Holger eller Ludvig? Det var mandag aften på FDFs højskole og teologisk studiekredsaften i forstanderboligen. Under den efterfølgende kaffe med tilhørende blandet snak læner Esben fra Åbenrå sig frem og siger med henvisning til weekendens Midtvejsdebatten, hvor han deltog sammen med de andre FDF ere blandt højskoleeleverne: - Sådan noget har jeg aldrig mødt i FDF før. Flere uddybende spørgsmål til Esbens bemærkning afslører, at på trods af et stort engagement i FDF både lokalt og i landsforbundet har han ikke hidtil mødt en debat og en refleksion med FDF som overordnet fokus og afsæt som den, han oplevede på Midtvejsdebatten. - Og det var bare så fedt at blive mødt af et tillidsfuldt løft i forhold til ens åndsevner! I mit FDF-liv har det altid kun handlet om aktiviteter. Det er godt, og det elsker jeg, men der er jo også mere, og det var fantastisk at opleve i weekenden. Behov og muligheder Medlemstallet er for nedadgående, og det har det været i de sidste ca. 15 år. Stort set alle kredse mangler ledere. Til landslejren i 2011 var det ikke let at finde ledere og frivillige, der ville tage ansvaret som udvalgsformand/-kvinde. I flere år har der kun lige været det antal kvinder opstillet, der skulle bruges til Hovedbestyrelsen. Disse og mange små eksempler på situationer i FDF har på hver sine måde forbindelse til talentudvikling i FDF og manglen på samme. I løbet af de sidste årtier har selvforståelsen i FDF og i samfundet ændret sig. Holger eller Ludvig?: De to navne repræsenterer i en FDF-kontekst vidt forskellige men begge helt afgørende talenter, hvis noget skal blive til virkelighed. Det lidt underlige spørgsmålstegn er tilladt med reference til den kraftige kampagne, FDF lancerede i slutningen af 50 erne: Ueffen eller FDF en? Tidligere var der i FDF en stærk selvbevidsthed i forhold til det, man satte sig for, og en stor tro på, at projektet FDF havde relevans og betydning langt ud over FDF selv, hvorfor der gennemgående i FDF var stærke meningsudvekslinger om den fortsatte udvikling af FDF. I dag finder vi sjældent en udviklende debat om FDFs fremtid. Få har visioner for FDF - det italesættes kun i ringe grad. Samfundet har i de sidste mange år ændret sig ved at have mere fokus på det individuelle. Unge ledere i FDF er bevidste om, hvilke kompetencer de selv får med sig fra det frivillige arbejde i FDF. De vælger målrettet, og tidsforbrug regnes op imod, hvor meget man får ud af den tid, man lægger i FDF. En nyere tendens, nemlig fokus på mening og bevægelser, kan både ses som en videreføring af det individuelle fokus eller som et modtendens. Det er en tendens i tiden at være med i bevægelser med et højere formål fordi det giver mening. Og mening tillægges den største værdi i denne opfattelse. Videreføringen af den individuelle tendens ligger i, at man er med i en meningsfuld bevægelse, fordi det giver en personlig tilfredsstillelse og et personligt formål. Modreaktionen er, at fokus på individet skaber en tomhed og en længsel efter et større fællesskab og indhold.
FDF har behov for talenter, der kan videreføre og især videreudvikle FDF. Dette kombineret med samfundets udvikling i en retning af meningsbærende fællesskaber skaber et match mellem behov og ønsker, som vi i FDF har en særlig mulighed for bruge konstruktivt, hvis vi formår at gribe fat i tendensen. FDF har brug for, at nogen går i spidsen med en vision, som vi skal strække os for at nå, så vi ikke falder sammen. FDF har brug for der bliver drømt højt, så vi skaber en kultur, hvor man som ung har lyst og mulighed for at byde ind på de store linjer. Vi har brug for skarpe og dygtige ledere for at bringe organisationen videre. Ved at iværksætte et talentprogram skaber vi en position for FDF, hvor vi tages alvorligt som udbydere af en relevant ledelsesuddannelse. Talentprogrammet vil give de kompetencer og erfaringer, man allerede kan opnå i FDF, en tyngde, og vi vil holde på de dygtige unge, som søger at blive udfordret og udviklet på et sådant plan og vel at mærke som en del af en meningsfyldt bevægelse. Historiske erfaringer af den frugtbare -vekselvirkning mellem elite og folk Foreninger og folk Umiddelbart lyder det selvmodsigende at knytte en tæt forbindelse mellem elite og folk, idet folket oftest historisk og retorisk er set som modpol til eliten. Men de folkelige bevægelsers historie i Danmark i det 19. århundrede, som FDF er en uløselig del af, synes at vise, at så enkelt er det ikke. Det var ikke det jævne fod- eller lægfolk alene, der var det handlende subjekt i udviklingen af den nye folkelige kultur, der helt ændrede Danmark mentalt, politisk, økonomisk og socialt i de 150 år fra ca. 1910 til 1960. I de nye folkelige bevægelser (landboforeningerne, arbejderbevægelsen, afholdsbevægelsen, andelsbevægelsen, Indre Mission, de politiske partier, børne- og ungdomsorganisationerne osv.) skete fremvækst og succes som resultat af symbiosen mellem visionære og retningsgivende ledere og et ansvarligt og medspillende fodfolk. Hvad er talent? I daglig tale forstår vi vel talent som noget, der i et vist omfang er medfødt, men som kan opøves, trænes og styrkes til at blive til færdigheder og kompetencer. Den danske Ordbog definerer grundlæggende talent som begavelse i bred forstand. Det er således naturligt, at individer søger at forfølge de talenter, de nu en gang er begavet med, og den ambition vil i høj grad være styret af lyst. I foreningsregi er der således basis for at imødekomme denne lyst og give den yderligere næring og retning til gavn både for den enkelte og i dette tilfælde FDF. Det er der ikke spor nyt i. I pionertidens FDF lå det uden tvivl som en naturlig tilskyndelse at spotte og give plads til alle talenter, fordi der ganske enkelt var brug for alle kvalificerede kræfter til at rejse det FDF, man drømte om. Og gjorde man ikke arbejdet selv, var der ingen andre, der trådte til. I en veletableret organisation er det velkendt, at der nemt spreder sig en stemning af, at nogen nok gør noget. Det sker så slet ikke altid. Derfor er man nødt til, når pionertiden er løbet ud, at institutionalisere det, men vi vil have gennemført. Det gælder også med at sikre sig en fødekæde af kvalificerede ledere til at skabe fremtidens FDF. Og i grunden skulle sagen ligge lige til højrebenet for FDF. Med et formål i ryggen, der har udgangspunkt i Det nye Testamente, er fortællingen om De betroede talenter normgivende. Selv om talenter og talenter er to ting, så er pointen klar nok: vi har som gudsskabte til opgave at forvalte de talenter, vi er begavet med og betroet, så de får mulighed for at folde sig ud og vokse i overensstemmelse med Guds vilje. Og hører det ikke til Guds vilje, at børn og unge i FDF møder evangeliet og oplever et liv i glæde og fællesskab? FDF selv Den historie kendetegner også FDF selv. FDF leverer utallige eksempler på den frugtbare vekselvirkning mellem elite og folk. FDF ville aldrig have eksisteret, hvis det ikke var for Holger Tornøes minutiøse stilehæfte med visionerne om det kommende FDF, uden at han havde sikret sig opbakning noget sted fra på forhånd. Tornøe troede bare på sin idé
og havde format nok til at gå foran til at se den realiseret. Hånd i hånd med Tornøe gik et andet og anderledes talent, Ludvig Valentiner, der som strategen var i stand til i praksis at realisere de ideer, Tornøe havde fostret. Og i løbet af ganske få år var de flyvske ideer i stilehæftet blevet til et helt landsforbund, der havde bredt sig langt ud over det Frederiksberg, Tornøe alene havde i tankerne. Når det overhovedet lykkedes FDF at slå rod så bredt og så hurtigt, skyldtes det ikke mindst engagerede lærere, håndværkere, købmænd, præster og mange andre, der så visionen og stillede sig i spidsen for et lokalt kristeligt FDF-arbejde for drenge så tydeligt og talentfuldt, at det skabte opslutning. Eksemplerne er legio. Willy Gravesen købte som generalsekretær, på trods af hovedbestyrelsens beslutning, egensindigt Limbjerggård og lagde dermed noget af grunden til det enestående område, Sletten udgør i dag. Visionære ledere med fortrinsvis pædagogisk baggrund opstillede i 60 erne og 70 erne planerne for en udvikling af FDF i form af frie kostskoler, der i alt blev til 6 skoler. Og sådan kunne det blive ved på kreds- og på landsforbundsplan, hvor der i FDF skabtes en kollektiv stolthed over visionære og handlekraftige FDF-lederes meritter på den ene side og fælles opslutning på den anden. Forbundshistorien synes éntydigt at vise, at FDF var aldrig blevet den succes i det 20. århundredes danske forenings- og kirkehistorie, hvis ikke der havde været en lykkelig sammenhæng mellem talenter på alle planer (Identitetsudvalgets pjece Hvad er FDF? ). Eksempler på andre talentprogrammer De fleste sektorer anvender i dag talentprogrammer. Til at repræsentere dem fremdrager vi her tre eksempler, der i al deres forskellighed har forstået nødvendigheden af at give plads for udfoldelsen af talent: Team Danmark har for perioden 2013-2016 etableret et talentprogram for 42 udvalgte unge idrætsudøvere inden for mange forskellige idrætsgrene. Målet er, at de udvalgte via særlig økonomisk støtte, specielt tilrettelagte træningsprogrammer, egne trænere og mentorer og meget andet udvikles fra at være et naturtalent til at være en etableret topatlet, som kan vinde medaljer for Danmark på den internationale scene. Og den udviklingsproces betragter Team Danmark som en meget kompliceret men helt afgørende proces, der kræver fuld opmærksomhed og helhjertet indsats fra organisationen. Dansk Supermarked har siden 70 erne uddannet tusindvis af medarbejdere til at blive blandt de dygtigste til detailhandel. Det gælder medarbejdere og ledere på alle niveauer og til alle funktioner. Gennem egne målrettede uddannelsesprogrammer er det målet at klæde medarbejderne på med præcis de kompetencer, de gør dem bedst til job hos Dansk Supermarked, der har uddannet mere end 20.000 elever til en karriere i detailhandlen. Erfaringen viser, at 40% af alle elever videreudvikler sig til lederstillinger i Dansk Supermarked. Eller som Dansk Supermarked selv markedsfører sig: Et job hos os kan hurtigt udvikle sig til en karriere. Her kan du udvikle dig selv og dine evner og avancere på vej mod dit ønskejob. Hvis du altså ikke allerede har fundet det. Har du den rette indstilling, og når du dine mål, er karrieremulighederne hos os omfattende. Politisk parti Det er ikke muligt at finde en offentlig tilgængelig beskrivelse af et talent- eller skolingsprogram hos et af de danske moder- eller ungdomspartier, men det er jo en både kendt og naturlig sag, at politiske partier er stærkt interesserede i at vie særlig uddannelsesopmærksomhed til deres bedste politiske talenter.
FDFs nye talentprogram: Holger eller Ludvig? Formål FDFs nye talentprogram har et tredobbelt formål: Talentprogrammet skal generelt udvikle potentielle unge ledere i FDF til at se sig selv som kommende toneangivende ledere i landsforbundet ved at give dem lejlighed til at se lyset for FDFs rolle i samfundet og i kirken Talentprogrammet skal være med til at fastholde langt flere talentfulde unge ledere i FDF og dermed sikre en nødvendig fødekæde ved at give dem lejlighed til at folde sig ud med deres egne ideer og kræfter Talentprogrammet skal i tillæg udvikle unge talenter inden for udvalgte faglige områder som hhv. led i den generelle lederuddannelse i FDF og som opdrag i div. udvalgskommissorier (forkyndelse, musik, FDF-pædagogik mv.) Organisation Talentprogrammet skal forankres direkte under landsforbundet. Talentprogrammet kan have flg. aktører: Generalsekretæren, der koordinerer aktører i programmet Staben, der er hovedansvarlig for at rekruttere til programmet på baggrund af det meget tætte kendskab til alle landsdelens kredsledere og gode kendskab til alle unge ledere i landsdelens kredse og til unge ledere og instruktører på kurser, som stabsmedlemmet er ansvarlig for eller i berøring med. Desuden underviser/instruerer stabsmedlemmer også i programmet FDFs skoler, der er medansvarlige for at rekruttere til programmet og uddanne i det Eksterne samarbejdspartnere (individuelt og organisatorisk), der leverer ydelser til programmet Udvalgte mentorer, der har til opgave at understøtte deltagernes udvikling i programmet Lokale enheder/kredsledere, der peger på muligheden for ansøgning til talentprogrammet over for mulige kandidater fra kredsen HB, der initierer programmet ledelses- og holdningsmæssigt Rammer Aldersgruppe: 18-24 år (+/- 1 år afhængig af individuelle forhold) Deltagere årligt:: 12 - maks. 15 deltagere Udvælgelse af deltagere: Deltagere udvælges efter ansøgning. Stab mv. har ansvar for aktivt at spotte talenter og opfordre til at søge Kønsafvejning og hensyn: Programmet skal være sig bevidst om nødvendige kønshensyn for at være tiltrækkende for begge køn
Programmets indhold Undervisning og projektarbejde bl.a. i: - kristendom og teologi med tilhørende fælles refleksion over realiseringen af FDFs formål Undervisning i og debat af uren pædagogik som FDFs pædagogiske metode - strategisk ledelse og forandringsledelse, personligt lederskab og ledelse af frivillige samt projektstyring - organisationskendskab og forbundshistorie - Udvikling af selvvalgt projekt og dermed fokus på og plads til personlige udviklingsmål Tilbagevendende talentsamlinger Talentholdene mødes hvert andet år til et fælles møde med erfaringsudvekslinger og en konkret case løsning. Mentorforløb Hver deltager får tilknyttet en mentor, der følger deltageren undervejs i forløbet. Mentor-relationen kan fortsættes efter programmets afslutning, hvis begge parter ønsker det. Programmets tidsmæssige omfang: 1 år med et antal weekend- og regionale aftensamlinger Afslutning for hvert programforløb bliver dermed holdt ajour om, hvilke potentialer landsforbundet også rummer for de kommende års udvikling. 2) Dernæst får HB-afrapporter-ingen talentprogrammets deltagere til at stå på tæer for sagen og gøre noget helt færdigt. Det vi give seriøsitet og status til talentprogrammet. 3) Endelig vil HB-eksamenen give en reel demokratisk indflydelse til unge i landsforbundet ved, at de dels bliver hørt på baggrund af gennemarbejdede ideer og projekter og dels vil se nogle af deres ideer efterfølgende realiseret af landsforbundet i større eller mindre udstrækning. Her er et afgørende håndtag til fastholdelse af værdifuld ledertalent i landsforbundet. Et års talentprogram afsluttes med en eksamen, der indebærer samlet afrapportering med ideer og anbefalinger til HB. Denne afslutning rummer mindst 3 gevinster. 1) HB møder ved selvsyn drømme og projekter hos dygtige unge ledere i landsforbundet og Talentprogrammets tidsplan Perioden for udviklingen af programmet: Efteråret 2014 Tidspunkt for lanceringen af programmet: 1. januar 2015 Første forløb begynder: 1. august 2015 Andet forløb begynder: 1. august 2016 Tredje forløb begynder: 1. august 2017 Eller med andre ord: Der ikke tale om et forsøg, men om en determineret plan.
Hvad siger deltagerne? Tobias, 22 år, FDF Bjerringbro og med på FDFs talentprogram 2017/2018: Tobias blev medlem af FDF som 14 årig, da hans klassekammerater begyndte at fortælle om 7. 8. klasses kurserne og netværket, de dér havde skabt på tværs af landet. Tobias kom hurtigt af sted på seniorkurser og var især interesseret i de internationale grupper og har derved også været på flere udenlandsture gennem FDF. Han har involveret sig i landsdelens uddannelsesudvalg, hvor han nu driver diverse initiativer. - Jeg har bevidst valgt at bruge en stor del af min fritid på at uddanne mig gennem FDF. Jeg får oparbejdet nogle kompetencer i FDF, som ville tage mig meget længere tid at opnå andre steder. Desuden kan se forskellige steder, at dem, der har lavet frivilligt arbejde som unge, ofte får job som ledere. Og det er mit store ønske: at lede. I Tobias øjne har det bedste ved talentprogrammet været, at han har fået sat ord og beskrivelser på de kompetencer, han har opnået gennem FDF, og at han har fået et bevis på det gennem et diplom. Han er stolt af at kunne skrive FDFs Talentprogram på sit CV, og hans deltagelse har da også givet anledning til nye overvejelser: - Jeg synes det var interessant at høre generalsekretærens syn på et FDF i fremtiden, og det satte gang i nogle tanker om, hvordan jeg helt konkret kunne sætte gang i noget udvikling hjemme i FDF i Bjerringbro, og hvad det egentlig er FDF kan byde ind med i forhold til samfundet i fremtiden. I forhold til sine egne fremtidsdrømme i FDF fortæller Tobias: - Jeg skal måske ikke være ansat i FDF, men jeg synes det kunne være spændende at være formand for internationalt udvalg, hvor jeg ser nogle perspektiver og muligheder, som vi kan få en masse ud af i FDF, og som jeg tror unge i dag efterspørger. Sofie, 22 år, FDF Bindslev. Deltog i FDFs talentprogram 2015/2016: - Jeg havde ikke lige hørt om FDFs talentprogram, men min instruktør på Slettens klatrekursus gjorde opmærksom på, at FDF havde et skræddersyet program til sådan én som mig, der ved siden af de fysiske aktiviteter også godt kan lide at filosofere lidt over naturen, hvor vi kommer fra, samfundet og al den slags FDF er altså fantastisk! Det viste sig, at FDF både er at kunne få lov til at tage ansvar for børn og det vidste jeg jo godt - men FDF er også at få lov til at svinge sig op i helikopteren og se både på sig selv, på verden og på FDF lidt fra oven. Det var storfryd, at vi sammen kunne udvikle vores egne FDF-ideer på min årgangs talenthold. Det scorede rent ind på min FDF-engagementskonto. Jeg fokuserede i mit projekt på at skabe mere relevant samfundsdebat og omverdensbevidsthed i GUF-kurserne, så vi får engageret flere unge ledere i den side af FDF også. Og så var det så fedt, at HB til slut gad lytte til vores idéprojekter for fremtidens FDF. Fedt, fedt!
Ulrik, 20 år, Karlebo FDF, deltager på FDFs talentprogram 2016/2017: - Jeg er lige begyndt på Copenhagen Business School på International Economy. Det er min klare målsætning at blive leder i erhvervslivet og gerne i en international orienteret virksomhed. Og jeg ved godt, hvor inspirationen stammer fra; nemlig fra FDF. FDF rummer alle muligheder. I kredsen fik jeg både lov til og til opgave du kan vende det som du vil at være patruljeleder og pilteklasseleder. Det gav mig et kick at få andre med mig og at kunne udføre noget større sammen med andre. Oveni tilbyder FDF praktisk og faglig lederuddannelse på f.eks. lederskole og seniorkurser. Og som toppen af kransekagen har jeg fået super-super lederuddannelse på FDFs nye talentprogram, der gav mig teoretiske redskaber til at opstille et strategisk udviklingsprogram for musikarbejdet i FDF, der var mit selvvalgte projekt. Det har været fantastisk lærerigt at få lov til at spille bold med hele pakken for både indhold, lønnet personale, frivillige, økonomi, kapacitet osv. og alt sammen til gavn for FDF de næste år, sådan som jeg ser det. Sikke et privilegium. Og der er ren overførselsværdi til mit studium. FDFs lederuddannelse er second to none! Caroline, 20 år, FDF Tommerup og med på FDFs talentprogram 2015/2016: Caroline har været FDF er siden hun blev født, da hendes forældre også har været aktive FDF ere. Forældrene mødte hinanden på et seniorkursus på Center Sjælland i 80 erne. Hendes mor var med i LLU i 1986, og Caroline har været aktiv i samme kreds som sine forældre. Hun læser nu Ha(soc) på CBS, og søgte om at komme med på FDFs talentprogram med en klar ambition: at blive FDFs formand i 2030. - Hjemme hos os har FDF fyldt meget, men det var først, da jeg var omkring 16-17 år, at jeg virkelig opdagede, hvor meget der var i FDF ud over kredsen og den slags. Jeg synes, det må være helt vildt fedt at være med til at præge retningen for FDF, og mit største ønske er en dag at blive formand for FDF. Jeg vil gerne være med til at sikre FDF fremover, og at børn og unge i fremtiden kan få samme oplevelser, som jeg har haft. Noget af det, Caroline fremhæver ved talentprogrammet, er rollespillet omkring et hovedbestyrelsesmøde. Det gav hende nogle klare billeder af, hvad der skal til for at sidde med rundt om bordet. - Jeg vil stadig gerne være formand, og jeg kan se, at der er nogle ting som jeg nok vil have godt af at prøve inden. F.eks. har jeg nu aftalt med lederen af talentprogrammet, at jeg skal med på et af DUF s kurser og lære noget mere om de demokratiske processer. Men allermest glæder jeg mig til at mødes med de andre på talentprogrammet igen. Det har været spændende at møde andre i FDF på nogenlunde min alder, som alle sammen synes, at sådan noget her er spændende. Dem er vi naturligt nok ikke så mange af hjemme i min egen kreds, slutter Caroline.