Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Assens Kommunes påbud af 7. april 2010 til OK a.m.b.a.



Relaterede dokumenter
MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade København K Telefon: Telefax:

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter jordforureningslovens 40.

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Varsel om påbud om undersøgelse og afværge af jordforening med fyringsolie på Agertoften 49, 7000 Fredericia matrikel 44am, Erritsø By, Erritsø

Att. Henrik Pape, E-post: Sags id.: 12/1907 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen

Årsmøde 5. oktober 2017 Advokat Mads Kobberø

Udfordrende påbud Miljøsagsbehandlerens, Rådgiverens og Advokatens erfaringer og anbefalinger

Nye afgørelser om påbud efter jordforureningsloven. Flemming Krog Bjerre ATV møde om jordforureningsloven 9. oktober 2013, København

Vilkår for Olieforureningsforsikring. i tilknytning til lovbekendtgørelse nr af , Lov om forurenet jord 48 og 49.

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Miljøstyrelsens afgørelse af Advokat [ ] s klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 25. februar 2005 om ikke at udstede påbud efter olieforurening

Miljøstyrelsen ophæver Miljøkontrollens påbud og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Rødekro Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen [ ], 6230 Rødekro. Matr. nr. [ ].

Miljøstyrelsens afgørelse i sag om olieforurening efter AJVA-tank på ejendommen [ ], matr. nr. [ ], 8370 Hadsten

Miljøstyrelsen anser ikke [ ] for at være klageberettiget i sagen, idet det ikke er oplyst, at [ ] er mandatar for [ ].

EnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø

Klage over Viborg Kommunes påbud af 6. februar 2004 om undersøgelse og oprydning på ejendommen [ ], matr.nr. [ ], Almind

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. Det fremgår af sagen, at sælger var et dødsbo.

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter vandforsyningslovens 1 75, jf. 20.

Envina 10. april 2014

Natur & Miljøkonference Advokat Mads Kobberø

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

Boligselskabet Bo42, Rønne over Energitilsynet af 5. februar 2007 Rønne Vand- og Varmforsyning a.m.b.a.' ændring af fjernvarmetakster

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Jordforureningsloven Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Klager. J.nr li. København, den 22. april 2013 KENDELSE. ctr.

Nyere afgørelser efter jordforureningsloven.

Klager. J.nr aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center Solrød Strand

K E N D E L S E. Klager har oplyst, at arvingerne af den lokale præst fik anbefalet indklagede som bobestyrer.

Afgørelse. 1. Eventuelle samlinger af slangerne skal etableres i samlebrønde og kunne inspiceres.

AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af helårshus i Ringsted Kommune. efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 1.

AFGØRELSE i sag om Miljøcenter Århus afslag på aktindsigt - AarhusKarlshamn A/S Denmark

AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse, Røddingvej

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

Klager. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Geisler og Martin Rønne Østerbrogade København Ø

Vilkår for Olieforureningsforsikring

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr på overtagelsesdagen

Juridiske udfordringer i jordforureningsloven. oktober 2018

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede skal tåle en salærreduktion som følge af dårligt mæglerarbejde.

Virksomheder J.nr. MST Ref. nijol/ Den 21. maj 2014

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Brev 2 til Miljøstyrelsen

Har du tjek på olietanken? Ansvarsregler kan koste dyrt. Din olietank kan blive for gammel

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 75, jf i vandforsyningsloven 1.

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe.

AFGØRELSE i sag om Varde Kommunes afgørelse om vedligehold af grundvandssænkningen i Guldvangen

Klager. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26 om offentlighedens adgang på veje og stier i det åbne land.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Fredericia-dommen (U V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede.

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede.

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig i Vordingborg Kommune (nævnets j. nr.

Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Vordingborg Kommunes ovennævnte afgørelse af 9. juli 2012.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

Klagerne. J.nr UL/bib. København, den 22. april 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade Roskilde

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER

ODENSE KOMMUNE Flakhaven Odense C Orientering om afgørelse

Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem.

Soil Recovery A/S Nederbyvej Nyborg

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

4-1. Forvaltningsret Sagsbehandlingstid i statsamt

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Deres henvendelse om Hedensted Kommunes tilsyn med to gylletanke.

Klage over 5 advokater -1-

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

Klager. J.nr UL/li. København, den 21. november 2017 KENDELSE. mod

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I GRØNLAND

Klager. J.nr aq. København, den 17. oktober 2018 KENDELSE. mod. Dennis Frederiksen Nørre Alslev Langgade 11 B 4840 Nørre Alslev

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf DOKUMENT 1

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

Klagerne. J.nr LI/aq. København, den 3. april 2018 KENDELSE. mod. Ejendomsmægler MDE Mariann Trolledahl Over Bølgen 15 B 2670 Greve

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene Viborg

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

Kendelse. Den 7. november 2016 modtager, underskriver og returnerer klager købsaftalen. I købsaftalen var der bl.a. indsat rådgiverforbehold.

AFGØRELSE i sag om bebyggelse, som Ishøj Kommune har tilladt opført på ejendommen beliggende Torslundevej 133

Transkript:

Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 19. august 2013 J.nr.: NMK-11-00055 (tidl. MKN-110-00087) Ref.: ULSJE/POSPE/FLEKB AFGØRELSE i sagen vedrørende Assens Kommunes påbud om undersøgelse og udarbejdelse af projekt for oprensning af en jordforurening på ejendommen Dærupvej 52, 5620 Glamsbjerg Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelsen efter jordforureningslovens 40 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Assens Kommunes påbud af 7. april 2010 til OK a.m.b.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens 87, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 2 Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord. Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Forsikringsselskabet Codan A/S har på vegne af OK a.m.b.a. (klageren) den 19. april 2010 klaget til Miljøklagenævnet over Assens Kommunes påbud af 7. april 2010 om at undersøge omfanget og udbredelsen af jordforureningen på ejendommen Dærupvej 52, 5620 Glamsbjerg, matr. nr. 3a Dærup By, Flemløse, samt at udarbejde et oprensningsprojekt med henblik på at genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 3. Codan A/S har bl.a. anført, at det af Assens Kommune udstedte påbud efter jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 1, ikke er korrekt, idet hændelsesforløbet bekræfter, at OK a.m.b.a. s chauffør succesfuldt har leveret fyringsolie til den af kunden anviste tank. Codan A/S finder ikke, at uenigheden omkring, hvilke aftaler, der var truffet med hensyn til leveringstidspunktet og de eventuelle konsekvenser heraf, ændrer på, at leveringen er sket til den rette tank. Codan A/S bemærker endvidere, at hovedårsagen til forureningen var det forhold, at oliefyret var koblet fra tanken, uden at afgangsrøret i bunden af olietanken var lukket. Efter selskabets opfattelse burde påbuddet derfor have været rettet til de daværende ejere af tanken med hjemmel i jordforureningslovens 48, idet opvarmningsanlægget efter Codan A/S' mening kunne anvendes og havde været i drift umiddelbart inden uheldet. Alternativt burde påbuddet have været udstedt til den ansvarlige for olierørsinstallationen, hvorfra forureningen rent faktisk udgik jf. jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 2. Sagens oplysninger Af Assens Kommunes påbudsvarsel af 15. februar 2010 til OK a.m.b.a. fremgik bl.a.: "D. 5. november 2009 blev Assens Kommune underrettet om, at der var sket en olieforurening på ovennævnte adresse. Forureningen var sket umiddelbart efter, at OK Amba havde påfyldt fyringsolie. Oliepåfyldningen var sket d. 3. november 2009, og udslippet skete via ledningen fra olietanken til oliefyret, der var afbrudt. Olien løb ud på gulvet i fyrrummet/bryggerset og er sivet ned i jorden under gulvet. Underretningen til Assens Kommune blev givet af OK Amba s rådgiver DGE, der havde lavet akutte afværgeforanstaltninger ved bortgravning af olieforurenet jord uden for bygningen. Ved undersøgelser der blev lavet ved de akutte afværgeforanstaltninger, blev der konstateret massiv forurening under gulvet i bygningen. Assens kommune giver derfor nedenstående påbud. Påbud Assens Kommune meddeler hermed påbud om: - at undersøge forureningens omfang og udbredelse og afrapportere dette til Assens Kommune. - at udarbejde oprensningsprojekt for fjernelse af den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. - at dokumentere ved prøvetagning og analyse ved et akkrediteret laboratorium, at ovenstående krav er opfyldt. - at afrapportere oprydningen/afhjælpningen til kommunen. Et oplæg til undersøgelsen skal godkendes af kommunen, inden undersøgelsen påbegyndes. Oprensningsforslaget skal som minimum sikre den nuværende anvendelse af arealet samt grundvand og recipienter. 3 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010 2

[ ] Lovgrundlag Forureningen er omfattet af 41 i jordforureningsloven (lov nr. 1427 af 4/12/2009), hvilket betyder, at miljømyndigheden (Assens Kommune), uanset hvordan forureningen er sket, kan påbyde forureneren såvel at afgive oplysninger og gennemføre undersøgelser jf. 40, stk. 1, som at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende handlinger. I det aktuelle tilfælde anses OK Amba som forureneren jfr. 41 stk. 3, nr. 1: Som forurener anses: 1) Den der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Sagsfremstilling Assens Kommune blev torsdag den 5. november 2009 underrettet om olieforureningen. Underretningen blev givet af seniorgeolog Gudike Primdahl, DGE Group. DGE var bestilt til at lave akut afværge af olieleverandøren OK Amba. Assens Kommune besigtigede forureningsstedet sammen med Gudike Primdahl samme dag om eftermiddagen. Det kunne konstateres, at der havde været et udslip af fyringsolie i bryggers / fyrrum umiddelbart efter, at der var blevet påfyldt 1050 l fyringsolie d. 3. november 2009. Olien var løbet ud på gulvet foran fyret, fordi rørforbindelse mellem olietank og oliefyr var afbrudt. Oliefyret blev i stedet forsynet med olie fra en 20 l jerrican (se foto i bilag). Kommunen har fået oplyst, at olierøret fra tanken til oliefyret skulle have været repareret, inden der blev fyldt olie på, og at dette var meddelt OK Amba. Kommunen har også fået oplyst, at reparationen var bestilt via OK Amba. Ved en fejl blev påfyldningen af olie foretaget inden reparation af røret, og al olien løb ud af røret i fyrrummet/bryggers. [ ]" På vegne af OK a.m.b.a. kom Codan A/S ved brev af 25. februar 2010 med følgende indsigelser mod Assens Kommunes påbudsvarsel: "Vi er ikke enige i, at påbud kan stiles til OK med hjemmel i Jordforureningslovens 41 stk. 3, nr. 1. Olien er afleveret i kundens tank uden spild, hvorefter olien - som også anført af kommunen - er løbet ud via et åbentstående rør inde i bygningen foran fyret. Oliefyret var midlertidigt sat på dunk, uden at afspærringsventiler var lukket. Olietanken havde været i brug og fremstod som værende i brug og i sædvanlig og lovlig stand. Der findes ikke andre anvendte olietanke på ejendommen. Højesterets dom af 22.12.2009 (sag 249/2008) vedrører spild efter påfyldning af en olietank, som endnu ikke var taget i brug. Højesteret synes principielt enig i det synspunkt, at olieselskabets objektive ansvar i forbindelse med levering af olie ophører med den succesfulde påfyldning af olietanken, men Højesteret anfører: Det må imidlertid være en betingelse herfor, at det med ejendommens ejer er aftalt, at påfyldning kan ske på pågældende olietank. I den aktuelle sag på Dærupvej har OK succesfuldt fyldt den tank, som kunden har anvist. OK kan derfor ikke betragtes som forurener på objektivt grundlag. Det fremgår af kommunens sagsfremstilling, at kommunen har fået oplyst, at olierøret fra tanken skulle have været repareret, inden der blev fyldt olie på, og at dette var meddelt OK Amba. Det oplyses yderligere, at reparationen var bestilt via OK Amba. Disse oplysninger bestrides jf. nedenfor. Hændelsesforløbet er ifølge vore oplysninger følgende. OK s montør Finn Jensen tilså fyret d. 30.10 2009. Fyret var stillet på dunk, inden han ankom. Kunden oplyste, at han forgæves havde forsøgt at starte fyret. De anvendte slanger var møre, og montøren udskiftede slangerne, hvorefter han genstartede fyret, der fortsat kørte på dunk. Montøren anbefalede, at kunden efterfølgende bestilte et hovedeftersyn af fyret, da han ikke kunne nå at udføre det den pågældende dag. Montøren blev ikke bedt om at forbinde fyret til tanken. Montøren blev heller ikke bedt om at foretage tankeftersyn og har ikke haft nogen anledning til at kontrollere hverken tank, oliebeholdning eller ventilernes stilling. Tanken og rørforbindelsen er i øvrigt heller ikke en del af et hovedeftersyn. Irene Helbo kontaktede OK telefonisk d. 2.11.2009 for at bestille olie og hovedeftersyn. OK oplyste til Irene Helbo, at de havde en bil i Glamsbjerg d. 4.11.2009. Irene Helbo accepterede denne termin, da der alligevel skulle foretages eftersyn. Irene Helbo oplyste ikke OK om, at tanken stod åben, og at leverancen af olie var betinget af, at der først havde været eftersyn. Irene Helbo oplyste heller ikke, at fyret kørte på dunk, eller at tanken skulle forbindes til fyret. 3

Der blev ikke bestilt hasteeftersyn. Montøren skulle blot ringe i forvejen. I øvrigt bemærkes det for fuldstændighedens skyld, at det normalt vil være hensigtsmæssigt, at der er olie på tanken, inden fyret forbindes, således at ledningen kan udluftes i forbindelse med opstart af fyret. OK noterede olieleverencen til levering mellem d. 2.11-4.11.2009. OK leverede olien d. 3.11 2009, een dag før forventet. Dette har efter vores mening ikke nogen betydning, da skaden ville være indtrådt uanset om olien blev leveret d. 3.11 eller 4.11. allerede af den grund, at montøren først den 5.11. kontaktede kunden ang. eftersyn. Faktum er, at tanken var efterladt åben, og dette var helt upåregneligt for OK. Installationen var forsynet med en afspærringsventil ved tanken samt smeltesikringsventil på cu-røret lige inden fyret. Begge ventiler stod åbne. Mindst én af disse burde have været lukket, da fyret blev pillet fra. Nærbillede af smeltesikringsventilen tyder på, at installationen var adskilt for relativt nylig. Kommunen anfører i brevet, at der er tale om forurening fra villatankanlæg. Forudsat at forbindelsen mellem tank og fyr kun er midlertidigt afbrudt, er det vores umiddelbare opfattelse, at anlægget som sådant stadig må betegnes som værende i brug og derfor omfattet af Jordforureningslovens 48. Alternativt må påbud efter vores opfattelse udstedes med hjemmel i 41, stk. 3, pkt. 2 (på culpagrundlag) til den, der er ansvarlig for installationen (olierøret), hvorfra forureningen stammer. På baggrund af ovenstående mener vi ikke, der er grundlag for at meddele påbud til OK Amba på hverken objektivt grundlag eller culpagrundlag." På vegne af de daværende ejere af ejendommen beliggende Dærupvej 52, skrev advokat Jens Bang ved e-mail af 19. marts 2010 blandt andet: "Som aftalt skal jeg kort redegøre for sagens forløb, således som jeg og mine klienter anskuer den. Den hidtidige ejer af ejendommen, Svend Olsen, er afgået ved døden og boet er overtaget af arvingerne Irene Helbo og Henrik Jensen, der har meddelt mig sædvanlig skiftefuldmagt og anmodet mig om at berigtige boet, herunder medvirke til bl.a. salget af Dærupvej 52 Glamsbjerg. Jeg kan oplyse, at ejendommen med overtagelsesdag den 01. marts 2010 er solgt til Schanne Ingrid Hedelund Ploug og Allan Ehlers Ploug. I forbindelse med salget er køberne gjort opmærksom på den i sagen konstaterede forurening af omgivelserne med fyringsolie efter udslip af 1057 liter olie den 04. november 2009 og køberne overtager alle forpligtelser, der evt. måtte påhvile sælgerne som følge af olieudslippet. I øvrigt er forløbet således: I forbindelse med overvejelserne om salg og betingelserne herfor, ønskede arvingerne afdækket om ejendommens varmesystem, herunder om oliefyret var i funktionsduelig stand. Arvingerne forsøgte selv at starte fyret, hvilket lykkedes og der kom varme på radiatorerne, men efter nogen tid forløb gik fyret ud. Arvingerne hidkaldte en montør gennem OK. Montøren fik systemet "op at køre", men det aftaltes at montøren skulle vende tilbage med henblik på at give hele installationen et hovedeftersyn. Under hele dette forløb har oliefyrets sugeledning været " på dunk ". Med henblik på en gennemførelse af hovedeftersynet ringer Irene Helbo til OK mandag den 02. november 2009. Irene Helbo bestiller et hovedeftersyn og en efterfølgende påfyldning af 700 liter fyringsolie på ejendommens overfladetank. Irene Helbo præciserer overfor OK, at det er vigtigt at opgaverne udføres i den bestilte rækkefølge, dvs. med montørbesøget først og dernæst oliepåfyldningen, idet effektueringen af bestillingen af fyringsolien var afhængig af, at det ville lykkes at få fyret og den tilhørende installation til at fungere tilfredsstillende. Der ville jo ikke være meget mening i at få leveret olie til en installation, der ikke kunne anvendes!! I strid med det af arvingen klart tilkendegivne leverede OK olien onsdag den 04. november 2009 og før montørbesøget var effektueret og med den følge, at olien løb direkte ud i omgivelserne gennem den ledning, der fortsat var i åben forbindelse med den dunk man hidtil havde anvendt i forsøget på at få oliefyret til at fungere. Resultatet heraf er velkendt! Jeg forstår ikke, at Codan bestrider at reparation var bestilt gennem OK. - Det har ikke tidligere været bestridt og er nyt for mig. 4

Om montøren udtrykkelig blev bedt om at forbinde fyret til tanken, ved jeg ikke, men jeg opfatter det som en naturlig del af det arbejde, som blev bestilt, nemlig et hovedeftersyn!! - Det forekommer ikke professionelt, efter et hovedeftersyn, at efterlade systemet åbent med risiko for udslip i forbindelse med tankpåfyldning. Når et hovedeftersyn er gennemført under deltagelse af parter, der udfører den type arbejde mod betaling, må det med rimelighed kunne forventes, at installationen er gennemgået fra ende til anden og afleveres i funktionsduelig stand, medmindre der fra reparatørens side tages forbehold herfor. Udførelsen af den type arbejder omfattet af det særlige professionsansvar, der er et stærkt objektiviseret ansvar Det er ikke korrekt at OK oplyste Irene Helbo om, at der var en tankbil i Glamsbjergområdet den 04. november og at Irene Helbo skulle have accepteret denne termin for levering af fyringsolien. Det afgørende i denne sag er at OK handler i lodret strid med indgåede aftaler og at OK naturligvis må tage ansvaret herfor. En del af denne problematik vedr. tillige leveringen af et kvantum, der overskrider det bestilte med 357 liter. Arvingerne har i øvrigt foretaget en test af tankens overløbsfløjte og har konstateret, at den fungerer og at chaufføren alene af den grund burde straks have standset leveringen. Sluttelig kan jeg oplyse, at OK, umiddelbart efter at arvingerne havde anmeldt udslippet tog skridt til begrænsning af forureningens udbredelse ved bortfjernelse af noget olieholdigt jord ligesom OK bestilte bistand fra geolog med henblik på konstatering af forureningens omfang og udbredelse. Geologen har bl.a. udført en del analyser i området. Det forekommer mig derfor helt klart, at OK fra starten af var af den opfattelse, at de havde ansvaret for oprydningen på ejendommen, men at den opfattelse ikke blev delt af CODAN, der med sin redegørelse af 25. februar 2010 søger at dreje faktum i en retning, der passer med selskabets dækningsmæssige/økonomiske interesser. Endelig deler jeg ikke CODANs fortolkning af højesteretsdommen fra december. Da ejendommen er solgt og køber har overtaget evt. oprydningsforpligtelser, betragter jeg sagen som afsluttet for mit vedkommende." Assens Kommune udstedte den 7. april 2010 påbud til OK a.m.b.a. om afgrænsning af forureningen og udarbejdelse af et projekt med henblik på oprensning af fyringsolieforurening på ejendommen. Påbuddet var i overensstemmelse med varslet. Derudover var der dog anført følgende: "Assens Kommunes vurdering af rette påbudsadressat. Assens Kommune vurderer, at påbuddet kan stiles til OK Amba efter jordforureningslovens 41 stk. 3, nr. 1. Beskrivelsen af sagsforløbet, som det fremgår af henholdsvis indsigelsen fra OK s forsikringsselskab og af bobestyreren advokat Jens Bangs beskrivelse, giver ikke anledning til at ændre denne vurdering." Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Codan har ved e-mail af 13. juli 2010, uddybet det i indsigelsen og klagen anførte, og har endvidere følgende bemærkninger til det faktiske forløb forud for den konstaterede forurening: "Om forløbet i den aktuelle sag har vi noteret, at ejer den 28. oktober 2009 bestilte en servicemontør til opstart af oliefyr på ejendommen. Montørbesøget fandt sted den 30. oktober, hvor montøren, Finn Jensen Tokheim, Tokheim Oliefyrsservice (TO), skiftede olieslange, dyse og filter, hvorefter han startede fyret med held. Ejer, Henrik Jensen var kommet til stede under servicebesøget, og TO anbefalede, at der blev bestilt et hovedeftersyn/kedelrensning, idet han ikke havde tid til at gennemføre et sådant straks. Den 2. november ringede ejer igen og bestilte hovedeftersyn samt påfyldning af olie. Den 3. november fyldte OK olie på den pågældende tank. Vi er opmærksomme på, at der er modstridende oplysninger om, hvad der blev sagt med hensyn til, hvornår der skulle ske levering hhv. hovedeftersyn/kedelrensning. Det forhold at ejer også skulle have udført hovedeftersyn/ kedelrensning er imidlertid uden betydning for vurderingen af, hvorvidt der er sket succesfuld aflevering, og om det er aftalt, at der skal ske påfyldning af den pågældende tank. Tanken var opstillet i forbindelse med ejendommens opvarmningsanlæg (oliefyr), og i forhold til reglerne i Jordforureningslovens 40-41 er det afgørende, jf. ovennævnte dom, alene at olien blev leveret til den pågældende tank uden spild, og at tanken var lovlig og funktionsdygtig. Tanken fremstod helt sædvanlig, den var forbundet til olierøret, der førte frem til fyrrummet, den var ikke sløjfet, og den var i fuld overensstemmelse med reglerne i Olietankbekendtgørelsen. Ansvaret for at den midlertidigt var frakoblet inde ved fyret, uden at olierøret var afspærret samt at olien efter aflæsning var løbet ud via det åbne olierør foran fy- 5

ret, påhviler ikke vores kunde, og har i øvrigt ingen betydning for hvorvidt de kan oplægges et objektivt ansvar i henhold til Jordforureningslovens 40-41. Da vores kunde gennemførte succesfuld påfyldning til lige præcis den olietank, der var aftalt, er der ikke hjemmel til at udstede påbuddet mod vores kunde, og vi skal derfor venligst bede jer tilbagekalde det." Assens Kommune har ved e-mail af 7. marts 2013 meddelt nævnet, at kommunen ikke har yderligere bemærkninger til klagen. Advokat Jens Bang har den 6. august 2013 telefonisk oplyst nævnet, at Skifteretten i Odense godkendte boopgørelsen for boet efter Svend Olsen den 2. december 2010. Det blev endvidere oplyst, at boet ved indbetaling af den fastsatte boafgift til retten den 10. januar 2011, således blev sluttet. Natur- og Miljøklagenævnets begrundelse og afgørelse OK a.m.b.a.'s ansvar for forureningen Af jordforureningslovens 40, stk. 1, jf. 39, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan påbyde en forurener at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Af jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., fremgår, at som forurener anses den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen 4, at hvis en forurening skyldes en udledning under en virksomheds drift, kan virksomheden (driftsherren) påbydes en oprydning, hvad enten udledningen skyldes overtrædelser af vilkår, uforsvarlig adfærd hos en ansat, en dårlig installation eller et hændeligt uheld m.v. Det fremgår endvidere, at udtrykket "anlæg" også omfatter mobile anlæg, hvad enten der er tale om egentlige driftsanlæg, for eksempel transportable asfaltanlæg, spildevandsanlæg m.v. eller transportanlæg (lastbiler, tankvogne m.v.). En transportør af stoffer og produkter kan derfor mødes med et påbud, hvis en forurening sker fra en tankvogn, lastbil el.lign. under transporten eller i forbindelse med levering af stoffer, produkter eller materialer. Bestemmelsen i jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 1, bygger bl.a. på Jordforureningsudvalgets betænkning (nr. 2/1996 fra Miljøstyrelsen), hvoraf det på side 261 fremgår, at det netop har været hensigten med loven, at et olieselskab skal kunne mødes med et påbud om undersøgelser og oprensning, hvis der i forbindelse med påfyldning af olie fra en tankbil til et tankanlæg finder en forurening sted. OK a.m.b.a. er derfor i udgangspunktet ansvarlig for den skete forurening, i det omfang forureningen stammer fra OK a.m.b.a.'s mobile tankanlæg (tankbil). OK a.m.b.a. har dog i klagen bl.a. anført, at Assens Kommunes påbud i stedet burde være meddelt til ejeren af olietanken på Dærupvej 52 i medfør af jordforureningslovens 48, stk. 1, idet forureningen efter selskabets opfattelse stammer fra den på ejendommen værende villaolietank. Af jordforureningslovens 48, stk. 6, fremgår, at for olieforureninger, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1, jf. stk. 2, finder de øvrige bestemmelser i lovgivningen om forurenet jord anvendelse. Bestemmelsen indebærer omvendt, at hvor jordforureningslovens 48, stk. 1, finder 4 Jf. bemærkningerne til 41, stk. 1, nr. 1, i forslag (L 183) af 10. februar 1999 til lov om forurenet jord. 6

anvendelse, kan der ikke udstedes påbud efter lovens øvrige bestemmelser. Hvis et påbud kunne udstedes efter jordforureningslovens 48, stk. 1, er påbud efter lovens 40, jf. 41, stk. 3, nr. 1, udelukket. Efter jordforureningslovens 48, stk. 1, kan miljømyndigheden, uanset hvordan en olieforurening er sket, meddele ejere af olietanke, jf. stk. 3, påbud om afgivelse af oplysninger og udførelse af undersøgelser som omhandlet i lovens 40, stk. 1, og om at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Af stk. 3 fremgår, at et påbud efter stk. 1 kun kan meddeles ejere af olietanke med et rumindhold under 6000 l, hvor 50 pct. eller mere af det areal, der opvarmes med olie fra den pågældende olietank, anvendes til beboelse, hvis anlægget har været eller kan have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen. Efter det oplyste i sagen er der tale om en tank med et rumindhold på under 6.000 liter som har været anvendt til at opvarme et boligareal på mere end 50 pct. af det samlede opvarmede areal. Spørgsmålet er herefter, om det pågældende anlæg har været eller kunne have været anvendt, umiddelbart inden forureningen blev konstateret. Af jordforureningslovens forarbejder 5 fremgår, at ordet "umiddelbart" skal forstås sådan, at tanken skal have været funktionsdygtig op til tidspunktet for den pludselige forureningsskades indtræden. Af forarbejderne fremgår endvidere følgende: "Ordet "umiddelbart" er indsat, da tanken på tidspunktet for konstateringen i mange tilfælde ikke kan anvendes, fordi der er hul på rørsystemet, og fyret derfor ikke kan tændes." Miljøstyrelsen har udstedt vejledning nr. 2/2009, om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. I vejledningens afsnit 5.3 (side 27-28), har Miljøstyrelsen tilkendegivet, at der ikke kan udstedes påbud efter jordforureningslovens 48, stk. 1, såfremt oliefyringsanlægget i en tidsperiode på 6 måneder forud for konstateringen af forureningen, har været taget varigt ud af brug. Af Assens Kommunes påbud af 7. april 2010 fremgår det, at kommunen besigtigede den omhandlede ejendom samme dag som kommunen fik underretning om forureningen, den 5. november 2009. Det kunne konstateres under besigtigelsen, at der havde været et udslip af fyringsolie i et bryggers og fyrrum, fordi rørforbindelsen mellem olietanken og oliefyret var afbrudt. Det fremgår endvidere af påbuddet, at OK a.m.b.a. den 25. februar 2010 og 13. juli 2010 har oplyst, at en af selskabets tilknyttede montører, Finn Jensen fra Tokheim Oliefyrservice, tilså fyret d. 30. oktober 2009. På dette tidspunkt var fyret stillet på dunk, dvs. det blev forsynet med olie fra en reservedunk. Der foreligger ingen oplysninger om, hvor længe fyringsanlægget har været taget ud af brug. Tanken indgik på daværende tidspunkt i et dødsbo efter Svend Olsen, og hændelsen indtraf ved, at arvingerne forsøgte at reparere ejendommens opvarmningsanlæg. Efter de foreliggende oplysninger var det således kun ganske midlertidigt, at fyret var frakoblet olietanken i forbindelse med en reparation af oliefyret, og nævnet finder det derfor overvejende sandsynligt, at tankanlægget - hvis det blev tilsluttet til fyret - kunne have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen. Arvingerne, som har forestået frakoblingen af olietanken fra fyret, havde ikke til hensigt at tage anlægget/tanken varigt ud af brug, men at reparere det. 5 Bemærkningerne til 48 i lovforslag nr. 183 af 10. februar 1999. 7

Under disse omstændigheder, finder nævnet det ikke godtgjort, at det i sagen omhandlede tankanlæg, umiddelbart inden forureningen blev konstateret, ikke var i brug og funktionsdygtigt, jf. jordforureningslovens 48, stk. 3. Villaolietanken levede derfor op til betingelserne i jordforureningslovens 48, stk. 1. Påbud efter jordforureningslovens 48, stk. 1, skal imidlertid gives til tankejeren på tidspunktet for konstateringen af forureningen. Tankejeren på konstateringstidspunktet var boet efter Svend Olsen. Boet efter Svend Olsen er nu endeligt afsluttet ved skifterettens afgørelse af 11. januar 2011, og boet kan herefter ikke længere meddeles et påbud efter jordforureningslovens 48, stk. 1. Hertil kommer, at forureningen er sket i forbindelse med levering af olie fra en tankbil, og at OK a.m.b.a.'s ansvar som leverandør af olie først ophører, når der er sket en succesfuld påfyldning af olie på villaolietanken i overensstemmelse med den indgåede aftale om levering. Natur- og Miljøklagenævnet kan konstatere, at der er betydelig uenighed mellem klagesagens parter om, hvad der blev aftalt i forhold til leveringen af olie til den omhandlede ejendom, herunder om leveringstidspunktet og mængden af den bestilte olie. Der er dog enighed om, at en montør, der var tilkaldt gennem OK a.m.b.a., tilså fyret den 30. oktober 2009. Der er endvidere enighed om, at fyret ikke var korrekt tilsluttet til tanken, da montøren forlod ejendommen den pågældende dag. Det fremgår desuden af et telefonnotat fra Assens Kommune af 5. november 2009, Per Hansen, at OK a.m.b.a. "indtil videre" havde påtaget sig ansvaret for fejlen og havde iværksat "akut-værge", og at kommunen ved denne lejlighed - dvs. kort efter konstateringen af forureningen - fik oplyst fra arvingerne, at arvingerne havde bestilt OK a.m.b.a. til at koble røret til fyret og først derefter påfylde olie på tanken. Der synes da også umiddelbart at være enighed mellem parterne om, at Irene Helbo bestilte både olie og et hovedeftersyn på anlægget den 2. november 2009. Nævnet bemærker hertil, at det er OK a.m.b.a., som professionel olieleverandør, der er nærmest til at tilvejebringe oplysninger om den modtagne bestilling fra Irene Helbo af olie og et hovedeftersyn. OK a.m.b.a. har imidlertid ikke fremlagt nogen skriftlig dokumentation for, hvorledes selskabet noterede Irene Helbos bestilling af serviceeftersyn og olie. Nævnet finder ikke, at Irene Helbo har haft særlig grund til at sikre sig dokumentation for aftalen om, at der skulle foretages serviceeftersyn inden olielevering. Under disse omstændigheder finder Natur- og Miljøklagenævnet, at det må lægges til grund, at Irene Helbo bad OK a.m.b.a. om, at der blev foretaget et serviceeftersyn på anlægget, inden tanken blev påfyldt olie. OK a.m.b.a. kunne derfor ikke med rette lægge til grund, at olie kunne påfyldes den omhandlede tank, førend et sådant serviceeftersyn var gennemført. Det forhold, at olien har passeret tanken forud for den skete forurening, kan under disse omstændigheder ikke føre til, at OK a.m.b.a. ikke kan anses for rette påbudsadressat, jf. jordforureningslovens 40, jf. 41, stk. 3, nr. 1. Natur- og Miljøklagenævnet finder af disse grunde, at påbuddet med rette er udstedt til OK a.m.b.a., jf. jordforureningslovens 40, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1. 8

Påbud til arvingerne eller andre mulige forurenere OK a.m.b.a. har anført, at et påbud i stedet burde have været udstedt til den, der er ansvarlig for installationen af rørsystemet, herunder den manglende lukning af olietankens afspærringsventiler, jf. jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 2. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker, at der under en klagesag, som den foreliggende, alene skal tages stilling til, om Assens Kommune kunne udstede et påbud til OK a.m.b.a. Det påvirker ikke i sig selv lovligheden eller gyldigheden af Assens Kommunes påbud, at kommunen tillige kunne have udstedt et påbud til andre forurenere. Miljømyndigheden skal således ikke meddele et påbud til alle potentielle forurenere i de tilfælde, hvor en forurening er blevet til som følge af et hændelsesforløb, hvor flere mulige forurenere indgår, og hvor det ikke er muligt at henføre en vis del af forureningen til hver forurener, jf. nævnets afgørelse af 4. februar 2013 (j.nr. NMK-11-00005). I sådanne tilfælde kan miljømyndigheden beslutte at udstede et påbud til én forurener bl.a. under hensyn til, hvem der efter en samlet bedømmelse må antages at bære det største ansvar for, at forureningen skete, samt i øvrigt hvem der i den givne situation forekommer at være nærmest til i første række at måtte bære risikoen for forureningen. Miljømyndighedens afgørelse herom udelukker selvsagt ikke, at adressaten for et påbud søger udgifterne til opfyldelsen af påbuddet dækket af andre. Uden at tage endeligt stilling til, om en eller flere af de involverede i nærværende sag har handlet uforsvarligt, jf. jordforureningslovens 41, stk. 3, nr. 2, finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Assens Kommune vurdering, hvorefter påbud kun er udstedt til OK a.m.b.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Assens Kommunes påbud af 7. april 2010 til OK a.m.b.a. stadfæstes. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Ulrich Stigaard Jensen Ankechef / Flemming Krog Bjerre Fuldmægtig, cand.jur. 9

Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Codan A/S, skadenr. 1016 102 893, codan@codan.dk, sbg@codan.dk Assens Kommune, j.nr.: 09/39907, assens@assens.dk, perha@assens.dk Advokat Jens Bang, adv.jensbang@mail.tele.dk og pr. post til: Ok a.m.b.a., Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J Allan Ploug, Skovjorden 2, 5672 Broby 10