Marts 2012 PROJEKTOPGAVE Overemne Af Daniel Powell & Nana Lin 9.D Underemne Ø [1]
Indledning...Side 2 Problemstilling, problemformulering og arbejdsbeskrivelse... Side 3 Hvad er økologi?... Side 4 Hvad er forskellen på økologisk og ikke-økologisk?...side 4 Farlige pesticider?...side 5 Landbrugs historie...side 6 Demokrati og økologi?...side 7 Ønsket vækst...side 8 Økologi Globalt...Side 8 Økologiske dyr...side 9 Hvornår og hvormeget? (Statistik)...Side 11 Hvorfor er alt ikke bare økologisk?...side 12 Vores undersøgelse i Vanløse...SIde 12 Hvem køber økologisk? (Statistik)...Side 13 Konklusion...Side 14 Litteraturliste...Side 14 Her på det seneste hører man meget om økologiske varer, og at det er sundt for miljøet. Dyre priser, bedre kvalitet samt sundere produktion er alle kendetegn ved økologien. Der er masser af opfordringer til at vælge økologiske varer, i stedet for normale varer. Det siges at være bedre for miljøet og bedre for kroppen, eftersom der ikke er tilsat overflødige sprøjtemidler. Kan det passe? Da økologi er et emne, som omfatter utallige underemner, har vi valgt at lave projekt med fokus på landbrug, økologi, klimaet og demokratiet. Vi vil redegøre for, hvilken sammenhæng der egentlig er mellem samfundets forskellige led og økologiens udvikling. Samt forklare konneksionen mellem økonomi og økologi, globalt og nationalt. God læselyst! [2]
Daniel Powell & Nana Lin 9.D Projektopgave 2012 Klima & Demokrati: Økologi Problemstilling - Hvad er økologi? - Hvad er historien bag økologien? - hvad er forskellen mellem økologisk og ikke-økologisk? - Hvordan produceres økologiske varer? - Hvorfor er der økologi? - Hvorfor er alt ikke bare økologisk? - Hvem vælger økologi? - Hvorfor vælger nogle økologisk? - Er der fordele og ulemper ved økologi? - Hvilken sammenhæng har økologi med klimaet? - Hvilken sammenhæng har økologi med demokratiet og politik? - Er økologi udbredt? Er der økologi nok? Problemformulering Kan demokratiet gøre noget for økologien og omvendt? Kan det tænkes, at demokratiet kan udbrede økologien på en bæredygtig klimavenlig måde? Arbejdsbeskrivelse Til denne opgave vil vi gøre vores bedste, for at finde ud af hvad økologi er, og hvordan den har indflydelse på menneskerne, dyrene og naturen. Vi vil forsøge at komme ud til folket for at høre uens meninger og for at se økologien fra divergerende vinkler. Vi vil anvende forskellige arbejdsmetoder som research og interview for at undersøge, hvilken samfundsmæssig sammenhæng økologi egentlig har. Vi vil undersøge hvordan økologiens historie ser ud, samt finde ud af om økologi spiller en stor rolle globalt lige så vel som internationalt og lokalt. Der vil blive arbejdet konstruktivt både på skolen, ude i byen og på biblioteket. [3]
Ø Billede 2 forestiller statens økologiske mærkning. Billede 3 er mærket for økologisk landbrug Økologi i store træk Økologi handler om bæredygtighed. Det vil sige harmoni mellem alt levende på jorden på længere sigt. Det gælder om at sikre de fremtidige generationer de samme udfoldelsesmuligheder, som vi har nu. Økologi er et begreb, som omfatter mange ting. Mange opfatter økologi som noget overfladisk, og ved i virkeligheden ikke, hvad der ligger bag det. Små børn som har lært ordet økologi, tror at det kun handler om mad og tøj. I virkeligheden er økologi også en viden om naturen. Det er en lærdom om miljøet og et specifikt syn på naturen. Desuden kan det også omtales som en måde at drive landbrug på. Økologiske varer kan være alt fra mad til tøj og dagligdagsprodukter. I Danmark har produkter, som er økologiske, et mærke hvor der står, at det er Statskontrolleret økologisk. Mærket er der som garanti, for det man køber. Det vil sige, at staten har checket produktet og dets produktion, og at det er accepteret som økologisk. Når Staten har været inde at checke f.eks fødevarende, så skaber, og sikrer det større tillid hos forbrugerne. Så ved de, at produktet lever op til de overensstemmelser og officielle regler og love, der er. Forskellen mellem økologisk og ikke økologisk Differencen finder man under produktionen og selve måden, man foretager sig noget på, på gårdene. På en økologisk gård tages der ekstremt meget hensyn til naturen og miljøet under produktionen. Det man gør, er at man under produktionen, ikke gør stor skade med f.eks. sprøjtegifte, også kaldet pesticider*, som man bruger på normale landbrugsområder i dag. Der findes flere typer pesticider til forskellige formål. Pesticider er lavet af kemiske forbindelser, som udrydder de uønskede elementer. Man bruger pesticider for at kontrollere ukrudt, svampe og insekter på afgrøder. Dette gør man fordi, man opfatter ukrudt, svampe og insekter som skadelige for planternes vækst. Pesticider er forurenede for vores grundvand, når de anvendes på afgrøder, og i det hele taget, når de tages i brug. Dette skyldes, at der stadig findes rester af sprøjtegiftene i afgrøderne. Nogle andre rester siver ned til grundvandet og forurener det. Dette har været oppe og vende i Folketinget flere gange, og man har endnu ikke fundet en endelig løsning på problemet. [4]
Farlige pesticider? Et af de største problemer med kunstgødning er, at den ødelægger balancen i jorden. Der er delte meninger, om hvorvidt sprøjtegifte er farlige for mennesker. Nogle forbrugere mener, at det er skadeligt at fortære disse unaturlige stoffer. Selvom det indtages i små mængder, kan det med tiden ophobe sig i kroppen, og derefter vil det være skadeligt. Derfor vælger nogle, de økologiske varer, i stedet for de normalt producerede. Gødningen forsyner nemlig ikke jordbundens organismer med organisk stof. Dette skaber et problem med deres levevis, og derfor en markant ændring i afgrødernes miljø. Derfor kan det skabe næringsmangel i jorden efter længere tid. Til gengæld bruger man husdyrsgødning og naturgødning på en øko-gård, som er produceret naturligt af planterester og dyreekskrementer. Men ifølge Fødevarestyrelsen så er det ikke skadeligt, så længe varen er godkendt inden for en vurdering udført af DTU Fødevareinstituttet i Danmark. Der dyrkes heller ikke altid de samme afgrøder på det samme stykke jord. Ved at gøre dette undgår man at producere en monokultur dvs. at dyrke de samme afgrøder år efter år på samme sted. DTU måler resultat ud fra en ADI-værdi (acceptabelt dagligt indtag). Når man måler en ADI-værdi, vil det sige, at man måler mængden af pesticider, som et menneske kan indtage dagligt uden, det er skadeligt. Monokulturer er med til at skabe plantesygdomme, derimod er divergerende dyrkning vejen til et sundt miljø med masser af næring for planterne. Men hvordan er pesticider, egentlig blevet accepteret i første omgang? Det kræver, at en enkelt pesticid er blevet accepteret af Miljøstyrelsen. Dette sker ved at producenten, som anvender pesticidet, henvender sig til både Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen. De ikke-økologiske landmænd vælger kunstgødning, fordi det giver et større og mere præcist udbytte af høsten. De vælger måske også at bruge pesticider, fordi det holder insekter og andre plager væk fra afgrøderne. Derfor får de også mere ud af hver enkel plante i forhold til den økologiske landmand, som måske kun får 70% af udbyttet. Producenten skal her dokumentere, at resten af pesticidet i varen (afgrøder) ikke er skadeligt. Miljøstyrelsen skal så vurdere de mulige konsekvenser, der er ved denne pesticid, og hvis de er acceptable, bliver de godkendt. Til gengæld kan man finde en langt større biodiversitet ved en økologisk mark. Der er faktisk 30% flere dyre og insektarter arter ved marken, end på ikke-økologisk jord. Det viser jo, at økologi rent faktisk er meget sundere og naturligt for miljøet. Man anvender heller ikke kunstgødning på en økologisk gård. Man mener nemlig, at kunstgødning ikke er lige så godt som naturgødning, fordi den produceres kemisk. [5]
For at kunne forstå noget bedre, er det vigtigt, at man ved noget om historien. I Danmark har man haft økologisk landbrug, siden vi blev til et bondesamfund. Det skete da vi gik fra kun at jage, til også at dyrke maden på marker. Dyrkelsen dengang var af normalitet økologisk, fordi man ikke havde udviklet sprøjtemidler og kunstgødning. Måden man passede markerne dengang, var meget primitiv i forhold til i dag. Man skulle gøre det manuelt, det vil sige at man selv skulle ud i marken og gøre tingene med håndkraft. På dette tidspunkt have kvinder plads i køkkenet, og mændene ude i arbejde. Faderen gik og høstede, og børnene kom efter, og samlede afgrøderne sammen i bundter (neg), mens moderne lavede mad. I miden af 1800 tallet udgav den tyske kemiker Justus von Liebig to bøger, som handlede om fremstillingen af kunstgødning, og hvordan man kunne drive landbrug ved hjælp af fysiologi. Dette blev hurtigt eftertragtet, og blev i de efterfølgende år brugt mest af nabolandene til Tyskland. Mange andre landbrugs ejere blev inspireret. FDB (stor koncern inden for sundhed, klima og miljø) var meget interesserede, men fik ikke nogen aftale om salget af Svanholms produkter. Den første økologiske varer solgt fra FDB var i 1982; det var gulerødder fra Billund. Hele idéen om økologisk produktion var at producere så rent så muligt. Det vil sige at, det ikke måtte være kunstgødning eller medicin iblandt dyrene og planterne. Gødningen som de økologiske bondegårde skulle bruge, skal også være fri for tilsætningsmidler. Man kan sige, at det er dyrkning af varer på baggrund af ren natur. Der var ingen love omkring denne naturlige dyrkning. Men som flere øko-varer blev købt i grønthandlere landet rund, mente man, at man havde brug for mere end regler. Derfor blev der i 1987 lavet en lovgivning om økologi. Alt økologisk blev nu markeret med det røde ø, som vi stadig har i dag, der er vist på side 3 og herunder. Økologi var ikke noget, landmændene i Danmark kendte til. På dette tidspunkt var økologi noget man brugte indenfor biologi og botanik. Det er brugt lige siden, og bliver stadig brugt i dag. Men økologiens start i Danmark var i Hornsherred på Sjælland. Nyuddannede unge gik sammen med masser af nye idéer, og oprettede godset Svanholm. Men godset skulle bruges til at drive rendyrkede varer, altså økologiske produkter. Her blev det til et kollektiv, hvor at beboerne skulle hjælpe til med afgrøderne. Der blev ikke brugt sprøjtemidler eller kemisk fremstillet gødning. Hornsherred handlede lokalt med grønthandlere, og tjente gode penge på det, selvom økologien i resten af landet ikke havde en for eftertragtelse. [6]
...og Økologi? Man kan sige at økologi afhænger af demokrati, men demokrati afhænger ikke af økologi. Vi danskere vælger hvilken varer vi vil købe, altså om det er øko eller ikke-øko. Ved at vælge det ene fra og omvendt, vælger man, om man vil støtte økologien. For ethvert køb af den ene slags, er at støtte dets produktion mv. Selv om man statistisk set støtter eller ikke støtter økologien kan man stadig synes godt om den. Økologien holdes oppe af folkets interesse for øko-varer. Alle de mennesker, grupper og forretninger, som støtter økologi, er med til at sørge for at økologi holdes på sporet. EU har fortaget mange ændringer af lovgivningen omkring økologi. De ændringer som har haft størst indflydelse på landmændene, og deres marker, er fortaget indenfor de sidste 10-15 år. Man har nemlig sat meget fokus på produktionen af økologi, og hvordan man kan forbedre fødevarernes kvalitet. Ligeledes økonomisk. Produktion, kontrol og miljø, har EU prioriteret mest. Produktionen skal holdes ren. Det vil sige at alle midler brugt under produktionen, skal være minimum være 95 % økologiske. Fordi at der er stor forskel på natur cyklusserne af økologisk og ikkeøkologisk, skal de holdes med en bestemt afstand fra hinanden. Dyr og insekter kan ubemærket overførere f. eks sprøjte midler til en økologisk mark. Kontrollen bliver fortaget af Staten. Alle øko-fødevarer bliver kontrolleret, før de bliver sendt videre. Kontrollen er ikke kun fortaget på fødevarerne, men også på selve bondegårdene og midlerne, som er taget i brug under produktionen. Dyrenes velfærd og behov lægges der mere vægt på end for bare 2 år siden. Miljøet og natur cyklusser skal påvirkes mindes muligt. Forureningen bliver reduceret ved at dyrke økologisk, og det er sundere for både dyrene og os mennesker. Efter fødevarende er der rester, som er skadelige, men når der er taget sunde midler i brug, er resterne mere miljøvenlige. Europa er førende indenfor produktion af økologi, og har derfor en stærk handel med det. Det foregår også til lande udenfor Europa. F. eks de tredjelande, som der nemlig før har været problemer at handle med. Det har været på baggrund af snyd, om varerne virkelig var økologisk/ikke-økologi. EU sætter også et stærkt fokus sundhed. Det er med vinkel på eksport af madvarer. Det er at behandle varerne med omhu, så den ikke falder i kvalitet. For at holde kvaliteten skal varerne behandles inden. Rensning og nedpakning. Sygdomsfremkaldende bakterier og mindre insekter skal også udryddes, for det kan i det fremmede land udgøre en sundhedstrussel. Lande som Argentina, Costa Rica og New Zealand har samme krav, regler om kontrol som EU har. Derfor kan disse lande frit importere til EU, uden den store gennemgang og kontrol. [7]
Øæ I EU og i Fødevareministeriet ønsker, og ser man gerne, at økologien vokser, og breder sig til noget større. Der er mange penge at tjene, hvis det bliver organiseret og udført på en ordentlig måde, men det betyder også at produktionen skader naturen mindst muligt. På samme tid forventes der høj kvalitet fra bondegårdene, og at fødevarende lever helt op til de officielle regler og krav. Derefter gælder det om at overføre den vigtige information til forbrugere, så de danner tillid til produkterne. I Danmark har man valgt at støtte de økologiske gårde økonomisk, i håb om at kunne fordoble væksten. Der er tale om 2,4 mia., fra 2009 til 2015; og det er i 2020 man gerne ser fordoblingen. En lille smule af pengene går også til markedsføring, for at vise danskerne økologien. Men har vi stadig mange landmænd, som dyrker normalt. Derfor har man valgt at give landmændene som konvertere til økologi, mere jord til at dyrke deres afgrøder. Den seneste optælling af økologiske marker fra 2009, fortæller at der er 170.000 ha. øko-marker. Målet er at fordoble det inden for 10 år. Skal vi nå dette mål, så skal der per år, tilføjes ca. 18.000 ha. økomarker. EU betaler støtte til landbrug hver år. Landbrug er en af de poster, som EU har betalt flest penge til i længst tid. I starten af 2012 betalte EU ca. 7 mia. til landbrug i Europa. Ved siden af betaler regeringen fra hvert enkelt land også til samme post. Økologi globalt. Danmark er en af de verdensførende lande indenfor økologi. Det omhandler både import og eksport. Men hvis Danmark er så gode til drive økologi, hvor behøver vi så at importere og eksportere? Det fordi, at man ikke kan dyrke alverdens produkter og fødevarer i Danmark. På denne måde sørger man for, at andre også har, hvad de skal bruge, og det kan man tjene penge på. Økologien i andre lande er faktisk ikke så forskellig i forhold til vores, men den er bare ikke så udbredt i de fleste tilfælde som i Danmark. Nogle af forskellene kunne være de officielle regler, som man egentlig skal bruge. F. eks hvis størstedelen af landet er tilhængere af den styrende regering, ville regeringen let kunne ændre på reglerne. Det blive så bare være svært, når der skal tages kontrol. [8]
ØKOLOGISKE DYR? At have økologiske dyr, kræver økologisk jord Dyr kan også være økologiske. Det kræver bare, at de har fået økologisk foder og græsset på økologisk græs i længere perioder hele livet igennem Ifølge Dyrenes beskyttelse så er økologi klart det bedste for både slagtedyrene og husdyrene. For de økologiske landmænd gælder det om, at sikre dyrene et godt liv indtil de skal slagtes. Ulempen er så bare, at det kræver en hulens masse tid, at sikre om nu al foderet og udstyret er velegnet til økologisk produktionen. Køer Økologiske køer giver ikke lige så meget mælk som de ikke-økologsike. Den økologiske giver ca. 7.916 kg mælk om året, hvor en normal ko giver 8.843 kg om året. Det vil sige, at der forekommer et tab hos landmanden. Ikke nok med at økologien er mere tidskrævende, men det er også dyrere at producere. Men alligevel er Danmark det land, hvor der produceres og drikkes mest økologisk mælk. Omkring en tredjedel af den mælk som drikkes i Danmark, er økologisk. Køer som producerer mælk, bliver fodret med økologisk foder, og bliver så sluppet ud på græsmarkerne midt i april måned og helt frem til november. Når de går i staldene har de masser af plads til at udfolde sig på. På de økologiske gårde bestemmer køerne selv, hvornår de vil malkes. Forklaret mere detaljeret vil det sige, at der er nogle malkemaskiner, de selv kan gå over til, og så vil det ellers ske helt automatisk. Økologisk mælkeproduktion har med tiden spredt sig godt ud over Danmark. I dag er der ca. 450 økologiske mælkeproducenter blandt de i alt 5.000 i landet. Det svarer til at ca. 9% af Danmarks mælkeproduktion er økologisk. Er økologien så udbredt nok? Efter vores mening er den ikke, for man kan aldrig få for meget af det gode, vel? [9]
Grise I Danmark er der ca. 150 økologiske svinebesætninger. Efter data fra okologi.dk så blev der slagtet omkring 90.000 økologiske svin i 2008. Ikke-økologiske grise tages fra soen, når de er ca. 3 uger gamle. Det er alt for tidligt. Grislingerne får ikke mulighed for at få de nødvendige næringsstoffer for at klare sig godt senere i livet. Den økologiske gris tages fra soen, når den er 7 uger gammel. Her får den lov til at optage de livsnødvendige næringsstoffer. Som andre økologiske dyr, har den økologiske gris et stort areal at udfolde sig på. Her befinder grisen sig i en periode på ca. 5 måneder. Det passer med, at den bliver sat ud i de første sommermåneder, og bliver sat ind i efteråret. Soen og dens unger bor i mindre hytter i disse måneder. Når grisene bliver hentet ind før vinteren, bliver de anbragt i en stald. Da soen ikke kan anskaffe sin føde som på normalvis, bliver maden bragt ind i stalden. Man kan se på de økologiske grise, at de er glade for deres liv, for de har alle krølle på halen, som er tegn på glæde hos grisene. Høns Høns er dyr, som har behov for at bevæge sig meget. Derfor er omgivelserne vigtige for dem. Et bur eller et stengulv er ikke lige sagen for fjerkræene. Hos den økologiske høne finder man et større areal - indendørs og udendørs. Foderet er der ingen problemer med, for der er tilgængeligt døgnet rundt. Men der findes høns, som ikke er økologiske, men som stadig er fritgående. Den daglige kombination af lys er vigtig. Idet at der er balance mellem lyset, kan hønsene skelne mellem nat og dag. Derfor er det ikke sundt for fjerkræene, at have en lampe stående henover dem hele tiden, som man gør med f.eks. burhøns. Naturen for fjerkræ gør dem kun godt. Hønsene skaber den naturlige hønseadfærd. Socialt og parringsmæssigt, for eksempel. Også med henblik på energiforbrænding er god plads vigtig. Dette betyder også et sund afkom fra dem. Æggene er bedst om sommeren. Fodringen om sommeren er bl. a græs som medvirker til en sunde æggeblomme. Om vinteren bliver foderet udskiftet med grovfoder, som påvirker blommen til at blive mere bleg. Ergo er æggene sundest om sommeren. Økologisk æg [10]
STATISTIK STATISTIK STATISTIK STATIST å Her kan man se produktionen af økologisk mælk fra 1993 til 2009. 2001 er året med højest produktion. Derfra begyndte produktionen så at falde indtil 2004, hvorefter det så havde en stigende effekt. Produktionen af økologiske æg er mere end fordoblet fra 1996 til 2009. I 1996 var produktionen af æg kun 3 mio. kg. I 2009 var den oppe på 8 mio.kg lige som år 2003, 2007 og 2008. [11]
ø Det handler om vaner og økonomi. Både fra forbrugernes side og fra producentens. Hvis landmanden har det godt med sin gård her og nu, og hvis han ikke er nem at overbevise, så vil han nok ikke vælge økologisk. For så skal han til at sætte sig ind i alle de regler for økologi, som følger med. Vi kan forstå, at en person ikke har lyst til at ændre noget, hvis det går forrygende, som tingene er i forvejen. Hvad angår forbrugernes side, så er det også forståeligt, hvis man vælger økologien fra, på grund af prisen. Mange stiller spørgsmål ved prisen af varerne. Hvorfor skal det være så dyrt? Svaret lyder således, at grunden til økologi er dyrere, er fordi, det er dyrere og mere tidskrævende at producere. Plus at der skal også være penge tilbage til landmanden, så han også kan have noget at leve af. Det er nemlig ikke kun forbrugeren der betaler dyrt for økologien, men også landmanden, som mister mange afgrøder, og får mindre udbytte af mælken. Man skal tænke på den måde, at alt det han har mistet, kunne han have tjent penge på. Men hvis man går og grubler over det, så kunne en løsning på de dyre økologiske varer jo være, at sætte skatter på andre varer som cigaretter og alkohol og sænke prisen på de økologiske, fordi de skåner miljøet. Men det vil måske samtidig skabe et dilemma for rygere og alkoholikere med økonomiske problemer. Folket vælger økologien fra, fordi priserne er for høje! ø ø øø Eller sætte momsen ned for de økologiske produkter. Så i stedet for 25% så måske 20% i stedet. Men der vil Staten måske have et problem i forhold til deres indtægt. Sådan kan man blive ved. For det er på denne måde, at politik har masser med økologi at gøre. For det er staten, der bestemmer momsen og afgifter af varer. Ja, jeg køber økologisk 17 pers. Nej, men ville gerne hvis det var billigere 39 pers. Men der vil altid være interessekonflikter mellem de forskellige led i samfundet. Så der er ikke et helt problemfrit forslag til hvordan, man kan løse prisforskellene. Nej, går ikke ind for økologi 4 pers. Alligevel viser det sig faktisk, at man sagtens kan udbytte de fleste ikke-økologiske varer, man bruger i dagligdagen, med økologiske uden problemer. Dette skyldes, at nogle varer har større prisstigninger fra normal til økologisk end andre. [12] Det viser sig faktisk, at 39 ud af de 60 udspurgte ville vælge økologi, hvis det var billigere, end det er nu. Det er over 50%
STATISTIK STATISTIK STATISTIK STATIST ø ø Dette diagram er fra 2009, og viser en oversigt for, hvor der købes mest økologisk. Undersøgelsen viser, at det rent faktisk er i det samlede Jylland, at der er flest økologiske forbrugere. Men hvis man ser bort fra det samlede, og ser på hver enkelt resultat, så er det lidt overraskende, at det rent faktisk er hovedstadsområdet, som har størst procentdel af solgte økologiske dagligvarer. Dette kan måske skyldes, at hovedstadsområdet er der, hvor man sigter efter at nedskærre forbruget, og hvor der reklameres og laves flest kampagner om sund og økologisk mad. Diagrammet herunder viser aldersfordelingen af forbrugerne for økologiske dagligvarer. Her er det dem fra 40 til 49 år, som er dominerende, mens borgere op til 29 år komme efter på en anden plads. [13]
Økologi har helt klart noget med klimaet og demokratiet at gøre. Det har det på flere forskellige måder. Vi har fundet ud af en hel masse i denne uge. Vi har lært om økologiens historie, produktionens proces, og hvordan de økologiske dyrs behov er. For slet ikke at glemme politiken og demokratiet. Vi fandt også ud af, at politikerene har en markant indflydelse på økologien, i forhold til love og priser med moms. Det fandt vi meget overraskende. Vi troede det var markedet, der bestemte priserne. Demokratiet har den magt på økologien, at hvis ikke flere mennesker køber økologisk, så vil der heller ikke komme mere økologi på hylerne i f.eks. supermarkeder, eftersom det er folkets efterspørgsel, som producenter sætter fokus på. Klimaet, helbredet og sundhed er måske den bestemmende grund til, at økologien blev indført i første omgang. Da folk stilede efter pesticidfri mad. Hele idéen med økologi var jo at skabe en bæredygtig produktion af varer og bedre dyrvelfærd for de økologiske dyr. Vi synes selv det har været en meget instruktiv uge. Med masser af spændende emner under økologien. Websites: www.okologi.dk www.dyrenesbeskyttelse.dk www.ing.dk www.landbrugsinfo.dk www.wikipedia.dk www.folkeskolen.dk www.arla.dk Bøger: Artikler fra Politiken (avis) 2010 Natursyn - økologi for valgforhold Af: Bent Rasmussen Global Miljøpolitik Af: Kirsten Worm Økologi er på alles læber Af: Lars Myrthu-Nielsen & Bo Bramming www.lf.dk www.dn.dk [14]