Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen,

Handelshøjskole i Århus Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Aflevering 1. september 2009 Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen, kan omdannes til et kapitalselskab skattefrit Forfatter: Winnie Hill Vejleder: Christian Bach Hansen

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Formål...6 1.2 Problemformulering...6 1.3 Vægtning...7 1.4 Afgrænsning...7 1.5 Metode...7 1.6 Målgruppe...8 1.7 Forkortelser...8 2 Valg af virksomhedens juridiske ramme...9 2.1 Generelt...9 2.2 Hæftelsen...10 2.2.1 Personlige virksomheder med en ejer...10 2.2.2 Interessentskaber...10 2.2.3 Aktie og anpartsselskaber...10 2.3 Indskud...11 2.4 Offentlighed...12 2.5 Beskatning af resultat...12 2.5.1 Personlig virksomhed...12 2.5.2 Aktie- og anpartsselskaber...13 3. Virksomhedskatteordningen...14 3.1 Historisk udvikling...14 3.2 Generelt om virksomhedsskatteloven...15 3.2.1 Kriterier...15 3.3 Selvstændig erhvervsdrivende...18 3.3.1 Selvstændig virksomhed contra hobbyvirksomhed...18 3.4 Aktiver og Passiver...20 3.4.1 Aktiver...20 3.4.2 Passiver...21 3.5 Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast...22 3.6 Indskudskontoen...25 3.6.1 Opgørelse af indskudskontoen...26 3.7 Rentekorrektion...29 3.8 Hævning fra virksomheden...30 3.9 Opgørelse og fordeling af virksomhedens resultat, samt hæverækkefølgen...32 3.10 Specifikations- og regnskabskrav...36 4. Skattepligtig virksomhedsomdannelse...37 5. Skattefri virksomhedsomdannelse...40 5.1 Historisk udvikling...40 5.2 Generelt...40 5.3 Generelle betingelser...42 5.4 Krav for at anvende virksomhedsomdannelsesloven...44 5.4.1 Krav til den omdannende virksomhed...44 5.4.2 Krav til det nye selskab...45 5.4.3 Krav til Ejeren...46 5.4.4 Krav til indsendelse af dokumenter og indsendelsesfrister...47 5.5 Aktiver og passiver...47 5.6 Vederlaget...50 5.7 Opgørelse af anskaffelsessum for anparter/aktier...52 5.8 Selskabets åbningsbalance...54 5.9 Omdannelsestidspunktet...55 5.10 Omdannelse med tilbagevirkende kraft...56 5.11 Indskudskontoen...59 5.12 Konto for opsparet overskud...60 5.13 Flere ejere af en virksomhed...61 5.14 Delvis omdannelse...63 6. værdiansættelse af aktiver og passiver...66 6.1 Generelt om værdiansættelse...66 2

6.2 Goodwill...66 6.3 Fast ejendom...70 6.4 Driftsmidler...71 6.5 Varelagre...71 6.6 Igangværende arbejder...72 6.7 Debitorer...73 6.8 Værdipapirer...74 6.9 Blandede benyttede aktiver...75 6.10 Gæld...77 6.11 Hensættelse af skat...77 7. Selskabsstiftelse...80 7.1 Generelle betingelser...80 7.2 Stiftelsesdokumentet...81 7.3 Vedtægterne...82 7.4 Vurderingsberetningen...83 7.5 Aktionær/anpartshaveroverenskomst...84 7.6 Omdannelsesplanen...84 8. Efter omdannelsen...86 8.1 Generelt...86 8.2 Holdingselskabsstiftelse...86 9. Et praktisk eksempel...89 9.1 Immaterielle anlægsaktiver...90 9.2 Materielle anlægsaktiver...90 9.3 Varelager...92 9.4 Tilgodehavender...92 9.5 Andre tilgodehavender...92 9.6 Udskudt skat...92 9.7 Gældsforpligtigelser...92 9.8 Skattemæssige værdier...93 9.8.1 Materielle anlægsaktiver...94 9.8.2 Grunde og bygninger...94 9.8.3 Udskudt skat...94 9.8.4 Anskaffelsessum for aktierne...94 9.8.5 Opsparet overskud...94 9.9 Aktiernes anskaffelsessum...95 10. Konklusion...96 11. Litteraturliste og kildeliste...103 12. Summary in English...105 13. Bilag...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 13.1 Bilag 1...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 13.2 Bilag 2...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 13.3 Bilag 3...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

1. INDLEDNING I Danmark er erhvervslivet karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder. Det kan både være virksomheder drevet i personlig regi og virksomheder drevet i selskabsform. Når man skal starte en virksomhed, skal man gøre sig nogle overvejelser om, i hvilken form man vil drive den i. Her kan man enten vælge at drive virksomheden i personlig regi eller i selskabsform f.eks. A/S eller ApS. Fordelene ved at vælge at drive virksomheden i personlig regi kan være, at der ikke er nogen formelle kapitalkrav, der skal overholdes. En anden fordel er, at mange nystartede virksomheder starter med underskud i de første år. Et sådan underskud kan modregnes i en evt. ægtefælles skattemæssige indtægt eller fradrages i kommende års positiv indkomst. Ulemperne kan være, at man hæfter med alt hvad man ejer til såvel virksomhedens kreditorer og bankforbindelse, hvis det skulle gå hen og gå galt. Ejeren bærer hele risikoen personligt. Det kan ligeledes være svært at tiltrække ny kapital fra passive investorer selvom virksomheden har vist sig levedygtig eller få en ny kompagnon eller et generationsskifte. Fordelene ved at vælge at drive virksomheden i selskabsform kan være, at aktionæren/anpartshaveren kun hæfter for den indskudte kapital som er henholdsvis kr. 125.000/500.000. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da man som nystartet selskab, skal vise sit værd for banken. Derfor sker det ofte i praksis, at aktionæren hæfter personligt for udeståendet mellem selskabet og banken. Det er også muligt at få tilført ny kapital fra passive investorer. Ulempen ved, at virksomheden drives i et selskab, kan bl.a. være at et underskud alene modregnes i selskabets kommende overskud og kun med selskabsskatteprocenten. 4

Om man vælger at drive sin virksomhed som personlig eller som selskab har ingen betydning for skatten, da man som personlig drevet virksomhed kan vælge at blive beskattet i virksomhedsskatteordningen, der gør, at man har de samme betingelser som et selskab rent skattemæssigt. Virksomhedsskatteordningen giver en personlig drevet virksomhed mulighed for bl.a., at få 100 % rente fradrag samt at virksomhedens resultat bliver beskattet med samme skatteprocent som hos et selskab. Lige nu er skatteprocenten 25 %. Virksomheder, der er drevet i personlig regi, og som har vist sig levedygtige, har ofte behov for en begrænsning af hæftelsen til den indskudte kapital samt de akkumulerede værdier i selskabet, eller behov for at øge mulighederne for at tiltrække kapital fra passive investorer. Dette kan gøres ved at omdanne virksomheden til et selskab. Hvis den personligt ejede virksomhed omdannes til et selskab og dermed lader den personlige virksomhed indgå i selskabet, uden at benytte reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, vil dette ofte udløse store skattebetalinger. Situationen betragtes som et salg af personlig virksomhed. Der skal derfor finde en ophørsbeskatning sted. Denne beskatning kan være i form af genvundne afskrivninger, ejendomsavancebeskatning, goodwill m.m.. Det er ofte store skattebeløb der udløses. Da en sådan metode er meget likviditetskrævende. Ved at benytte virksomhedsomdannelseslovens bestemmelser er det under visse betingelser muligt at omdanne virksomheden skattefrit. Selskabet succederer i den personlige virksomheds skattemæssige stilling, og indtræder i kommende skattebetalinger på samme måde, som hvis virksomheden stadig var en personlig virksomhed. En omdannelse af en virksomhed, som beskattes efter reglerne i VSL, skal forberedes på en omdannelse. Der skal evt. foretages indskud, reguleringer samt tages stilling til evt. opsparet overskud og blandede aktiver. Det er derfor nødvendigt med en beskrivelse af de vigtigste regler i VSL for at kunne behandle en omdannelse. 5

1.1 Formål Formålet med denne afhandling er, at synliggøre betingelserne for anvendelse af Lov om skattefri virksomhedsomdannelse, samt at belyse hvorledes en sådan omdannelse kan gennemføres. 1.2 Problemformulering En personlig drevet virksomhed, har ofte efter en veloverstået opstartsfase et behov for, at omstrukturere virksomheden til et selskab. Begrundelserne for omdannelsen kan være mange forskellige, dette vil blive gennemgået i opgaven. Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen, kan omdannes til et kapitalselskab skattefrit? Min hovedproblemstilling vil blive belyst ved følgende underspørgsmål: 1. Hvilke elementer omhandler virksomhedsskatteordningen? 2. Hvorfor omdanner man sin privat drevne virksomhed til et selskab? 3. Hvilke forudsætninger er der i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse? 4. Hvordan værdiansættes virksomhedens enkelte aktiver og passiver i forbindelse med en virksomhedsomdannelse? 5. Hvordan opgøres aktiernes/anparternes anskaffelsessum? 6. Hvordan stifter man et selskab? 7. Hvilke muligheder er der for yderligere strukturelle ændringer efter en skattefri virksomhedsomdannelse? Hensigten med denne afhandling er en afdækning af virksomhedens situation før omdannelsen og efter omdannelsen, samt især betingelserne for, at en omdannelse kan ske efter VOL. Der vil derfor blive fokuseret på væsentlige dele af VSL, for at opstille et grundlag for en stillingtagen til en omdannelse. Det er nødvendigt at beskrive de vigtigste regler i virksomhedsskatteloven, da nogle af disse har betydning for selve omdannelsen. Dette er f.eks. problemstillingerne vedrørende opsparet overskud, mellemregning, blandede aktiver, udligning ved flere ejere samt delvis omdannelse. 6

1.3 Vægtning Jeg har valgt at vægte min opgave således: Virksomhedsskatteordningen 30 % Virksomhedsomdannelse + selskabsstiftelse + praksis eksempel 70 % 1.4 Afgrænsning Afgrænsningen i denne afhandling er foretaget med henblik på at fokusere på de problemområder, der formentlig er af størst praktisk relevans. Udgangspunktet er alene en virksomhed der drives i personlig regi. Personlige virksomheder, der omdannes har normalt anvendt virksomhedsordningen. Beskrivelsen af virksomhedsordningen er ikke hovedsigten med denne opgave, hvorfor denne alene beskrives overordnet. Personlig drevne virksomheder, der beskattes efter kapitalafkastordningen eller PSL vil ikke blive behandlet i denne fremstilling, da disse virksomheder normalt ikke er relevante mht. omdannelse til selskab. Jeg har valgt ikke at se på moms aspektet, samt jura delen. Jeg har ligeledes set bort fra alle selskabsformer som ikke er Aktieselskab eller anpartsselskab. Jeg afgrænser fra, at komme ind på den nye skattereform, samt den nye selskabslov. 1.5 Metode Afhandlingen vil have et teoretisk præg, hvor gældende dansk lovgivning vil blive beskrevet. Afhandlingen vil ligeledes være af analyserende karakter, da jeg inddrager domme og kendelser fra bl.a. landsskatteretten, og analysere disse. Jeg vil løbende medtage regneeksempler til at belyse emnet og supplere teorien, på en praktisk måde. Til slut har jeg lavet et praktisk eksempel for at anskueliggøre en skattefri virksomhedsomdannelse. Hensigten med udarbejdelsen af det praktiske eksempel er at den skal supplere teorien og derved synliggøre teorien på en praktisk måde. 7

1.6 Målgruppe Den primære målgruppe for opgaven er personer som i forvejen har den grundlæggende teori indenfor regnskabs- og selskabsret. 1.7 Forkortelser ABS Aktiebeskatningsloven AFL Afskrivningsloven AL Aktieselskabsloven APL Anpartsselskabsloven HR Højesteret KGL Kursgevinstloven KSL Kildeskatteloven LL Ligningsloven LR Ligningsrådet LSR Landsskatteretten LV Ligningsvejledningen PSL Personskatteloven SEL Selskabsskatteloven SKM Skattemyndighederne SR Skatterådet VOL Lov om skattefri virksomhedsomdannelse VSL Virksomhedsskatteloven VSO Virksomhedsskatteordning ÅRL Årsregnskabsloven 8

2 VALG AF VIRKSOMHEDENS JURIDISKE RAMME 2.1 Generelt I Danmark er princippet om den selskabsretlige aftalefrihed grundlæggende. Der er alene begrænsninger indenfor visse typer erhvervsvirksomheder, dette gælder Banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber. Disse må kun drives som aktie og anpartsselskaber. Andre erhverv må ikke drives i selskabsform som f.eks. apoteker, tolke og auktionsholdere. Andre erhverv må kun drives i selskabsform på visse betingelser, eksempelvis praktiserende læger. Disse såkaldte liberale selskaber adskiller sig på den måde, at en medejer, er personlig ansvarlig med hele sin formue. Derudover hæfter selskabet også for evt. fejl, som en medejer har gjort sig skyldig i ved at arbejde for selskabet. Hovedreglen om den meget vide aftalefrihed suppleres desuden af en ret til at konstruere nye selskabsformer, samt at kombinere disse på en ny måde. Betingelsen er alene at disse selskabsformer ikke strider mod gældende ret. Selskabsdeltagerne kan desuden vælge at udforme vedtægterne og selskabskontrakten frit. Der er en udpræget kontraktfrihed. Der er dog mindre præceptive begrænsninger i aftalefriheden fastsat i lovgivningen for aktie og anpartsselskaber. Når der er valgt en juridisk ramme at drive virksomheden i, er ejeren bundet af de regler, der regulerer den valgte selskabsform. Det er derfor vigtig at vælge den form der passer bedst til den virksomhed, som man påbegynder. En løbende vurdering om den valgte form stadig er den bedst egnede, er ligeledes vigtig. De vigtigste kriterier til valg af selskabsform er normalt hæftelsen overfor kreditorer, indskud, generationsskifte, offentlighed omkring virksomheden, skattemæssige hensyn, kapitalfremskaffelse/behov, samt adgangen til at udtræde af virksomheden. 9

2.2 Hæftelsen Et af de væsentligste kriterier for valget af selskabsform er hæftelsen overfor selskabets kreditorer. I de selskabsformer, hvori hæftelsen er begrænset, må deltagerne ofte i praksis påtage sig kaution eller anden sikkerhedsstillelse overfor banken og evt. større leverandører. Hæftelsesbegrænsningen er ofte illusorisk. Det er derfor normalt ikke muligt, at stifte et A/S med en kapital på kr. 500.000, og dermed undgå personligt hæftelse overfor visse kreditorer. Udvikler selskabet sig positivt, opnås ofte en bedre forhandlingsposition overfor kreditorerne, og banken, der gør at den personlige hæftelse kan bortfalde eller reduceres. Ved nyetablering af virksomhed, hvor der budgetteres med underskud i de første år, er det mest fordelagtigt at starte i personlig regi således man ikke kommer i problemer med kapitalgrundlaget jf. AL og APL. 2.2.1 Personlige virksomheder med en ejer Den person, der driver en virksomhed i personlig regi, hæfter med hele sin formue, både de private og de erhvervsmæssige aktiver. En kreditor kan gøre krav gældende i hele personens formue, uanset om der et tale om privat eller erhvervsmæssig gæld. Hæftelsen er personlig og principalt. 2.2.2 Interessentskaber I et interessentskab hæfter deltagerne personligt, principalt og solidarisk overfor virksomhedens kreditorer. En sær kreditor kan foretage udlæg på grundlag af en dom, i de rettigheder og fordringer som interessenten selv har imod interessentskabet. Der er aftalefrihed til at aftale reduceret hæftelse overfor enkelte kreditorer. 2.2.3 Aktie og anpartsselskaber I disse selskaber hæfter deltagerne alene med deres indskudte kapital, samt evt. opsparet overskud. I praksis er ejerne i mindre kapitalstærke selskaber tvunget til at kautionere for banklån m.m.. 10

2.3 Indskud Der er alene krav til kapitalindskud i aktie- og anpartsselskaber. I de andre virksomhedsformer er der ingen lovmæssige krav til kapitalindskud. Her bestemmer selv størrelsen på den indskudte kapital. Der er intet i vejen for at starte en virksomhed uden kapitalindskud. I AL 1, stk.3 og APL 1, stk.3 står der at minimumskravene til kapitalindskuddet er henholdsvis kr. 500.000 og kr. 125.000. Fra d.1 januar 2010, kan man stifte et selskab med kun kr. 80.000, men med et krav om at ledelsen skal sikre, at selskabet har tilstrækkelig kapital til de løbende forpligtigelser. Der kan indskydes andre formueværdier end kontanter 1, såfremt en del eller hele indskuddet består af formueaktiver skal der udarbejdes en vurderingsberetning 2. Denne vurderingsberetning, der er en værnsregel, skal sikre, at de indskudte aktiver eller en hel virksomhed mindst har en værdi svarende til den foretagne kapitalforhøjelse. Kapitalgrundlaget kan blive udhulet på 2 måder. Selskabet kan give underskud og ejerne kan trække kapitalen ud af selskabet. I AL og APL er der fastsat en værnsregel til beskyttelse af kreditorerne, og som sikrer imod ejernes udhulning af kapitalgrundlaget. Et selskab kan derimod ikke hindre, at et underskud opstår. Der er derfor indført regler som foreskriver genoprettelse af den nominelle selskabskapital, såfremt 50 % af kapitalen er tabt. Såfremt den nominelle kapital, overstiger minimum kapitalen, kan den nominelle kapital nedskrives til et beløb, der opfylder lovens krav om minimumskapital. Et nystartet anpartsselskab risikerer let at støde imod disse regler allerede i de første leveår, såfremt den indskudte kapital kun opfylder minimumskravet. Et underskud på eksempelvis kr.50.000 kan nemt ske i opstartsfasen. Underskuddet betyder, at kapitalkravene ikke længere er opfyldt jf. bestemmelsen i APL 52. her kræves det at selskabets øverste ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne. Det kan være påkrævet at iværksætte foranstaltninger til genopretning af kapitalen eller opløsning af selskabet. 1 ASL 6. 3.pkt. og APS 7. stk. 1 2 ASL 6a og 6b og APS 7. stk. 2 11

2.4 Offentlighed Selskabsdeltagerne har normalt ingen interesse i, at selskabet forhold bliver tilgængelig for offentligheden. Ofte etableres konstruktioner, hvis eneste formål er, at sløre selskabsforholdene. Det kan være ejerforholdene, selskabets årsrapport m.m.. Denne sløring sker ofte ved konstruktion af en kompleks juridisk ramme, der ofte er en kombination af person og kapitalselskaber. Anstrengelserne er oftest virkningsløse, disse bevirker alene et øget tidsforbrug for analytikeren at få et billede af virksomhedens økonomiske situation. Den nye selskabslov som træder delvis i kraft fra den 1. januar 2010, er der sket en ændring vedrørende offentlighed. Alle, der ejer 5 pct. Eller mere af et selskab, skal fremover registreres i et offentligt tilgængeligt register. Dette bevirker at man fremover ikke kan gemme sig bag et selskab. Selskaber hvor alle deltagere hæfter begrænset, skal indsende årsrapporten til E&S. Denne indsendelse har den konsekvens, at regnskaber, ejerforhold og en række forhold omkring selskabet bliver offentlige, enhver kan rekvirere regnskabet. 2.5 Beskatning af resultat 2.5.1 Personlig virksomhed Personlig drevne virksomheder sker beskatningen, alene hos deltagerne. Virksomhedens overskud overføres til ejerne, hvis flere så i forhold til aftale eller ejerforhold, hvorefter beskatningen finder sted. Deltagerne kan dermed individuelt beslutte størrelsen af afskrivningen på aktiverne samt selv bestemme hvilken beskatningsform man vil benytte. Deltagernes beskatning afhænger derfor af deres individuelle forhold, såsom andre skattepligtige indtægter og fradrag samt ægteskabelige status. 12

2.5.2 Aktie- og anpartsselskaber Et selskab er et selvstændigt skattesubjekt, hvor overskud i selskabet beskattes med 25 %. Deltagerne kan foretage udlodninger til ejerne på 2 måder; som løn og/eller udbytte. Uanset om virksomhedens resultat er negativt, beskattes ejerne af hævet lønindtægt fra selskabet. Denne lønindtægt beskattes på samme måde som andre lønmodtagere. Dette medfører i modsætning til virksomheder drevet i personlig regi, at ejeren beskattes af udlodninger i form af lønindtægt, uanset virksomhedens resultat. Hvis virksomheden var drevet som en personlig virksomhed, ville udlodninger til ejeren ikke bevirke beskatning, såfremt resultatet er negativt. Derimod kan dette underskud efter visse regler fradrages i en evt. ægtefælles skattepligtige indtægt. Udbytte kan udbetales efter reglerne i AL 109-110, APL 45.. Udbytte kan udloddes på baggrund af det godkendte regnskab hvis følgende krav er opfyldt. Der kan alene udbetales udbytte af årets overskud Overført overskud fra tidligere år Frie reserver Nedsættelse af aktie/anpartskapitalen. Udbyttebetalinger til ejerne skal vedtages af generalforsamlingen samt accepteres af virksomhedens bestyrelse. Beskatningen foretages hos den ejer, der på tidspunktet for udlodningen, er ejer af aktien/anparten. Udbyttet 3 er allerede beskattet i selskabet, derfor beskattes modtageren med en endelig skat på 28 % for udbytte indtil kr. 48.300, udbytte over dette beløb beskattes med 43 % og 45 %. 3 Beløbene for 2009 13

3. VIRKSOMHEDSKATTEORDNINGEN 3.1 Historisk udvikling I 1980`erne var opsparingen i Danmark ikke særlig stor. Dette samtidig med en relativ høj inflation gjorde, at der var et politisk ønske om at vende udviklingen. Politikerne ønskede at begrænse forbruget i den private sektor og samtidig nedsætte marginalskatten for at sætte mere skub i aktiviteten i virksomhederne. Overforbruget i den private sektor bevirkede et underskud på handels- og betalingsbalancen. Instrumentet til dette var en helt ny skatteberegningsmetode frem for at lave store ændringer i de materielle skatteregler. Da marginalbeskatningen af lønindkomst for et stort antal lønmodtagere var 73 %, fandt politikerne, at denne høje beskatning var en hindring for, at virksomhedernes medarbejdere ville påtage sig en øget arbejdsbyrde. Den maksimale fradragsret for renteudgifterne var på dette tidspunkt 73 %, hvilket var medvirkende til et stort incitament til øget gældsætning. Da der fra politisk side samtidigt var et ønske om at øge opsparingen i samfundet, blev der i sommeren 1985 opnået enighed om en skattereform. De væsentlige elementer var to nye love, personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Hovedtrækkene i personskatteloven var en indkomstopdeling i personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Kapitalindkomst blev beskattet mere lempeligt og som en konsekvens heraf blev fradragsværdien, som f.eks. renteudgifter ligeledes reduceret. For at imødegå, at personligt ejede virksomheder ikke kunne opnå fuldt fradrag for erhvervsmæssige renteudgifter i virksomheden, blev virksomhedsskatteordningen en realitet. Denne ordning, som alene er en beregningsmodel bevirker, at erhvervsmæssige renter kan fratækkes med 100 %, samt at virksomhederne blev beskattet lempeligere, hvis ejeren lod virksomhedens overskud blive stående i virksomheden. Formålet med de to love var kort fortalt at øge opsparingen, og dermed nedsætte det private forbrug, samt at øge lysten til at gøre en ekstra indsats. 14

3.2 Generelt om virksomhedsskatteloven VSO er som udgangspunkt et alternativ i stedet for PSL begge er et skatteberegningssystem. VSO finder anvendelse ved beregning af skattetilsvaret ved drift af en personlig virksomhed. Den selvstændige erhvervsdrivendes øvrige private skattemæssige forhold skal fortsat behandles efter PSL. Der er tre formål med at bruge virksomhedsskatteordningen: - at der er mulighed for udjævning af svingende indkomster, samt at der er mulighed for en løbende modregning af virksomhedsunderskud i personskattesystemet 4. - At rette op på en utilsigtet begrænsning i rentefradragsretten i PSL for de selvstændige erhvervsdrivende. Den selvstændige erhvervsdrivende vil efter VSO opnå fuldt fradrag for renteomkostninger ved opgørelsen af virksomhedens resultat, på samme vis som ved beskatningen af kapitalselskaberne 5. - At der er mulighed for at konsolidere virksomheden til lav beskatning (selskabsskatteprocenten på 25 pct.). I praksis sker dette ved, at der opgøres et samlet over- eller underskud fra virksomheden uden anvendelse af de forskellige indkomstkategorier i PSL. 3.2.1 Kriterier For at kunne anvende VSO, er overholdelsen af en række krav fremsat i VSL 2, at : - der ved indgivelsen af selvangivelsen tilkendegives, at man ønsker at anvende VSO. - ordningen anvendes for hele indkomståret. - alle virksomheder, som den selvstændige erhvervsdrivende driver, omfattes af ordningen. 4 Valg af Beskatningsform; Hans O Jensen; Sigtet med virksomhedsbeskatningen af tidl. Skatteminister Isi Foighel; 5 Valg af beskatningsform; Hans O Jensen; Sigtet med virksomhedsbeskatningen af tidl. Skatteminister Isi Foighel; 15

Beslutningen om at anvende VSO skal træffes for hvert år, hvilket muliggør en veksling imellem reglerne fra år til år, men resultatet medfører, at det er meget omstændigt. Anvendelsen af VSO kan omgøres ved at tilkendegive herom til SKAT, jf. VSL 2, stk. 2. Fristen for omgørelsen er senest den 30. juni året efter, jf. SSL 3. Overskrides fristen er det kun muligt, at få omgjort skatteansættelsen når betingelserne i SSL 34 og 35 er opfyldt. Endvidere skal samtlige virksomheder, som den selvstændige erhvervsdrivende driver i personlig regi underligges beslutningen om at indtræde i VSO. Det vil sige, at alle virksomhederne betragtes, som en virksomhed i henhold til VSO, jf. MBK 24. Der er ligeledes nogle regnskabsmæssige krav i VSL 2. der skal overholdes ved anvendelse af VSO. Af regnskabsmæssige krav forudsætter VSL 2, at...: - der føres selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. - der er opdeling i virksomhedsøkonomi (VSO) og privatøkonomi, jf. MBK 20 - der opgøres: - Indskudskonto, VSL 3 og 4 samt MBK 22 - Kapitalafkast, VSL 7 samt MBK 23 - Kapitalafkastgrundlag, VSL 8 samt MBK 23 - Konto for opsparet overskud, VSL 10 samt MBK 22 - overførsel mellem privat økonomi og virksomhedsøkonomi bogføres særskilt for hver post, jf. MBK 20 - overførsel af biler og vindmøller med blandet benyttelse bogføres med virkning fra indkomstårets start. - overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler af værdier fra virksomheden til den selvstændige der kan foretages inden fristen for selvangivelsen, bogføres med virkning fra indkomstårets udløb 16

Ved anvendelse af ordningen skal den selvstændige erhvervsdrivende indsende et virksomhedsregnskab, der opfylder bogføringslovens krav til regnskabsførelsen. Da det kun er virksomhedens økonomi, der kan indgå i VSO, skal der ske en meget skarp adskillelse mellem virksomhedsøkonomien og den private økonomi og overførslerne imellem disse. Bogføringen skal derfor tilrettelægges således, at den registrerer alle transaktioner mellem virksomheden og samtlige eksterne aktører, herunder den selvstændige erhvervsdrivendes private økonomi. Den selvstændige erhvervsdrivende skal opgøre og anvende forskellige konti og satser. Der skal bl.a. opgøres en indskudskonto, som er udtryk for den nettoværdi, som den selvstændige erhvervsdrivende indskyder i VSO, se afsnit 3.6 om indskudskonto. Derudover skal der opgøres et kapitalafkastgrundlag, som er udtryk for den investerede nettokapital i virksomheden. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved hvert indkomstårs begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Ud fra dette skal der opgøres et kapitalafkast, som er udtryk for forrentningen af den investerede kapital, se afsnit 4.4 om kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Endelig skal den selvstændige erhvervsdrivende føre en konto for opsparet overskud. Her registres de overskud; som opspares i VSO, og de som skal modregnes i kontoen. Et vigtigt formål med VSO er, at man som selvstændigt erhvervsdrivende får fradragsret i den personlige indkomst for alle erhvervsmæssige renteudgifter, og at man har mulighed for at sprede beskatningen over flere år, via reglerne om opsparet overskud. Overførsler af værdier fra indehaveren til virksomheden (indskud) skal bogføres særskilt for hver post. Det samme gælder ved overførsler fra ens virksomhed til sig selv (hævninger). En mellemregningskonto er med til at holde virksomhedsøkonomien og den private økonomi adskilt. Saldoen på mellemregningskontoen er udtryk for den gæld, virksomheden har til indehaveren. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke kan bogføres på mellemregningskontoen på det tidspunkt, hvor virksomheden påbegyndes. For at undgå at midlertidige indbetalinger af private midler betragtes som indskud i din virksomhed, kan beløbet posteres på en mellemregningskonto. 17

Bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens drift og formueforhold. Regnskabet kan tilsidesættes, hvis det giver et misvisende billede af ens virksomheds økonomiske forhold, herunder af adskillelsen mellem virksomhedens økonomi over for indehaverens private økonomi. Det vil medføre, at man ikke kan anvende virksomhedsordningen. 3.3 Selvstændig erhvervsdrivende For at kunne benytte virksomhedsordningen skal der være tale om en selvstændig erhvervsdrivende jf. VSL 1. Dette betyder, at VSO ikke kan benyttes på virksomhedstyper, hvor indkomsten er kategoriseret som kapitalindkomst efter PSL, jf. VSL 1, stk. 1. eksempelvis udlejningsvirksomheder og anpartsbaserede virksomheder. Den virksomhed, man driver, skal være af et vist omfang. Den erhvervsmæssige aktivitet skal ske nogenlunde regelmæssigt og gennem en vis periode. Virksomheden skal ligeledes drives for egen regning og risiko med det formål at få et økonomisk udbytte. Det er oftest relativt uproblematisk at kvalificere selvstændig virksomhed, men grundet fordele ved at blive betegnet som selvstændig erhvervsdrivende, forsøger skatteydere ofte at blive kvalificeret som selvstændige erhvervsdrivende. Med hjælp fra en lang række kendelser og domme kan der foretages en afgrænsning, men nedenstående momenter er alene vejledende for en kvalifikation. 3.3.1 Selvstændig virksomhed contra hobbyvirksomhed Virksomheder der har karakter af hobbyvirksomhed, kan ikke anvende ordningen, og et evt. underskud kan ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst. Afgrænsningen mellem selvstændig virksomhed og hobbyvirksomhed er derfor vigtig. Det karakteristiske ved hobbyvirksomheder er, at virksomheden udføres udelukkende for at tilfredsstille ejerens private interesser. Typiske eksempler herpå, er hestehold, udlejning af sejlbåde, kunstnerisk virksomhed, hundekennel m.m.. Ud fra tidligere domme, Afgørelser, ligningsvejledningen samt cirkulære nr.129 af 4. juli 1994 kan der udledes nogle kriterier for om en virksomhed skattemæssigt anses som en hobbyvirksomhed. Årsagen til skatteyderens ønske om at opnå skattemæssig status som selvstændig erhvervsdrivende er muligheden for at fratrække underskud, fuldt rentefradrag, fradrag for andre driftsudgifter samt opsparing i virksomhedsordningen. 18

De vigtigste kriterier der indgår i en afgrænsning mellem hobbyvirksomhed og selvstændig virksomhed er: - Er virksomheden etableret på et forsvarligt grundlag. Er der lavet markedsundersøgelser og budgetter? - Drives virksomheden på et fagligt forsvarligt grundlag? - Er hensigten at opnå overskud på sigt? - Omfanget af aktiviteterne og ressourceforbrug? - Er der andre end erhvervsmæssige hensyn til at drive virksomheden? - Kan virksomhedens aktiver anvendes privat? - Kan virksomheden evt. sælges til tredjemand? - Besidder ejeren de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden? En konkret vurdering af ovenstående kriterier skaber et grundlag for, om der er tale om en selvstændig virksomhed eller en hobbyvirksomhed. Men ingen af de opremsede kriterier er alene afgørende, der foretages en samlet vurdering. I mange af afgørelserne er rentabilitetskriteriet lagt til grund. I afgørelserne er der lagt betydeligt vægt på en rimelig forrentning af den investerede kapital samt et rimeligt afkast til indehaveren. Honorarmodtagere som udfører foredrags og forfattervirksomhed som nært tilknyttet til en fuldtidsstilling, kan ikke benytte virksomhedsordningen. Dette fremgår af SKM.2007.35. ØLR. I denne afgørelse fandt 2 af dommerne, at der ifølge forarbejderne til VSL var nævnt, at honorarindtægter ikke i almindelighed kunne indgår i VSO. Efter dommernes opfattelse var der ikke en økonomisk risiko, hvilket betyder, at der ikke forelå momenter, som talte for at indtægterne kunne indgå i VSO. Den sidste dommer fandt derimod, at der reelt var en økonomisk risiko ved forfattervirksomhed og ville hjemvise sagen til fornyet behandling. I denne afgørelse tillægges risikomomentet stor betydning. På trods af at der er en vis økonomisk risiko, blev anvendelse af VSO nægtet med 2 dommere imod 1. 19

Det beror på en samlet konkret vurdering af alle momenterne, hvordan indkomstmodtageren kvalificeres. En indkomstmodtager kan således godt besidde nogle lønmodtagerkarakteristika og alligevel blive kvalificeret som selvstændig eller omvendt. 3.4 Aktiver og Passiver Måling og indregning foregår på normal vis efter ÅRL 18-21 om klasse A virksomheder. Desuden kræver en anvendelse af VSO flere specielle opgørelser. Disse opgørelser er lovhjemlet i VSL. Opgørelserne vil blive redegjort for under afsnittene om indskudskonto og kapitalafkastgrundlag. 3.4.1 Aktiver Hovedreglen er, at alene erhvervsmæssige aktiver kan indgå i VSO. Dette betyder, at der skal finde en opdeling af erhvervsaktiver og privatsfæren jf. VSL 1 stk. 3. Derudover er der en regel om, at hvis man har valgt VSO, skal alle erhvervsmæssige aktiver og passiver medtages i ordningen, dvs. ingen må stå udenfor. De erhvervsmæssige aktiver som normalt indgår i VSO, er iflg. Ligningsvejledningen E.G.2.1.2.1 følgende: Aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter, licenser, varemærker, goodwill, erhvervsmæssigt benyttede bygninger, grunde, inventar, tekniske anlæg, maskiner, driftsmateriel, aktiverede udgifter til ombygning af lejede lokaler, varelager, bankindestående samt debitorer. Rene erhvervsaktiver skal indgå i VSO, mens blandede aktiver ikke kan indgå jf. VSL 1. stk. 3. En undtagelse er den erhvervsmæssige del af en fast ejendom. En fast ejendom skal altid opdeles i en erhvervsmæssig og en privat del, hvorpå den erhvervsmæssige del kan medtages i VSO. Blandede benyttede biler kan ligeledes indgå i virksomhedsordningen, Dette medfører anvendelse af de regler, der er gældende for lønmodtagere med fri bil. Hvis bilen benyttes privat skal virksomhedens overskud forøges efter reglerne i LL 16. stk. 4. 20

Faste ejendomme, der udelukkende benyttes til udlejning, anses for erhvervsmæssige aktiver og kan derfor indgå i VSO. Hvis den erhvervsdrivende har mulighed for selv at benytte aktiverne kan disse ikke indgå i VSO. Sommerhuse kan ligeledes indgå, såfremt ejeren fuldt ud har fraskrevet sig retten til at benytte sommerhuset. En sådan fraskrivelse kan være en kontrakt med et udlejningsbureau. Desuden indgår størrelsen af udlejningsindtægterne også ved vurderingen. Vederlagsfri udlejning af aktiver kan ikke indgå i VSO, da dette ikke kan betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Visse aktiver, såsom aktier, uforrentede obligationer m.m. 6 kan kun indgå i VSO, såfremt virksomheden driver handel med sådanne aktiver. Såfremt virksomheden investerer overskudslikviditeten i aktier eller andre værdipapirer, anses værdien for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen. Dette medfører at hævningerne bliver forøget med beløbet, hvilket reducerer muligheden for opsparet overskud eller tvungen hævning af tidligere opsparet overskud, samt en evt. korrektion af indskudskontoen. Korrektionen af indskudskontoen kan, hvis denne bliver negativ betyde, at der skal beregnes rentekorrektion. 3.4.2 Passiver Passiver skal behandles på samme måde som aktiver. Hele den erhvervsmæssig gæld skal indgå i VSO. Normalt accepterer SKAT den erhvervsdrivendes egen opdeling af passiver, men der er mulighed for korrektion. De erhvervsmæssige passiver som normalt indgår i VSO, er iflg. Ligningsvejledningen E.G.2.1.2.2 følgende: Leverandørkreditter, forudbetalinger, påløbne eller forfaldne renter af gæld, der indgår i virksomheden, lån ydet eller garanteret af staten og statslige institutioner efter erhvervsfremmeordninger mv. og lån hvortil der ydes statslige tilskud til betaling af renter og afdrag. 6 VSL 1. stk. 2 21

Inddragelse af privat gæld i VSO ved første anvendelse bevirker, at indskudskontoen reduceres. Hvis kontoen bliver negativ beregnes rentekorrektion efter reglerne i VSL 11, stk. 1. Den indskudte private gæld bevirker også, at kapitalafkastsgrundlaget reduceres. Indskydelse af privat gæld i en virksomhed, der anvender VSO, bevirker foruden ovenstående, at den indskudte gæld betragtes som hævet i virksomheden. Denne hævning har indvirkning på opsparet overskud, som skal hæves, samt på mulighederne for at opspare i virksomheden. Ovenstående skal medføre, at inddragelse af privat gæld ikke medfører markante fordele for ejeren. LSR har i SKM2007.588. LSR accepteret inddragelse af et privat realkreditlån i VSO mod rentekorrektion. SKAT har mulighed for at efterprøve om de indskudte aktiver og passiver er erhvervsmæssige. Hvis der alene foreligger en skattemæssig begrundelse for at medtage aktiver/passiver kan SKAT tilsidesætte dispositionen. Dette har SKAT gjort i enkelte tilfælde, men SKAT foretager sjældent selvstændige vurderinger af afgrænsningen mellem private og erhvervsmæssige aktiver. Dette skyldes, at ordningen er selvregulerende. 3.5 Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Kapitalafkastgrundlaget er et udtryk for den egenkapital, som den selvstændige erhvervsdrivendes har bundet i virksomheden. Kapitalafkastgrundlaget er et beregningsgrundlag, for et kapitalafkast, når virksomheden opnår et overskud, jf. VSL 7, stk.1. Hvis man vælger at anvende virksomhedsordningen, skal man ved regnskabsårets begyndelse lave en opgørelse af afkastgrundlag og kapitalafkast. Hvis der er tale om en nystartet virksomhed, skal afkastgrundlaget vedrørende etableringsåret opgøres ved virksomhedens start. I henhold til VSL 8 opgøres der et kapitalafkastgrundlag ved hvert indkomstårs begyndelse. Hvis virksomheden har en negativ indskudskonto, skal afkastgrundlaget også opgøres ultimo indkomståret i forbindelse med begrænsningerne i rentekorrektionsbeløbet, se mere i afsnit 3.6. 22

Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter VSL 8, stk. 1 som følgende: Værdi af virksomhedens aktiver - Værdi af virksomhedens gældsposter - Overskud hensat til senere hævning, jf. VSL 4 og VSL 10, stk. l - Indestående på mellemregningskontoen, jf. VSL 4 a - Beløb der overføres fra VSO til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse = Virksomhedens kapitalafkastgrundlag Kilde: Egen tilvirkning Kapitalafkastet udgør en forrentning af den i virksomheden investerede kapital, og opgøres ud fra virksomhedens aktiver og gæld. Kapitalafkastet fratrækkes i den personlige indkomst hos den selvstændige erhvervsdrivende, og tillægges i den lempeligere beskattede indkomstkategori kapitalindkomst. Reglerne er således til for at sidestille investeringerne i de personlig drevne virksomheder med passiv kapitalplacering. Det vil sige, at den selvstændige erhvervsdrivende beskattes principielt som om, at der var købt obligationer i stedet for at investere midlerne i virksomheden. Kapitalafkastet beregnes i henhold til VSL 9 ved at multiplicere det beregnede kapitalafkastgrundlag med kapitalafkastsatsen 7. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets overskud, jf. VSL 7, stk. 1. Logisk er det derfor ikke muligt, at overføre mere end årets overskud fra den personlige indkomst til kapitalindkomsten. I tilfælde af at kapitalafkastgrundlaget er negativt, beregnes der ikke kapitalafkast, jf. VSL 7, stk. 1. Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget svarer til opgørelsen af indskudskontoen ved indtræden i virksomhedsordningen. Fast ejendom fastsættes dog enten til den kontante anskaffelsessum, eller hvis ejendommen er anskaffet før 1.januar 1987 til den 18. alm. vurdering, værdien af den faste ejendom reguleres ikke efterfølgende, medmindre der efterfølgende har været nogle ombygninger. 7 Kapitalafkastsatsen er for indkomståret 2009; 5% 23

Efter kapitalafkastet er trukket ud af virksomhedens overskud, kan den selvstændige erhvervsdrivende vælge at beholde det resterende overskud i VSO eller trække det ud af VSO. Der kan være indkomstår, hvor der fremkommer både et positivt kapitalafkast og et positivt virksomhedsresultat. I disse situationer er det muligt at hæve kapitalafkastet som kapitalindkomst. Der er dog visse regler for, hvorledes kapitalafkastet kan hæves. Kapitalafkastet kan hæves både i løbet af indkomståret og efter indkomstårets afslutning. Den tekniske overførsel af kapitalafkastet skal dog ske inden selvangivelsesfristen, der er den 1. juli i det kalenderår, der følger efter indkomståret. Bliver overførslen ikke foretaget inden selvangivelsesfristen, vil kapitalafkastet blive opsparet i virksomheden, på samme vilkår som virksomhedens overskud, jf. LV E.G.2.l.2.3 og VSL 10, stk.2. Dette vil derved få den konsekvens, at kapitalafkastet ikke kan blive hævet som kapitalafkast, men vil blive beskattet som virksomhedsindkomst. Når denne indkomst beskattes vil det kunne betyde en højere marginal beskatning. Der skal ligeledes betales AM-bidrag af beløbet. Der er en værnsregel, jf. VSL 4 stk. 1., mod kapitalafkast af visse finansielle aktiver i VSO. Dette skyldes, at det ellers ville være muligt at indskyde obligationer i VSO, som derved ville have den virkning, at de opsparede renter kun vil blive beskattet med den foreløbige virksomheds skat på 25 pct. Den del af kapitalafkastet der vedrører finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet fra varedebitorer, skal altid hæves og beskattes som kapitalindkomst, jf. VSL 4, stk. 1. Der vil dog kun blive tale om opsparet kapitalafkast i de tilfælde, hvor der kun i meget begrænset omfang målt i forhold til overskuddet, eller slet ikke foretages hævninger til den private økonomi. Dette skyldes, at den første del af virksomhedens overskud der er hævet i året, bliver anset som hævet kapitalafkast. 24

3.6 Indskudskontoen Hvis man vælger at anvende virksomhedsordningen, skal man ved regnskabsårets begyndelse lave en opgørelse over aktiver og gældsposter, som indskydes i virksomheden. Værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld (nettobeløbet) er udtryk for det indskud, man har gjort i sin virksomhed. Hvis der er tale om en nystartet virksomhed, laves opgørelsen ved virksomhedens start. Indskudskontoen regulerer opdelingen mellem privat og virksomhed ved etableringen, og opgøres som den værdi, den selvstændige erhvervsdrivende skyder ind i virksomheden første gang, VSO anvendes, jf. VSL 3. Efterfølgende reguleres indskudskontoen kun, hvis den selvstændige erhvervsdrivende vælger at indskyde yderligere midler, eller hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer til at hæve mere end det overskud der er i året tillagt tidligere års opsparede overskud. Indskud på indskudskontoen er allerede beskattede midler, og vil derfor også kunne hæves skattefrit ud af ordningen. Saldoen på indskudskontoen er således et udtryk for, hvor stort et beløb den selvstændige erhvervsdrivende skattefrit har til gode i virksomheden. Værdiændringer på aktiverne og gæld påvirker ikke kontoens størrelse, men alene nye indskud og hævninger påvirker kontoen. Indskudskontoen har indflydelse på beregning af en evt. rentekorrektion efter VSL 11. stk.1, samt angiver hvor stort et beløb, som indehaveren kan hæve uden beskatning efter reglerne i hæverækkefølgen jf. VSL 5. Indskudskontoen har således to formål, nemlig at...: - registrere de erhvervsmæssige aktiver og passiver, der indskydes i virksomheden, og som det er muligt at trække ud igen skattefrit. - registrere om der foretages større hævninger end årets overskud og evt. akkumulerede overskud fra tidligere år. Er dette tilfælde er indskudskontoen negativ og der skal evt. beregnes rentekorrektion heraf, se afsnit 4.6 om rentekorrektion. 25

3.6.1 Opgørelse af indskudskontoen Indskudskontoen opgøres som den værdi, den selvstændige erhvervsdrivende skyder ind i virksomheden. Indskudskontoen kan opgøres således: Værdien af virksomhedens aktiver - Værdien af virksomhedens gæld - Overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen = Virksomhedens indskudskonto, indtræden Kilde: Egen tilvirkning Indskudskontoens værdi ved indtræden i VSO fastlåses, hvilket betyder, at senere værdireguleringer på de indeholdte aktiver og gæld ikke har indflydelse på værdien af indskudskontoen. Værdiskabelse eller værdiforringelse af aktiverne og gælden tilegnes således virksomheden. Det vil sige, at indskudskontoen efterfølgende kun reguleres for årets bevægelser i form af indskud og hævninger, jf. VSL 3, stk. 6. VSL 3, stk. 3, fremsætter endvidere, at indskudskontoen skal mindskes ved evt. overførsler fra konjunkturudligningskontoen. Dette er forudsat, at den selvstændige erhvervsdrivende har været indtrådt i KAO indkomståret før. Den selvstændige erhvervsdrivende kan så ved overgangen til VSO vælge, at overføre hele beløbet fra konjunkturkontoen eller en del heraf til konto for opsparet overskud i VSO, jf. VSL 22 b, stk. 8, 4. pkt. Det er dette beløb, der mindsker værdien af indskudskontoen ved opgørelsen 8. Ved opgørelsen af indskudskontoen ved indtræden i VSO er der, værdier der skal medtages, værdier der kan medtages, samt værdier der ikke kan medtages. De værdier der skal medtages i opgørelsen, er: - Erhvervsmæssige aktiver - Blandet benyttet ejendoms erhvervsandel, hvis der er foretaget særskilt vurdering - Erhvervsmæssig gæld 8 Jf. hhv. LV E.G.3.2.9.1 og LV E.G.2.4.4 26

De værdier der kan medtages i opgørelsen, er: - Visse finansielle aktiver - Blandet benyttet biler - Finansielle passiver i øvrigt De værdier der ikke kan medtages i opgørelsen, er: - Ikke-erhvervsmæssige aktiver - Aktier, anparter mv. omfattet af ABL l, stk.!, medmindre der er tale om næringspapirer. Dog må andele omfattet af ABL 2b samt konvertible obligationer gerne medtages. - Nul-, indeks- og præmieobligationer, medmindre der er tale om næringspapirer Udgangspunkt er, at alle erhvervsmæssige aktiver skal medtages i ordningen, f.eks. driftsmidler, bygninger, varelagre, debitorer etc. Ejendomme, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, skal medtages, for så vidt angår den andel der er erhvervsmæssigt, jf. VSL 1, stk. 3. Med hensyn til fast ejendom, er der blevet indført en værneregel mod ind- og udtræden af VSO, jf. VSL 3, stk. 7. I henhold til reglen skal en selvstændig erhvervsdrivende, som tidligere har anvendt VSO, og som inden for de nærmeste efterfølgende 5 indkomstår genindtræder i VSO, medregne den faste ejendom til den tilsvarende værdi som da ordningen sidst blev anvendt 9. Blandede bygninger indgår alene med den erhvervsmæssige andel. Ændringerne i areal benyttelsen må ikke bogføres på indskudskontoen som et nettobeløb. I en afgørelse fra 2005 10 fraflyttede en skatteyder der drev landbrug og vognmandsforretning sit stuehus. Klageren indskød derefter den private andel af ejendommen i virksomheden. Dette blev tilsidesat da klageren havde opgjort det indskudte beløb netto. LSR udtalte at indskuddet skulle ske med bruttoværdier, således at indskuddet af ejendommen var et indskud og prioritetsgælden var en hævning efter VSL 5. Der er valgmulighed for medtagelse af likvide midler, i form af kontantbeholdning, bankindestående, pantebreve, obligationer og lignende. 9 Reglens primære formål er at bevirke, at den selvstændige erhvervsdrivende som udtræder af VSO og derefter inden for en 5-årsperiode indtræder på ny, ikke kan få indskudskontoen forøget med en kapitalgevinst på ejendommen, jf. LV E.G.2.4.4. 10 SKM.2005.537:LSR 27

Ligeledes kan det vælges om en bil med både erhvervsmæssig og privat anvendelse, skal indgå i VSO eller i privatøkonomien, jf. VSL 3, stk. 3. Hvis bilen indgår i VSO, skal driftsomkostninger og afskrivninger, der knytter sig til bilen indregnes fuldt ud i virksomhedens drift. Imidlertid sker beskatningen af den private anvendelse af bilen efter reglerne om "fri firmabil" for lønmodtagere. Omvendt hvis bilen holdes udenfor VSO, skal virksomheden indregne den erhvervsmæssige benyttelse i virksomhedens drift ved, at virksomheden refunderer omkostningerne. Den erhvervsmæssige andel af omkostninger kan opgøres ud fra et kørselsregnskab. Den selvstændige erhvervsdrivende kan enten få refunderet de reelle omkostninger ved dokumentation heraf, eller hvis der er ført kørselsregnskab, få refunderet omkostningerne fastsat ud fra Ligningsrådets satser 11. Der kan endvidere medtages privat gæld i VSO. I tilfælde af, at indskudskontoen bliver negativ er der særlige regler herfor. Al erhvervsmæssig gæld skal indgå i ordningen. Så længe indskudskontoen er positiv, kan der uden videre medtages privat gæld. Visse aktiver kan ikke medtages i VSO. Dette gælder private aktiver, såvel som aktier, anparter mv. omfattet af ABL l, stk. 1, samt nul-, indeks- og præmieobligationer. En undtagelse hertil er andele omfattet af ABL 2b og konvertible obligationer. En anden undtagelse er, hvis virksomhedens driftsaktivitet vedrører handel med disse værdipapirer. Værdiansættelsen af de indeholdte aktiver og gæld ved indtræden i VSO sker efter VSL 3, stk. 4. I LV E.G.2.4.4 er der opstillet en tabel, der viser hovedreglerne ved værdi ansættelsen af aktiver og passiver. 11 Ligningsrådets satser for indkomståret 2009: - Kørsel til og med 20.000 km årligt 3,56 kr. pr. km - Kørsel udover 20.000 km årligt 1,90 kr. pr. km. 28

3.7 Rentekorrektion Rentekorrektion efter reglerne i VSL 11. stk. 1 og 2 giver hjemmel til at beregne en fiktiv rente. Disse bestemmelser er værnsregler. Formålet er, at ordningen skal være selvregulerende, og at den erhvervsdrivende ikke kan opnår privatøkonomiske fordele ved medtagelse af privat gæld i VSO, eller ved at låne i virksomheden til private formål. VSL 11. stk. 1. negativ indskudskonto Når indskudskontoen er negativ, er dette normalt udtryk for at ejeren har lånt i virksomheden. Ved at foretage en rentekorrektion neutraliseres den privatøkonomiske fordel ved at låne i virksomheden frem for benyttelse af en anden finansieringskilde. Hvis indskudskontoen er negativ ved opstart i VSO tillader SKAT, at denne kan nulstilles såfremt den skattepligtige kan sandsynliggøre, at hele gælden er erhvervsmæssig. Når indestående på indskudskontoen er negativt primo eller ultimo året, beregnes rentekorrektion. Den beregnede korrektion er et multiplum af det beløbsmæssige største negative beløb og kapitalafkastgrundlaget efter VSL 9. Rentekorrektionen kan heller ikke overstige de samlede skattemæssige nettofinansieringsudgifter for indkomståret. Der bliver ligeledes beregnet rentekorrektion, hvis den skattepligtige overfører værdier efter VSL 5 og foretager indskud i samme indkomstår jf. VSL 11 stk. 2. Beregningen foretages som det overførte beløb fra indskudskontoen ganget med kapitalafkastsatsen 12. Rentekorrektionsbeløbet kan ikke overstige indskuddet ganget med kapitalafkastssatsen efter VSL 3. stk. 1 Hvis man både har negativ indskudskonto og negativt kapitalafkastgrundlag og har hævet og indskudt på indskudskontoen i samme indkomstår, skal der beregnes to rentekorrektionsbeløb. Rentekorrektion efter VSL 11, stk. 1 bortfalder, hvis kapitalafkastgrundlaget både primo og ultimo er positivt. 12 VSL 5. stk. 1. nr. 5 + stk. 2 29