HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 HØRINGSUDGAVE
FORORD Denne håndbog omhandler brug af trafiksignaler. Håndbogen er en del af vejregelserien om Trafikledelsessystemer der er udarbejdet under vejregelgruppen IT på vej, som i perioden havde følgende sammensætning: Lene Krull, Vejdirektoratet (formand) Jens Thordrup, COWI A/S (fagsekretær) Anders Kruse Christiansen, Aarhus Kommune Bente Hansen, Svendborg Kommune Gitte Merstrand, Silkeborg Kommune Simon Sølvason, Københavns Kommune Steen M. Lauritzen, Vejdirektoratet Thomas W. Roslyng, Vejdirektoratet Petra Schantz, Vejdirektoratet. 2 September 2017
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 1.1 Planlægning af trafiksignalanlæg 4 1.2 Indholdet af denne håndbog 4 2 ANVENDELSESOMRÅDER 5 2.1 Indledning 5 2.2 Lyssignalers betydning 6 2.3 Lydsignalers betydning 10 2.4 Etablering af trafiksignalanlæg 11 2.5 Anvendelse af lydsignaler 13 2.6 Signalregulering af særlige konflikter 13 3 OVERORDNEDE KRAV TIL TRAFIKSIGNALER 15 3.1 Opmærksomhed 15 3.2 Synlighed 15 3.3 Forståelighed 15 3.4 Relevans og troværdighed 16
1 INDLEDNING 1.1 Planlægning af trafiksignalanlæg Denne håndbog i Brug af trafiksignaler supplerer håndbog i planlægning af trafikledelsessystemer, som er udarbejdet med henblik på at kunne anvendes til beslutningsstøtte for investeringer i trafikledelsessystemer, herunder trafiksignalanlæg. Håndbogen kan ses som en procesorienteret tjekliste, der trin for trin anviser de aktiviteter, der bør gennemføres for at støtte beslutningstageren bedst muligt i valget af løsning. Håndbogen i planlægning er således et værktøj, der omfatter trafikale målsætninger, problembeskrivelse, problemanalyse, opstilling af alternative problemløsninger og valg af en løsning forud for detailprojektering og implementering. 1.2 Indholdet af denne håndbog Håndbogen er udarbejdet med udgangspunkt i tidligere vejregelhåndbog Vejsignaler. I kapitel 2 er beskrevet anvendelsesområderne for trafiksignaler i Danmark. I kapitel 3 er beskrevet generelle krav, der gøres gældende ved projektering af ombygning eller etablering af trafiksignaler. Når man har valgt, at løsningen på problemet skal være et trafiksignalanlæg, kan projekteringen igangsættes som beskrevet i håndbogen Projektering af trafiksignaler. Forhold gældende for anvendelse af trafiksignaler i forbindelse med vejarbejder er beskrevet i håndbogen Afmærkning af vejarbejde mm. Generelle trafiktekniske principper, som forudsættes lagt til grund ved planlægning af trafiksignaler og anden afmærkning, er beskrevet i separate vejregler. 4 September 2017
2 ANVENDELSESOMRÅDER 2.1 Indledning Trafiksignaler er opdelt i lyssignaler og lydsignaler og udgør sammen med vognbanesignaler og blinksignaler fællesbetegnelsen vejsignaler. Bekendtgørelse om vejafmærkning 58: Der anvendes signalanlæg for følgende typer af vejsignaler: X. Trafiksignaler Y. Vognbanesignaler Z. Blinksignaler Stk. 2. Trafiksignaler anvendes til at regulere trafikken ind i vejkryds og over fodgængerfelter og til at regulere trafikken ad vejstrækninger med vekselvis ensrettet trafik. Stk. 3. Vognbanesignaler angiver, om en vognbane er åben for færdsel i den pågældende retning. Stk. 4. Blinksignaler angiver stop eller særlig fare. Kilde: BEK nr. 1193 af 21. september 2016 Bekendtgørelse om vejafmærkning 60: Trafiksignaler opdeles i lyssignaler og lydsignaler. Kilde: BEK nr. 1193 af 21. september 2016 Trafiksignalers udformning og betydning er fastlagt som beskrevet i dette kapitel. Tilsvarende er blinksignaler beskrevet i håndbogen Brug og projektering af blinksignaler og vognbanesignaler i håndbogen Brug af variable tavler og vognbanesignaler. Vejsignaler X Trafiksignaler Y Vognbanesignaler X 11 Hovedsignaler X 12 Pilsignaler Z 92 Røde blinksignaler Z Blinksignaler Y17 Vognbanesignaler X 16 Cyklistsignaler Z 93 Gule blinksignaler X 18 Fodgængersignaler Z 95 Blå blinksignaler X 19 Bus- og letbanesignaler Lydsignaler Klokkesignaler Figur 2-1 Vejsignaler opdelt i trafiksignaler, blinksignaler og vognbanesignaler med betegnelser iht. afmærkningsbekendtgørelsen. Trafiksignaler markeret med fed er behandlet i denne håndbog. September 2017 5
2.2 Lyssignalers betydning Afmærkningsbekendtgørelsen angiver lyssignalernes betydning som beskrevet i 61 og 62. Bekendtgørelse om vejafmærkning 61: Lyssignaler kan vise rødt, rødt og gult, grønt eller gult lys, jf. dog X 19 Bus- og letbanesignal. Stk. 2. Rødt lys betyder stop. Kørende skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand før krydset eller vejstrækningen. Fodgængere må ikke træde ud på kørebane eller cykelsti. Trafikanter, der er kommet ind på det regulerede område, skal så vidt muligt forlade det, for fodgængeres vedkommende ved at fortsætte til nærmeste fortov, helle eller rabat. Stk. 3. Rødt og gult lys samtidig betyder stop. Rødt og gult lys samtidig har samme betydning som rødt lys men angiver tillige, at signalet snart vil skifte til grønt. Ved kryds i umiddelbar nærhed af jernbaneoverkørsel kan signalet dog skifte tilbage til rødt lys alene, når tog nærmer sig. Stk. 4. Grønt lys betyder kør. Fodgængere må betræde kørebane og cykelsti. Det er dog en forudsætning, at trafikanterne ikke herved overtræder andre bestemmelser. Stk. 5. Gult lys betyder stop. Det angiver, at signalet snart vil skifte til rødt men har i øvrigt samme betydning som rødt. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet skifter fra grønt til gult, er nået så langt frem, at standsning vil medføre fare. Kilde: BEK nr. 1193 af 21. september 2016 6 September 2017
Bekendtgørelse om vejafmærkning 62: Der anvendes følgende lyssignaler: X 11 Hovedsignal Signalet har cirkelformede åbninger for rødt, gult og grønt lys. Signalfølgen er rødt, rødt og gult, grønt, gult, rødt, jf. dog 61, stk. 3. Hovedsignaler gælder for al trafik, der ikke særligt reguleres ved signalerne X 12-19. X 12 Pilsignal Signalet kan have lysåbninger for rød, gul og grøn pil. Det anvendes i almindelighed i forbindelse med X 11 Hovedsignal, således at lysåbninger for samme farve normalt anbringes ved siden af hinanden. Pilsignalet gælder for trafikanter, der vil køre i den retning, pilen viser. Venstresvingende cyklister og førere af lille knallert, der i henhold til færdselslovens 49, stk. 3, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side, skal dog rette sig efter de signaler, der gælder for kørsel ligeud. X 13 Minusgrøntsignal Signalet har cirkelformede åbninger for rødt og gult lys. Signalet anvendes som hjælpesignal i følgende situationer: 1) ved venstresving med motorkøretøjer, hvor der kan forekomme modkørende trafik med eftergrønt. Signalfølgen er rød, rød og gul, slukket, gul, rød. Signalet skal skifte til gult og rødt i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik. 2) eller hvor det er hensigtsmæssigt i forbindelse med ubetydelig trafik fra private indkørsler direkte i krydsområdet. Signalfølgen er rød, slukket, gul, rød. X 16 Cyklistsignal Signalet er udformet som X 11 Hovedsignal eller X 12 Pilsignal, men er mindre end disse. Over den røde lysåbning er anbragt en lille tavle svarende til E 21,1 Anbefalet rute for cyklister. Cyklistsignalet skal respekteres af cyklister. Signalet gælder også for førere af lille knallert, hvis de anvender samme færdselsareal som cyklister. September 2017 7
X 18 Fodgængersignal Signalet har rød lysåbning, der viser en stående person, og grøn lysåbning, der viser en gående. Signalet kan være udformet med to røde lysåbninger. Signalet kan også være suppleret med cifre, der angiver tid til signalskift. Signalet kan være suppleret med fodgængertryk med kvitteringslys. Kvitteringslyset angiver, at fodgængersignalerne ved det pågældende fodgængerfelt vil skifte til grønt uden yderligere påvirkning af trykknappen. Hvor der er flere fodgængersignaler i færdselsretningen, gælder det nærmeste. Forslag til ændring af BEK nr. 1193 af 21. september 2016 X 19 Bus- og letbanesignal Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Lys i øverste, øverste og midterste, midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult, gult og grønt lys, jf. 61. Den hvide bjælke i nederste åbning kan vise skråt opad til højre eller skråt opad til venstre. Lys i nederste åbning har da samme betydning som grønt pilsignal henholdsvis til højre eller til venstre, jf. X 12 Pilsignal. Busog letbanesignal gælder for busser i rutekørsel og for letbanekøretøjer. Øverste lysåbning kan udelades, når signalerne opsættes sammen med X 11 Hovedsignal. Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til skift til grønt for rutebusser og letbanekøretøjer. 2.2.2 Varianter af bus- og letbanesignaler Bus- og letbanesignaler i kryds kan anvendes til at signalere anderledes for busser og letbanekøretøjer end for de øvrige køretøjer. Bus- og letbanesignaler kan anvendes som 3-lys, 2-lys eller 1-lys og udformes med visse varianter som vist i Tabel 2-1. For eksempler på anvendelse af bussignaler, se håndbogen kollektiv bustrafik og BRT. 8 September 2017
Signaler Betydning Bemærkning Som alm. signal Som 3-lys pilsignal Lodret bjælke giver tilladelse til fremkørsel. Hvis bussen eller letbanekøretøjet foretager svingning, skal eventuel vigepligt over for øvrige trafikanter, f.eks. fodgængere og modkørende, respekteres. Eventuelt vognbaneskift foretages efter færdselslovens bestemmelser. Skrå bjælke angiver, at svingning eller vognbaneskift kan foretages konfliktfrit som ved normale pilsignaler. Som alm. pilsignal til supplering af hovedsignal Bus- og letbanesignalet kan opsættes sammen med et hovedsignal. Hovedsignalet skal respekteres, men hvidt lys i bus- og /eller letbanesignalet placeret nederst ved siden af det grønne lys tillader fremkørsel fra busbanen og/eller letbanesporet, som angivet med bjælkerne ovenfor. Generelt placeres bus- letbanesignalerne til venstre for hovedsignalet, hvis busbanen eller letbanesporet ligger til venstre for de øvrige vognbaner, og til højre for hovedsignalet, når busbanen eller letbanesporet ligger til højre for vognbanerne. Hvid lodret bjælke eller grønt lys i hovedsignalet tillader således fremkørsel, evt. med et konfliktfrit vognbaneskift, men angiver ikke konfliktfri svingning eller flere vognbaneskift. Skrå bjælke opad til venstre tillader konfliktfrit venstresving eller mulighed for flere vognbaneskift til venstre. Skrå bjælke opad til højre tillader konfliktfrit højresving eller mulighed for flere vognbaneskift til højre. Forvarsling med den vandrette bjælke kan eventuelt undlades. Tændt signal betyder, at fremkørsel ikke er tilladt Der gives ikke et fremkørselssignal, men når signalet slukkes, kan der køres frem med vigepligt for visse trafikanter f.eks. fodgængere på fortov eller fodgængerfelter. Der kan evt. forvarsles med vandret bjælke. Tabel 2-1 Varianter af bus- og letbanesignaler, samt deres betydning. September 2017 9
2.2.3 Orienteringslys for chauffører Et orienteringslys har i modsætning til bus- og letbanesignalerne ikke regulerende virkning men kan orientere buschaufføren eller føreren af et letbanekøretøj om trafikale forhold, der er vanskelige at overskue. Orienteringslys bør anvendes diskret, så det ikke forveksles af andre trafikanter, og altid afgive et hvidt lys. Et eksempel på dette kan være en lysende LED diode indarbejdet i bus- og letbanesignalets signallanterne som vist på Figur 2-2. Figur 2-2 Eksempel på LED diode indarbejdet i stopsignalet. Orienteringslys kan f.eks. være relevante i følgende fire tilfælde: Til igangsætning fra stoppesteder, hvor det på grund af linjeføringen eller andre forhold kan være vanskeligt for chaufføren at se signalet i et bagvedliggende kryds. I tilfælde, hvor busserne fra en busbane i vejmidten kører igennem krydset, hvorefter busbanen ender. Til orientering af chauffører indbyrdes på vigtige korrespondancepunkter mellem busser eller med tog, hvor orienteringslyset kan angive, om den korresponderende bus eller tog har været ved stoppestedet eller ej. (I dette tilfælde betegnes det også som koordinationslys). Som kontrollampe, der viser chaufførerne, at busprioritering ved busstyring af trafiksignalanlæg rent faktisk er aktiv. 2.3 Lydsignalers betydning Afmærkningsbekendtgørelsen angiver lydsignalernes betydning som beskrevet i 63. Bekendtgørelse om vejafmærkning 63: Lydsignaler til vejledning for fodgængere kan kun anvendes i kombination med X 18 Fodgængersignal. Stk. 2. Lydsignalet udsender to typer af lydimpulser. En hurtig lydimpuls, der betyder»gå«, og en langsom lydimpuls, der betyder»vent«. Lydimpulserne kan udsendes med variabel lydstyrke afhængig af omgivelserne. Stk. 3. Lydsignalet er suppleret med pillignende relieffer på vandret flade. Disse pile angiver retningen på det tilhørende fodgængerfelt. På retningspilene er i spidsen anbragt én knop, hvis fodgængerkrydsningen foregår fra fortov til fortov. Hvis fodgængerkrydsningen foregår fra fortov til helle, er der anbragt to knopper i pilespidsen. På sådanne heller skal der også være anbragt lydgivere og retningspile. Stk. 4. På en lodret flade umiddelbart under retningspilene kan placeres en trykknap for blinde til anmeldelse for grønt lys/gå-lydsignal. Stk. 4. Trykknap for blinde til anmeldelse for grønt lys/gå-lydsignal skal placeres på undersiden af lydgiver for orienteringslyd eller konsol for fodgængertryk. Forslag til ændring af BEK nr. 1193 af 21. september 2016 10 September 2017
2.4 Etablering af trafiksignalanlæg 2.4.1 Generelt Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 203: Trafiksignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser. Stk. 2. Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering. Stk. 3. Endelig anvendes trafiksignaler på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Trafiksignaler bør kun etableres, hvor mere fleksible reguleringsformer, f.eks. rundkørsler, kanalisering, prioritering, skolepatruljeordning, tunnelanlæg og fodgængerbroer, vil være uhensigtsmæssige ud fra en samlet samfundsøkonomisk betragtning. Trafiksignaler ændrer de normale vigepligtsforhold, idet rødt lukker og grønt åbner for adgang til det signalregulerede område. Mellem de trafikanter, der ved grønt får adgang til området, gælder de normale færdselsregler og vigepligtsforhold. Væsentlige trafikale konflikter i umiddelbar nærhed af et trafiksignalanlæg bør fjernes, signalreguleres eller inddrages i krydsreguleringen på anden måde. 2.4.2 Hastighedsforhold Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 202: Trafiksignal og Rødt blinksignal må ikke etableres på veje med en tilladt hastighed på over 70 km/h. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Ved høje hastigheder vil trafikanter i visse afstande før trafiksignalanlæg kunne komme i en kritisk situation ved skift fra grønt til rødt kaldet dillemmazonen. Dette er behandlet i håndbogen Projektering af trafiksignaler. Hastighedsforhold ved signalregulerede kryds - og overkørselsanlæg - i åbent land er beskrevet i håndbogen signalregulerede vejkryds i åbent land. Heraf fremgår at signalregulering kun bør ske, hvor den skiltede hastighed for gennemfartstrafikken er 70 km/h eller derunder, eventuelt tilvejebragt ved tavleafmærkning før krydsområdet. I kryds uden separat regulering af de venstresvingende anbefales en hastighedsbegrænsning på maksimalt 60 km/h. Hastighedsforhold ved signalregulerede kryds inden for tættere bebygget område er beskrevet i håndbogen Byernes trafikarealer, Vejkryds, hvori er anført: "På større bygader i hastighedsklasse Høj (60-70 km/h) kan det være nødvendigt at sætte hastigheden ned omkring krydsene af hensyn til trafiksikkerheden. Det er vigtigt, at en nedsættelse af hastigheden skiltes meget tydeligt. Der er i forvejen mange informationer langs vejene, som trafikanten skal forholde sig til. Signalregulering bør ved nyanlæg i øvrigt kun etableres på veje med en hastighed på 60 km/h eller derunder." 2.4.3 Kriterier for etablering Nedenfor er angivet en række forskellige forhold, som hver for sig kan være en begrundelse for at signalregulere et vejkryds. Lokale forhold kan have stor indflydelse på en sådan beslutning. De anførte talværdier kan derfor kun betragtes som vejledende. September 2017 11
Der stilles generelt krav om at trafiksignalanlæg altid skal være i drift. Periodevis slukket anlæg eller gulblink er ikke tilladt pga. forringet trafiksikkerhed. Dette giver nogle begrænsninger i forhold til, hvornår et trafiksignalanlæg anvendes, da den samlede ventetid øges ved lav trafikbelastning i.f.t alternative krydsløsninger. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 204: Trafiksignaler skal altid være i drift. Stk. 2. Når signaler undtagelsesvist er ude af drift, skal de fjernes, eller tildækkes. Dette gælder også, når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Trafiksignalanlæg bør således normalt kun etableres, hvor mindst en af følgende betingelser er opfyldt. Stor trafikintensitet i et kryds Den samlede gennemsnitlige timetrafik ind i et kryds i de 8 stærkest belastede timer i døgnet - ikke nødvendigvis sammenhængende - overstiger 750 køretøjer, hvoraf mindst 175 fra sideretningen. Er den tilladte hastighed på en af vejene gennem krydset større end 60 km/h, nedsættes sidstnævnte tal til 100 køretøjer. Lange ventetider for sidevejstrafik Der forekommer hyppigt lange ventetider for trafikanter fra en betydende sidevej ved udkørsel på befærdet vej. Lange ventetider giver ikke alene anledning til tidstab, men kan også gøre trafikanterne utålmodige, så de forledes til hasarderet fremkørsel. De lokale forhold og individuelle vurderinger afgør, hvornår en ventetid er for lang. Mange "svage" trafikanter Den samlede gennemsnitlige timetrafik af gående og cyklende, der skal krydse vejen i de 4 stærkest belastede timer i døgnet - ikke nødvendigvis sammenhængende - overstiger 200, samtidig med at den samlede gennemsnitlige timetrafik af kørende på den vej, de skal krydse, overstiger 600 køretøjer over samme tidsrum. Hvor der findes midterheller, øges sidstnævnte tal til 1000 køretøjer. I nærheden af skoler, alderdomshjem m.v. kan særlige forhold gøre sig gældende (f.eks. et stort antal svage trafikanter, men over korte tidsrum). Forbedring af samordning I et eksisterende samordnet signalsystem ("grøn bølge"), hvor afviklingen ikke fungerer tilfredsstillende, kan der tilføjes et ekstra trafiksignalanlæg, hvis dette kan påvirke hastighedsbilledet, så der opnås en mere jævnt kørende trafikstrøm. Dette må dog ikke være den eneste grund til at etablere et trafiksignalanlæg. Kryds mellem overordnede veje Vejkryds, hvor begge veje har 3 eller flere afmærkede vognbaner på de frie strækninger. Med 3 vognbaner menes i alt 3 vognbaner uanset kørselsretningen. Med frie strækninger menes strækninger uden særlige baner for svingende trafik. Overordnede veje er her defineret som veje, der har 3 eller flere afmærkede vognbaner på de frie strækninger. 12 September 2017
Særlig ulykkesrisiko Der er gennem rapporter konstateret særlig risiko for ulykker af typer, som forventes bedst at kunne modvirkes ved hjælp af signalregulering, eksempelvis vigepligtsulykker. Dårlige oversigtsforhold Der er ikke alternative adgangsveje til et område, og oversigtsforholdene i et vejkryds er utilstrækkelige for trafik enten fra adgangsvejen eller for venstresvingende trafik til adgangsvejen. 2.4.4 Trafiksikkerhed i signalanlæg Signalregulering giver et fald i uheld på i størrelsesordenen 30 %. Effekten synes at være højere i firebenede kryds, jo flere trafikanter der krydser vejen og jo tættere krydset er placeret på andre signalanlæg. Signalregulering af kryds giver ofte store fald i tværkollisioner og venstresvingsuheld, men også store stigninger i bagendekollisioner. Etablering af separatreguleret venstresving i signalanlæg har en god effekt på venstresvingsuheld med fald på i størrelsesordenen 35 %. Reduktionen i uheld er primært for uheld med venstresvingende trafikanter. Øvrige uheldstyper er stort set upåvirket. Tilsvarende er der en god effekt af separatreguleret højresving. Separatregulerede svingfaser har bedre sikkerhedseffekter end 1-lys venstre- og højresvingspil. 2.5 Anvendelse af lydsignaler Det anbefales, at der i vejbestyrelsernes og -myndighedernes tilgængelighedsplaner tages stilling til, hvor der er behov for gangruter og lydsignaler for blinde og svagsynede. En gangrute er f.eks. strækningen mellem et boligområde med mange blinde eller svagsynede og et centerområde. Inden den stedlige vejmyndighed sammen med politiet træffer afgørelse om etablering, væsentlig ændring eller nedtagning af lydsignaler, bør parterne drøfte dette med interesseorganisationerne. 2.6 Signalregulering af særlige konflikter Trafiksignaler anvendes, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en trafiksikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering. Trafiksignalanlæg anvendes således ikke kun ved vejkryds, men også i forbindelse med: fritliggende kryds mellem vej og sti vekselvis ensrettede strækninger trafiksignaler tæt ved overkørselsanlæg. Desuden kan signaler anvendes til at sikre bussens fremkommelighed ved anvendelse af bus- og letbanesignaler før vejkryds. Se mere herom i håndbogen Kollektiv bustrafik og BRT. Endvidere kan signaler anvendes til dossering ind på ramper for at forbedre motorvejes trafikafvikling eller ind på flettestrækninger for at forbedre sikkerhed og kapacitet. 2.6.1 Fritliggende kryds mellem vej og sti Trafiksignaler kan anvendes til regulering af fritliggende kryds mellem vej og sti. Trafiksignaler bør sådanne steder kun etableres, hvor en midterhellebaseret løsning er utilstrækkelig eller en niveaufri passage vil være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig. September 2017 13
2.6.2 Vekselvis ensrettet strækning Trafiksignaler kan anvendes på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter og eventuelt har utilstrækkelig oversigt, således at strækningen bliver vekselvis ensrettet. 2.6.3 Trafiksignaler tæt ved overkørselsanlæg Hvis trafiksignalanlæg etableres på eller i nærheden af steder, hvor jernbanespor krydser vejen, kan der opstå særlige problemer, og det må sikres, at såvel det signalregulerede område som sporet holdes fri for kødannelser, og at sporet ryddes for vejtrafik før togpassage. 14 September 2017
3 OVERORDNEDE KRAV TIL TRAFIKSIGNALER Af hensyn til trafikanternes opfattelse af trafiksignaler er der en række overordnede krav, der skal tages stilling til ved udformning og placering af trafiksignaler og deres detektorer m.v., herunder: opmærksomhedsskabende effekt synlighed forståelighed relevans og troværdighed. 3.1 Opmærksomhed For at henlede trafikanternes opmærksomhed på de aktuelle signaler kan der anvendes tiltag tilpasset signaltypen og omgivelserne. Tiltagene bør således tilpasses: den aktuelle kategori af signaler anden afmærkning, der evt. bør nedgraderes for ikke at tage opmærksomheden fra signaler. Eksempelvis kan der være behov for at nedgradere brugen af lysende, variable tavler og lysende reklameskilte. trafikanternes synsfelt, herunder risikoen for, at anden trafik dækker signaler, der kræver stop. Mængden og placeringen af signalerne skal derfor være tilstrækkelig til at sikre synligheden. omgivelserne m.h.t. at sikre, at trafikanterne kun kan se de signaler, der er gældende for deres aktuelle retning. Dette kan tilstræbes ved placering af signalmaster, vinkling af lanterne samt brug af skygger omkring lysgiverne. omgivelserne m.h.t. belysning, sol/skygge, modlys, hvor der eksempelvis kan anvendes baggrundsplader, lysstyrke afhængig af baggrundsbelysning, skygger og fantomgitre mod spejling af lys i lysgiverne (fantomsignaler). 3.2 Synlighed Signalernes synlighed afhænger af deres givne størrelse, lysstyrken og de symboler, som signalerne indeholder, samt af kørehastigheden og den afstand, hvorfra signalerne skal kunne læses. Desuden kan renholdelse af signalerne være afgørende for deres synlighed. 3.3 Forståelighed Signalgivning bør være forståelig. Risikoen for manglende eller forkert fortolkning af signaler bør minimeres. Det kan gøres ved at anvende: genkendelighed logisk opbygning. 3.3.1 Genkendelighed Det er vigtigt, at signalgivningen standardiseres i størst mulig grad. Trafikanter har forskellige forudsætninger for at forstå symboler. Det er derfor væsentligt for genkendeligheden, at signaler anvendes på en ensartet måde i henhold til gældende bekendtgørelser. September 2017 15
3.3.2 Logisk opbygning Trafiksignalers information bygges logisk op af følgende generelle budskabselementer: Rødt betyder stop Gult betyder opmærksomhed - og i trafiksignaler stop, hvis det er muligt Gult blink betyder udvis forsigtighed pga. af genstande eller personer på kørebanen Grønt betyder kør eller gå. 3.4 Relevans og troværdighed Trafikanternes reaktion på trafiksignaler er stærkt afhængig af signalernes relevans og troværdighed. For at signalerne kan opleves som relevante og troværdige, kræves generelt, at de formidler et vigtigt budskab eller præsenterer en velmotiveret restriktion for trafikanten, f.eks. et stop, som trafikanten kan se, at det er rimeligt at overholde. Signalet skal derfor være relevant og præcis i forhold til den aktuelle situation. Kravet om relevans indebærer, at signalerne skal opleves som vigtige at følge. Kravet om præcision indebærer, at signalet skal beskrive en tilstand, som faktisk foreligger præcis her og nu. Man skal f.eks. ikke advare om eller indføre en regulering af noget, som ikke eksisterer netop nu. Det kræver, at signalerne kontinuerligt stemmer overens med trafikantens oplevelse af de aktuelle vej- og trafikforhold. Denne pålidelighed af trafiksignaler sætter krav til: geometrisk udformning af vejanlæg ensartet funktionalitet oppetid datakvalitet styring regulerbarhed overvågning afprøvning. 3.4.1 Geometrisk udformning af vejanlæg Den oplevede geometri før, i og efter krydset skal opleves ensartet. 3.4.2 Ensartet funktionalitet Via afmærkningsbekendtgørelserne og denne håndbog tilstræbes, at signalsystemer fungerer ensartet uafhængigt af, hvilken vejbestyrelse der har etableret systemet. 3.4.3 Oppetid Signalsystemet skal specificeres, implementeres og drives, så det af trafikanterne opleves altid at fungere som ønsket. Vejbestyrelsen bør derfor stille krav til leverandøren og driftsoperatøren om overholdelse af en høj oppetid for de eventuelle bagvedliggende Styrings-, Regulerings- og Overvågningssystemer (SRO). Eksempelvis kan oppetiden være fastsat, så det samlede signalsystem skal fungere i en given andel af tiden og med et minimalt antal driftsforstyrrelser, der ikke må overstige et givent antal over et nærmere specificeret tidsrum. 16 September 2017
Det er væsentligt, at det på forhånd er fastsat, hvordan oppetid og driftsforstyrrelser er defineret og skal måles afhængig af det aktuelle signalsystem. 3.4.4 Datakvalitet Datagrundlaget skal være pålideligt. Ved trafikstyring skal der eksempelvis være sikkerhed for, at data indsamles fra relevante positioner og er af relevant karakter uanset de aktuelle trafikmængder, hastigheder, køretøjstyper, vejrlig, etc. 3.4.5 Styring Den ønskede funktionalitet i det enkelte trafiksignalanlæg etableres ved hensigtsmæssige valg af styringsalgoritmer, styringsformer samt valg af hhv. lokalt og centralt styringsniveau, eksempelvis i forbindelse med prioritering af busser og udrykningskøretøjer. 3.4.6 Regulerbarhed Den aktuelle styringsalgoritme opbygges med indstillelige parametre, der med fordel kan reguleres via et centralt Styrings-, Regulerings- og Overvågningssystem (SRO), så styringen tilpasses ændringer i trafikmønsteret, der ligeledes bør kunne overvåges via SRO-systemet. 3.4.7 Overvågning Et signalsystems kontrolfunktioner bør kunne overvåges, således at afvigelser i den aktuelle signalgivning samt fejl i lysgivere og detektorer kan identificeres og udbedres så tidligt som muligt. Ved etablering af trafiksignalanlæg bør anlæggets funktion derfor fjernovervåges, så fejl og afvigelser automatisk giver alarm til den driftsansvarlige. Trafiksignalanlæggets overvågningssystem bør forsynes med en log, som sikrer, at de anvendte signalprogrammer og fejl kan identificeres i minimum 2 år. Politiet kan i forbindelse med sin juridiske behandling have behov for dokumentation fra loggen i minimum 2 år. Vejbestyrelsen beslutter i samråd med politiet, hvor længe data gemmes. 3.4.8 Afprøvning Trafiksignalers funktion skal afprøves efter opsætning og inden ibrugtagning. Det skal sikres, at detektering, styring, evt. regulering af luminans, kontrolfunktioner samt overvågning fungerer efter hensigten. Ved nyanlæg bør der foretages en afprøvning af signalstyring og udstyr under kontrollerede forhold inden signalgivningen gøres synlig for trafikanterne (FAT test). Inden idriftsættelse skal der foretages en test på stedet (SAT). Læs mere om dette i håndbogen Forvaltning af trafikledelsessystemer. September 2017 17
Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN 9788793394452