BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

Relaterede dokumenter
BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8

1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver:

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

GULDINDIKATORPROJEKTET BESLUTNING OM PROJEKT OG FORMÅL

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

GULD- INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100.

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Til Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus, Movia og BAT (pr )

FN s handicapkonvention

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

HANDICAPPOLITIK

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

HANDICAPPOLITIK

Forslag. Handicappolitik

HANDICAP- POLITIK 2019

Små virksomheders andel af offentlige

Forslag. Handicappolitik

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Handicappolitik

European Disability Forum : Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

Social- og Integrationsministeriet cc: og

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Referat af 2. møde i Følgegruppen for Enheden for Antidiskrimination (EFA) Torsdag den 11. december 2014, kl

De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov

Holdninger hvor står vi?

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

MÅLING AF INKLUSION SURVEY

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Handicapbegrebet i dag

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.


Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt

Beskæftigelse og handicap

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Politikker Handlinger Forventede resultater

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015

Arbejdsnotat. Foreløbige resultater fra SHILD Steen Bengtsson

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K

Tilgængelighed eller universel design?

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Idéhæfte til brug af filmen om

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Hvordan får vi mennesker med handicap med på vognen?

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske socialfondsprogram for perioden

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Sendt til med kopi til

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Epilepsikonference 2016

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

FN s Handicapkonvention

Lyngby-Taarbaek Kommune

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Handicappolitik

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni Side 1

A d v o k a t r å d e t

Handicappolitik - udkast

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Handicappolitik

Kommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap

Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

Handicappolitik Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

ULØ høring om trafikal ligestilling af øerne

Byrådet anmodede den 27. oktober 2011 om, at der på baggrund af ligestillingsredegørelsen udarbejdes en ligestillingspolitik.

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Velfærdspolitisk Analyse

Handicappolitik Med plads til alle

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Transkript:

15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder valgt følgende indikatorer for tilgængelighed. 1 GULDINDIKATOR Guldindikatoren for tilgængelighed bliver: 1. Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap, som oplever tilgængelighedsproblemer til offentlig transport som fx bus, tog, rutebil, taxi osv. (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx at stige af og på, manglende passende rute, manglende information eller personlig assistance). Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. 1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN s Handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups seks spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicapbegreb. SHILD har tre af disse spørgsmål, men vil fremover inkludere alle seks. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande. 2 1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI 2013. 2 Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i 2011. 1/5

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Der vil være mulighed for international sammenligning, hvis man kan formå FN s Washington Group on Disability Statistics til at definere et antal standardspørgsmål til belysning af Handicapkonventionens artikler. Disse spørgsmål kunne så indgå i nationale handicap-surveys. 2.3 RELEVANS Artikel 9 omhandler tilgængelighed i bred forstand for personer med handicap i forhold til at sikre, at de på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Guldindikatoren omhandler transport, men måler bredt på tilgængelighed for personer med handicap, idet transport også omhandler både adgang til bygninger og informationstilgængelighed. Derudover giver tilgængelighed til transport adgang til andet end selve transporten, idet der også opnås adgang til destinationer så som byer og landsdele. Datagrundlaget findes i EHSIS, 3 men denne undersøgelse vil ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere surveyspørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Med henblik på at give et nuanceret billede af problemstillingen omkring tilgængelighed og for at sikre relevansen i forhold til de mange forskellige elementer, som er omfattet af artikel 9 i Handicapkonventionen har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at én underindikator skal omhandle byggeri. Ligesom for guldindikatoren findes datagrundlaget i EHSIS, men denne undersøgelse vil ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere surveyspørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Dernæst har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at en anden underindikator skal omhandle offentlige hjemmesider. Der findes ikke på nuværende tidspunkt data vedrørende denne indikator. Da der er udstedt et EU-direktiv om tilgængelighed på offentlige hjemmesider, er det sandsynligt, at den danske stat vil begynde at rapportere herom. 4 Denne indikator skal afspejle, at tilgængelighed til hjemmesider bliver 3 EHSIS er en survey undersøgelse til belysning af tilgængelighed for mennesker med handicap, som er foretaget i et stort antal EU lande i 2012-2013. Den danske del af undersøgelsen blev varetaget af Danmarks Statistik. EHSIS belyser mobilitet, transport, tilgængelighed af bygninger, undervisning og uddannelse, beskæftigelse, internetbrug, social kontakt og støtte, fritidsaktiviteter, økonomiske forhold, samt negative holdninger og reaktioner over for mennesker med handicap. 4 Det er WCAG 2.0 AAA standarden, der måles på - der er tre niveauer i WCAG 2.0 standarden, hvoraf AAA er det højeste niveau for tilgængelighed. 2/5

mere og mere vigtig for inklusionen i samfundslivet og har betydning for adgangen til offentlige tjenesteydelser. Derudover er det besluttet, at en tredje underindikator skal omhandle public service. Data findes i DR's public serviceredegørelse og TV2's public serviceredegørelser. 5 Denne tredje indikator skal afspejle, at det er af afgørende betydning for ligebehandlingen af personer med handicap, at de sikres lige adgang til nyheder og kultur. Der kunne vælges mange forskellige indikatorer for tilgængelighed til tv-kanaler, men her vælges at se på andelen af tekstede førstegangstimer, fordi tekstning er en objektiv indikator, som i forvejen laves. Tekstning har betydning for mange forskellige grupper af personer med handicap, særligt personer med nedsat hørelse. Det er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer: a) Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til bygninger, som alle benytter, dvs. arbejdspladser, skoler, kontorer, butikker og andre menneskers hjem (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx den fysiske udformning af indgangspartiet, manglende toiletter og elevatorer, støj, manglende personlig hjælp eller assistance). b) Andel (pct.) af offentlige hjemmesider, som opfylder WCAG 2.0 AAA standarden. c) Andel (pct.) / antal timer af førstegangssendetimer på de to public service tv-kanaler, som er tekstet. I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 2.4 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype 5 F (pct.) 70 DR / (timer) 1.901 TV2.Tallene er for 2013. Bemærk, at DR opgøre i pct. af førstegangssendetimer, mens TV2 opgør i antal timer. 3/5

samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren måler tilgængelighed i bred forstand for personer med handicap, idet den omhandler transport, som udover selve adgangen til transporten også anses for at give adgang til både bygninger, informationstilgængelighed og destinationer så som byer og landsdele. De valgte underindikatorer bidrager til en nuanceret måling af tilgængelighed for personer med handicap og sikre samtidig relevansen i forhold til de mange forskellige elementer, som er omfattet af artikel 9 i Handicapkonventionen. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU s lande opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til offentlig transport som fx bus, tog, rutebil, taxi osv. (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx at stige af og på, manglende passende rute, manglende information eller personlig assistance). Fem underindikatorer: a) Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til bygninger, som alle benytter, dvs. arbejdspladser, skoler, kontorer, butikker og andre menneskers hjem (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx den fysiske udformning af indgangspartiet, manglende toiletter og elevatorer, støj, manglende personlig hjælp eller assistance). b) Andel (pct.) af offentlige hjemmesider, som opfylder WCAG 2.0 AAA standarden. c) Andel (pct.) / antal timer af førstegangssendetimer på de to public service tv-kanaler, som er tekstet. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 4/5

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 3. juni 2015. I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Bente Rødsgaard, DHF Christina Kristholm Jørgensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hans Andersen, LEV Malene Damgaard, Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Olav Grøndal, Danmarks Statistik Sidsel Korsgaard, Transportministeriet Søren Ginnerup, SBI Thorkild Olesen, DH 5/5