Mindmapping med FreeMind. En Introduktion til programmet FreeMind



Relaterede dokumenter
Mindmaps med Freemind

Genvejstaster til Windows

Annemette Søgaard Hansen/

Lav din egen forside i webtrees

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

Vejledning til opbygning af hjemmesider

Redaktørvejledning for Skriv en artikel

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

Formatering af tekst, JCE Editor, Joomla

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC

Microsoft Word fremgangsmåde til Blomsterhuset Side 1 af 11

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S

NR. 92 PDF-formularer med OpenOffice DEN 4. MARTS 2015

Stifinder er et program til navigere rundt med i dine mapper (biblioteker) på din computers Harddisk.

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco

Greenshot. Indhold Greenshot Klik på det ønskede emne for at springe direkte til emnet.

Billedbehandling Pixlr.com Side 1

Manual til hjemmeside i Typo3

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus (Windows PC)

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Annemette Søgaard Hansen/

OK Fonden. Umbraco CMS Quickguide

Velkommen til Stifikseren!

Daglig brug af JitBesked 2.0

Den digitale Underviser. Clouds. Dropbox

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Indhold. Jennie Mathiasen. Google Drev

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S

Adobe Elements Lektion 2

At indsætte ord og billeder og brug af hjælpefunktionen.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

Billeder på hjemmeside

Kom godt i gang med I-bogen

Microsoft Word thoremil.dk

IT i Dagtilbud. Manual til Book Creator VIFIN. Af Elin B. Odgaard

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Microsoft Word 2010 Huskesedler

18/ Version 2.0 Side 1 af 36

Open Office Tekst

Manual CoffeeCup Visitkort konsulenter

Genvejstaster til Windows

Tastevejledning Windows XP

Oktober Dokumentpakker

Nogle tips til Explorer 7

Word tips til skriftlig eksamen

Tips & Tricks nr. 92 PDF-formularer med OpenOffice til LUDUS Web

Velkommen til Electro Energy s Prisprogram

BRUGER KURSUS RAMBØLL HJEMMESIDE

Typografisk formatering i forskellige tekstbehandlingssystemer: Word, OpenOffice og WordPerfect. Foreløbig udgave.

MANUAL - Joomla! Version 1

Mendeley er både en reference manager og et akademisk socialt netværk.

Hermed vejledning i hvordan man lægger billeder ind til brug for hjemmesiden.

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem

The GIMP. The GIMP til windows kan hentes fra siden: win.sourceforge.net/stable.html

MANUAL - Joomla! Version 1

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Redaktørmanual TYPO3 Version 6.2

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF

Det sprogpædagogiske kørekort 2012/2013. Modul 9: Rettelse af kursistopgaver (Del 1)

Skrifttype og størrelse

Gadwin PrintScreen Version 3,5

Manual til WordPress CMS

Du skal nu se om din mail er kommet hjem til dig. Klik på Indbakken.

Karens vejledning til WordPress, september

G-MAIL (GOOGLE)

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Introduktion til billedbehandling med IrfanView

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

Tag smarte skærmskud

Billedbehandling med GIMP

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Billeder og PowerPoint

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Browserindstillinger til EfterUddannelse.dk

MICROSOFT OUTLOOK 2010

ViTre ver. 91 Opdatering fra ScanDis A/S. Instruktion og nyheder i TAL. Automatisk ro Ny forbedret udtalebog. Automatisk ro

Windows XP - generelt...1. <Start> - venstre menu... 6 <Start> - Alle programmer... 7 Tilbehør - Spil... 7

Modul 12, Word 1 Grundlæggende funktioner

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Sådan laver du en animationsfilm

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02

Sektornet VPN Installationsvejledning Windows Vista/7

Velkommen til REX onlinehjælp

Brug af Word til matematik

Kom godt i gang med Fronter

Denne vejledning gælder for Word 2000 og nyere.

Transkript:

En Introduktion til programmet FreeMind Jan Leffers 2006

Indholdsfortegnelse Indledning...2 Hvad er et mindmap...2 Mindmap guidelines...3 Download og installation...3 Kom hurtigt i gang...4 Det første mindmap...4 Nodes...5 Nye nodes...5 Indfolde og udfolde nodes...6 Genvejstaster for de øvede...6 Lidt praktiske oplysninger...6 Undo...6 Klippe, kopiere og sætte ind...6 Markere node...7 Markere flere nodes...7 Fjerne knude...7 Rette tekst i node...7 Starter op med mindmap...7 Flytte nodes...7 Flytte placeringen af node...7 Flytte nodes grafiske placering...8 Formatering af Nodes...8 Ikoner...8 Farver og tekstformater...8 Boble og fork...8 Billeder...9 HTML...9 Fremhævelse med sky...9 Automatisk layout...10 Links...10 Grafisk link...10 Link til file...10 Link til Internet...10 Lokale links...10 Indsætte note...11 Udskrift...11 Udskrift på printer...11 Eksport som billede...11 Eksport som HTML...11 Indlæse fra tekstbehandlingsprogram...11-1 -

Indledning Disse noter er ment som et introduktion til programmet FreeMind. Vi starter med en meget kort indledning om mindmaps. Dernæst kommer kort et afsnit om, hvordan man får fat på programmet, og hvordan man installere det. Resten af noterne (bortset fra et lille kom hurtigt i gang afsnit) er en gennemgang af de vigtigste af programmets muligheder. Bemærk: FreeMind er et program i stadig udvikling. Disse noter er skrevet til version 0.8.0, men version 0.9.0 er på trapperne og er ændret på flere punkter. De fleste af ændringerne er tilføjelser, som giver nye muligheder, så disse noter kan også bruges til den nye udgave. Bortset fra de første afsnit er det meningen, at man har programmet kørende mens man læser disse noter. Man kan så afprøve det der står, og selv eksperimentere med andre ting. Hvad er et mindmap 1 Et mindmap er et diagram, der bruges til at repræsentere ideer, opgaver eller andet arrangeret omkring en centralt ide, opgave eller lignende. Meningen med et mindmap er, at man kan få en klarere forståelse af et problems struktur gennem visualisering af sammenhænge, og dermed lettere nå frem til en velstruktureret løsning. Et mindmap skal gerne illustrere hvordan forskellige dele af problemstillingen hænger sammen, og hvordan de afhænger af hinanden. For at illustrere alt dette, så er her et mindmap, som jeg lavede med FreeMind inden jeg gik i gang med at skrive disse noter: Et mindmap kan også være en god støtte i forbindelse med brainstorming. Man kan så starte med at skrive en masse ideer ned, og så bagefter arrangerer dem passende i forhold til hinanden. Et mindmap kan også være en god metode til at videregive ens opfattelse af et problem til andre. Et mindmap kan sagtens tegnes i hånden. Her er et eksempel 2 1 Dette afsnit er lånt fra Wikipedias artikel om mindmap (http://en.wikipedia.org/wiki/mindmapping). - 2 -

Dette har være praktiseret i mange år, men hvis man vil bruge mindmapping mere dynamisk, er det en stor fordel at bruge et computerprogram. Man kan så let tilføje eller slette delmenter eller flytte om på dem, efterhånden som projektet udvikler sig. Mindmap guidelines 3 Der er skrevet mange bøger om brugen af mindmaps. Vi vil nøjes med at give 10 gode råd (som alle vil være åbne for fortolkning). Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i alle 10 råd, men så kan jeg jo bare henholde mig til råd nummer 8. 1. Start i midten med et billede af emnet, brug mindst 3 farver. 2. Brug billeder, symboler og faste koder i hele mindmap et. 3. Brug nøgleord, og store og små bogstaver. 4. Hvert ord eller billede skal stå alene. Skriv ikke flere begreber i samme felt. 5. Alle begreber skal være forbundet, at alt skal være forbundet til det centrale begreb. 6. Lav linjer og ord nogenlunde lige lange. 7. Brug farver 8. Find frem til din egen stil 9. Brug tekstformatering til fremhævelse og lignende. 10. Lav et tydeligt hierarki, så man kan se, hvad er er vigtigt og hvad er er underpunkter. Download og installation Der findes mange kommercielle programmer til mindmapping. Disse koster typisk 100$-300$. FreeMind er et gratis program, som kan (næsten) lige så meget, som disse, og så er det tilmed let at bruge. Man kan hente programmet på adressen http://freemind.sourceforge.net. Klik på download and install og vælg en af de to udgaver til Windows (til vores brug er de vist nok lige gode). Programmet kræver, at der er installeret Java på computeren. Dette var tidligere med Windows, 2 Billedet er fra Wikipedias artikel. 3 Dette er også taget fra Wikipedias artikel. - 3 -

men er det ikke længere. De fleste har det nok allerede installeret, men hvis man ikke har det (det vil vise sig, når man prøver at installere FreeMind), så er der et link til en Java-installations file under download og install. Kom hurtigt i gang Dette lille afsnit er mest for dem, der ikke har ret meget tålmodighed. Jeg vil anbefale, at man springer over det, og i stedet læser videre i afsnittet Det første mindmap, men kan man ikke vente, så er her lige lidt vejledning i det mest grundlæggende. Man opretter knuder ved at højre-klikke på en eksisterende knude og vælge enten New Child Node, New Sibling Node eller New Previous Sibling Node. Man kan flytte en knude ved at trække den med musen, og så slippe den over en anden knude. Der sker noget forskelligt alt efter om man slipper den til højre eller venstre side af knuden. Man kan gemme mindmappet som et billede ved i menuen File at vælge Export, og så vælge As JPEG. Der er mange flere muligheder end dette, så bare læs videre! Det første mindmap Når man starter FreeMind får man et vindue, der ser således ud: Det er en fordel at starte med et stort vindue, da mindmaps kræver plads, og da der er flere ikoner i søjlen til venstre end vist her. Jeg har valgt at bruge et lille vindue, da noterne her ellers bliver en hel bog. - 4 -

Inden vi går i gang, vil jeg foreslå, at vi lige ændre lidt på programmets indstillinger. I programmets menulinje klikkes på Tools, og her vælges Preferences. I det vindue, der nu bliver åbnet klikkes på Defaults næst-øverst til venstre. I området til højre ændres nu de to første felter, så de bliver: Standard Node Style: As Parent Standard Root Node Style: Bubble Man slutter med at klikke på knappen Save nederst til højre. På nogle computere kan man ikke se knappen. Prøv at flytte Windows proceslinje (det nederste blå felt) over til venstre (bare tag fat med musen og flyt den). Hvis det ikke lykkedes at gemme disse ændringer, så klare vi os uden, så Don t Panic. Nodes Et mindmap består af et antal ord, sætninger eller billeder. Det enkelte element kaldes en knude (på engelsk node ), og disse er alle forbundne til andre knuder. Knuden, der repræsenterer det centrale begreb, kaldes root node (på dansk må det vel blive til den centrale knude ). Man taler om 4 forskellige typer knuder (en knude kan godt være flere ting på en gang). Her er en oversigt, hvor der henvises til mindmap et på forsiden af disse noter: Root node: Den centrale knude. Der kan kun være en root node i et mindmap. Her er det teksten Mindmapping med FreeMind Sibling node: En anden kunde på samme niveau. Sibling betyder søskende. Knuden med teksten Child Node har 3 sibling-nodes: New Sibling Node, Udfolde / indfolde nodes og Genvejstaster for de øvede. Child node: En under-knude. Knuden med teksten Programmet FreeMind har 2 child-nodes med teksterne Download og Installation Parent node: Det modsatte af en child node. Knuden med teksten Child node har knuden med teksten Nodes som parent. Alle knuder (undtagen den centrale knude) har præcis en parent-node. Bemærk: Root node (den centrale knude) har ikke en parent, og den kan heller ikke have sibling nodes. Nye nodes Vi er nu klar til at lave nye knuder. Som i så mange andre programmer, kan man gøre tingene på flere måder. Vi ser bare på en af dem. Vi tilføjer lige fire knuder: 1. Start med et nyt mindmap. 2. Højre-klik på root node og vælg New Child Node og skriv teksten Første node 3. Højre-klik på root node og vælg New Child Node og skriv teksten Anden node 4. Højre-klik på Første node og vælg New Child Node og skriv teksten Tredje node 5. Højre-klik på Første node og vælg New Sibling Node og skriv teksten Fjerde node 6. Højre-klik på Tredje node og vælg New Previous Sibling Node og skriv teksten Femte node (previous betyder forrige) - 5 -

Vi har nu et mindmap, som ser således ud (prøv at følge det ovenstående mens du ser på diagrammet, og prøv at forstå hvad der sker): Indfolde og udfolde nodes Når vi arbejder med et mindmap kan det være praktisk at kunne skjule dele af det. Klikker vi på knuden Første node ændres diagrammet til Klikker man igen på Første node kommer man tilbage. Dette kaldes at Indfolde eller udfolde nodes. Genvejstaster for de øvede Mange kan bedst lide at benytte tastaturet i stedet for musen. Til dem er der genvejstaster til det meste. Her er nogle af dem: Piletasterne: Flytter fokus rundt mellem knuderne Enter: Opretter en ny sibling node Insert: Opretter en ny child node Mellemrum: Udfolder eller indfolder en knude Der er mange flere, men hvis man kun benytter FreeMind en gang i mellem er det nok bedst at benytte musen. Undo Lidt praktiske oplysninger Vi laver alle fejl. Nogle flere end andre. FreeMind har (naturligvis) undo-knapper. De ser således ud:, og opfører sig som man forventer. Klippe, kopiere og sætte ind Man kan også (som i så mange andre programmer) klippe en knude væk (inklusiv underknuder) eller kopiere den (enten med eller uden under-knuder), og så sætte den ind som underknude et andet sted i diagrammet. Det gøres lettest ved at højre-klikke på knuden, og så vælge det ønskede. - 6 -

Markere node FreeMind markere automtisk alle knuder som musen bevæges hen over. Dette kan være lidt irriterende hvis man har markeret en knude, og nu vil bevæge musen op til en menu. Man skal så sørge for at køre uden om de andre knuder. Man kan enten vænne sig til det, eller ændre det under menuen Tools -> Preferences (under Behaviour ). Jeg har selv valgt at forsinke markeringen, så den først sker, når musen har været over knuden i 1 4 sekund (250 ms). Markere flere nodes Man kan markere flere knuder ved at holde tasten crtl nede mens man klikker på knuderne. Fjerne knude Man kan helt fjerne en knude (inklusiv under-knuder) ved at højre-klikke på den, og så vælge Remove node. Rette tekst i node Man kan rette teksten i en node på 2 måder: Højre-klik på knuden og vælg Edit Node. Dette giver mulighed for at ændre teksten, men der er ikke mulighed for mere avancerede ting. Højre-klik på knuden og vælg Edit Long node. Her åbnes et vindue med teksten, og der er mulighed for f.eks. at skrive flere linjer. Man kan også lave mere avancerede ting. Mere herom senere. Starter op med mindmap Når man starter FreeMind indlæser det automatisk det sidst brugte mindmap. Dette er praktisk når man bruger programmet på sin egen computer, men temmelig irriterende hvis der er flere, der benytter programmet på samme computer. Der er desværre ikke nogen mulighed for at ændre det, men man kan glæde sig over, at det bliver lavet om i den næste udgave af programmet. Flytte nodes Den store fordel ved at bruge et program til at tegne et mindmap frem for at tegne det i hånden er, at man let kan ændre det. Dette giver en meget mere dynamisk tilgangsvinkel: Man starter bare med at oprette de knuder som man nu synes. Efter hånden som man så får mere styr på problemet, kan man flytte rundt på dem og oprette nye knuder. Mindmappet udvikler sig så i takt med, at man danner sig et billede af problemet struktur. Flytte placeringen af node I FreeMind kan man flytte en knude (inklusiv underknuder) ved at tage ved den med musen, og så trække den hen over en anden knude og slippe den. Man kan slippe den to steder: Slippes den over enden af den nye knude, så bliver den til en under-knude (child node). Slipper man den over den ende af knuden, hvor denne er forbundet til sin parent-node, så bliver det en knude - 7 -

på samme niveau (en sibling-node). Den bliver indsat over den anden knude. Dette kan også benyttes til at bytte op på rækkefølgen af en række sibling-nodes (dette kan også gøres ved at markere knuden, holde ctrl-tasten nede og så benytte pil-op eller pil-ned). Flytte nodes grafiske placering Man kan i et meget begrænset omfang flytte knudernes grafiske placering. Dette gøres ved at tage ved med musen der, hvor forbindelsen fra parent-noden er hæftet fast til knuden, og så bare flytte den. Der er ikke meget frihed med hensyn til placeringen. Dette bliver også bedre i den næste udgave af programmet. Formatering af Nodes Der er mange muligheder for at formatere nodes, så diagrammet bliver lettere at overskue. I det eksempel jeg viste i starten var dette brugt temmelig primitive. Her er følger ny en kort gennemgang af nogle af mulighederne. Ikoner Man kan hurtigt markerer knuder ved at sætte ikoner på dem: Højre-klik på knuden og vælg menu-punktet Icons (eller marker knuden og klik på en af ikonerne til højer). Man fjerner ikonerne på samme måde, men ved at vælge ikonen for slet øverst på listen. Det anbefales at man efterhånden finder frem til sit eget system med hensyn til, hvilke ikoner man bruger til hvad. FreeMind har sit forslag, som man kan se ved at holde musen over ikonerne. Farver og tekstformater Højre-klikker man på en knude, og vælger menu-punktet Format kan man ændre farven på teksten, farven på rammen (inklusiv stregen der forbinder knuden), baggrundsfarven og skrifttypen. Man kan bare prøve sig frem, men det er en god ide at undo e med det samme, hvis resultatet ikke bliver som forventet. Boble og fork - 8 -

Man kan selv bestemme om de forskellige knuder skal være indrammede (boble) eller om de bare skal være tekst med streg under (fork): Højre-klik på knuden og vælg menupunktet Format. Boble og Fork står så som de to øverste muligheder. I diagrammet på forsiden af disse noter var hele diagrammet af typen boble med undtagelse af del-træet om formatering, som var af typen fork. Hvis det lykkedes at indstille det i starten (afsnittet Det første mindmap ), så vil FreeMind automatisk starte med at lave knuderne på samme måde, som den knude den stammer fra. Hvis knuden skulle være af en anden type, så kan man så bare ændre det på denne måde. Billeder Man kan også sætte et billede ind i et mindmap. Det er en god ide først at samle billederne (eller kopier af dem) i samme mappe som filen med mindmappet, da billedet ikke bliver kopieret ind i selve mindmap-filen, men bliver indlæst fra disken. Det er også en god ide først at ændre størrelsen på billedet (med et billedbehandlingsprogram), så det passer med det ønskede. Dette kan dog løses i FreeMind (se senere). For at indsætte billedet så højre-klikkes på knuden, og man vælger menu-punktet Insert. Her vælges så punktet Image. Dette åbner et file-søgnings vindue, hvor man så kan vælge billedet. Hvis man vil blande tekst og billeder, så kan man bagefter højre-klikke på knuden, og vælge Edit Long Node. Her står så noget i retningen af <html><img src="billede.jpeg"> Her er det vigtigt, at man ikke ændre på <html>, som skal stå først, og man må ikke ændre på <img src="billede.jpeg">. Man må gerne skrive tekst mellem de to ting (dette kommer så før billedet). Hvis man har forstand på html, så er det let nok: Alle sædvanlige html-koder kan bruges. Hvis man ikke ved noget om html, så er det nok for meget at komme ind på. Jeg vil kun fortælle, at linje-skift skrives <br>. Hvis det billede man satte ind ikke har den rigtige størrelse kan man få FreeMind til at ændre det. Dette gøres ved at højre-klikke på knuden, og vælge Edit Long Node. Her ændre man så det der står til for eksempel <html><img width="100" height="200" src="billede.jpeg"> hvor width er den ønskede bredde af billedet (målt i pixels) og height er den ønskede højde. HTML Indholdet af en knude kan formateres ved at benytte html-koder. Hvis man ikke ved noget om dette, så lad være. Hvis man ved noget om det, så har man bare brug for at vide, at man skal vælge Edit Long Node, og så starte med <html>. Resten formateret som html. Fremhævelse med sky Hvis dele af mindmappet skal fremhæves kan det gøres med en sky: Højre-klik på en knude, og vælg menu-punktet Insert. Her vælges så Cloud. Knuden (og alle dens under-knuder) bliver - 9 -

så indrammet i en sky. Man kan se et eksempel på dette i det lille mindmap, der indledte afsnittet om formatering. Man kan ændre farven på skyen: Højre-klik på knuden og vælg menu-punktet Format. Her vælges (naturligvis) Cloud Color. Automatisk layout Der er en mulighed for hurtigt at lave en ret pæn formatering af mindmappet: I menuen for oven vælges Format, og her vælges så Automatic Layout. Resultatet bliver ikke altid som man ønsker (så vær parat til at bruge undo-knappen), men ofte kan det bruges som udgangspunkt for den videre formatering. Links Ofte ønsker man, at en knude skal henvise til noget andet. Dette andet kan være andre knuder, andre dokumenter, sider på Internettet eller bare en kort note. Her er en kort oversigt over mulighederne. Grafisk link Dette er bare en pil fra en knude til en anden. Man markere de to knuder (marker den ene knude, hold ctrl-tasten nede og klik på den anden knude). Dernæst højre-klikker man på en af de to knuder, og vælger menu-punktet Insert. Her vælges nu Add Graphical Link. Man kan ændre pilens form ved at tage ved den med musen, og man kan ændre dens farve, tykkelse og retning ved at højre-klikke på den. Hvis man senere flytter knuden med musen, så vil det grafiske link følge med. Link til file Man kan oprette et link til en file på disken ved at højre-klikke på knuden, vælge Insert, og her vælge Hyperlink (File Chooser). FreeMind åbner så et sædvanligt fil-søgnings vindue, og man vælger så den fil, der skal linkes til. I knuden vises en ikon ( ), som betyder at der er et link. Klikker man på denne ikon vil filen blive åbnet med et passende program (tekster i et tekstbehandlingsprogram, billeder i et billedfremvisningsprogram, osv). Link til Internet Man kan oprette en side på internettet ved at højre-klikke på knuden, vælge Insert, og her vælge Hyperlink (Text Field). FreeMind åbner så et vindue, hvor man skriver adressen. Den skal skrives helt ud, f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/mindmap (uden ). I knuden vises en ikon ( ), som betyder at der er et link. Klikker man på denne ikon bliver siden indlæst i en em browser (Firefox, Internet Explore, ). Lokale links Dette får vi nok ikke brug for, da det mest relevant ved meget store mindmaps, men vi tager det lige alligevel. Et lokal link virker på den måde, at når man klikker på link-ikonen i en knude, så flytter fokus hen på en anden knude. - 10 -

Man opretter et lokalt link ved at markere de to knuder (som ved grafisk link). Dernæst højreklikkes på den knude, hvor linket skal være, og man vælger Insert. Her vælges nu Add Local Hyperlink. Indsætte note En note er en uddybende tekst til en af knuderne. Man indsætter en note ved at markere knuden, og så fra menuen Insert øverst i vinduet vælge punktet Note. Der åbnes så et område nederst i vinduet, hvor man kan skrive sin note. Herefter vil noten blive vist hver gang knuden bliver markeret. At der nu er tilknyttet en note til knuden vises med ikonen. Noten kommer ikke med hvis man forsøger at eksportere mindmappet. Bemærk i øvrigt, at netop indsættelse af noter bliver ændret en del i den næste version af FreeMind. Det får en mere central placering, og det bliver lettere at formatere teksten i noterne. Udskrift på printer Udskrift Vælger man Udskriv fra menuen Filer (eller klikker man på printer-ikonen ), så udskrives et billede af mindmappet. Som regel er det ikke det man ønsker, så læs videre under Eksport som billede. Eksport som billede Ofte ønsker man at kunne indsætte sit mindmap som et billede i et dokument. Man kan gemme sit mindmap som et billede (som så kan indsættes i et tekstdokument) ved i menuer Filer at vælge muligheder Export. Her vælger man så muligheden As JPEG, og får så sit mindmap gemt som et billede af typen.jpeg (en af de mest brugte standarder for billeder). Man kan også gemme sit billede som PNG eller SVG, men dette må frarådes (med mindre man ved hvad man har med at gøre )- Eksport som HTML Dette er nok kun for de lidt øvede. Man kan også gemme sit mindmap som HTML-file. Der er 3 muligheder: As HTML: Simpel side, hvor mindmappet viser som ren tekst (lidt ligesom det man kunne importere fra et tekstbehandlingsprogram) As XHTML (JavaScript version): En side, hvor mindmappet viser som ren tekst. Ved klik på teksten skjules eller vises linjerne fra underknuderne. As XHTML (Clickable map image version): Et billede og tekst nedenunder. Klikker man på knuder på billedet, så hoppes til det tilsvarende sted i teksten. Indlæse fra tekstbehandlingsprogram Dette afsnit kan man roligt springe over. Det beskriver en mulighed for hurtigt at oprette et mindmap, som man så bagefter kan arbejde videre med. Man starter med at lave et dokument med et tekstbehandlingsprogram. Her er et lille eksempel: - 11 -

Fysik Varmelære Bølger Lyd Lys Ellære Radioaktivetet Alfa Beta Gamma Kemi Syre og baser Syrer Stærke syre Svage syre Baser Redox-reaktioner Samfundsfag Økonomi Sociologi Alle indrykninger er lavet med tabulator. Et lille problem: Nogle få tekstbehandlingsprogrammer (f.eks. nogle versioner af Word) kan finde på at lave indrykningerne uden at bruge rigtige tabulatorer (hvis man ikke først har fastlagt tabulatorpositionerne. Man kan se om der er brugt tabulatorer ved at klikke på tabulatorer, så vil det blive vist således:. Hvis der er brugt Hvis man ikke kan få det til at virke, så brug WordPad, NoteBlok, OpenOffice eller noget andet. Når man har skrevet dette, markerer man det hele og kopiere det. Så åbner man sit mindmap, markerer en knude (f.eks. den centrale knude) og under munupunktet Edit vælger man Paste (eller man klikker på resultatet ). Med det viste eksempel indsat i et nyt mindmap får man - 12 -

Man kan nu flytte rundt på knuderne, formaterer teksten og indsætte ikoner. Præcist det samme kan gøres ved hjælp af et regneark. I stedet for indrykning med tabulator, så opnås det samme ved at placere ordene i forskellige søjler. - 13 -