Diabetes Medlemsbladet nr. 6 December 2004

Diabetes Medlemsbladet nr. 6 December 2004 DIABETESFORENINGEN

leder Diabetes 6 2004 Årgang 64 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: 64.500 Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl. 9-15 Fredag kl. 9-14 Diætister Mandag til torsdag kl. 9-12 Socialrådgiver Mandag til fredag kl. 9-12 Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 E-mail: df@diabetesforeningen.dk Web-site: www.diabetes.dk Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansv. redaktør) rbl@diabetesforeningen.dk Karin Mulvad journalist, daglig redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær dll@diabetesforeningen.dk Tomas Kruse journalist, webmaster tk@diabetesforeningen.dk Layout/Prepress e-mergency Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter mv., der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. december 2004 Bladet udkommer også på lydbånd Starten er gået til gavn for både type 1 og type 2 diabetikere I lederen har jeg tidligere skrevet om den nationale handlingsplan og den nedsatte diabetesstyregruppe. Nu kan vi glæde os over, at der bliver sat handling bag ordene. På diabetesteam-mødet i november (læs side 28-30) fremlagde arbejdsgrupperne under diabetesstyregruppen resultaterne af deres arbejde og hvad der sættes i gang. På langt sigt er det vigtigste, at der forberedes en landsdækkende registrering af diabetes, komplikationerne og effekten af behandlingen. Alt sammen af betydning for både type 1 og type 2 diabetikere. I Diabetesforeningen mener vi, at en god diabetesbehandling også "betaler sig" for samfundet. Nu får vi et godt grundlag for at bevise det, og det er værdifuldt, når vi fortsat skal argumentere med politikerne. Arbejdsgruppen, der har beskæftiget sig med tidlig opsporing af diabetes, har nu givet sine anbefalinger, og de praktiserende lægers organisation sender en vejledning ud til alle landets praktiserende læger i december 2004. Heri vil også være anbefalinger fra den arbejdsgruppe, der har vurderet tidlig indsats mod komplikationer og beskrivelse af "det gode patientforløb". Er du interesseret i at vide mere om arbejdsgruppernes arbejde, kan du finde yderligere information på Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk og på Sundhedsstyrelsens www.sst.dk. I medlemsbladet vil alle nye tiltag naturligvis løbende blive omtalt. Egenomsorg og tæt samarbejde med lægen er hovedemnet i en ny vejledning til type 2 diabetikere og kan fås gratis ved næste lægebesøg (læs inde i bladet). En vejledning til type 1 diabetikere udsendes i februar 2005. Den 12. november 2004 udløb fristen for ansøgninger om tilskud til diabetesprojekter, der kan forbedre behandling og egenomsorg. Rigtig mange har søgt om del i de 20 mio. kr. i Sundhedsstyrelsen, så også på det praktiske plan er der grøde i gennemførelsen af den nationale handlingsplan. I Diabetesforeningen vil vi tilbyde vore medlemmer endnu mere god og lovende information i det kommende år. Det er en spændende tid, vi går i møde. På Hovedbestyrelsens vegne vil jeg endelig ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 60.387 i perioden 1. juli 2003-30. juni 2004 Allan Flyvbjerg overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen

Insulinpumpe-behandling Ny rapport peger på, at behandling med insulinpumpe i visse tilfælde er et godt alternativ til traditionel behandling af type 1 diabetikere. Ulla Lendal, der har haft insulinpumpe i mange år, fortæller om sine erfaringer med pumpen, herunder fordele og ulemper. Side 8-11 Verdens Diabetes Dag 2004 Indhold 2 Leder: Starten er gået til gavn for både type 1 og type 2 diabetikere 4 Ung kunstner bag årets julemærke 7 Vind originaltegninger 8 Behandling med insulinpumpe i Danmark 9 Mig og min insulinpumpe 12 Kursusguide 14 Mest for unge: 10. klasse for unge med diabetes 17 Nye vejledninger til diabetikere 18 Kørekort & diabetes 20 Mad & tips: Julemad med et twist 24 Nye produkter 25 Mad og motion ligestilles 27 SBD 2004: Så meget blev der samlet ind I år markerede Diabetesforeningen dagen med en række lokale arrangementer med fokus på overvægt og diabetes og med deltagelse i Global Diabetes Walk i København, Odense og Århus. Arrangementerne trak mange mennesker til med og uden træningstøj og sportsko. Side 34-36 28 Tværfagligt diabetesteam-møde 32 Kend dit kolesterol-tal 34 Verdens Diabetes Dag 2004 38 Forskning: Scanneren ser de svage hjerter 42 At lære at leve med et uerstatteligt tab 46 Legater og fonde At lære at leve med et uerstatteligt tab 47 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere 48 Diabetesforeningen samarbejder om projekter 50 Lov & ret: Servicelovens 84 52 Diafonen spørg om diabetes 55 I job via internettet 57 Læserbreve: 50 år med diabetes 61 Kirsten Dyrløv Madsens Legat Hanne Kassandra Skipper fik konstateret type 1 diabetes, da hun var 10 år. Som 31-årig mistede hun synet og efterfølgende sit arbejde som lærer. I dag 22 år efter holder hun bl.a. foredrag om, hvordan man gennem humor kan aflive myter og fordomme. Side 42-44 3 Diabetes 6 2004 62 Aktivitetskalender 73 Bestillingsliste Forside Michael Løhde Andersen har tegnet Diabetesforeningens julemærke i år. Læs mere side 4.

årets julemærke Ung kunstner bag årets julemærke Tekst / Rene Bøgh-Larsen, afdelingschef Lejligheden er udsmykket med malerier. De fleste egne værker. Michael Løhde Andersen, som har tegnet Diabetesforeningens julemærke i år, er en ung kunstner på vej frem. Egentlig ville Michael Løhde Andersen være gymnasielærer i historie og religion. Han arbejder også hårdt på at gøre sit speciale færdig, men det er maleriet og kunsten, der trækker. Jeg har altid tegnet lige siden jeg var dreng. Efterhånden blev jeg så god, at jeg begyndte at få små illustrations-opgaver til forskellige blade. Alligevel var det først, da jeg fik penslen i hånden og begyndte at smøre olie-maling på det hvide lærred, at jeg indså, at jeg for alvor har noget at byde på som kunstner, fortæller Michael og fortsætter: Mit maleri er teknisk set inspireret af store danske malere især Arne Haugen Sørensen. Mine motiver finder jeg primært i den nordiske mytologi med alle dens fantastiske historier om guder og jætter. Bibelen er også en god kilde til motiver og også H.C. Andersens eventyr. Klassisk og enkelt udtryk Det var netop på grund af nogle streg- og akvarel billeder inspireret af H.C. Andersen, at kontakten mellem Diabetesforeningen og Michael Løhde Andersen opstod. Lena Hansen, der arbejder med at forberede Sukkersyge Børns Dag 2005 under et H.C. Andersen inspireret tema, så en udstilling med Michael Løhde Andersens billeder. Michael fik tilbud om at tegne årets julemærke ud fra H.C. Andersen, og det blev til årets fem motiver. Undervejs gjorde Michael Løhde Andersen sig forskellige overvejelser: Jeg gik efter et klassisk og enkelt udtryk i billederne. Julemærket skal jo både kunne fungere som julemærke og som julekort, så motivet må ikke være for svært eller detaljeret. Jeg synes, at det er lykkedes at fange en meget harmonisk og traditionel julestemning i de fem motiver, og jeg håber, at Diabetesforeningens medlemmer vil tage godt imod både mærke og kort. Og da salget af julemærket og julekortet går til foreningens arbejde for børn og unge, håber jeg naturligvis på et godt salg. Julen er jo børnenes fest. Speciale-skrivning sat på "hold" Michael oplever en stor efterspørgsel på sine malerier og har 4 Diabetes 6 2004

Michael Løhde Andersen udstiller fast hos Poj Kunst og Rammer i Odense. På www.pojkunst ogrammer.dk kan du også se hans billeder. ikke svært ved at sælge dem i den takt, han maler dem. Alligevel prøver han at holde balancen mellem at male og at skrive sit universitetsspeciale færdigt, for som han siger, er det rart at have en afsluttet uddannelse at falde tilbage på, hvis kunstner-karrieren ikke bliver til det, han håber. Alligevel satte han specialet lidt til side, da henvendelsen fra Diabetesforeningens kom. For mig er det både spændende og interessant at lave noget for Diabetesforeningen, for på den måde kommer mine billeder ud til mange flere, end jeg er vant til fra gallerierne. Nu håber jeg bare, at mit arbejde også vil bidrage til Diabetesforeningens vigtige arbejde for børn og unge Ja tak, jeg vil gerne støtte Diabetesforeningens arbejde for børn og unge. Julemærkeark (15 mærker) á 30 kr. Sæt julekort (5 stk.) á 40 kr. 3 sæt julekort (i alt 15 stk.) samt et julemærkeark (15 mærker) á 120 kr. Medlemsnr.: DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 DIABETESFORENINGEN DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 GOD JUL 2004 Navn: Adresse: Postnr.: Bemærk, at julekortene udkommer i et begrænset oplag. By: Kuponen sendes til DIABETESFORENINGEN Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C Diabetes 6 2004 5

kort & godt Mad & Motion Madens sammensætning og den daglige motion har stor betydning for at leve et godt liv med diabetes. På Skolen for Gastronomi, Musik & Design ved Vejle kan du få ny inspiration ved at deltage i et internatkursus, der bl.a. byder på: spændende mad socialt samvær egenomsorg sygdomslære motion livskvalitet Kurset løber fra mandag den 14. marts 2005 til fredag den 18. marts 2005 og koster 2.500 kr. I prisen indgår overnatning, undervisning, forplejning og materialer. Ring til Skolen for Gastronomi, Musik & Design (tidligere Vinding Husholdningsskole), tlf. 7585 8012, og hør nærmere om kurset og få tilsendt program. Uddannelse til alle Tekst / Signe Hasseriis, socialrådgiver For at sikre, at også handicappede og syge kan gennemføre en uddannelse, er der forskellige muligheder for støtte i uddannelsessystemet. Det er intentionen, at alle uanset om de har en sygdom eller et handicap skal have lige muligheder for uddannelse. Derfor er der indført regler om kompenserende støtte. Denne kaldes i lovgivningen ofte specialpædagogisk støtte også selv om hjælpen er af praktisk karakter. Det kan være alt fra fysisk indretning af undervisningslokaler og hjælpemidler i undervisning eller praktik til særlige vilkår ved eksamen. Elever og studerende med handicap eller vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal som udgangspunkt aflægge prøver og gå til eksamen efter de almindelige eksamensregler. Men det er både muligt og nødvendigt at tilrettelægge eksaminationen efter den enkeltes særlige forudsætninger. For diabetikere kan det være relevant med mere tid ved en eksamen, fordi der fx er behov for at spise og for at måle blodsukker. Det er altid en konkret vurdering af den enkeltes situation, der er bestemmende for, hvilken hjælp der skal gives. Det er uddannelsesstedet, der skal sørge for hjælpen. Reglerne er forskellige for folkeskoler, gymnasier, Hf-kurser, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner. Derfor skal du kontakte din klasselærer eller studievejleder for at få mere at vide om netop dine muligheder. Hvis du ønsker forlænget prøvetid til at løse eksamensopgaver til sommer, skal du allerede nu i gang med at undersøge mulighederne. 6 Diabetes 6 2004

DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 DIABETESFORENINGEN GOD JUL 2004 Vind originaltegninger bag julemærket Kunne du tænke dig at slippe for besværet med at betale dit årskontingent på girokort? Så tilmeld dit kontingent til Betalingsservice, og få samtidig chancen for at vinde en af Michael Løhde Andersens 5 original tegninger til julemærket! Sådan gør du: 1. Betal dit kontingent som du plejer. 2. Udfyld og indsend den kupon med tilmelding til Betalingsservice, som du har modtaget sammen med kontingentopkrævningen. Kuponen udfyldes med både kontonummer og cpr-nummer. På kuponen kan du også vælge at støtte Diabetesforeningens arbejde med et frivilligt beløb sammen med dit kontingent. Hvis du indsender kuponen til Diabetes foreningen inden den 15. december, deltager du i lodtrækningen om origina l- tegningerne til julemærket. På side 4 kan du læse om Michael Løhde Andersen og historien bag jule mærkerne Medlemsnr. Navn Navnesen Adresse By For at kunne tilmelde dig Betalingservice skal du oplyse dit kontonummer og dit cpr-nummer. Sæt kryds: Ja, jeg ønsker at tilmelde mig Betalingservice med min fremtidige indbetaling af kontingentet Kontonummer, hvor betalingerne frem over skal trækkes fra: Reg nr.: Konto nr.: Cpr-nummer: Jeg ønsker fremover at støtte Diabetesforeningens arbejde med et frivilligt bidrag, som trækkes sammen med mit kontingent! Jeg ønsker at støtte med kr. Husk: Hvis du indsender din tilmelding til Betalingservice inden den 15. december 2004, deltager du i lodtrækningen om 5 originale, indrammede tegninger af billedkunstner Michael Løhde Andersen. DIABETESFORENINGEN René Bøgh-Larsen informationschef Endnu en gang tak for din støtte. Med venlig hilsen Jeg håber, at du vil benytte dig af denne mulighed, for Betalingservice vil spare både dig og Diabetesforeningen tid og penge. Indsender du blanketten inden den 15. december 2004, deltager du i lodtrækningen om en af de i alt 5 originale tegninger, som i år vil udgøre Diabetesforeningens julemærke. Tegningerne, som er lavet af billedkunstner Michael Løhde Andersen, bliver indrammet og sendt direkte til de 5 vindere af lodtrækningen. Du kan tilmelde dig Betalingservice ved at gå i banken, på Diabetesforeningens hjemmeside, eller du kan udfylde og indsende nedenstående blanket til Diabetesforeningen. Husk, at du i år skal indbetale kontingentet, som du plejer! Hvis du ønsker det, kan du også indbetale et frivilligt beløb via Betalingservice sammen med dit kontingent. Sæt kryds på tilmeldingsblanketten, og skriv det beløb, du ønsker at støtte med. Sådan gør du: Udfyld kuponen med: Kontonummer Cpr-nummer Udfyld her, hvis du vil støtte Diabetesforeningens arbejde med et frivilligt beløb lingsoversigt, at dit kontingent bliver indbetalt Husk at indbetale dit kontingent for 2005, som du plejer! Tilmeldingen gælder kun fremtidige indbetalinger. Diabetes 6 2004 7

insulinpumpe-behandling Behandling med insulinpumpe i Danmark Tekst / Karin Mulvad, journalist Den 11. oktober 2004 offentliggjorde Ugeskrift for Læger artiklen "Insulinpumpebehandlingen i Danmark". Det er en arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab (DES), der står bag artiklen, der bl.a. har undersøgt udbredelsen af pumpebehandling i Danmark sammenlignet med andre lande og fordele og ulemper ved behandlingen. Artiklen, der også findes i rapportform, peger på, at behandling med insulinpumpe i visse tilfælde er et godt alternativ til traditionel insulinbehandling for type 1 diabetikere, men påpeger samtidig, at den nuværende finansieringsmodel er en hindring for en i øvrigt velbegrundet insulinpumpebehandling i Danmark. I Norge, Sverige og USA er 5-10 procent af alle type 1 diabetikere i pumpebehandling, mens det i Danmark er ca. 1 procent. Arbejdsgruppen vurderer, at årsagen til den beskedne brug i Danmark er finansieringsformen herhjemme, hvor fordelingen af udgiften til pumperne (og driften af dem) er delt mellem amter og kommuner. I Sverige har man gjort finansieringen af behandling med insulinpumpe til en statslig opgave, hvilket er med til at sikre, at mulighederne for behandling bliver mere ensartet. Rapporten indeholder en række anbefalinger til pumpebehandling af danske patienter med type 1 diabetes, hvoraf de tre vigtigste er: 1. Finansieringsformen ændres, så den ikke udgør en hindring for etablering af behandlingen 2. De relativt stramme behandlingsindikationer bevares (Hvem skal tilbydes behandlingen?) 3. Systematisk undervisning af personalet og løbende kvalitetssikring. Afklaring på vej I Diabetesforeningen er der tilfredshed med at få belyst vilkårene for insulinpumpebehandlingen i Danmark. Der er ingen tvivl om, at vi de kommende år vil se en øget brug af insulinpumper blandt type 1 diabetikere. At der er relativt flere pumper i brug i vore nabolande end herhjemme skyldes to forhold: Dels fordelingen af udgifterne til pumperne (og driften af dem) mellem amter og kommuner, dels en klar beskrivelse af, hvem der kan have gavn af at bruge insulinpumpe, siger Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen. På baggrund af rapporten vil Diabetesforeningen rejse spørgsmålet om at få løst det økonomiske problem, og det er mit håb, at der kan komme en afklaring inden for det næste halve år. Det bør naturligvis ske ved at sammenholde de i rapporten anførte fordele og ulemper med den enkelte diabetikers situation, slutter Allan Flyvbjerg Mere information Du finder hele rapporten på www.diabetes.dk/wm5001, hvor anbefalingerne uddybes, og hvor du desuden kan læse om vurdering af insulinpumpebehandling sammenlignet med anden intensiv insulinbehandling. 8 Diabetes 6 2004

Ulla Lendal, 56 år, har haft insulinpumpe i mange år. I det følgende fortæller hun om sine erfaringer med pumpen, herunder fordele og ulemper. Ulla Lendal sidder også i Diabetesforeningens Diafonpanel, hvor hun bl.a. svarer på spørgsmål om insulinpumpebehandling. Mig og min insulinpumpe Tekst / Ulla Lendal Foto / Niels Bjørn Lendal Ugeskrift for Læger bragte for et par måneder siden en artikel om insulinpumpebehandlingen i Danmark. Artiklen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk Selskab, det vil sige en gruppe af de mest erfarne danske læger på området. Det er dejligt at se, at der nu sættes fokus på insulinpumperne. For en mangeårig insulinpumpe-bruger som mig er artiklen spændende læsning, og konklusionerne svarer stort set til, hvad jeg selv har erfaret gennem årene. Jeg fik diabetes i 1953 og har haft sygdommen så længe, at "småproblemer" begynder at vise sig. For mig er det vigtigt at gøre alt, hvad jeg kan for at holde blodsukkeret stabilt, og derfor har jeg altid været med på nye behandlingsmetoder og altså også pumpebehandling. For at få gavn af at være pumpebruger skal man være motiveret for at styre sin diabetes og man skal være god til at lytte til sin krop. Regelmæssig blodsukkermåling er også nødvendigt. 1. generations-pumpen Det var i begyndelsen af 80 erne, at jeg stiftede jeg bekendtskab med insulinpumpen. Jeg havde på det tidspunkt et svingende blodsukker, som var svært at få i balance. Mange års erfaring har lært mig, at et blodsukker mellem 6 og 8 er der, hvor jeg bliver mest effektiv, tænker klarest og har det bedst. Jeg fik tilbudt en insulinpumpe i forbindelse med deltagelse i et projekt. På det tidspunkt var det blevet muligt selv at måle blodsukker, så jeg kunne kontrollere effekten af behandlingen. Den tids insulinpumpe var en meget stor og uhåndterlig sag, som ikke kunne være i baglommen, så jeg måtte sy lommer indvendig i mit tøj for at kunne bære den. Det >> Diabetes 6 2004 9

>> fortsat fra side 9 I efteråret var Ulla Lendal sammen med sin mand ude at sejle på Nilen ved Luxor: Insulinpumpen er klart en fordel, når man rejser sydpå til varme og ferieaktiviteter, fordi det er nemmere at regulere et skiftende insulinbehov. havde dog visse fordele: Da vi besøgte Palermo på Sicilien havde jeg vores penge og pas på maven i pumpelommen, så vi blev ikke bestjålet. De somre var det svært for mig at tage solbad, for direkte sol på pumpen duede ikke. Og hver gang jeg skulle i bad, drive sport eller have sex med min mand, skulle jeg først fjerne pumpen. Det siger sig selv, at gnisten let kan slukkes, når man først skal fjerne en kanyle. Med 80 erpumpen fik man også let blod i slangen, når kanylen blev placeret i maveskindet. Der er mange små blodkar at ramme ved indstikket, og blodet danner en prop, der spærrer for insulintilførslen fra pumpen. Jeg kunne sidde på mit arbejde jeg arbejdede dengang som tandlæge og lige pludselig fornemme insulinlugt, og at der blev vådt på mit tøj. Så var slangen blokeret, og insulinen løb ud. Så måtte der handles hurtigt, og kanylen skulle skiftes. I dag forstår jeg ikke, at jeg accepterede de mange ulemper, men man gik vel i "flinkeskolen". Til sidst blev alle de problemer for meget, og da mit HbA1c heller ikke blev forbedret, stoppede jeg en årrække indtil videnskaben havde forbedret teknikken. Afvej fordele og ulemper Hvis man ønsker at skifte til insulinpumpe, er det vigtigt nøje at afveje fordele og ulemper. Fordelene skal klart overstige ulemperne. Hvis man har et flot HbA1c ved pen-behandling, ville det være tosset at skifte til pumpe. I 1992 fik jeg problemer med mit hjerte. Det medførte et svært regulerbart blodsukker, specielt ved angina-anfald, så jeg fik tilbudt en pumpe i topmoderne udgave. Pumpen er en lille computer på størrelse med en mobiltelefon ja mindre. Den vejer ikke ret meget, så man kan let placere den på tøjet, og det er kun op til ens kreativitet, hvor den kan sidde. Jeg har den for det meste siddende i bukselinningen, og om natten er den klipset til trusserne. Jeg lægger ikke mere mærke til den om natten. Som pumpebruger skal man "være ven" med pumpen, da den jo skal sidde på kroppen i 24 timer i døgnet. Når man indimellem bliver 10 Diabetes 6 2004

irriteret på sin ven, må man tænke på den gavn, man har af den. Jeg flytter min pumpe hvert andet døgn normalt kan den sidde tre døgn, men da jeg ikke kan tåle plasteret, gør jeg det oftere. I den lille boks (se foto) ligger en plasticsprøjte med plads til 300 insulinenheder. For mig er det mere end en uges insulinforbrug. Sprøjten er så koblet til mit maveskind via en slange, der ender i et "blødt" rør. Det betyder, at man ikke kan mærke, at den sidder der heller ikke selv om man ligger på maven! Jeg kan være uheldig at få placeret plastrøret, så det bukker, og dermed ikke giver nok insulin. Det er en af grundene til at løbende blodsukkermåling er så vigtigt så kan man "reparere" i tide. I sådan en situation vil jeg flytte pumpen. Vigtig alarm-funktion Som diabetiker gennem mange år bliver det at tage insulin en indlært rutine, som man ikke skænker mange tanker. Jeg har selv oplevet at glemme at tage insulin som pen-bruger. Derfor er det en stor fordel, at pumpen på sin lille skærm kan vise, hvornår jeg tog sidste insulindosis. Hvis batteriet stopper, eller tilførsel af insulin blokeres, vil pumpen sætte en alarm i gang. Alarmfunktionen er meget vigtig, da man udelukkende får hurtigtvirkende insulin, og derfor hurtigt går i syreforgiftning, hvis man ikke gør noget. Alarmen tager ikke hensyn til tid og sted: Jeg var engang ude og spise på en fin restaurant med min mand. Midt under forretten hylede pumpen, så hele restauranten reagerede! Så var det bare at få den stoppet hurtigt. Når jeg er hjemmefra, har jeg altid en pen med som "nødbehandlingsmulighed". Jeg har en hverdag, der er meget forskellig fra dag til dag, fx går jeg til mange møder, hvilket ofte medfører skiftende spisetider. Her gør pumpen mig mere uafhængig, jeg kan endda springe et måltid over, hvis det skal være. Rejser over flere tidszoner og lange flyrejser er heller ikke længere besværligt, når jeg har pumpen. Jeg får jo løbende en lille smule insulin som basal-dosis. Ved måltiderne tages så insulin svarende til den mad, jeg spiser. Et legetøj for nørder De slanger, som forbinder pumpen med mit maveskind, fås i flere typer. Jeg er blevet meget glad for slanger med kobling. Jeg kan koble pumpen fra ved hjælp af en kobling på slangen, så det ikke er pumpen, der bestemmer, hvad jeg har lyst til: Det er mig, der styrer, ikke pumpen! Koblingen er fx også et positivt element, når man skal bade eller i relation til sexlivet her kan jeg forsigtigt lirke pumpen af uden at ødelægge stemningen. Vi er nok mange diabetikere, der har haft problemer ved de store festarrangementer med familien, hvor middagen jo kan tage adskillige timer. Her er pumpen rigtig god. Pumpens computer kan fantastisk mange ting et rigtigt legetøj for nørder den kan fx indstilles, så jeg får måltidsdosis ad flere gange, så jeg ikke går ned i blodsukker trods lange middagstaler. Et andet raffinement er de mange muligheder for at variere basal-dosis, så den passer til de forskellige insulinbehov dag og nat. Jeg hører til dem, der let får lavt blodsukker om natten, med risiko for insulintilfælde. Derfor er pumpen indstillet til at give en lav dosis i starten af natten, og efter kl. fire lidt mere. Jeg og ikke mindst min mand finder, at det er en af de væsentligste fordele ved pumpen. I dag har jeg har et pænere HbA1c og en lavere døgndosis på trods af mine hjerteproblemer. Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at man selv kan være med til at undgå at få flere komplikationer. Jeg håber, at fremtiden vil forbedre teknikken endnu mere, så den lille computer, som er min følgesvend dag og nat, i endnu højere grad kan opføre sig som en rask bugspytkirtel Diabetes 6 2004 11

Diabetesforeningens kursusguide Ansøgning om kursusdeltagelse skal være Diabetesforeningen i hænde hurtigst muligt og senest den 1. februar 2005. Deltagerne optages i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Deltagere, der ikke tidligere har været på kursus, vil få fortrinsret. Der udsendes besked om optagelse i starten af marts, og ca. 1 måned før kursusstart tilsendes kursusmateriale. Der er mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste og kørselsgodtgørelse ved kommunen. Kursusbrochuren sendes direkte til målgruppen med tilmeldingsblanket omkring den 1. december 2004. Har du ikke modtaget den, kontakt da kursussekretær Gitte Lippert, tlf. 6312 9046 eller på diabetesambulatoriet efter den 1/12-2004. Som noget nyt vil vi fra 2005 målrette kurserne til nyopdagede hvor barnet har haft diabetes i max. 2 år, og erfarne hvor barnet har haft diabetes i mere end 2 år. Der vil derudover være et kursus for cøliakifamilier. Overskuddet fra Diabetesforeningens landsindsamling "Sukkersyge Børns Dag" bruges til at betale kurserne, så de er gratis for deltagerne og deres familier. Her følger en oversigt over kurser for børn og unge med diabetes og deres familier. 12 Diabetes 6 2004

0-4-årige med familie Dato: 9.-12. maj 2005 for nyopdagede. Dato: 17.-20. maj 2005 for nyopdagede. Kurset vil blive afviklet på Pindstrup Centret beliggende på Djursland. Der vil blive lagt vægt på udveksling af erfaringer, undervisning og vejledning. 5-6-årige med familie Dato: 2.-4. maj 2005 for erfarne. Dato: 30. maj 2. juni 2005 for nyopdagede. Kurserne vil blive afviklet på Pindstrup Centret beliggende på Djursland. Tema: Snart klar til skole, undervisning og vejledning. 7-8-årige med familie Dato: 27.-30. juni 2005 for nyopdagede. Dato: 1.-3. juli 2005 for erfarne. Vordingborg Husholdningsskole danner rammerne om de 2 kurser. Temaet bliver "diabetes, mad og motion". 9-11-årige med familie Dato: 20.-23. juni 2005 for nyopdagede. Dato: 27.-30. juni 2005 for nyopdagede. Dato: 4.-6. juli 2005 for erfarne. Kurserne holdes på Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved Vejle. Temaet bliver "ung og diabetes, mad og motion". 10-12-årige alene Dato: 6.-9. juli 2005. Kurset afholdes på kolonien Alhage, syd for Ebeltoft. Temaet bliver "Jeg kan selv". Børnene skal minimum have haft diabetes i 2 år for at deltage på dette kursus. 12-13-årige med familie Dato: 20.-23. juni 2005 for nyopdagede. Kurset afholdes på Vejstrup Ungdomsskole beliggende på Sydfyn. Temaet bliver "ung, idræt og fællesskab". 14-17-årige alene Forældrene deltager den sidste dag. Dato: 25.-30. juli 2005 for nyopdagede og erfarne. Kurset afholdes på Glamsdalens Idrætsefterskole. Forældrene vil blive inviteret med den sidste dag, hvor der vil være undervisning og erfaringsudveksling. Temaet bliver "ung, idræt og fælles-skab". 0-16-årige med familie børn/unge med cøliaki Dato: 17.-20. oktober 2005. Kurset holdes på Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved Vejle. Temaet bliver "diabetes og cøliaki, kost og behandling" Mere information Læs mere om Diabetesforeningens familiekurser på www.diabetes.dk. Diabetes 6 2004 13

mest for unge 10.klasse for unge med diabetes Tag 10. klasse på Skolen for Gastronomi, Musik og Design sammen med andre, der også har diabetes. Mogens Sønderup, forstander på Skolen for Gastronomi, Musik og Design, fortæller her om baggrunden for tilbuddet til unge diabetikere: Skolen, der ligger ved Vejle, har gennem flere år haft et nært samarbejde med Diabetesforeningen omkring unge med diabetes, der ønsker at tage en 10. klasse, men som samtidig har brug for ekstra støtte for at klare overgangen til voksenlivet. Skolen har det sidste år arbejdet med mange nye tiltag, herunder gruppen af unge diabetikere. Ud over den daglige undervisning i gode kostvaner, motion og sund levevis, mødes de unge med læge, psykolog og sygeplejerske og drøfter relevante problemstillinger. Specielt tiden omkring puberteten kan være svær ikke mindst for unge med diabetes og her er kostskolemiljøet, hvor man er sammen med andre i samme situation, et godt udgangspunkt for at takle de problemer, der måtte opstå. Samtidig er der adgang til både læge, sygeplejerske og psykolog til at støtte op om de unge. 14 Diabetes 6 2004

16-årige Christian D. Winblad går netop nu på skolen: Jeg har diabetes og går på Skolen for Gastronomi, Musik og Design, som er en skole, der hvert år har mellem 10-20 elever med diabetes. Skolen går meget op i madlavning og i, hvordan man som diabetiker klarer hverdagen. En gang om ugen får vi besøg af en sygeplejerske, hvor der bliver målt blodsukker og snakket om vores hverdag her på skolen. Vi har også nogle timer om ugen, hvor vi dyrker idræt, og der bliver altid målt blodsukker både før og efter. Det gør det muligt at se, hvad der sker med blodsukkeret efter motion. Hvis jeg har lavt blodsukker, kan jeg altid gå ned i køkkenet og få en juice og noget mad, og der er altid lærere på skolen, hvis man har brug for at spørge nogen til råds. Det er også dejligt at lære andre diabetikere at kende, så man altid har nogle at snakke med om sin sygdom. Mit mål med at gå på skolen er at kunne kontrollere mit blodsukker og lære at lave god og sund mad, så jeg er bedre rustet, når jeg en dag flytter hjemmefra. Før skoleårets start mødes gruppen af unge diabetikere, forældre, skolens lærere og det øvrige professionelle team til en fælles dag på skolen, hvor gruppen og målet for det kommende år gennemgås. Skolen lægger vægt på, at det er den unge selv, der udtrykker ønske om at arbejde med tingene. Derfor bliver der lavet en slags kontrakt, hvor den unge "giver håndslag på" at ville måle blodsukker dagligt, arbejde med at finde en velegnet motionsform og at forholde sig til de problemstillinger, der måtte vise sig undervejs Når man går på 10. klasse på "diabetesholdet" (som koster lidt mere end et almindeligt efterskoleophold), søger man om tilskud til merudgiften hos kommunen. Det er derfor en god idé på forhånd at tale med sin diabetesbehandler om sine planer, da vedkommende skal sende en begrundelse til sagsbehandleren med henblik på tilskuddet. Har du lyst til at høre mere om 10. klasse for unge med diabetes, er du velkommen til at ringe til Anni Rasmussen, der er børne- og ungdomskonsulent i Diabetesforeningen, på tlf. 6312 9044. Det er også hende, der skriver jer på venteliste Diabetes 6 2004 15

ANNONCE Hvis du lider af diabetes, har du sikkert hørt om, at lidelsen kan føre til rejsningsbesvær. Måske lider du og din partner selv under det. Men det er faktisk meget udbredt omkring halvdelen af mænd med diabetes får besvær med rejsningen inden for 10 år. I dag findes der heldigvis en række gode og effektive behandlinger af rejsningsbesvær. Så der er ingen grund til at leve med det. Tag en snak med din læge om det så kan I sammen finde ud af, hvilken behandling der er bedst til netop dig. KUN EN SAMTALE FRA ET BEDRE SEXLIV...

behandling & egenomsorg Nye vejledninger til diabetikere I løbet af december udkommer en helt ny Patientvejledning til type 2 diabetikere. Vejledningen, der også indeholder en opdateret kontrolfolder, lægger vægt på, at patienten sammen med sin læge tager ansvar for sygdommen på en måde, der sikrer den bedst mulige behandling. En vejledning til type 1 diabetikere følger i februar 2005. Tekst / Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen Patientvejledningen til type 2 diabetikere er udarbejdet af de praktiserende lægers organisation (DSAM) og Diabetesforeningen som led i regeringens handlingsplan om diabetes. Heri blev DSAM opfordret til at revidere deres lægevejledning til behandling af type 2 diabetes og til at udarbejde en patientvejledning for type 2 diabetikere sammen med Diabetesforeningen. Både læge- og patientvejledningen udsendes til alle praktiserende læger og ambulatorier i løbet af december måned, så du kan få en vejledning ved næstfølgende konsultation. I forordet til Patientvejledningen hedder det bl.a.: "Diabetes kan udvikle sig til en alvorlig sygdom med risiko for alvorlige følgesygdomme. I samarbejde med din læge kan du gøre meget for at forebygge alvorlige følger af diabetes... Patientvejledningen kan bruges som et opslagsværk, hvis du fx vil undgå skader på synet, hvis du opdager et lille sår på foden, hvis du er i tvivl om mad og motion, og/eller når du skal til læge/øjenlæge". Det er altså en praktisk håndbog i egenomsorg. Nyttig viden samlet ét sted Patientvejledningen er delt op i fem hovedafsnit: Kort fortalt (hvad er diabetes, du og din diabetes, det kan du og din læge gøre), din krop, livsstil, behandling og egenomsorg. Afsnittet om egenomsorg handler bl.a. om undersøgelser ved de forskellige konsultationer, råd om fodpleje, forskellige former for "selvkontrol" herunder blodsukkermåling. Indlagt i Patientvejledningen er desuden "Din egen journal", hvor du sammen med din læge kan følge med i, hvordan det går. Folderen kan tages ud og indeholder bl.a. en huskeliste med aftaletidspunkter og spørgsmål til lægen, aftaler med øjenlæge og fodterapeut, resultater og aftalte mål ved næste lægebesøg samt resultater af rutineundersøgelser og ved debut/årskontrol. Folderen kan også tages med på rejse fx sammen med Diabetesforeningens pjece "Rejs sikkert med diabetes". Nyeste viden med Ved udarbejdelsen af patientvejledningen har praktiserende læge Claus Rendtorff og praktiserende læge Christian Hansen deltaget udpeget af DSAM. Gruppen bag Behandlervejledningen har desuden gennemset manuskriptet, der også har været forelagt sygeplejersker, diætister, læger og ikke mindst diabetikere. Den reviderede lægevejledning er justeret i forhold til den sidste nye viden inden for området og i overensstemmelse med anbefalingerne fra den nationale diabetesstyregruppe under Sundheds styrelsen. Vejledningen er desuden kommenteret af relevante fagpersoner fra bl.a. DSAM, videnskabelige selskaber og Diabetesforeningen. Vejledningen til type 1 diabetikere På initiativ af Diabetesforeningen er en vejledning til type 1 diabetikere nu også under udarbejdelse. Den forventes færdig først i det nye år. Denne vejledning bliver tilgængelig på Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk Diabetes 6 2004 17

diabetes & kørekort Diabetes og kørekort er et emne, der med jævne mellemrum dukker op i debatten, senest i oktober 2004, hvor Højesteret mildnede dommen over en diabetiker, som i en tragisk trafikulykke forårsagede to menneskers død. Er du i tvivl så mål blodsukker Tekst / Louise Vejs-Petersen, jurist Foto / e-mergency Sagen drejede sig om en type 2 diabetiker, som kørte efter morgenbrød efter at have taget sin insulin, men uden at have spist noget. Som følge af et insulinchok kolliderede vedkommende med en modkørende bil med et ældre ægtepar, som begge omkom ved ulykken. Det var dagen efter en fest, og vedkommende havde en alkoholpromille på 0,81. Vedkommende erkendte, at der var for meget alkohol i blodet, men havde ikke tidligere oplevet insulinchok og kendte desuden ikke til alkohols hæmmende indflydelse på sukkerfrigørelsen. By- og Landsret idømte vedkommende seks måneders fængsel og en frakendelse af kørekortet i fem år. Højesteret derimod ændrede afgørelsen. Retten fastslog, at vedkommende befandt sig i en tågetilstand udløst af hypoglykæmi, og at denne tilstand var sammenlignelig med sindssygdom. En bestemmelse i straffeloven siger, at personer, der er utilregnelige på gerningstidspunktet, ikke straffes. Samme bestemmelse fastslår imidlertid, at straf alligevel kan pålægges, hvis tilstanden er en følge af selvforskyldt beruselse. En farlig cocktail Det afgørende i sagen var således, om vedkommende ved sin alkoholindtagelse aftenen forinden havde bragt sig i denne tilstand. Højesteret vurderede, at nok havde alkoholindtagelsen bidraget til udviklingen af det hypoglykæmiske tilfælde, men at også andre faktorer havde bidraget hertil. Vedkommende var således straffri i henhold til straffeloven, men blev efter færdselsloven idømt en bøde på 6.000 kr. og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år. Dommen giver anledning til at gøre opmærksom på alkohols påvirkning af glukosebalancen. Selvom insulinchok er sjældent forekommende blandt type 2 diabetikere, bør man som tablet- og/eller insulinbehandlet diabetiker være særlig opmærksom på problematikken omkring alkoholindtagelse. Det kan være en god idé at drøfte emnet med sin læge. Det anbefales altid at læse indlægssedlen i medicinpakningen. Hvis du er usikker på, om du er i stand til at køre bil, anbefales det at måle blodsukker. Husk på at insulinbehandlede diabetikere har gratis adgang til målestrimler, og at tabletbehandlede diabetikere har mulighed for at få 150 målestrimler gratis om året. Regler for kørekort I det såkaldte kørekortcirkulære står, at ved udstedelse eller fornyelse af kørekort skal ansøgere, som har tablet- eller insulinbehandlet sukkersyge, have udleveret Færdselsstyrelsens instruktion for trafikanter, som har sukkersyge (se boks). En canadisk/amerikansk undersøgelse har vist, at diabetikere ikke har større ulykkesfrekvens end 18 Diabetes 6 2004

andre. Lignende undersøgelser i Danmark viser samme tendens. Reglerne om udstedelse og fornyelse af kørekort er udtryk for en kalkuleret risiko, og siger dermed ikke noget om den enkelte diabetikers risiko. Ved fornyelse af kørekort, skal der derfor medbringes en lægeerklæring, på baggrund af hvilken det afgøres, om kørekortet skal fornys. I Holland er der netop sket en ændring af reglerne for fornyelse af kørekort. Fremover skal alle kørekortindehavere i Holland have kørekortet fornyet hvert 10. år. Der kan være både fordele og ulemper ved en sådan ordning, fx vil en længere udstedelsesperiode kunne medføre en strammere helbredsvurdering. På baggrund af de nye hollandske regler vil foreningen overveje, om der bør rettes henvendelse til de danske myndigheder med henblik på en drøftelse af de danske regler for udstedelse og fornyelse af kørekort Alle diabetikere i medicinsk behandling skal ved udstedelse og fornyelse af kørekort have udleveret "Færdelsstyrelsens instruktion for trafikanter, som har sukkersyge". Diabetes 6 2004 19

mad & tips Julemad med et twist Tekst / Lisa Heidi Witt, klinisk diætist Foto / Jakob Gaasvig, Inferno Reklamefotografi December er for de fleste en måned fyldt med traditioner. I mad & tips har vi med råvarerne and, sild og rødkål taget udgangspunkt i ingredienser, som mange forbinder med jul. Retterne er dog tilført andre krydderier og råvarer end i den traditionelle julemad. Vil man gerne servere julemaden, som man plejer, kan man finde opskrifter på julemad og tilbehør i Diabetesforeningens op skriftsbog "Julemad kager og konfekt". God jul. Chilisild (6 pers.) Ingredienser: ½ lille løg (ca. 25 g) 1 lille rød peberfrugt (ca. 100 g) 1 stilk bladselleri (ca. 30 g) 2 marinerede sildefileter (ca. 160 g) Dressing: 1 fed hvidløg 1½ dl fromage frais (ca. 150 g) ½ tsk. stødt mild chili 1 spsk. tomatketchup salt, peber Fremgangsmåde: Løget pilles og rives fint. Peberfrugten skæres i små tern. Bladsellerien skæres i tynde skiver. Sildefileterne skæres i små stykker. Hvidløget pilles og presses. Fromage frais røres sammen med hvidløg, chili og tomatketchup. Løg, peberfrugt, bladselleri og sild vendes i dressingen. Chilisild smages til med salt og peber. Servering: Chilisild serveres som pålæg på rugbrød. Pr. pers. (ca. 75 g): Energi 400 kj Kulhydrat 6 g heraf tilsat sukker 5 g Fedt 4,5 g Julepaté (10 pers.) Ingredienser: 1 løg (ca. 100 g) 125 g kyllingelever 400 g hakket kalvekød med højst 12 g fedt pr. 100 g 1 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 1 æg 1 dl havregryn 1 spsk. hvedemel (ca. 10 g) 1 fed hvidløg 1 tsk. rosmarin 1 tsk. salt peber 100 g røget kyllingebryst 3 laurbærblade Fremgangsmåde: Løget pilles og skæres i kvarte. Løg og kyllingelever blendes. Kalvekødet røres sammen med mælk, æg, havregryn, hvedemel, løg og kyllingelever. Hvidløget pilles og presses. Det tilsættes sammen med rosmarin, salt og peber. Det røgede kyllingebryst skæres i små stykker og fordeles i farsblandingen. En bageform smøres, og laurbærbladene lægges i bunden. Ovenpå lægges farsen, der glattes ud. Patéen bages i ca. 75 min. ved 180 C på nederste ovnrille. Skal patéen spises kold, stilles den i køleskab indtil servering. 20 Diabetes 6 2004

Servering: Julepaté serveres med rugbrød og rødkålssalat med glaserede valnødder. Julepaté kan også serveres varm med kartofler og grønt. Pr. pers. v/ 10 pers.: Energi 600 kj Kulhydrater 4 g Fedt 7 g Rødkålssalat med kandiserede valnødder (4-5 pers.) Ingredienser: ½ rødkål (ca. 600 g) 4 stilke bladselleri (ca. 120 g) 50 g soltørrede tranebær 6 valnødder (ca. 25 g) 1 spsk. sukker 1 spsk. vand Marinade: 2 tsk. olie 1 spsk. æblecidereddike 3 spsk. appelsinsaft evt. sødemiddel Fremgangsmåde: Rødkålen skylles og snittes fint. Bladsellerien skæres i tynde skiver. Kandiserede valnødder: Sukkeret smeltes i en gryde. Når det er brunt, tilsættes vand, og valnødderne vendes i. Gryden tages af varmen, og der røres rundt, så sukkeret fordeles over valnødderne. Valnødderne lægges til afkøling på et stykke bagepapir. Efter afkøling deles de i mindre stykker. Ingredienserne til marinaden piskes sammen. Rødkål, bladselleri og tranebær blandes, og marinaden hældes over. Lige inden servering pyntes salaten med kandiserede valnødder. Servering: Rødkålssalat med kandiserede valnødder serveres som tilbehør til julepaté. Energi pr. pers. v/ 5 pers.: Energi 475 kj Kulhydrat 6 g heraf tilsat sukker 3 g Fedt 4,5 g Diabetes 6 2004 21

Appelsinmarineret andebryst (4 pers.) Ingredienser: 2 gulerødder (ca. 150 g) 2 rødbeder (ca. 300 g) 2 løg (ca. 200 g) 2 andebrystfileter (ca. 600 g) 10 hele nelliker salt, peber Marinade: 1½ dl appelsinsaft (ca. 150 g) 1 dl portvin 2½ dl hønsebouillon jævning salt, peber kulør Servering: Andebrysterne skæres ud i tynde skrå stykker. Skindet spises ikke. Appelsinmarineret andebryst serveres med kartofler, sauce og grønsager. Pr. pers.: Energi 1150 kj Kulhydrat 7 g Fedt 6,5 g Fremgangsmåde: Gulerødder og rødbeder skrælles og skæres i tynde stave. Løgene pilles og skæres i kvarte. Andebrystfileterne aftørres med et stykke køkkenrulle, hvorefter skindet ridses. Nellikerne stikkes ned i kødet. Ingredienserne til marinaden røres sammen. Andebryster og grønsager lægges i et fad eller en plastikpose, og marinaden hældes over. Kød og grønsager trækker i køleskab i mindst 3 timer og gerne i et døgn. Marinaden sies fra og gemmes til sauce. Grønsagerne gemmes ligeledes. Andebrystfileterne brunes på en pande uden tilsætning af fedtstof. Skindsiden brunes først. Der krydres med salt og peber. Efter bruning tilsættes 1 dl vand, og andebrysterne steger videre i ca. 20 min. Kødet tages af panden. Andebrysterne tildækkes med stanniol og trækker i 10 min. Overskydende fedt fjernes af panden. Grønsagerne svitses på panden i 5-10 min. og smages til med salt og peber. Marinaden varmes op og jævnes. Saucen smages til med salt og peber og tilsættes kulør. 22 Diabetes 6 2004

Artiskok-rejetærte (6 pers.) Ingredienser: Dej: 1 dl A 38 eller andet syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 2 spsk. fedtstof 60 g grahamsmel (ca. 1 dl) ca. 100 g hvedemel (ca. 1½ dl) ½ tsk. salt Fyld: ½ bdt. broccoli (ca. 250 g) 1 ds. artiskokhjerter (ca. 240 g artiskok) 2 æg 2 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 2 tsk. majsstivelse 50 g reven ost med højst 13 g fedt pr. 100 g 2 spsk. klippet dild 1½ tsk. salt peber 150 g rejer Fremgangsmåde: Alle ingredienserne til dejen æltes sammen. Dejen skal være blød. Dejen hviler i køleskab i ca. ½ time. Broccolien skylles og deles i små buketter. De koges i letsaltet vand i ca. 3 min., hvorefter de afkøles. Artiskokhjerterne deles i kvarte. Dejen rulles tyndt ud og lægges i en smurt tærteform (ca. 22 cm i diameter). Dejen prikkes med en gaffel og forbages i 10 min. ved 200 C på midterste ovnrille. Æg, mælk, majsstivelse, ost, dild, salt og peber piskes sammen. Grønsager og rejer fordeles på tærtebunden. Æggemassen hældes over. Artiskok-rejetærten bages i ca. 35 min. ved 200 C på midterste ovnrille. Der lægges evt. stanniol over tærten de sidste 10 min. Servering: Artiskok-rejetærte serveres med salat eller råkost og evt. 1 stykke brød til. Pr. pers.: Energi 1100 kj Kulhydrat 22 g Fedt 8,5 g Kakaovafler med kanelcreme (ca. 10 plader) Ingredienser: reven skal af 1 usprøjtet appelsin saft af 1 appelsin (ca. 1 dl) ½ dl oliemargarine 2 æg sødemiddel svarende til ca. 100 g sukker 200 g hvedemel 3 spsk. kakao (ca. 20 g) 1 tsk. natron 1 knsp. salt 1 tsk. vanillesukker 1 dl fromage frais (ca. 100 g) 3 dl kærnemælk eller skummetmælk Kanelcreme: 2 dl fromage frais (ca. 200 g) ½-1 tsk. kanel sødemiddel efter smag Fremgangsmåde: Appelsinen skylles godt, og skallen rives på et råkostjern. Appelsinen halveres, og saften presses. Æg og sødemiddel piskes sammen. De tørre ingredienser og appelsinskal tilsættes. Appelsinsaft, fromage frais, kærnemælk og fedtstof tilsættes, og dejen piskes sammen. Vaffeljernet varmes godt op. Inden bagning af vaflerne, er det en god idé at smøre vaffeljernet med lidt fedtstof. >> Diabetes 6 2004 23

mad & tips Der kommes ca. 1 dl dej i jernet (pladen må ikke dækkes, da dejen flyder ud). Jernet lukkes, og dejen bages, til vaflerne er gyldne. Kanelcreme: Fromage frais og kanel røres sammen. Der smages til med sødemiddel. Servering: Vaflerne serveres straks med 1 spsk. kanelcreme. Pr. plade v/ 10 stk. (á 4-5 små hjerter) med kanelcreme: Energi 625 kj Kulhydrat 19 g Fedt 4 g Nye produkter Tekst / Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist FYNBO Kalorielet marmelade er en serie af marmelader uden tilsat sukker. Der er flg. smagsvarianter: Jordbær, hindbær, solbær, abrikos og appelsin. Marmeladerne er sødet med aspartam og acesulfam kalium, og indholdet af kulhydrat er 10 g pr. 100 g i alle varianterne. FYNBO Kalorielet marmelade forhandles i Føtex, Rema 1000 og Alta. ISIS Marmelade kalorielet i smagsvarianterne jordbær, hindbær, appelsin og blåbær er en helt ny serie af marmelader uden tilsat sukker. Marmeladerne er sødet med aspartam og acesulfam kalium, og indholdet af kulhydrat ligger mellem 5 og 7,5 g pr. 100 g. ISIS Marmelade kalorielet købes i Kvickly, Kvickly Xtra og kan bestilles hjem i SuperBrugsen, Lokal- Brugsen og Dagli Brugsen. ISIS Kirsebærsauce er en ny dessertsauce klar til brug. Kirsebærsaucen er sødet med cyklamat og sakkarin, og indholdet af kulhydrat er 6,5 g pr. 100 g. ISIS Kirsebærsauce købes samme steder som ISIS Marmelade. Atwel Sødetabletter er et nyt produkt i serien af ATWEL sødemidler fra Toft Care Systems. Sødestofferne i tabletterne er natriumcyklamat og sakkarin. 1 ATWEL sødetablet søder som 4,4 g sukker. Sødetabletterne er velegnede til både kolde og varme madvarer fx drikke, syltning, desserter m.m. ATWEL Sødetabletter kan købes hos postordrefirmaerne Hermedico, ReaMed og hos Toft Care System, tlf. 7021 3033. Oksebacon er en ny type af magert bacon, der produceres af Skare Food. Indholdet af fedt er 7 g pr. 100 g rå bacon. Oksebacon kan anvendes ligesom andre typer bacon. Oksebacon forhandles bl.a. i Føtex, Bilka, Kvickly, Kvickly Xtra og SuperBrugsen. Cheasy yoghurt ændres fra uge 48, så alle varianterne fremover er sødet med aspartam. Der er følgende smagsvarianter: Jordbær rabarber, Peach melba, Vanilje, Kirsebær og Skovbær. Cheasy yoghurt sælges i de fleste dagligvarerbutikker. Da der er lang holdbarhed på yoghurt-produkterne, kan der i december være nogle af de ovennævnte smagsvarianter, der stadig er sødet med sukker. Læs derfor varedeklarationen. 24 Diabetes 6 2004

mad & motion Nye nordiske anbefalinger: Mad og motion ligestilles Når Nordisk Råd udsender en ny udgave af de officielle anbefalinger for en sund livsstil, vil daglig fysisk aktivitet indgå på linie med en velafbalanceret kost. Tekst / Lisa Heidi Witt, klinisk diætist og Niels Grinderslev, motionsfaglig konsulent Foto / IStock Det er første gang, at motion indgår som en del af Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNA). Dermed sidestilles betydningen af at dyrke motion med vigtigheden af næringsstoffer som kulhydrat, fedt og protein samt vitaminer og mineraler. Der har længe været ført bevis for de sundhedsfremmende effekter af at bevæge sig. Eksempelvis giver motion et forbedret sygdomsforløb hos både type 1 og type 2 diabetikere, ligesom motion kan bidrage til at forebygge såvel type 2 diabetes samt andre livsstilssygdomme. Anbefalingerne til mængden af fysisk aktivitet er stadig de kendte: 30 minutter om dagen udover en almindelig hverdag derhjemme eller på jobbet. For at forebygge vægtstigning skal der imidlertid mere til. Her skal man op på ca. 1 times daglig aktivitet. Kendte kostråd Der er kun sket få ændringer i forhold til anbefalingerne til madens indhold af næringsstoffer. Anbefalingen for vitamin A er for kvinder og børn sat ned. Anbefalingen for vitamin D er for børn og voksne sat op Anbefalingen for vitamin C er for voksne sat op. Anbefalingen for folat (folinsyre) er sat op for fertile kvinder, gravide og ammende. Omsat til praksis er det stadig de kendte kostråd, der gælder, nemlig: at spise varieret og ikke for meget at spise 200-300 g fisk om ugen at spise 600 g frugt og grønt om dagen at begrænse mængden af tilsat sukker i kosten at begrænse mængden af mættet fedt i maden at øge mængden af kostfibre fx i form af fuldkornsprodukter. Altsammen kostråd, som personer med diabetes og andre der gerne vil leve sundt kan nikke genkendende til og mange allerede lever efter Siden 1980 har de nordiske lande i fællesskab udarbejdet officielle anbefalinger (NNA) for en sund kost. Anbefalingernes mål er at give retningslinier for en kost, der ud fra den aktuelle viden, kan skabe grundlag for et godt helbred. De nye anbefalinger blev offentliggjort i juni måned i år, men først i slutningen af 2004 forventes den samlede rapport at blive udgivet, hvorefter den kan læses på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk. Diabetes 6 2004 25