OMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND

Relaterede dokumenter
OMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

Ansøgningskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling

Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+

Ansøgningsskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling

LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Vejledning Fælles Rum

vejledning til Ansøgningsskema

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

vejledning til Ansøgningsskema

Ansøgningsvejledning

INVITATION TIL AT DELTAGE I KAMPAGNEN FITNESS FOR ALLE

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

Udbudsbetingelser Ny Daginstitution i området Buldervang Nybyggeri. Team Ejendom og Affald, Kalundborg Kommune 2019

Ansøgning om støtte til anlægsprojekt på kultur- og fritidsområdet

Lethaller. Program. Lethallen skulle opfylde følgende krav

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

vejledning til Ansøgningsskema

Lokale og Anlægsfonden

Borgerbudgetter for Forslag til to modeller

Lokale og Anlægsfonden

INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge

Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema

Idrætsinspiration Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Ansøgning om puljemidler

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2019, 1. runde

Opstart

Rammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Eksempel. * Titel. * Ejendom. * Formål og udfordring(er) * Løsning. * Filantropiske mål. * Formidling

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

KULTUR PUNKT Vejledning til ansøgere

Dette skema benyttes til fremsendelse af ansøgning til puljen Helhedsplanpuljen. Forbeholdt sekretariat / bestyrelsen Side 1 af 2

Landsbyklynger. Pilotprojektet

Udmøntning af den nye integrationspulje

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Multihus Hjortshøj. Informationsmøde den 25. april 2016

UDBUDSBETINGELSER FOR PARALLELOPDRAG PROJEKTAREALET I STØVRING ÅDALE

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012.

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen

Vejledning. Tilskudsordning vedrørende istandsættelse af forsamlingshuse og lignende bygninger 2018

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden Nivå Telefon arkitekt@jesperstaun.dk

UDKAST. Partnerskabsaftale mellem Bevica Fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond, Vanførefonden, Realdania og Viborg Kommune.

Fritids- og idrætspolitik 2008

Proces for udmøntning af grundkapital til almene boliger for 2018, 2019 og 2020

Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene

Når Bevægelse Bevæger En invitation til bud på et forskningsprojekt

Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune

VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND

Svømmecenter i Aars - fase II

Sbsys dagsorden preview

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning i at udfylde ansøgningsskema (AKA-puljen)

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade Frederiksberg C

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

Anja Stepien Projektplan IVA, Det erhvervsrelaterede projekt

Workshop for unge sejlere

Submission #50 Roskilde Kommune

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser

Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Notat om model for arbejde om internationale oplevelsesfyrtårne. 1. Beskrivelse af opgaven

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Retningslinjer for ansøgninger til Naturvidenskabsfestivals uddelingspulje 2018

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

ANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8

Drømmen om et kulturhus på landet

Landsbyudvalget Udkast til kommissorium

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Strategi for Lokale og Anlægsfonden

Retningslinjer for ansøgninger til Naturvidenskabsfestivals uddelingspulje 2019

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

Formål, kriterier og retningslinjer for Bydelspuljen

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten)

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Transkript:

OMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning landsbysamfund Der bliver lukket folkeskolebygninger over hele landet. Det betyder, at mange mindre byer mister et centralt omdrejningspunkt, og i værste fald oplever gradvis nedlukning af fritidslivet og reel fraflytning. Det vil Lokale og Anlægsfonden gerne gøre noget ved. Derfor inviteres landsbysamfund med en lukket folkeskole til at deltage i et udviklingsforløb, der skal resultere i, at op til tre lukkede folkeskoler forandres til levende aktivitetshuse fyldt med idræts-, kultur- og fritidsaktiviteter. 1

Vil I være med, er det vigtigt, at I har mod på og ressourcer til at gå i gang med en markant forandring af jeres tidligere skolebygning, og at I har ambitioner om at omdanne og genoplive bygningen, så den i fremtiden kommer til at udgøre et bæredygtigt aktivitetssted for de lokale i nærområdet og omkringliggende landsbyer. Det er vigtigt at understrege, at projektet henvender sig til landsbysamfund der: Har ressourcer til at igangsætte og gennemføre et projekt, der kræver god lokal organisering, kommunal medinddragelse og et højt ambitionsniveau med hensyn til arkitektonisk omdannelse og udvikling af fremtidige aktiviteter. Kan finansiere 25.000 kr. inkl. moms til udviklingsprocessen Kan medfinansiere realisering af ombygningen. Vil tage afsæt i særlige lokale kompetencer og sikre borgerinddragelse på tværs af alder, køn og tilhørsforhold. Kan nedsætte en arbejdsgruppe på 3-4 personer, der repræsenterer landsbysamfundet i udviklingsprocessen. Udviklingsprocessen forløber over to faser. I første fase deltager arbejdsgrupper fra op til fem landsbysamfund, der hver i sær danner team med en arkitektrådgiver. Slutproduktet efter første fase er et idékoncept, der skitserer og beskriver det overordnede koncept for omdannelsen af den tidligere skolebygning. På baggrund af idékoncepterne, udvælges der op til tre teams, der går videre til processens anden fase. I anden fase detailudvikles de tre idékoncepter, med henblik på endelig realisering af de enkelte projekter. Sideløbende med ansøgningsrunden for landsbysamfund med lukkede folkeskoler, forløber en ansøgningsrunde for arkitektrådgivere. Blandt de indkomne ansøgere, udtager Lokale og Anlægsfonden op til otte arkitektrådgivere til en bruttoliste, hvorfra de fem deltagende landsbyer skal vælge en tegnestue, som de vil danne team med. Resultatet af udviklingsprocessens to faser bliver et projektforslag, der med illustrationer, tekst og økonomiske kalkulationer, redegør for den bygningsmæssige omdannelse af den tidligere skolebygning, samt de forventede fremtidige aktiviteter og brugergrupper. Lokale og Anlægsfonden fungerer som tovholder og sparringspartner under den samlede proces. 2

Det er målsætningen, at de deltagende teams ved projektets udgang hver kan præsentere en løsning, der repræsenterer nytænkning i funktioner og anvendelse der muliggør et bredt spænd af fritidsaktiviteter, sikrer en bæredygtig drift og tilfører den tidligere skolebygning en ny karakter, der udtrykker bygningens forandring fra skolebrug til lokalt aktivitetshus. Det er ambitionen, at op til tre forslag vil blive realiseret, så de omdannede skolebygninger kommer til at stå som eksempelprojekter til inspiration for landets kommuner og landsbysamfund. Det er en forudsætning, at der i det enkelte projekt arbejdes med at optimere ombygning af de eksisterende faciliteter og minimere eventuel udbygning, herunder at man er indstillet på evt. delvis nedrivning, således at forslaget kan realiseres for en samlet anlægssum på mellem 4-8 mio. kr. inkl. moms. Kan forslaget leve op til Lokale og Anlægsfondens arkitektoniske og funktionelle kvalitetskrav, vil Fonden kunne støtte realiseringen af det enkelte projekt med op til 50 % af den samlede anlægssum, dog med maks. 3 mio. kr. Baggrund I de mindre byer er skolen ofte det eneste sted, der kan huse forenings- og aftenskoleaktiviteter. Lukker skolen, er det derfor med stor risiko for, at også foreningslivet forsvinder. I 2011 og 2012 besluttede landets kommuner at lukke 159 folkeskolebygninger. Undersøgelsen der er udført af Lokale og Anlægsfonden ved en rundspørge til samtlige af landets kommuner viser, at der mange steder lukkes skoler uden, at der er lagt planer for bygningernes fremtidige brug. Af de 121 folkeskolebygninger der lukkede i 2011, stod hver tredje således stadig tom i 2012. De fleste af skolerne forsøges forsat solgt, men en del står også tomme, fordi der ikke er konkrete planer for bygningerne. Det betyder, at der står ubenyttede folkeskolebygninger, hvor der tidligere var liv og lys. Samtidig er der mange steder efterspørgsel på rum til idræt og kulturaktiviteter. En alternativ mulighed er derfor, at nytænke brugen af bygningerne. Med faglokaler, fællesarealer og større udearealer, rummer skolebygninger potentialer for omdannelse til velfungerende aktivitetshuse. Men de ofte store anlægsmasser 3

kan samtidig være en udfordring, dels i forhold til de mindre landsbysamfund med smalle brugergrundlag, dels i forhold til en forventet begrænset anlægsøkonomi. For at undersøge muligheder og begrænsninger, gennemførte Lokale og Anlægsfonden i 2012 et pilotprojekt i samarbejde med Gudum Sogneforening i Lemvig Kommune. Pilotprojektet resulterede i et forslag til omdannelse af den tidligere Gudum Skole til lokalt aktivitetshus for Gudum Sogn og omegn. Det er med afsæt i erfaringerne herfra, at Fonden nu igangsætter nærværende udviklingsforløb. Der er rige og varierede muligheder for at omdanne lukkede folkeskolebygninger til ny brug, og det stiller store krav til kreativiteten både i forhold til arkitektur og funktionalitet. Mange skoler er blevet ud- og ombygget ad flere omgange. Fonden vil derfor med omdannelsen søge at fremme udvikling af funktionsdygtige aktivitetshuse, der fremstår helstøbte i deres rumlige udformning. Fokus vil således være en omdannelse, der resulterer i, at den tidligere skolebygning får tilført en ny karakter og udtrykker, at have forandret sig fra skolebrug til fritidsbrug. Et anlæg der forandres fra at rumme lange gangforløb og klasselokaler, til et aktivitetshus, der rummer faciliteter udformet til formålet, og faciliteter der kan understøtte uformelt ophold og samvær for alle borgere i landsbyen. For at sikre disse formål, vil udviklingsarbejdet tage sigte efter, at de kommende aktivitetshuse i indhold bevæger sig inden for rammerne af fem forskellige poler. Polerne karakteriserer den typiske brug og funktionalitet af aktivitetshuset, og kan beskrives som Forsamlingshuset, Værkstedet, Kulturhuset, Folkeoplysningshuset og Bevægelseshuset. Det enkelte projekt kan tage sigte efter en eller flere af polerne, og altså specialisere aktivitetshusets indhold i større eller mindre grad. Vigtigt er det, at aktivitetshusene inviterer nye brugergrupper indenfor, og at dagens aktivitetsmønstre kommer til at præge husets funktioner. Vigtigt er det også, at rammerne inspirerer til socialt samvær, og at udearealerne bearbejdes, så de udgør en naturlig del af aktivitetshusets udfoldelsesarealer. Endelig er det vigtigt, at omdannelsen resulterer i et aktivitetshus med bred lokal og kommunal opbakning, samt en økonomisk bæredygtig drift. Kreative løsninger kan tages i brug og gøre tomme skolebygninger til moderne samlingssteder for et bredt felt af et lokalområdes fritidsaktiviteter. Lokale og Anlægsfonden vil således med dette udviklingsforløb gøre en indsats for at vise, hvordan de lukkede skolebygninger fortsat kan holdes i live med nye aktiviteter til glæde for både børn, unge og ældre. 4

Organisering Lokale og Anlægsfonden afvikler projektet som en udviklingsproces, der forløber i to faser og afvikles som en kombination af fælles workshops og lokale udviklingsmøder. Blandt de indkomne ansøgninger udvælger Lokale og Anlægsfonden op til fem landsbysamfund, der hver især deltager med en arbejdsgruppe i projektets første fase. Inden første fase igangsættes, skal hver arbejdsgruppe vælge en arkitektrådgiver, som de vil danne team med. Arkitektrådgiveren vælges fra en bruttoliste, som Fonden udarbejder med afsæt i en parallel ansøgningsrunde for tegnestuer. Slutproduktet efter første fase er et idékoncept, der skitserer og beskriver det overordnede koncept for omdannelsen af den tidligere skolebygning. På baggrund af idékoncepterne, udvælger Lokale og Anlægsfonden op til tre teams, der går videre til processens anden fase. I anden fase udvikles de tre idékoncepter til et projektforslag, med henblik på endelig realisering af de enkelte projekter. Lokale og Anlægsfonden tilrettelægger den samlede udviklingsproces og fungerer som tovholder ved afvikling af fælles workshops og udviklingsmøder i projektets to faser. Med henblik på en endelig realisering af de udarbejdede projektforslag medvirker Lokale og Anlægsfonden til formidling af resultaterne og bidrager med økonomisk støtte til realiseringen af anlæggene. Det er dog en forudsætning for Lokale og Anlægsfondens videre støtte til projekterne, at forslagene lever op til Fondens kvalitetskrav, og at den resterende anlægsfinansiering kan rejses lokalt. Kontaktpersoner i Lokale og Anlægsfonden: Udviklingskonsulent, Jakob Færch, tlf.: 3283 0356 / jf@loa-fonden.dk Udviklingskonsulent, Laura Munch, tlf.: 3283 0342 / lm@loa-fonden.dk 5

Proces Udviklingsprocessen består af to faser. Første fase har deltagelse af op til fem teams og forløber fra den 29. august til den 9. oktober 2013. Anden fase har deltagelse af op til tre teams og forløber fra den 19. november til den 17. december 2013. Første fase indledes med et fælles opstartsmøde den 29. august i form af et heldagsmøde, der finder sted i København. Derpå arbejder de enkelte teams selvstændigt med udvikling af et idékoncept, dog afbrudt midtvejs af et sparringsmøde med Lokale og Anlægsfonden. Midtvejsmødet finder sted lokalt hos de respektive teams. Den 9. oktober afleverer hvert team deres idékoncept til Lokale og Anlægsfonden ved et fælles heldagsmøde i København. På baggrund af idékoncepterne, udvælger Lokale og Anlægsfonden efterfølgende op til tre teams, der forsætter videre til anden fase. Anden fase indledes med en fælles workshop den 19. november, der som et heldagsmøde finder sted i København. Derpå arbejder de nu op til tre teams videre med detailudvikling af deres respektive idékoncepter frem til den 17. december 2013, hvor hvert team afleverer et projektforslag, ved et fælles og afsluttende heldagsmøde i København. Forud for udviklingsprocessen forløber den fase, hvor Lokale og Anlægsfonden på baggrund af de indsendte ansøgninger, skal udvælge de deltagende landsbysamfund. I forbindelse med denne udvælgelse, kan Lokale og Anlægsfonden vurdere det nødvendigt, at aflægge besøg hos et afgrænset antal af ansøgerne, for en besigtigelse af skolebygningerne og en nærmere snak med de lokale aktører. Skulle dette blive aktuelt, vil Lokale og Anlægsfonden tage kontakt til de enkelte ansøgere. Det er også i denne indledende fase, at Lokale og Anlægsfonden på baggrund af ansøgninger fra tegnestuer, udarbejder en bruttoliste med op til otte arkitektrådgivere. Denne liste sendes efterfølgende til de deltagende landsbysamfund, der selv skal kontakte den tegnestue fra listen, som de ønsker at danne team med. Det forventes, at det enkelte team kan håndtere alle projektets kreative og tekniske discipliner. Arkitekterne bidrager således med den design- og konstruktionsmæssige ekspertise, mens arbejdsgrupperne, der repræsenterer de deltagende landsbysamfund, bidrager med viden om funktioner, brugergrupper, kendskab til lokalområdet m.m. 6

Da hensigten med den tilrettelagte proces er at skabe en konstruktiv dialog mellem landsbysamfund, arkitekter og Lokale og Anlægsfonden, er det en forudsætning, at deltagerne indgår i processen som ligeværdige, åbne og lyttende parter og lader sig inspirere af de forslag og idéer, der fremlægges undervejs i processen. Det forventes således også, at alle ved fællesmøderne deltager med kritik, sparring og idégenerering på tværs af de deltagende teams. Forud for første fases fælles opstartsmøde, kan de deltagende landsbysamfund og arkitektrådgivere få tildelt en opgave, der skal fremlægges som et kortere oplæg. Formålet er at skabe en fælles platform af baggrundsinformation og viden som afsæt for løsning af den konkrete opgave. De efterfølgende fællesmøder og workshops vil rumme en blanding af fremlæggelse af foreløbige resultater, diskussioner og sparring med henblik på en udvikling af projekterne. Lokale og Anlægsfonden kan invitere eksterne oplægsholdere og andre ressourcepersoner, der kan supplere med viden og inspiration til at deltage i de fælles møder/workshops. Udviklingsforløbets første fase skal for hver af de op til fem teams resultere i et idékoncept, der udviser omdannelse og fornyelse i de tidligere skolebygningers udtryk og funktioner. Idékonceptet skal indeholde: En uddybende beskrivelse af idékonceptet, herunder beskrivelse af: Behovs- og funktionsanalyse, herunder beskrivelse af målgrupper og funktioner Den overordnede arkitektoniske idé Miljømæssige betragtninger, herunder overvejelser over bæredygtige tiltag Skitser med funktionsprincipper Diagrammer der beskriver arealstørrelser og funktionssammenhænge m.m. En vurdering af de tidsmæssige rammer for bearbejdning af idékonceptet til projektforslag Et samlet budget for anlægsprojektet, inddelt i hovedposterne nedrivnings- og rydningsarbejde, anlægsudgifter, omkostninger og moms 7

Risikoanalyse med fokus på anlægsøkonomi, drift, målgrupper og funktioner, sidstnævnte f.eks. udarbejdet som et årshjul Organisationsplan for projektet Idékonceptet forventes som minimum at indeholde en analyse af den overordnede idés muligheder, ligesom der forventes at indgå plantegninger 1:500/1:1000 som giver et helhedsbillede af anlæggets hovedtræk, samt referencebilleder fra relevante projekter. Udviklingsforløbets anden fase skal for hver af de op til tre teams resultere i et projektforslag, der udviser omdannelse og fornyelse i de tidligere skolebygningers udtryk og funktioner. Projektforslaget skal indeholde: En uddybende beskrivelse af forslaget, herunder beskrivelse af: Målgrupper Funktioner Den arkitektoniske idé Materialevalg Overordnede konstruktions- og installationsprincipper Miljømæssige betragtninger, herunder præsentation af bæredygtige tiltag En vurdering af de tidsmæssige rammer for bearbejdning af projektforslaget til myndighedsprojekt Et budget for opgavens videre realisering, herunder et overslag over de samlede anlægsudgifter, inkl. rådgiverhonorar m.m. En vurdering af fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for aktivitetshuset En organisationsplan, der redegør for den fremtidige ledelse af aktivitetshuset 8

Projektforslaget skal i øvrigt som minimum indeholde projektbeskrivelse, illustrationer, plan, snit og opstalt i målfaste tegninger, min. 1:200 og i en form der gør det egnet til formidling. Materialet skal således afleveres i digital form til formidling via elektroniske medier, samt på tryk. Der udover bør særlige detaljer afleveres i 1:10. Slutmålet for den samlede proces er realisering af de op til tre projektforslag. Efter udviklingsprocessen er det derfor hensigten at projektforslagene skal hovedprojekteres og den samlede anlægsudgift realiseres, med henblik på at de op til tre skolebygninger endeligt kan ombygges til lokale aktivitetshuse. Formidling De endelige forslag præsenteres på Lokale og Anlægsfondens hjemmeside, i Fondens nyhedsbrev og pressemeddelelser, og udviklingsarbejdet vil i øvrigt blive præsenteret i Fondens halvårlige magasin Tribune, der bl.a. læses af bygherrer, kommunale beslutningstagere, projektledere og planlæggere. Endelig vil Fonden via sit rådgivnings- og formidlingsarbejde sørge for at udbrede kendskabet til de endelige forslag. 9

Økonomi Lokale og Anlægsfonden honorerer de deltagende arkitektrådgivere med 75.000 kr. inkl. moms, for udarbejdelse af idékoncept og deltagelse i første fase. For udarbejdelse af projektforslag og deltagelse i anden fase, honoreres de deltagende arkitektrådgivere med 125.000 kr. inkl. moms. Bygherrerne skal til projektets anden fase bidrage med 25.000 kr. inkl. moms, til medfinansiering af arkitekthonoraret. Det forventes at projektforslaget kan realiseres for en samlet anlægssum på mellem 4-8 mio. kr. inkl. moms. Kan forslaget leve op til Lokale og Anlægsfondens arkitektoniske og funktionelle kvalitetskrav, vil Fonden kunne støtte realiseringen af det enkelte projekt med op til 50 % af den samlede anlægssum, dog med maks. 3 mio. kr. Fondens støtte er i øvrigt betinget af, at den resterende anlægsfinansiering kan rejses lokalt. Lokale og Anlægsfonden har mulighed for at yde et mindre rejsetilskud til de deltagende landsbysamfund. Således kan hver arbejdsgruppe i alt få tildelt op til 1.500 kr. til dækning af rejseudgifter i forbindelse med fælles workshops og møder i København i såvel første som anden fase af udviklingsprocessen. 10

Forventet tidsplan Projektet forventes at forløbe efter følgende tidsplan: Torsdag d. 16. maj 2013: Mandag d. 3. fredag d. 14. juni 2013: Torsdag d. 20. juni 2013: Onsdag d. 26. juni 2013: Fredag d. 28. juni 2013: Juli og august 2013: Torsdag d. 29. august 2013: Onsdag d. 18. september 2013: Torsdag d. 19. september 2013: Onsdag d. 9. oktober 2013: Afleveringsfrist for ansøgning om deltagelse Besøgsperiode (hvis Lokale og Anlægsfonden finder det nødvendigt for den endelige udvælgelse af deltagere, vil Fonden aflægge besøg hos udvalgte ansøgere for besigtigelse af skolebygninger og møde med ansøgere) Offentliggørelse af de deltagende landsbyer, samt annoncering af bruttoliste med arkitektrådgivere Frist for sammensætning af team (meddeles til LOA) Offentliggørelse af de deltagende teams Bygningsvurdering af de involverede skolebygninger Fase 1. Fælles opstart for de deltagende teams (heldagsmøde i København) Sparringsmøde med LOA, team 1, 2 og 3 (finder sted lokalt) Sparringsmøde med LOA, team 4 og 5 (finder sted lokalt) Aflevering, idékoncept. Fælles afslutning, fase 1 (heldagsmøde i København) 11

Tirsdag d. 12. november 2013: Offentliggørelse af de op til tre deltagerteams til fase 2 Tirsdag d. 19. november 2013: Workshop 1, fase 2. Fælles for alle tre teams (heldagsmøde i København) Tirsdag d. 3. december 2013: Dato reserveres for mulig afholdelse af en workshop 2, fase 2. Fælles for alle tre teams (heldagsmøde i København) Tirsdag d. 17. december 2013: Aflevering, detailprojekt. Fælles afslutning, fase 2 (heldagsmøde i København) Medio januar 2014: De endelige forslag offentliggøres 1. halvår 2014: Projektforslagene søges realiseret Ansøgningsfrist Ansøgning om deltagelse i udviklingsprocessen skal være Lokale og Anlægsfonden i hænde senest torsdag den 16. maj 2013 kl. 12.00. Ansøgningsmaterialet sendes i to trykte eksemplarer og elektronisk på en usb-nøgle til Lokale og Anlægsfonden, Kanonbådsvej 4A, 1437 København K, mrk. Omdannelse af lukkede folkeskoler. 12

Udvælgelse Senest torsdag den 20. juni 2013 udvælger Lokale- og Anlægsfonden op til fem landsbysamfund blandt de indsendte ansøgninger. Alle ansøgninger, der er modtaget rettidigt, får direkte besked om udvælgelsen. Samme dag offentliggøres bruttolisten med op til otte arkitektrådgivere. Bruttolisten sendes til de op til fem landsbysamfund, der er blevet udvalgt til at deltage i processen, hvorpå de enkelte landsbysamfund selv tager kontakt til den tegnestue fra bruttolisten, som de ønsker at danne team med. Senest onsdag den 26. juni 2013 skal de udvalgte landsbysamfund meddele Lokale og Anlægsfonden, hvilken tegnestue fra bruttolisten de har aftalt at danne team med. Der vil i udvælgelsen af landsbysamfund bl.a. blive lagt vægt på ansøgernes visioner for den omdannede skolebygnings fremtidige aktiviteter og funktioner, den lokale kontekst og organiseringen af lokalsamfundets frivillige ressourcer i projektet. Endvidere vil de mulige arkitektoniske udviklingsperspektiver i den eksisterende anlægsmasse blive vurderet, og endelig skal der foreligge en realistisk finansieringsplan, der redegør for hvorledes den resterende del af de forventede anlægsudgifter vil blive finansieret. Herunder vil det blive vægtet positivt, at ansøgers kommune har et økonomisk engagement i projektet og i den efterfølgende drift af de omdannede skolebygninger. Det vil ligeledes vægtes positivt, hvis kommunen i øvrigt spiller en aktiv rolle i forbindelse med udviklingsprocessen. Endelig vil Lokale og Anlægsfonden søge at udvælge op til fem deltagere, der så vidt muligt repræsenterer forskellige perspektiver på den omdannede skolebygnings funktion som fremtidigt lokalt aktivitetshus. 13

Krav til ansøgning fra landsbysamfund Ansøgningen skal bestå af en beskrivende del og en fakta-del. Den beskrivende del skal indeholde: - Beskrivelse af lokalsamfund, nuværende aktivitetsmuligheder og frivillige ressourcer. - Motivation for deltagelse. - Visioner for omdannelse af de lukkede folkeskolebygninger, herunder overvejelser om; - nedrivning/om- og udbygning af eksisterende anlægsmasse - anvendelse af udearealer - fremtidige målgrupper - fremtidige aktiviteter - Overvejelser om fremtidig organisering af aktivitetshuset. - Forventninger til fremtidigt driftsbudget. - Eventuelle øvrige relevante oplysninger. Den beskrivende del af ansøgningsmaterialet må ikke overstige 5 A4-sider ekskl. evt. bilag. 14

Fakta-delen skal indeholde: - Præsentation af de personer der skal deltage i udviklingsprocessen (maks. 3-4 personer pr. landsbysamfund) inkl. kontaktinformationer. - Kontaktinformation til kommunal samarbejdspartner eller referenceperson. - Finansieringsplan for medfinansiering af rådgiverhonorar ved eventuel deltagelse i udviklingsprocessens anden fase, i alt 25.000 kr. inkl. moms. - Finansieringsplan for egenfinansieringsdelen af den forventede anlægsudgift på 4-8 mio. kr. inkl. moms. - Oplysninger om kommunens forventede økonomiske engagement i forsamlingshuset. - Bygningsbeskrivelse inkl. beskrivelse af udearealerne - Grundplan af skolebygningen. - Situationsplan af skolebygningens placering i lokalområdet. - Fotos af skolebygningens facader og de indendørs forhold. - Tilstandsrapport, hvis en sådan foreligger. - Energimærkerapport, hvis en sådan foreligger. Ansøgningsmaterialet vil alene danne udgangspunkt for udvælgelsen og vil ikke nødvendigvis indgå i den senere udviklingsproces. 15

Forudsætninger for at deltage Det er en forudsætning for at deltage i projektet, at: - I som landsbysamfund har mod på at foretage et markant skridt i retning af at omdanne de tidligere skolebygninger til et nytænkende lokalt aktivitetshus. - I er indstillet på, om nødvendigt, at nedrive dele af den eksisterende anlægsmasse. - I er indstillet på, at indgå i en proces hvor viden og erfaring deles i et fælles arbejdsforum og hvor delprodukter og endelige forslag er genstand for diskussion og videreudvikling i et fælles arbejdsforum. - I kan deltage med 3-4 gennemgående og beslutningsdygtige personer i alle workshops/fællesmøde, der fortrinsvist vil blive afviklet i dagtimerne. - I kan redegøre for hvorledes egenfinansieringen af den forventede anlægsudgift på 4-8 mio. kr. inkl. moms vil blive finansieret. - Kommunen er involveret i projektet og bakker op om det. - Det endelige projektforslag gøres tilgængeligt til inspiration for andre kommende bygherrer og rådgivere. Yderligere oplysninger Det er muligt at stille opklarende spørgsmål frem til tirsdag d. 14. maj 2013, ved henvendelse til: Udviklingskonsulent, Jakob Færch, tlf.: 3283 0356 / jf@loa-fonden.dk Udviklingskonsulent, Laura Munch, tlf.: 3283 0342 / lm@loa-fonden.dk 16