Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?



Relaterede dokumenter
FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

Den udfordrende skolemad

Sukker og børns adfærd

Mad og læring mad og trivsel

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

Sundhed i børnehøjde.

Kost- og sukkerpolitik 2017

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

Kostpolitik i Dagmargården

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Mad- og måltidspolitik

Artikel 1: Energi og sukker

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Del 2. KRAM-profil 31

Sådan får man et barn til at sluge en pille (Storm P., 1940)

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Mad- og måltidspolitik

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

OPUS Skolemadsprojekt

Mad- & Måltidspolitik

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Kostpolitik Børnehuset Petra

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Kost og sundhedspolitik

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

om sukker & sundhed nordic sugar

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Læs mere på FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Næringsstofanbefalinger

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Alt-om-Kost Rejseholdet

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Sunde Børn i en Sund By

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Kostråd og udfordringer

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Mad og måltidspolitik

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Sodavand, kager og fastfood

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Transkript:

Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig læring og adfærd Kræsenhed Dårlige kostvaner senere i livet Manglende erfaring med sund mad 6-8 år Forekomst af overvægt blandt skolebørn 6-8 år Forekomst af fedme/svær overvægt blandt skolebørn 14-16 år 14-16 år Pearson et al. Ugesk Laeger 2005: 158-62 Pearson et al. Ugesk Laeger 2005: 158-62 Overvægt og dårlig ernæring medfører 16 Social Polarisering 11-15 årige 14 Øget risiko som ung voksen for Type 2 diabetes Hjerte-kar sygdomme Metabolisk syndrom % 12 10 8 6 4 Socialgruppe I Socialgruppe II Socialgruppe III Socialgruppe IV Socialgruppe V Socialgruppe VI Betydelige psykologiske problemer 2 0 Overvægtige Svært overvægtige Due og Holstein 2003

Er danske børn underernærede? Ja, nogle mangler vitaminer og mineraler Specielt dem fra de socialt dårlige grupper og de overvægtige Naturen har udstyret os med hang til Fedt Salt Slide med pomfritter Dagligt indtag i socialgrupper 11-15 årige 70 60 50 Fedt Salt 40 30 20 10 0 Frugt Grøntsager Sodavand Rasmussen og Due 2007 I-II III-IV V-VI Julemærkehjemsophold 11 uger 990 børn, 10-14 år, vægt 78 kg Vægttab 9,4 kg Hvad sker der med længde væksten? Larnkjær et al. Obesity 2006 Normal længdevækst 10-12 år Pubertets vækst spurt Længdevækst på Julemærkehjem 5 cm/år 9,5 cm/år 11,4 cm/år

Næringsrig, Sund, Varieret, Spændende kost New Nordic Diet til alle i skoler og institutioner Flymad? l1 Postdoc, cand.scient. ph.d Lene Schack-Nielsen Lektor, læge, ph.d Christian Mølgaard Cand.psych.ph.d Mette Underbjerg Lektor, cand.psych.ph.d Erik Lykke Mortensen* Professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen *Institut for Folkesundhedsvidenskab, SUND, Københavns Universitet Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen Findes på: www.altomkost.dk Konklusioner En usund kost, dvs. en kost der afviger væsentligt fra de officielle kostråd, kan have en negativ effekt på børns læring En sund morgenmad, og i nogen grad også mellemmåltider, ser ud til at have en positiv effekt på børns koncentration og korttidshukommelse og dermed deres læring Effekterne ser ud til at være størst hos de yngste skolebørn Med hensyn til frokosten er der for få studier til at drage konklusioner Konklusioner Et højt indtag af tilsætningsstoffer (farvestoffer og konserveringsmidler), ser ud til at have en negativ effekt på børns adfærd med øget hyperaktivitet Ingen studier har vist, at et højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet For børn på ensidig kost, ser det ud til at et vitamin og mineraltilskud kan have en positiv effekt på deres læring Det er en udbredt opfattelse, at et højt sukkerindtag påvirker børns adfærd negativt En del ældre veludførte studier har ikke kunnet påvise en effekt af sukkerindtaget på hverken adfærd eller kognitive funktioner Undersøgelser af børn, hvis forældre angav, at de ændrede opførsel i negativ retning efter indtag af sukker ( sukker-følsomhed ), har ikke kunnet bekræfte forældrenes opfattelse

Dias nummer 15 l1 FVST havde et bredt oplæg i udbud, og det endelige indhold blev besluttet i samarbejde med os som tilbudgivere Baggrunden var en både politisk og offentlig interesse for betydningen af maden. lsn; 11-05-2009

Studie med 5-7 årige drenge, hvis mødre fortalte, at de ændrede adfærd, når de fik meget sukker Børnene fik en drik med et kunstigt sødestof. Halvdelen af mødrene blev fortalt, at deres drenge havde fået en stor sukkerdosis. Efterfølgende blev drenge og mødre observeret, mens de legede Mødrene, der troede, at deres drenge havde fået sukker, rapporterede i højere grad hyperaktiv adfærd hos deres drenge, end mødre der ikke havde fået denne besked Mødre, der troede at deres drenge havde fået sukker, indtog en mere kontrollerende rolle i legen Årsagsforveksling? Et højt forventnings- eller spændingsniveau hos børn ved festlige begivenheder ofte sammenfaldende med højt sukkerindtag Andre studier har vist at bestemte farvestoffer og konserveringsmidlet natriumbenzoat kan medføre hyperaktiv adfærd Disse farvestoffer findes bl.a. i slik og sodavand Hoover og Millich 1994 Reviewet beskriver ikke de mulige positive effekter af en sund kost på Vækst Sygdomme Fedmeudvikling Risiko for livsstilssygdomme senere i livet Kræsenhed og præferencer Børns viden om sund mad Kostvaner senere i livet Mindsket social polarisering mht kostvaner Læringsmiljøet OPUS vil undersøge effekterne af New Nordic Diet på 10-12 år gamle børn OPUS bussen Målinger før, efter og i kontrol gruppe vægt, højde, maveomkreds, hudfolder kropssammensætning ved DXA-scanning blodtryksmåling blodprøver kognitive tests vurdering af fysisk aktivitet og søvnmønster registrering af kostindtag kfm@life.ku.dk