtepæl så man måtte ud på gaden for at komme forbi 25% Cykler alle steder og ingen steder at parkere min cykel. Andel af kunder, der blev generet af parkerede cykler. 20% 15% 10% 5% 20% 15% 19% Cykler stilles på fortorvet og spærrer for fodgængere. 0% Supermarkeder Øvrige butikker Butikscentre Note: Grafen viser andel af alle kunder, der har svaret Ja, i nogen grad eller Ja, i høj grad til spørgsmålet Var parkerede cykler til gene for din adgang til butikken?
Potentiale i forbedret cykelinfrastruktur 11 I hvor høj grad lever København op til dette? Hvor er potentialet? 8 7 6 5 4 Let at vedligeholde cykel 1 = ringe grad, 9 = høj grad Stort potentiale for flere cyklister Lavere porentiale for nye cyklister Cyklister værdsættes Ikke for mange cyklister Kombinere med kollektiv Brede cykelstier Vedl. veje Vedligeholdelse af cykelstier Cykelparkering Specielt indenfor infrastrukturforbedringer er der potentiale for at få flere cyklister. Vedligeholdelse af cykelstier, brede cykelstier, cykelparkering og vedligeholdelse af veje uden cykelstier er de punkter, respondenterne fandt vigtige, men som de kun i mindre grad fandt opfyldt. Dette antyder, at det specielt er investeringer i cykelinfrastrukturen, der kan skabe mere vækst i cykeltrafikken i København. 3 3 4 5 6 7 8 Hvor vigtigt er det for dig? Note: Figuren viser hvor vigtig cyklisterne synes de enkelte emner er, og i hvor høj de er opfyldt i København i dag. 1. aksen viser hvor vigtigt folk finder de forskellige emner, og 2. aksen viser i hvor høj grad folk finder dem opfyldt.
Tak for opmærksomheden 12