Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005



Relaterede dokumenter
" # % $# '()* &+ '(), * &#

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Iværksætteri i Danmark

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

TAL OM ØSTJYLLAND DANMARKS STØRSTE VÆKSTOMRÅDE UDEN FOR HOVEDSTADEN

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006

Kontakter til speciallæger 1996

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Store kommunale forskelle i iværksætteri

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Iværksættere i 1990 erne Statistisk portræt nr. 3

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

Strukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version

Nøgletal for region Syddanmark

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Midt i statistikken. Tal og fakta om Region Midtjylland Økonomi og iværksætteri Regionshuset Viborg. Regional Udvikling

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015)

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Iværksætter- statistik

Videre i uddannelsessystemet

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Iværksættere i Business Region Aarhus

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

VækstRegnskab KØGE NØGLETAL PER 1. KVARTAL VækstAnalyse. Udarbejdet oktober

2. Børn i befolkningen

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Cancerregisteret 1995

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Erhvervsstruktur og specialisering i Region Aalborg. September 2005

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Hjemmeservice-ordningen

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

lejre VækstVilkår Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv

Iværksættere bidrager til jobfest i Hoteller og restauranter

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Konkursanalyse Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Vækstbarometer. Juni Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Borgerne i Region Syddanmark. Resultater af fjerde spørgerunde for RegionsPanelet i Region Syddanmark

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

TAL FOKUS SYDDANMARK I. IT/Kommunikation BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Notat. Analyse af gymnasielærers løn. Gymnasielærers løn. Til: Kirstine Kjemtrup. Dato: 7. marts 2013

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

TAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Vækststrategi 2020 Notat

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

Transkript:

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005

2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte de regionale rammevilkår til at skabe vækst og nye arbejdspladser i en tid, hvor mange arbejdspladser flytter til udlandet. De nye regioner som etableres fra 2007 i forbindelse med strukturreformen får ansvaret for den overordnede erhvervsfremme, herunder opgaverne med at overvåge de regionale rammevilkår for erhvervslivets vækst. Københavns Amt har taget forskud på denne opgave ved at udarbejde det første iværksætterportræt opdelt på de kommende regioner. Portrættet har fokus på iværksætternes antal, valg af brancher, personlige karakteristika samt overlevelsesevne og jobskabelse. Analysen er baseret på amtsinddelte tal fra Danmarks Statistik. Det er derfor ikke muligt at fordele iværksætterne fuldstændigt korrekt på de kommende regioner, idet enkelte amter deles ved regionsdannelsen. Analysen er dog ganske pålidelig, idet de forkert placerede kommuner er få og har få indbyggere i forhold til regionernes samlede befolkning. Se note for den præcise regionsinddeling i dette portræt 1. Parallelt med denne analyse har Københavns Amt i samarbejde med Erhvervsservicecenter for Københavns Amt udarbejdet et statistisk og kvalitativt portræt af iværksætterne i Københavns Amt med sammenligninger til den øvrige Hovedstadsregion og det øvrige Danmark. 2. Sammenfatning store regionale forskelle Region adskiller sig på mange områder fra Danmarks øvrige regioner. Region (drevet af Århusområdet) har på flere punkter størst ligheder med Region. Region har: flest nye virksomheder pr. indbygger, og de nye virksomheder udgør her en relativt støre andel af virksomhedsbestanden end i de øvrige regioner en markant større andel af iværksættere inden for de nye vækstbrancher IT/kommunikation og videnservice end de øvrige regioner en større andel af iværksættere med videregående uddannelse, en større andel uden erhvervsuddannelse og en mindre andel med erhvervsfaglig uddannelse end de øvrige regioner generelt yngre iværksættere med mindre erhvervserfaring og en relativt større andel af iværksættere med udenlandsk herkomst end de øvrige regioner de laveste overlevelsesandele efter de nye virksomheders første fire år. Virksomhederne fra Region har de højeste overlevelsesandele en højere gennemsnitlig jobskabelse fra de nye virksomheder end i de øvrige regioner Forskellene kan bl.a. forklares i Region s befolkningssammensætning med relativt mange unge og højtuddannede i forhold til de øvrige regioner. Dertil kommer et generelt mere dynamisk erhvervsmiljø i Region med mange universiteter og forskerparker, der særligt kan fremme vidensbaseret iværksætteri. Århus har i mindre målestok de samme karakteristika, hvilket kan forklare Region s delvise ligheder med Region. De øvrige regioners høje overlevelsesandele sammenlignet med Region kan forklares med forskelle i iværksætternes karakteristika (særligt alder og erhvervserfaring) og en tendens til større brug af offentlig erhvervsservice uden for Region.

3 3. Nye virksomheder Tabel 1: Antal nye virksomheder fra 1999-2001 på regioner Nye virksomheder 21.864 7.344 10.414 9.418 3.781 Pr. 1000 indbyggere pr. år 4,53 3,11 2,67 2,74 2,55 Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Indbyggertallet er pr. juli 2000, dvs. midt i perioden. Indbyggertallet er ligesom iværksætterne opgjort efter ovenstående regionsinddeling. Fra 1999 til 2001 blev der etableret 52.821 nye virksomheder i Danmark. Iværksætteraktiviteten var størst i Region, hvor der årligt blev startet 4,53 virksomheder pr. 1000 indbyggere. Forskellen mellem de øvrige regioner er relativt begrænset med lavest aktivitet i Region, hvor der årligt blev etableret 2,55 nye virksomheder pr. 1000 indbyggere. Figur 1: Nye virksomheder 1999-2001 på ressourceområder 25 20 15 10 5 0 Fødevarer Møbler/bekl. Turisme Bygge/bolig IT/kom. Transport Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Ressourceområderne Medico/sundhed og energi/miljø er udeladt, da begge udgør mindre end 1% af de nye virksomheder. Øvrige erhverv er også udeladt, selvom gruppen udgør hele 35% af de nye virksomheder. Øvrige erhverv er en skraldespand for alle virksomheder, der ikke kan placeres i de nævnte ressourceområder. Det er således ikke muligt at opdele øvrige erhverv i mere relevante grupperinger. Fra 1999 til 2001 kom der flest nye virksomheder inden for bygge/bolig efterfulgt af IT/kommunikation og transport. Region skiller sig ud med en markant højere andel af virksomheder inden for IT/kommunikation og lavere andele inden for bygge/bolig og transport sammenlignet med de øvrige regioner. Omvendt har Region den højeste andel inden for bygge/bolig og den laveste inden for IT/kommunikation. Figur 2: Nye virksomheder 1999-2001 på tværgående ressourceområder

4 45 35 25 20 15 10 5 0 Handel Operationel service Videnservice Øvrige Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: De tværgående ressourceområder består af de samme iværksættere som ved de almindelige ressourceområder, blot fordelt på en ny måde. Operationel service består af rengøring, bilværksteder etc. Videnservice er design- og kommunikationsrådgivere, IT-konsulenter etc. Metalindustri og produktionsteknologi er udeladt, da begge udgør mindre end 1% af de nye virksomheder. Øvrige erhverv er igen en skraldespand for alle virksomheder, der ikke kan placeres i de nævnte ressourceområder. Det er således ikke muligt at opdele øvrige erhverv i mere relevante grupperinger. Målt på tværgående ressourceområder blev der etableret flest virksomheder inden for øvrige erhverv. Derpå følger handel og videnservice. Region skiller sig igen ud fra de øvrige regioner denne gang med en markant højere andel af nye virksomheder inden for videnservice og lavere andele inden for handel og operationel service. Mere end hver tredje af Region s nye virksomheder blev etableret inden for videnservice. Tabel 2: Etableringsrater på ressourceområder 1999-2001 Ressourceområder Fødevarer 10,23 7,57 6,48 6,18 5,14 Møbler/beklædning 11,77 9,25 7,90 6,64 8,34 Turisme 9,97 9,53 8,44 8,03 8,72 Bygge/bolig 9,54 8,88 7,52 7,06 7,17 IT/kommunikation 17,21 15,13 15, 15,72 16,10 Transport 8,06 6,20 5,58 5,60 5,74 Øvrige erhverv 14,15 12, 12,00 11,79 11,80 I alt 12,13 9,73 8,92 8,76 8,72 Tværgående områder Handel 10,43 11,01 9,96 9,53 9,77 Operationel Service 12,33 10, 9,92 9,90 9,27 Videnservice 18,92 15,56 16,82 17,18 16,17 Øvrige erhverv 9,60 7,77 6,76 6,11 6,63 I alt 12,13 9,73 8,92 8,76 8,72 Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Etableringsraterne angiver, hvor mange procent af det samlede antal virksomheder inden for de respektive ressourceområder, der er under et år. Ressourceområderne medico/sundhed og energi/ miljø er udeladt sammen med de tværgående ressourceområder metalindustri og produktionsteknologi, da alle udgør mindre end 1% af de nye virksomheder. Ressourceområdet IT/kommunikation har de højeste etableringsrater (andele af virksomheder under et år), mens de laveste etableringsrater er inden for transport og fødevarer. Blandt de tværgående ressourceområder har videnservice de højeste etableringsrater, mens den laveste rate er inden for øvrige erhverv.

5 Samlet set er etableringsraterne højest i Region, hvor 12% af virksomhederne fra 1999 til 2001 var under et år. På alle ressourceområder og tværgående ressourceområder (med undtagelse af handel) har Region de højeste etableringsrater. Derefter følger Region, mens Region har de laveste etableringsrater. Dermed følger etableringsraterne (ikke overraskende) mønstret fra tabel 1 med antal nye virksomheder pr. 1000 indbyggere i regionerne. 4. Portræt af den typiske iværksætter Figur 3: Personlige karakteristika for iværksættere 2001 100 90 80 70 60 Mand Under år Dansk herkomst Gift/samboende Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. De typiske iværksættere er mænd, er under år, har dansk herkomst og er gift/samboende. Region har højere andele af iværksættere under år, af enlige og af iværksættere med udenlandsk herkomst end de øvrige regioner. Der er meget små forskelle imellem de øvrige regioner (med undtagelse af alder). Figur 4: Iværksættere efter uddannelse 2001 20 10 0 Ingen erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Kort- og mellemlang udd. Lang videregående udd. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder.

6 De fleste iværksættere har en erhvervsfaglig uddannelse. Derpå følger iværksættere uden erhvervsuddannelse og iværksættere med kort- og mellemlang uddannelse i nævnte rækkefølge. Region skiller sig ud med en markant højere andel af iværksættere med lang videregående uddannelse, en højere andel af iværksættere uden erhvervsuddannelse og en væsentlig lavere andel med erhvervsfaglig uddannelse end i de øvrige regioner. Region har størst fællesstræk med, mens Region omvendt har den laveste andel af iværksættere med lang videregående uddannelse og den højeste andel med erhvervsfaglig uddannelse. Figur 5: Iværksættere efter tidligere erhvervsforhold 2001 80 70 60 20 10 0 Over 6 års erhv.erf. Branchekendskab 200.000+ året før Privat ansat året før Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Branchekendskab er udtryk for, om iværksætterne arbejdede i samme branche året før virksomhedsstart. Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. Flertallet af iværksættere har over 6 års erhvervserfaring, en årsindtægt på over 200.000 kr. året før virksomhedsstart og var privat ansat året før opstart. Derimod arbejdede mindre end hver fjerde iværksætter i samme branche året før virksomhedsstart. Region har de højeste andele af iværksættere i forhold til erhvervserfaring, branchekendskab og en årsindtægt over 200.000 kr. året før virksomhedsstart. Region har de næsthøjeste andele på nævnte parametre, mens Region har de laveste andele i forhold til erhvervserfaring og privat ansættelse. 5. Nye virksomheders overlevelse Tabel 3: Overlevelsesandele i 2002 for virksomheder etableret i 1998 på regioner (i procent) Ressourceområder Fødevarer 31,2 35,0 45,2 47,1 34,8 Møbler/beklædning 41,5 36,4 42,8 45,7 56,1 Turisme 33,1,0 32,7 41,3 31,3 Bygge/bolig,0 59,4 58,2 62,9 61,5 IT/kommunikation 44,5,2 43,8 48,1 49,0 Transport 48,1 55,7,9 55,2 57,6 Øvrige erhverv 47,5 44,3 45,3 47,8 41,2 I alt 45,6 49,2 47,5 51,3 47,8 Tværgående områder

7 Handel,0 38,0 37,9,9,2 Operationel Service 47,0 49,3 51,5 51,4 48,5 Videnservice 46,3 48,2,2 49,5 47,7 Øvrige erhverv 48,2 56,4 53,6 61,9 54,9 I alt 45,6 49,2 47,5 51,3 47,8 Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Ressourceområderne Medico/sundhed og energi/miljø er udeladt ligesom de tværgående ressourceområder Metalindustri og produktionsteknologi, da alle tæller under 1% af de nye virksomheder. Region har de højeste overlevelsesandele blandt virksomheder fra 1998 - efterfulgt af Region. Region har den laveste overlevelsesandel. Virksomhederne inden for ressourceområderne bygge/bolig og transport har de højeste overlevelsesandele, mens turisme og fødevarer har de laveste overlevelsesandele. De største overlevelsesandele på tværgående ressourceområder er inden for operationel service og øvrige erhverv, mens handelsvirksomheder her har de laveste overlevelsesandele. Figur 6: Overlevelsesandele i 2002 efter personlige karakteristika for iværksættere fra 1998 60 55 45 35 Alle iværksættere Mand Over Dansk herkomst Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. Derfor kan overlevelsesandelene ikke sammenlignes direkte med tabel 2, der medtager alle nye virksomheder også dem med delt ejerskab. Det kan derfor konstateres, at virksomheder med delt ejerskab trækker overlevelsesandelen op. I alle regioner er overlevelsen blandt mandlige iværksættere og iværksættere med dansk herkomst en anelse højere end gennemsnittet, mens overlevelsen blandt iværksættere over år er endnu højere. Da nævnte grupper er med til at trække gennemsnittet op, er forskellen mellem kønnene, aldersgrupperne og mellem dansk og udenlandsk herkomst reelt mere udpræget, end det fremgår af figuren. Eksempelvis overlevede 52,3% af Region s mandlige iværksættere de første fire år, mens tallet for de kvindelige iværksættere var 37,6%. I Region overlevede 59,2% af de over -årige iværksættere de første fire år mod 47,3% af iværksætterne under år. Tilsvarende overlevede 45,7% af Region s iværksættere med dansk oprindelse de første fire år, mens tallet for iværksætterne med udenlandsk herkomst var 33,7%. Inden for alle grupper har iværksætterne i Region de højeste overlevelsesandele efterfulgt af Region. Dermed følger figuren mønstret fra tabel 3. Overlevelsen er for alle grupper lavest i Region eller Region. Figur 7: Overlevelsesandele i 2002 efter uddannelse for iværksættere fra 1998

8 60 55 45 35 25 20 70 65 60 55 45 35 Ingen erhvervsudd. Erhvervsfaglig udd. Kort- og mellemlang udd. Lang videregående udd. Kilde: : Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. Iværksættere uden erhvervsuddannelse har de laveste overlevelsesandele i alle regionerne. Omvendt har iværksættere med erhvervsfaglig uddannelse den højeste overlevelse i, og, mens iværksættere med kort- og mellemlang uddannelse har den højeste overlevelse i og. Figur 8: Overlevelsesandele i 2002 efter tidligere erhvervsforhold for iværksættere fra 1998 ' 6+ års erhv. erf. Branchekendskab 200.000+ året før Privat ansat året før Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Tallene er kun baseret på enkeltmandsvirksomheder. I alle regioner er branchekendskab den faktor, der medfører de højeste overlevelsesandele. Derudover har iværksættere med erhvervserfaring, samt privat ansættelse og en årsindkomst over 200.000 kr. året før virksomhedsstart højere overlevelsesandele end gennemsnittet. Med undtagelse af branchekendskab er parametrenes effekt på overlevelsen nogenlunde ens i alle regionerne ved sammenligning med den gennemsnitlige overlevelse (figur 6). 6. Jobskabelse Tabel 4: Antal overlevende virksomheder fra 1998 og jobskabelse (udover ejeren) i 2002 Ressourceområder Virks. Ansatte Virks. Ansatte Virks. Ansatte Virks. Ansatte Virks. Ansatte Fødevarer 111 171 48 51 104 197 88 153 24 28 Møbler/beklædning 141 1 39 55 86 74 75 136 32 44

9 Turisme 99 220 74 73 156 69 195 25 49 Bygge/bolig 663 870 387 555 397 6 390 739 1 253 IT/kommunikation 595 6 125 100 151 147 208 138 73 108 Transport 244 212 131 47 198 225 182 156 72 88 Øvrige erhverv 1.137 2.042 293 202 531 687 1 389 184 116 I alt 2.990 4.371 1.053 1.112 1.5 2.169 1.513 1.917 560 705 Tværgående res. Handel 612 739 222 207 415 413 375 419 165 166 Operationel Service 318 381 143 155 191 204 200 267 66 74 Videnservice 973 848 159 70 257 198 315 237 95 49 Øvrige erhverv 1.087 2.398 529 624 677 1.138 623 931 234 2 I alt 2.990 4.371 1.053 1.112 1.5 2.169 1.513 1.917 560 705 Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Note: Energi/miljø, medico/sundhed, metalindustri og produktionsteknologi er udeladt, da de udgør under 1% af de nye virksomheder. Den markante jobskabelse under øvrige erhverv i Region kan i høj grad henføres til en enkelt iværksættervirksomhed, der har opkøbt en større virksomhed. I 2002 havde virksomheder fra 1998 i alt 10.274 ansatte, hvortil kommer ejerne af de 7.656 overlevende virksomheder. Virksomhederne i Region skabte flest arbejdspladser med 1,46 ansatte pr. overlevende virksomhed efter fire år udover ejeren (det høje tal kan som nævnt i høj grad henføres til en enkelt virksomhed). Derefter følger Region med 1,41 ansatte pr. virksomhed. Den gennemsnitlige jobskabelse var lavest i Region med 1,06 ansatte pr. virksomhed. Ressourceområdet turisme skaber med et gennemsnit på mere end to ansatte pr. virksomhed udover ejeren flest arbejdspladser i forhold til antal virksomheder. Derefter følger fødevarer og bygge/bolig i nævnte rækkefølge. Blandt de tværgående ressourceområder skabte øvrige erhverv klart flest arbejdspladser efterfulgt af handel. I alle regioner havde virksomheder inden for videnservice i gennemsnit mindre end én ansat pr. virksomhed udover ejeren. Videnservice skabte dermed færrest arbejdspladser pr. virksomhed og er i høj grad præget af enkeltmandsvirksomheder.

1 Analysen tager udgangspunkt i følgende regionsinddeling: Region : Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Bornholms Regionskommune. Region : Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Region : Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt. Dermed omfatter analysen af regionen også iværksættere fra de kommuner i Vejle Amt, der fra 2007 indgår i Region. Region : Ringkøbing Amt, Århus Amt og Viborg Amt. Regionen omfatter dermed også iværksættere fra de kommuner i Viborg Amt, der kommer til at indgå i Region, men omvendt ikke iværksættere fra de kommuner i Vejle Amt, der kommer til Region. Region : s Amt. Dermed omfatter regionen ikke iværksættere fra de kommuner i Viborg Amt, der kommer til Region.