2
Forord Kære borger Køge Kommune har 11 km kystlinje direkte ud til Køge Bugt. Det betyder direkte adgang til stranden og til havet. I tidens løb har revle efter revle lagt sig til rette i strandkanten og landskabet er derved bygget ud i bugten I mange år har Køge Bugt heldigvis været forskånet for de helt specielle vindforhold, der giver stormflod mod vores kyst. Faktisk skal vi helt tilbage til 1872 og 1904, hvor der sidste gang var større oversvømmelser fra havet i Køge. Derfor er der sket en kraftig byudvikling i de kystnære områder uden videre tanke for risikoen for oversvømmelser. Klimaudviklingen betyder, at vandstanden stiger og vil stige endnu mere fremover. Derved stiger også sandsynligheden for en ødelæggende stormflod. Vi ved bare ikke hvornår eller hvor kraftig den bliver. Derfor er det vigtigt, at vi er beredte på, at den kommer og at vi ved hvad der skal gøres - både på kort sigt i forhold til beredskabet og midlertidige hurtige løsninger, men også på længere sigt via hensigtsmæssig indretning af vores anlæg, infrastruktur, kajkanter m.v.. I denne plan har vi opstillet mål for det havniveau vi vil arbejde på at sikre os imod, og hvilke vi foreløbig skal klare via beredskabet. Vi skal som borgere og kommune arbejde for, at Køge bliver en tryg og klimasikker by, selv om vi ligger klos op af et upålideligt hav. Denne plan er et skridt på vejen. Mette Jorsø Formand for Teknik og Miljøudvalget 3
Indholdsfortegnelse 1 Resumé 5 2 Indledning 6 3 Mål 9 4 Sammenstilling af kort 10 4.1 Sammendrag af risikokortlægningen. 10 4.2 De 6 scenarier 11 4.3 Valg af cellestørrelse 11 4.4 Analyse af scenarier 18 4.5 Statens kort og kortene i Klimatilpasningsplanen 19 4.6 Valg af kortmateriale 21 4.7 Valg af scenarie 22 5 Vurdering af konsekvenser ved en 100 års hændelse i år 2100 24 5.1 Berørte indbyggere 24 5.2 Risikovirksomheder og kulturarv 24 5.3 Bygninger og indbo 26 5.4 Infrastruktur og afgrøder 27 5.5 Samlet økonomisk skade 27 6 Tiltag 28 6.1 Prioritering af tiltag. 28 6.2 Forebyggende tiltag 28 6.3 Forslag til sikrende tiltag 29 7 Beredskabet 32 7.1 Evaluering 32 8 Tiltag i forhold til vandhandleplan og naturplaner 33 9 Ansvarsfordeling 34 10 Inddragelse af berørte parter og information til offentligheden 36 11 Overvågning og gennemførelse af tiltagene 37 12 Miljøvurdering 37 13 Referencer 38 4
1 Resumé Denne plan er udarbejdet, fordi Køge Kommune ligger i et af de områder, som staten har udpeget som særligt udsat for oversvømmelse fra havet. Staten har kortlagt oversvømmelserne og konsekvenserne ved 6 forskellige scenarier i 2012, 2050 og 2100. Kortlægningen viser, at oversvømmelserne vil ramme meget store områder omkring Køge By og mange værdier kan gå tabt. Det største årlige tab i kommunen vil være ved en 100 års hændelse i 2100, svarende til en nuværende stormflod på 2,21 meter, hvor det samlede økonomiske tab beregnes til 1,6 mia. kr og boliger for ca. 15.000 mennesker vil blive oversvømmet. Pga. klimaforandringerne forventes havniveauet at stige fremover og det betyder en gradvis øget sandsynlighed for oversvømmelser fra havet. I planen har Køge Kommune opstillet en række mål for det kommende arbejde med at forebygge skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og ejendomsværdier i forbindelse med oversvømmelser fra havet. Tiltagene for kystzonen fremgår også af kommunens klimatilpasningsplan, som blev vedtaget i juni 2014. Kommunen vil arbejde på tiltag for at sikre byområderne mod skader fra en stormflod på 2,21 meter, evt. at disse tiltag kan forhøjes til 2,8 meter, eller indrettes så de allerede sikrer til denne kote fra start. De 2,8 meter svarer til en 1000 års hændelse i dag - den vandstand, som Køge oplevede ved den store stormflod i 1872. Derudover er ansvarsfordelingen mellem de forskellige myndigheder og de private grundejere beskrevet samt planens samspil med andre planer. Endelig er opgjort, hvilke myndigheder, der skal inddrages og nogle af de forhold, der skal undersøges som forudsætning for tiltag, der kan påvirke et Natura 2000 omåde, som Ølsemagle Revle og Køge Å. 5
2 Indledning Oversvømmelser fra havet og vandløb har tidligere forårsaget store skader i Danmark. De forventede klimaændringer medfører, ifølge DMI, at vi får mildere vintre, varmere somre, stigende havvandsstand, mere nedbør og mere blæst. Dermed stiger sandsynligheden for flere oversvømmelser og tab af værdier. Det skal vi sikre os imod. Denne risikostyringsplan er et led i dette arbejde. Udpegning Køge By indgår som en del af 10 områder i Danmark, som Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har udpeget i forbindelse med EU s oversvømmelsesdirektiv, da der her kan ske store værditab. Området Køge Bugt er udpeget, fordi der primært er risiko for oversvømmelser fra havet. Som følge af udpegningen har de involverede kommuner (Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Tårnby, København og Dragør) hver udarbejdet et forslag til en risikostyringsplan til at mindske skaderne ved oversvømmelse af deres kystzone. I nedenstående figur 1. ses det udpegede område i Køge Bugt. Her har staten udarbejdet oversvømmelseskort, foretaget sårbarhedsanalyser og beregnet risikoen for skader ved menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter ved forskellige oversvømmelseshændelser. Køge Kommune har primært anvendt statens kortlægning og kun i begrænset omfang egne kort. Køge Kommune har derudover haft hjælp fra det rådgivende ingeniørfirma Alectia til udarbejdelsen af denne plan. Figur 1 Risikoomåde Køge Bugt. Statens udpegning 6
Risikostyringsplanen for Køge omfatter ca. 9 km af det udpegede område, fra kommunegrænsen til Solrød i nord og ned til udløbet af Vedskølle Å mod syd. En stor del af strækningen udgøres af det, der i daglig tale kaldes bybåndet i Køge Kommune. På forsiden ses det område, som planen omfatter, illustreret ved en oversvømmelse fra en havvandsstand på 2,80 meter. Oversvømmelsen fandt reelt sted i 1872 og svarer til en 1000 års hændelse i dag. Sammenhæng med klimatilpasningsplan Køge Kommune har i 2014 vedtaget en klimatilpasningsplan. Den er udarbejdet på baggrund af en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen for hele kommunen. Her er medtaget den samlede risiko for oversvømmelser fra vandløb, søer, kloakker og havet. Klimatilpasningsplanen indeholder en handleplan med tiltag for de næste 4 år gældende fra 2014. Handleplanen dækker også det område langs kysten, der er grundlaget for risikostyringsplanen. Der er derfor stort sammenfald mellem tiltagene i de to planer. Lovgrundlag og indhold Risikostyringsplanen er udarbejdet i henhold til Bek. 121/2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet samt Lov 950/2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. Planen skal indeholde: - Kort for det udpegede område. Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen og de konklusioner, der kan drages af kortene. - Fastsættelse af passende mål for styringen af oversvømmelsesrisikoen. - En oversigt over de foranstaltninger, der skal til for at nå målene. - En beskrivelse af prioriteringen for planens gennemførelse. - Overvågning af planens gennemførelse. - Foranstaltninger for offentlig oplysning og høring. - Fortegnelse over ansvarlige myndigheder og, hvis hensigtsmæssigt, øvrigt samarbejde vedrørende vandplanlægningen. Risikostyringsplanen skal også omfatte forebyggelse, sikring og beredskab. Forebyggelse for at undgå, at der etableres nye aktiviteter, der kan lide skade ved oversvømmelser. Sikring indebærer, at der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, der formindsker risikoen for oversvømmelser. Beredskabet har ansvar for at yde en forsvarlig forebyggende indsats i forbindelse med oversvømmelseshændelser. Planen skal således sikre, at kommunen er forberedt på konsekvensen af oversvømmelser og kan handle effektivt, når der er risiko for oversvømmelse af byområdet m.v. ud til kysten. 7
Planen er baseret på den tilgængelige viden og scenarier for klimaforandringer i 2014. Dette betyder, at forudsætningerne kan ændre sig, hvorfor det kan vise sig nødvendigt at justere planen tilsvarende. Planhiraki Risikostyringsplanen er overordnet i forhold til kommuneplanen og dermed også i forhold til klimatilpasningsplanen og til beredskabsplanen. Se Figur 2: Figur 2. Oversigt over planhieraki. Fra Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse, 2014. Klimatilpasningsplanen for Køge Kommune blev vedtaget i juni 2014, som tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013. Planhirakiet betyder, at risikostyringsplanen rent formelt udgør den overordnede ramme for oversvømmelseshåndteringen i de sammenfaldende områder. 8
3 Mål Køge Kommune har opstillet en række mål for for denne plan. De blev godkendt politisk den 6. november 2014. Kommunen vil: 1. Udpege de arealer, der trues af oversvømmelser fra havet, og ved planlægning, arealanvendelse og byggeri sikre tilpasning til kendte risici i de berørte områder. 2. Arbejde med muligheder for tiltag til at sikre byområderne ved kysten fra skader fra en stormflod på 2,21 meter, svarende til en 100 års hændelse i år 2100. 3. Forberede tiltagene, så de kan udbygges til en sikringskote på 2,8 meter, eller hvis det kun betyder en beskeden meromkomstning, allerede nu etablere tiltag, der sikrer mod en 2,8 meters stormflod. 4. Gå i dialog med de virksomheder, der ligger i risikozonen langs bugten, for at forhindre spredning af forurening fra oplag m.v. ved en oversvømmelse. 5. Forebygge, at oversvømmelser fra havet kan brede sig opstrøms til områder med hydraulisk kontakt via åer, regnvandsledninger og andre spildevandstekniske anlæg. 6. Anvende og prioritere løsninger, der også skaber rekreative eller kulturelle værdier. 7. Øge borgeres og virksomheders bevidsthed om risiko for oversvømmelser fra havet samt orientere dem om varsling og handlemuligheder i en stormflodssituation. 8. Indgå i et tæt samarbejde med Beredskabet for at sikre materiel og ressourcer til en professionel indsats ved en stormflodshændelse og skabe tryghed for borgere og virksomheder. Målene bliver udmøntet i en række tiltag, hvoraf nogle på nuværende tidspunkt er under gennemførelse og andre er forslag, der skal bearbejdes. 9
4 Sammenstilling af kort 4.1 Sammendrag af risikokortlægningen. Statens kortlægning kan opdeles i 3 kategorier. Farekort Kortlægning af den forventede oversvømmelse fra havet og antal berørte indbyggere. Skadeskort Her er vurderet, hvilke værdier i de oversvømmede områder, der går tabt ved en oversvømmelse. Den opgøres i form af værditab ved bygningsskade, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr. Summen af disse er udgør den totale skade ved en given hændelse. Derudover er der supplerende kort over berørt kulturarv, beskyttet natur og risikovirksomheder i de berørte områder, men disse er ikke værdisat. Risikokort Et risikokort sammenstiller farekort og skadeskort. Kortet opdeles i celler på f. eks. 100 x 100 meter. En oversvømmelsesrisiko er således kombinationen af sandsynligheden for at oversvømmelsen sker, og de potentielle negative følger. Enheden for risiko er: det antal kroner pr. celle pr. år, som skal bruges for at genoprette/reetablere/rydde op. En forudsætning for beregningerne er, at der ikke sker nogen ændringer i bygninger, terræn osv. Beregningerne viser derfor skader i forhold til værdier og terræn i 2012. Parameter Afgrøde Forudsætning Afhængig af afgrøde, vanddybde, tidspunkt på året og gødningspris Husdyr Ikke relevant i kystzonen i Køge Kommune Indbo Vanddybde(>20 cm). En del af bygningsværdien(ejendomgrundværdi)*type*vanddybden ved en given oversvømmelse Bygning Vanddybde(>20 cm). Bygningsværdi (ejendom-grundværdi) * vanddybden ved en given oversvømmelse Infrastruktur Udgifter til oprydning. Sat til 3 kr. pr. m 2 Tabel 1 Forudsætninger for statens værdifastsættelse. Bemærkninger til kortlægningen Statens kortlægning og værdifastsættelse er et forsøg på at få et overblik over det potentielle tab af værdier ved en stormflod. De er baseret på tilgængelig statistik. Der kan sættes spørgsmål til værdierne og måden at beregne dem på. F. eks. har staten forudsat, at bygninger kan klare en oversvømmelse på 20 cm uden at lide skader. Det vurderer Køge Kommune ikke altid er tilfældet. Der er også andre skadestyper, der ikke er værdisat med et beløb til tab. Det gælder 10
f.eks. skader på natur, kulturarv, på forsyningsvirksomheder og skader pga. manglende forsyning m.v. og ved evt. forureningsspredning fra virksomheder. Efter Køge Kommunes vurdering repræsenterer skadeskortene kun en del af de skader, der vil forekomme. Ved planlægning og prioritering af tiltag, vil kommunen vurdere de potentielle skader i de enkelte områder mere konkret. 4.2 De 6 scenarier Staten har beregnet oversvømmelsen, konsekvenserne og tabene ved 6 stormflodsscenarier for henholdsvis 20, 100 og 1000 års hændelser. Det skal forstås således, at f. eks. en 100 års hændelse rent statistisk vil forekomme en gang hver 100. år. Scenarierne er vist i bilag 1 og oplistet i Tabel 2 herunder. Oversvømmelseskort og risikokort for scenarierne fremgår af figur. 3-8. År Generel havvands stigning. (DVR90). Incl. effekten af generel landhævning. cm 20 års hændelse cm 100 års hændelse cm 2012 143 154 280 2050 24 167 178 2100 67 221 Tabel 2. Forventede havvandstigninger og stormflodshøjder 1000 års hændelse cm Der er dog stor usikkerhed mht. hvor hurtigt havvandsspejlet vil stige, da det også afhænger af den fremtidige globale udledning af drivhusgasser m.v. I IPCC (FN klimapanel) 5. hovedrapport, der udkom i oktober 2014, forudsiges den globale havvandsstigning at blive mellem 26-98 cm i slutningen af det 21. århundrede. En væsentlig forudsætning for stormflodsscenarierne er, at de er baseret på højvandsstatistikker fra 1955-2012. En periode, hvor der ikke har været større stormflodsepisoder i Køge Bugt. Derfor underestimerer de måske sandsynligheden for kraftig stormflod. 4.3 Valg af cellestørrelse For de 6 scenarier er den samlede økonomiske skade og risiko beregnet. Staten har udført beregningerne på forskellig cellestørrelser fra 25 x 25 meter til 500 x 500 meter. Beregninger på den lille skala giver et meget detaljeret billede, som kan være svært at overskue, mens beregninger på stor skala vil medtage områder i udkanten af kortlægningen, som ikke nødvendigvis bliver oversvømmet. I Tabel 3 er vist en sammenligning af beregningen af total skade på de to celleniveauer: 25 x 25 m og 100 x 100 m. 11
Økonomisk skade i forhold til cellestørrelse 25 x 25m 20 års hændelse, kr 100 års hændelse, kr 1872 hændelse, kr 2012 250.720 2.462.400 2.097.701.000 2050 31.377.220 100.025.600-2100 - 1.753.186.700-100 x 100 m 20 års hændelse, kr 100 års hændelse, kr 1872 hændelse, kr 2012 627.690 3.121.500 1.979.584.000 2050 35.798.760 106.887.900-2100 - 1.691.528.800 - Tabel 3. Beregning af total økonomisk skade fra statens kortlægning ved oversvømmelser ved to cellestørrelser. Det ses, at der ikke er større forskel mellem de to cellestørrelser i den beregnede totale skade undtagen for 20 års hændelsen i 2012. Det skyldes her, at de oversvømmede arealer er ganske små. Dermed bliver det et forholdsvis stort areal, der oversvømmes ved store celler og dermed en større skade end den reelle. Denne forskel ses ikke i de andre scenarier, for her er det store arealer, der oversvømmes. Køge Kommune har valgt at arbejde videre med 100 x 100 meter celler i denne plan, fordi: Risikokortet i klimatilpasningsplanen er baseret på 100 x 100 meter celler og det vil være muligt at foretage en visuel sammenligning. Der er overordnet en god overenstemmelse mellem tabsværdierne i de to cellestørrelser. I de kommende figurer 3-8 ses den forventede udbredelse af oversvømmelsen og den tilhørende beregnede risiko ved de 6 scenarier. Obs: I risikokortene er der brugt den samme farveskala, men farverne repræsenterer forskellige værdiintervaller i hvert scenarie. 12
Figur 3:Oversvømmelsesudbredelse og risiko ved en stormflod på 1,43 meter - 20 års hændelse i 2012. 13
Figur 4 Oversvømmelsesudbredelse og risiko ved en stormflod på 1,54 meter -100 års hændelse i 2012. 14
Figur 5 Oversvømmelsesudbredelse og risiko ved en stormflod på 1,67 meter - 20 års hændelse i 2050. 15
Figur 6 Oversvømmelsesudbredelse og risiko ved en stormflod på 1,78 meter - 100 års hændelse i 2050. 16
Figur 7 Oversvømmelsesudbredelse og risiko ved en stormflod på 2,21 meter - 100 års hændelse i 2100 17
Figur 8 Oversvømmelsesudbredelse og risiko ved en stormflod på 2,80 meter - 1000 års hændelse i 2012. 4.4 Analyse af scenarier 2012 Kortene over situationen i dag viser, at oversvømmelsens udbredelse er nogenlunde den samme ved en 20 og en 100 års hændelse. Risikokortene viser, at området øst for Københavnsvej samt en del af Natura 2000 området Ølse- er udsat for magle Strand og Staunings Ø i den nordlige del af kommunen tab.det er angivet som afgrødetab, hvilket kunne befordre en nærmere gennemgang af statens datagrundlag, da der ikke er afgrøder af betydning i disse områder. Da skadesbeløbene er små, er kommunen ikke gået ind i en analyse af dette. Et område med beboelse på østsiden af Strandvejen er udsat for tab. Et mindre område på Køge Marina vurderes til at lide større skade. I risikokortet for 100 18
års hændelsen ses, at et mindre boligområde ved udløbet af Snogebækken kan blive oversvømmet. 2050 Havet forventes at stige med ca. 24 cm i 2050. Det betyder, at større områder vil bliver oversvømmet vest for Havbovej, syd for den nordlige del af Værftsvej og vest for Københavnsvej. Kortene viser, at en 20 års hændelse i år 2050 har større udbredelse og risiko end en 100 års hændelse i dag. Risikoen ser derfor ud til at stige betydeligt pga det stigende havspejl. 2100 I år 2100 forventes den generelle havvandsstigning at være ca. 67 cm og det betyder, at havvandet ved en 100 års hændelse vil oversvømme meget store dele af Køge By, områder langs Køge Å og kystnære områder mod syd langs Strandvejen. Ekstremhændelse 2012 En ekstrem hændelse i dag, svarende til en 1000 års hændelse med en vandsstand på 2,80 meter, vil have nogenlunde samme udbredelse, som en 100 års hændelse i år 2100. Ved ekstremhændelsen vil der vil dog være større værdier, som går tabt, fordi vandstanden er højere. Det stigende terræn mod vest gør, at arealet af de oversvømmede områder ikke bliver meget forskelligt ved de to hændelse. 4.5 Statens kort og kortene i Klimatilpasningsplanen Oversvømmelsesudbredelse I Klimatilpasningsplanen har kommunen udarbejdet kort over oversvømmelse fra havet i år 2100 ved en 100 års hændelse. Her blev det vurderet, at stormflodshøjden ville nå en højde af 2,25 meter. Denne højde er dermed meget tæt på statens vurdering af samme hændelse på 2,21 meter. Herunder er foretaget en sammenligning af udbredelsen af oversvømmelsen mellem Kystdirektoratets kort og kommunens kort ved denne hændelsen. 19
Figur 9. Udbredelsen af havvand ved en 100 års hændelse i 2100. Til venstre Kystdirektoratets vurdering og til højre klimatilpasningsplan 2014. Med sort streg er vist Kystdirektoratets beregning af udbredelsen af oversvømmelsen. Med orange ringe ses de områder, hvor der er mindre forskelle i de to kort. Der ses overordnet stor overenstemmelse. Forskellene kan forklares ved, at der i klimatilpasningsplanens kort er medtaget oversvømmelser omkring vandløb fra optrængende havvand samt indlagt underføringer, hvor havvand kan løbe under veje via vandløb, regnvandsledninger og andre tekniske installationer. I statens kort er der indregnet en tidsfaktor, som betyder at mindre områder ikke når at blive oversvømmet før vandet fra stormfloden trækker sig tilbage, mens kommunens egne oversvømmelseskort viser en umiddelbart opfyldning af et områder, hvis der er hydraulisk kontakt til havet. Ved planlægning af tiltag til sikring mod oversvømmelser, er der brug for nærmere detailanalyser i de enkelte områder for at vurdere omfanget af de reelt oversvømmelsestruede arealer. Risikokort På Figur 10 ses risikokort fra klimatilpasningsplanen og statens risikokort i år 2100. Der er stor forskel i værdiansættelsen pr. celle i de to kort. I risikokortet i kommunens klimatilpasningsplan er det samlede tab for Køge Kommune vurderet til 75 mio. kr/år pga. oversvømmelser fra havet, mens staten har beregnet det samme tab til 16 mio. kr/år. Denne forskel hidrører fra forskellige forudsætninger og beregningsmåder. F. eks. viser kommunens kort det akkumulerede tab for alle oversvømmelseshændelser, mens staten har beregnet tabene for hver hændelse for sig. 20
Figur 10. Sammenligning af risiko er ved en 100 års hændelse i år 2100. Køge kommunes risikokort fra klimatilpasningsplanen til venstre, og Kystdirektoratets vurdering til højre. Staten har beregnet prisen for oprydning af en oversvømmet vej, mens kommunen har beregnet udgiften ved reparation af vejen. Ved bygningsskade har kommunen ikke medtaget effekten af forskellige vanddybder, men det har staten. Det vil derfor være vanskeligt at sammenligne eksakte værdier for tab, men kortene kan sammenlignes relativt. Det ses, at områderne med høj risiko er nogenlunde sammenfaldende i de to kort. 4.6 Valg af kortmateriale Kommunen skal som udgangspunkt anvende statens kortlægning, men kan supplere med egen kortlægning, hvor det giver mening. Statens afgrænsning af oversvømmelsen ved en 100 års hændelse i år 2100 svarer i store træk til Køge Kommunes oversvømmelseskort af samme hændelse. Risikokortene er meget forskellige i eksakte værdier, men områder med stor risiko i statens kort og kommunens kort i Klimatilpasningsplanen er nogenlunde de samme. Køge Kommune har valgt, at arbejde videre med statens kortlægning i denne plan, fordi: Der er overordnet en god overenstemmelse mellem højt og lavt prioriterede områder i statens og kommunens risikokortlægning Staten har kortlagt alle 6 scenarier, hvor data kan adskilles og analyseres i de udvalgte emner 21
4.7 Valg af scenarie Herunder er det samlede økonomiske tab og risikoen beregnet ved hver af de seks scenarier baseret på statens tal. De eksakte beløb fremgår af tabel 3. Det ses, at der først sker en større skade ved en stormflod på 2,21 meter, men den største samlede skade ses ved en stormflod på 2,8 meter. 2.500.000.000 Total økonomisk skade 2.000.000.000 Kroner 1.500.000.000 1.000.000.000 500.000.000 0 20 års hændelse 2012 20 års hændelse 2050 100 års hændelse 2012 100 års hændelse 2050 100 års hændelse 2100 1000 års hændelse 2012 Tabel 4. Total skadesomkostning indenfor de oversvømmede områder. Kroner 18.000.000 16.000.000 14.000.000 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 0 Forventet skade = risiko pr. år 20 års hændelse 2012 20 års hændelse 2050 100 års hændelse 2012 100 års hændelse 2050 100 års hændelse 2100 1000 års hændelse 2012 Tabel 5. Det gennemsnitlige tab pr. år ved de 6 scenarier. 22
Ud fra tallene vurderes det, at det vil være det mest fordelagtige at sikre mod en 100 års hændelse i 2100. -det der svarer til en stormflod på 2,21 meter, fordi: Det er det scenarie med langt det største årlige tab = største risiko pr. år. En nutidig tilpasning til en 100 års hændelse i år 2100 sikrer anlæg mv. i så lang tid, at der er mulighed for at foretage justeringer af anlæggene i de næste planperioder i forhold til nyeste viden om klimaudviklingen. Statens vurdering af fordelingen af risikoen i de forskellige områder af Køge By i 2100 svarer til vurderingen i Klimatilpasningsplanen. Køge Kommune har derfor valgt, at arbejde videre med en analyse af 100 års hændelsen i år 2100. 23
5 Vurdering af konsekvenser ved en 100 års hændelse i år 2100 5.1 Berørte indbyggere Det er beregnet, at 14.592 borgere vil blive direkte berørt, fordi det område, de bor i bliver oversvømmet. Herunder er befolkningstætheden illustreret i de oversvømmede områder. Figur 11. Berørte beboere i hver celle ved en stormflod på 2,21 meter. 5.2 Risikovirksomheder og kulturarv På Figur 12 ses, at i området er der 7 IPPC og risikovirksomheder, der har oplag af produkter og kemikalier, som kan blive berørt af oversvømmelsen. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne dels forebygger spredning af forurening til omgivelserne og dels beskytter sig mod følgerne af en stormflod via egne foranstaltninger og beredskabsplaner. Der er en del oversvømmelsestruede bygninger med kulturarv, primært i den gamle bykerne, som bør beskyttes mod oversvømmelse. 24
De to Natura 2000 områder, Køge Å og Ølsemagle Revle og Staunings Ø, kan blive oversvømmet. Skader på ovennævte værdier indgår ikke i den samlede økonomiske skade og dermed heller ikke i risikoen. Figur 12. Kortlægnig af oversvømmelsestruede værdier. 25
5.3 Bygninger og indbo Figur 13. Bygningsskade (til venstre) og skade på indbo (til højre) ved en 100 års hændelse i år 2100. Skaderne på bygninger og indbo sker især i den sydlige del af Køge By. Det skyldes, at vandstanden vil være høj her, og at der er mange højt værdisatte bygninger. År 2100 100 års hændelse, kr Fordeling % Bygningsskade 1.581.840.934 93,52 Indbo 106.466.437 6,29 Infrastruktur 2.865.542 0,17 Afgrødetab 355.817 0,02 Husdyr 0 0 Total skade 1.691.528.800 Tabel 6 Den totale økonomiske skade fordelt på typer 26
5.4 Infrastruktur og afgrøder Figur 14. Skaden på infrastruktur og afgrøder ved en 100 års hændelse i år 2100. Skaden på infrastruktur følger de store veje og banelegemer igennem byen, se Figur 14. Skaden på infrastruktur er vurderet ud fra omkostningen til oprydning. Der indgår altså ikke en omkostning til udbedring af ødelagte veje/jernbaner eller den afledte effekt ved, at man ikke kan benytte vejen/jernbanen. Tabet på afgrøder er især knyttet til græsarealer omkring byen. Men igen undrer det kommunen, at der ses afgrødeskader på uopdyrkede naturarealer på f.eks Ølsemagle Revle. 5.5 Samlet økonomisk skade I Tabel 6 er opgjort den skade, der sker i år 2100 ved en 100 års hændelse. Det ses, at den langt største skade er på bygninger og dernæst på indbo, mens skaderne på indfrastruktur og afgrødetab er ganske små.det kan forklares ved, at områderne er bebyggede, så landbrugsarealerne er forholdsvis små. Der er ingen husdyrhold i området. 27
6 Tiltag 6.1 Prioritering af tiltag. Tiltagene er udvalgt for at udføre så god en forebyggelse og sikring som muligt af hændelser svarende til en 100 års hændelse i 2100. Derudover er tiltagene overført fra Køge Kommunes klimatilpasningsplan. Køge Kommune har udpeget en række områder i klimatilpasningsplanen, hvor der er prioriteret indsatser, se Figur 15. Figur 15. Prioriterede områder fra Køge Kommunes klimatilpasningsplan. Det ses, at byområderne 1 og 2 langs kysten allerede er højt prioriteret og det er netop de områder, som er omfattet af denne risikostyringsplan. 6.2 Forebyggende tiltag Køge Kommune vil som forebyggende tiltag arbejde med: Fastsættelse af sikringskote på kajkanter m.v. ved anlæg langs kysten, på havnen og ved andre anlæg langs kysten. Fastsættelse af sokkelkoter for nybyggeri. At byudvikling kun sker i områder, der i forvejen er sikret mod oversvømmelser eller at der i kommende byudviklingsområder indarbejdes en sikring mod oversvømmelser. At der stilles krav om sikrede oplag i miljøgodkendelser Disse tiltag vil blive indarbejdet som retningslinjer i den næste revision af kommuneplanen i 2017 eller indgå som krav i lokalplaner, miljøgodkendelser, byggetilladelser m.v.. Retningslinjerne vil være bindende for kommunen, når der skal udarbejdes nye lokalplaner, der angiver mulighed for arealudlæg. 28
6.3 Forslag til sikrende tiltag Klimatilpasningsplanens kommende tiltag for sikring af kystzonen i Køge Kommune er beskrevet i Tabel 7. De farvede tiltag vil også indgå som tiltag i denne plan. De hvide tiltag er relateret til oversvømmelser fra andre kilder som vandløb, søer og kloakker og er dermed ikke omfattet af risikostyringsplanen. Samarbejde med nabokommuner Omkring gennemførsel af tiltag til forebyggelse og sikring af de nordlige områder i kystzonen og omkring Skensved Å vil Køge Kommune arbejde tæt sammen med Solrød Kommune. I beredskabplanen er det også vigtigt, at prioritere indsatsen ved en oversvømmelse i forhold til hele kystzonen og ikke alene for den enkelte kommune. Køge Kommune vil derfor arbejde på, at der udarbejdes en fælles beredskabsplan for oversvømmelser i forhold til kystzonen. Placeringen af de beskrevne tiltag i risikostyringsplanen er vist på Figur 16 under tabellen. Nr. Områder Ansvar 2015 2016 2017 2016-2021 2.1 Havstokken, Havbovej og de andre boligområder øst for Københavnsvej. Det skal kortlægges, hvilke tiltag, der er mulige, tidsplan, omkostninger og fordeling af udgifterne. Politisk skal der tages beslutning om områdernes fremtidige status på langt sigt. 2.2 Industrierne nord for Værftsvej og øst for Københavnsvej. Køge Kommune tager kontakt til alle de berørte virksomheder, for at få risikovurderet deres aktiviteter og oplag i forhold til stormflod. I samarbejde med industrierne undersøges mulighederne for sikring af værdierne med en tidsplan, omkostninger og en fordeling af udgifterne. 2.3 Byområde vest for Københavnsvej fra Værftsvej til kommunegrænsen. Arbejde på en helhedsløsning, hvor Københavnsvej kan udgøre/ombygges til en effektiv barriere. Kortlægge de svage/lave områder. Vurdering af primært Københavnsvejs profil samt planlægge og gennemføre de nødvendige tiltag til beskyttelse af byområderne. 2.4 Den centrale del af Køge by fra Værftsvej og mod syd. Analyse af de naturlige barrierer, effekterne af udbygning og fremtidige diger ved Køge jorddepot og Køge Kyst Kommunen Grundejerne Kommunen Grundejerne Kommunen Kommunen I 2017 revideres handlepalnen for klimatilpasning og dermed også tiltag i denne risikostyringsplan for kystzonen 29
Nr. Områder Ansvar 2015 2016 2017 2016-2021 samt mulig sikring fra Strandvejen med gennemføringer, såsom åløb og udledninger. Her vurderes også højden af kajkoter og andre anlæg langs kysten. 2.5 Køge Supersygehus (2020). Analyse af risikofaktorer og mulige tiltag til forebyggelse af oversvømmede veje og andre arealer af vital betydning for sygehusets funktion. Kommunen Region Sjælland 2.6 Køge Bugt motorvej. Udvidelse fra Solrød Syd til Køge/Ølby. (Færdig 2018). Hvor kan det give mening? Kan andre formål tilgodeses? Hvordan skal arealerne være indrettet? Etablering af regnvandsbassin mellem banen og Køge Bugt motorvejen. Kommunen Vejdirektorat et 2.7 Skensved Å. Analyse af de naturlige barrierer, effekterne af udbygning og fremtidige diger ved underføring ved Københavnsvej. Dialog om højvandslukke/sluse. Kommunen Solrød Kommune 2.8 Områder langs Køge Å. Undersøgelse af effekten, placering og cost/benefit ved placering af sluse i Køge Å. Desuden undersøgelse af mulighederne for tilbageholdelse af vand fra nedbør opstrøms Køge By. 2.9 Bybåndet. Udpegning og ombygning af vandveje dvs. veje, der potentielt kan anvendes til transport af vand til recipient ved ekstremhændelser. Kommunen Kommunen 2.10 Køge Nord. Klimatilpasset planlægning af nyt byområde, så det er forberedt på håndtering af ekstremregn. Samtidig undersøges mulighederne for lokal nedsivning af regnvand. 2.11 Hele kommunen. Udpege de områder, hvor grundvandet forventes at stige, således at den forventede grundvandspåvirkning skal medtages ved projektering af veje m.v. Kommunen Kommunen Tabel 7 Prioriterede tiltag fra klimatilpasningsplanen. De favede tiltag er overført til denne risikostyringsplan. 30
Figur 16. Område med planlagte tiltag. Med sort streg er vist statens vurdering af udbredelsen af oversvømmelse fra en stormflod på 2,21 meter. 31
7 Beredskabet Når der varsles højvande med risiko for større oversvømmelser og ved reelle større oversvømmelser fra havet, træder kommunens beredskabssplan i kraft og krisegruppen indkaldes. Det gøres efter de retningslinjer, der fremgår af beredskabsplanens afsnit om: Beredskabsansvarlige Aktivering af Køge Kommunes plan for fortsat drift Kommunens stående beredskab. Der indkaldes efter den aktuelle alarmeringsliste, som også findes i beredskabsplanen. Ved evakuering har redningsberedskabet planer for indkvartering og forplejning af nødstedte, men det er politiets opgave at tage sig af varsling af borgere i forhold til varsler fra DMI s vejrtjenester. Tiltag Skybrud og stormflod skal indarbejdes i kommunens helhedsorienterede beredskabsplan i 2015. Derudover skal der udarbejdes en varslings- og evakueringsplan specifikt i forhold til oversvømmelser. Borgere og virksomheder Derudover vil Køge Kommune arbejde for, at borgere og virksomheder bliver gjort opmærksom på, hvad de generelt skal gøre for at forhindre overvømmelser og ved et aktuelt varsel om oversvømmelser fra Køge Bugt. Det kan f. eks. være at afholde relevante beredskabsøvelser. Et fælles beredskab i fremtiden Der er i det nye beredskabsforlig lagt op til en ændring i organiseringen af det kommunale beredskab. Det bliver således en del af en større enhed pr. 1. januar 2016 bestående af Greve, Solrød, Køge, Roskilde, Stevns, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Stevns kommuner. Køge Kommune vil arbejde for, at der udarbejdes en fælles plan for indsatsen ved en stormflod fra Køge Bugt, da oversvømmelserne vil ramme hele kystlinjen. 7.1 Evaluering Efter en stormflod med betydelige oversvømmelser vil Køge Kommune indkalde til et evalueringsmøde med deltagelse af de relevante aktører fra krisestyringsgruppen og de andre involverede parter og myndigheder. Derefter skal der ske de nødvendige forbedringer og justeringer af risikostyringsplanen og beredskabsplanen. 32
8 Tiltag i forhold til vandhandleplan og naturplaner Indenfor de udpegede områder ligger to Natura 2000 områder. Se Figur 12 på siden 25. Det er : - Område nr. 147, H130, Ølsemagle Strand og Staunings Ø - Område nr. 148, H131, Køge Å H130, Ølsemagle Strand og Staunings Ø Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er naturtyper (og ikke arter). Først og fremmest de prioriterede naturtyper strandeng og grå/grøn klit. Af øvrige naturtyper er det især laguner. Ifølge den statslige handleplan er det overordnede mål at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. Ifølge den kommunale naturhandleplan 2012-2015 er målet i denne planperiode at sikre en ekstensiv drift og pleje af strandengsarealerne (ved græsning eller høslæt) og at bekæmpe invasive arter som Rynket Rose. Naturstyrelsen har for de statsejede klitarealer vedtaget en plejeplan for perioden 2012-2015, der har som mål at sikre afgræsning af klitarealerne. H148, Køge Å Udpegningsgrundlaget er først og fremmest den bundlevende fiskeart Pigsmerling. Desuden naturtyperne vandløb med bræmmer og elle-/askeskov. Det overordnede mål er at sikre gunstig bevaringsstatus for arten og naturtyperne. Den kommunale og statslige naturhandleplan 2012-2015 skal sikre skovnaturtyperne. De forvaltningstiltag, der skal gavne Pigsmerlingen, skal sikres gennem vandplanerne. Naturbeskyttende krav Realisering af risikostyringsplanens tiltag forudsætter, at de ikke vil påvirke habitatområderne væsentligt. Et af tiltagene er fx at undersøge, om det er muligt at opføre et dige i det nordlige Natura 2000 område således, at Køge Nord ikke bliver oversvømmet fra havet. Hvis en indledende vurdering viser, at projektet med nogen sandsynlighed vil påvirke Natura 2000-området væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse. I Natura 2000- områder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller plantearter, hvilket er tilfældet for H 130, kan fravigelse kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Europa- Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. 33
Naturbeskyttelsesloven skal også inddrages, idet der ikke må foretages tilstandsændringer i 3 beskyttede områder uden dispensation. Der kan desuden komme krav i de fremtidige vandplaner, som også skal opfyldes i forbindelse med etablering af tiltagene. Det nordlige Natura 2000 område bliver allerede i dag overskyllet med havvand statistisk set hvert 10. år. Det midterste område Køge Å, overskylles hvert 50. år. Vandhandleplaner Vandhandleplanen 2010-2015 er vedtaget. Der er ingen modstrid mellem vandhandleplan og risikostyringsplanen. 9 Ansvarsfordeling Køge Kommunen Kommunen har ansvaret for alle fælles anlæg, offentlige arealer, kommunale veje, kommunale institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Som udgangspunkt er Brand & Redning/redningsberedskabet ikke udstyret med tunge køretøjer og materiel/værktøjer, der kan indsættes i forhold til aktivt beredskab til stormflod set i forhold til hverken at beskytte kritisk samfundsmæssig infrastruktur, privates ejendom og/eller miljøet. Beredskabet er udstyret med en i denne sammenhæng meget lille pumpekapacitet og en meget begrænset kapacitet i form af sandsække. Hvis beredskabet skal kunne iværksætte aktive foranstaltninger i form af fx nedsænkning af stålskot m.v. i vandløb, så skal det alt sammen finansieres som led i Risikostyringsplanen. Beredskabet har således ansvaret for at pumpe vand væk fra kritiske offentlige steder med den minimale pumpekapacitet de har, og tage hånd om vitale dele af den kommunale service- og infrastruktur. Beredskabet vil via kommunens krisestyringsgruppe være ansvarlig for at yde en forsvarlig akut indsats, hvis uheldet eller hændelsen er til fare for mennesker, samfundsmæssige værdier eller miljøet. Der vil ofte være behov for en prioritering af indsatserne, således at situationer, hvor mennesker er i fare, har førsteprioritet. Det være sig i form af akut evakuering af mennesker, indkvartering og forplejning af nødstedte eller redning af mennesker, som befinder sig i en akut livstruende situation. Køge Kommune har ansvar for at sikre, at kommuneplanlægning i de udsatte områder tager højde for risikoen for stormflod. Kommunens fysiske udvikling må ske, så fremtidige tab og skader forebygges. Kommunen har også ansvar for at sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger i vandløbene, så havvand ved stormflod ikke løber opstrøms og oversvømmer værdifulde områder i oplandet. 34
Grundejer En grundejer, det vil sige husejer og virksomhedsejer, har selv ansvaret for sikring mod stormflod på egen matrikel. Ansvaret indbefatter, at grundejeren skal træffe foranstaltninger til at forebygge at kældre oversvømmes, for eksempel som følge af opstuvning af vand i kloakken. Grundejeren skal også forhindre vandet i at trænge igennem fra terræn, for eksempel via sikring med sandsække eller anden form for barrierer. Energiforsyningen Energiforsyningen A/S har ansvaret for afledning af den del af regnvandet, som ledes til selskabets ledningsnet og som ledningsnettet har kapacitet til. Energiforsyningen skal leve op til servicemålene i spildevandsplanen, dvs. oversvømmelser pga. regn hvert 10 år i fælleskloakerede områder og hvert 5 år i separatkloakerede områder. Selskabet har altså ikke ansvaret for vand i kældre. Det er som nævnt ejerens eget ansvar. Energiforsyningen skal sikre, at renseanlægget kan fungere under en stormflodssituation. Anlægget ligger meget kystnært og er i fare for at blive oversvømmet ved stormflod. Det er derfor vigtigt, at Energiforsyningen får udarbejdet en beredskabsplan ved stomflod med mål for ved hvilke havvandshøjder, der kan regnes med sikker drift. Derudover skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at spildevand og regnvand kan afledes under stormflod eller højvande i bugten. Samtidig skal det sikres at rør og ledninger ved stormflod ikke leder havvand ind og oversvømmer landområder. Dette kan gøres ved montering af modstrømsventiler m.v. Politiet Politiet har ansvaret for den beredskabsmæssige varsling i forbindelse med stormflod. Ansvaret løses i et tæt samarbejde med DMI som vejrmyndighed og det lokale beredskab/brandvæsen. I det omfang, der ikke kan varsles effektivt via TV og Radio via beredskabsmeddelelser, for eksempel på grund af svigt i strømforsyning, kan der blive tale om, at politiet beder hjemmeværnet om assistance i forhold til dør-til-dør varsling og uddeling af løbesedler m.v. Politiet har endvidere til opgave at omlægge trafikken i samarbejde med Køge Kommune. Staten Staten har ansvaret for den overordnede planlægning for kystsikring og naturog miljøbeskyttelse. Staten har også ansvaret for, at lovgivningen omkring kystsikring er klar, navnlig omkring rollefordeling, muligheder for samarbejde og finansiering, samt at den giver bedre muligheder for at tænke sikring og beskyttelse sammen med samfundsudvikling og benyttelse. 35
10 Inddragelse af berørte parter og information til offentligheden Berørte parter Denne plan er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen med indragelse af Redningsberedskabet og Energiforsyningen. Derudover har Greve og Solrød Kommune været inddraget i arbejdet undervejs. Information til offentligheden Planen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og ved annoncering i lokalpressen i Køge Onsdag, Lørdagsavisen og Heden/Midtsjællands Avis. Hjemmesiden indholder henvisning til statens data på WebGIS. Derudover har Køge Kommunes hjemmeside appikationer, der illustrerer hvilke områder, der kan blive oversvømmet i forhold til en given realistisk højde af en stormflod.ved henvendelse vil kommunen hjælpe interesserede med at bruge statens data eller egne data. Resultatet af den offentlige høring. Forslaget til denne plan har været i offentlig høring fra den 15. december 2014 til den 15. juni 2015. Der kom to høringssvar, som ikke har givet anledning til ændringer af forslaget. Planen blev vedtaget af Byrådet den 22 september 2015. I forhold til forslaget, er der foretaget en korrekturlæsning og foretaget rettelser og præciseringer i sproget. Klagemulighed Efter 12 i bekendtgørelsen om om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorder og andre dele af søteritoriet kan denne plan påklages til Kystdirektoratet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klageberettigede er følgende: Enhver der har væsentlig individuel interesse i planernes indhold. Offentlige myndigheder med væsentlig interesse i planernes indhold. Foreninger og interesseorganisationer med væsentlig interesse i planernes indhold. Klagefristen er 4 uger efter, at planen er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag forlænges fristen til følgende hverdag. Klagen indgives til kommunalbesktyrelsen, som videreseder den til Kystdirektoratet. En klage har ikke opsættende virkning medmindre Kystdirektoratet bestemmer noget andet. 36
11 Overvågning og gennemførelse af tiltagene Tiltagene i denne plan er tidligere vedtaget som del af handleplanen i klimatilpasningsplanen. De vil derfor blive revideret i forbindelse med næste kommuneplan i 2017. Ved revision af risikostyringsplanen i 2021 vil tiltagene igen blive revideret i forhold til den på det tidpsunkt gældende klimatilpasningsplan. Tiltagene vil blive iværksat løbende, efterhånden som mulighederne for løsninger bliver kortlagt og prioriteret og især i forhold til kommunens og andre samarbejdsparters budgetter. Køge Kommune vil gøre status for fremdriften i gennemførelsen af tiltagene i klimatilpasningsplanen og dermed også i nærværende risikostyringsplan i forbindelse med næste kommuneplans revision i 2017. Næste revision af risikostyringsplanen i 2021 vil også indeholde en status og en revision af de oplistede tiltag for projekternes gennemførelse. Samtidig vil de seneste hændelser og prognoser for klimaudviklingen blive beskrevet, hvilket kan resultere i en revision af risikovurderingen, tiltag samt en revideret handleplan. 12 Miljøvurdering I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Planer som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. 2. Andre planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Køge Kommune vurderer ikke, at planen er omfattet af lovens 3 stk. 1, da den ikke fastlægger rammer for anlæg, der er omfattet at lovens bilag 3 og 4 eller andre anlæg, som vurderes at have væsentlige virkninger på miljøet. Desuden vurderer Køge Kommune ikke, at planen vil påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder De enkelt projekter og tiltag vil blive miljøvurderet iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og/eller VVM reglerne (Vurdering af Virkning på Miljøet) i planloven. 37
13 Referencer Naturstyrelsen: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse (2014). Kystdirektoratet: Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse, Metoderapport, udkast (okt. 2013). Køge Kommune: Klimatilpasningsplan 2014, Tillæg nr. 1 til Køge Kommuneplan 2013. 38
Bilag 1. Statens forudsætninger for oversvømmelsesberegningerne 39