Sektion for Klinisk Farmaci Danmarks farmaceutiske selskab September # 02 Leder: Strøtanker om fremskridt for klinisk farmaci Af Dorte Glintborg, formand Sektion for Klinisk Farmaci Ved rydningen af mit kontor på IRF faldt jeg over den snart 10 år gamle rapport Brug medicin bedre perspektiver i klinisk farmaci (1). Det fik mig til at tænke på, hvad vi egentlig har nået siden da. Tilsyneladende ikke ret meget ifølge den videnskabelige leder i Ugeskriftet nr. 19, hvor Steen Werner Hansen argumenterede imod udbredelsen af klinisk farmaci. Men lige bortset fra det, er meget netop nået. Her vil jeg blot nævne nogle få eksempler. De kliniske farmaceuter har i stigende grad indtaget afdelingerne på sygehusene. Ifølge en dugfrisk rapport fra SAFE er 136 farmaceuter i dag beskæftiget med klinisk farmaci på landets sygehuse (2). I 2003 var det kun 32 (1). I primærsektoren rykker farmaceuterne ind på plejehjem og bosteder, og apotekerne er langt om længe kommet på landkortet som et sted man også som helt almindelig borger opsøger og betaler for en gennemgang af sin medicin. Farmaceuter har i mere end 10 år været en vigtig drivkraft i IRF, og senere i RADS, i udarbejdelsen af de lægemiddelanbefalinger, som lægerne skal følge. De regionale lægemiddelenheder opruster netop nu med endnu flere farmaceuter, som bl.a. skal hjælpe de praktiserende læger med at lave medicingennemgang. Ja selv Sundhedsstyrelsen synes efterhånden at have fået øjnene op for, at farmaceuter kan andet end kemi. Etablering af en farmaceutuddannelse i Odense har gjort det muligt at tage en egentlig kandidatgrad i klinisk farmaci. Og omlægningen af Den Kliniske Videreuddannelse for Farmaceuter, som 32 farmaceuter nu har gennemført, giver mulighed for at opnå de kliniske kompetencer, der er så vigtige for samarbejdet med lægerne og for den patientspecifikke kliniske farmaci. I de senere år har jeg ved flere lejligheder haft fornøjelsen af at høre fremtrædende medlemmer af Lægeforeningen tale positivt om behovet for kliniske farmaceuter. Senest i formandens tale ved et møde i Dansk Selskab for Klinisk farmakologi i februar. Så mon ikke vi blot skal ignorere kritikken fra enkelte læger, som fortsat anvender præcis de samme argumenter, som vi brugte 2 år på at diskutere i Lægemiddelstyrelsens daværende arbejdsgruppe for klinisk farmaci? Lad os i stedet fokusere kræfterne på at gøre det endnu bedre og levere den merværdi til optimering af lægemiddelbehandlingen, som flere og flere forventer af os. Referencer 1. Brug medicin bedre perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe for klinisk farmaci 2004. 2. Klinisk Farmaci anno på de danske sygehusapoteker. Rapport fra Sygehusapotekernes og Amgros forskning- og udviklingsenhed (SAFE) 1
5 skarpe spørgsmål til en klinisk farmaceut Nyhedsbrevets interview med en aktuel klinisk farmaceut. Denne gang med Line Due Jensen som arbejder i et tværfagligt forskerteam på Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital. Line er kandidat fra 2010 fra Københavns Universitet. 1. Hvilken opgave har du som klinisk farmaceut nu? Jeg arbejder på Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital, hvor jeg er en del af forskningsgruppen Optimized Senior Patient Program (Optimed). Optimed er en tværfaglig gruppe, der forsker i at optimere behandlingen af ældre borgere på tværs af sektorer. Forskningsgruppen består af følgende faggrupper: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, statistiker, diætister og mig, som indtil videre er den eneste farmaceut. Jeg har planlagt et ph.d.- studie der omhandler lægemidler, som er årsag eller medvirkende årsag til at ældre indlægges eller må konsultere en praktiserende læge. Disse lægemidler kalder jeg potentielle risikolægemidler. Her i juni gik jeg i gang med første del af ph.d.- studiet, hvor jeg interviewer speciallæger omkring disse potentielle risikolægemidler. Jeg bruger den meste del af min tid på at planlægge de kommende interviews, at interviewe speciallægerne, litteratur- gennemlæsning og fondsansøgninger til at Cinansiere ph.d.- studiet. 2. Hvorfor valgte du at blive klinisk farmaceut? Igennem min studietid har jeg fået en særlig interesse for den samfundsmæssige del af farmaceutuddannelse, og specielt de medicinske problemstillinger hos den ældre borger interesserer mig meget. Igennem mit netværk Cik jeg kontakt med forskningschef Ove Andersen på Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital. Han manglede en farmaceut til forskningsgruppen Optimed og 1. august 2011 begyndte jeg i Klinisk Forskningscenter. I løbet af et par måneder Cik jeg stablet et mindre studie på benene. Studiet omhandlede sammenhæng mellem ældre akut indlagte medicinske patienters brug af uhensigtsmæssige lægemidler og svækkelse. Studiet viste, at 85 % af de ældre patienter bruger uhensigtsmæssige lægemidler, og at der er en sammenhæng mellem brug af uhensigtsmæssige lægemidler og lav fysisk funktion, lav håndgrebsstyrke og reduceret livskvalitet. Jeg har indsendt en artikel med henblik på publikation af resultatet i et internationalt tidsskrift. Har du brug for et klinisk farmaceutisk netværk? Nordic Network Group in Clinical Pharmacy (NNGCP) Netværket blev dannet I Sverige i 2010. Formålet er at have et forum, hvor kliniske farmaceuter fra de skandinaviske lande i en uformel atmosfære kan dele, udveksle og diskutere forhold relateret til daglig klinisk farmaceutisk praksis og forskning. Netværket skal endvidere være en platform for samarbejde mellem kliniske farmaceuter og universitetsforskere om udvikling af nye forskningsprojekter. Netværket acholder årlige møder. Netværket er åben for alle farmaceuter med interesse for klinisk farmaci. Læs mere på: http://pharma- danmark.com/akt uelt/arrangementer/11.05.2012- NNGCP Dansk kontaktperson: Birte Riis Olesen Birthe.Riis.Olesen@regionh.dk Mit job byder på udfordringer hver eneste dag og der er ingen dage der er ens. At være en del af Klinisk Forskningscenter har givet mig en meget udfordrende hverdag, hvor det tværfaglige setup stiller store krav til vores kommunikation og indsigt i andres faglighed og hvor jeg føler, at jeg udvikler mig både fagligt og på det personlige plan. 2
3. Hvor lang tid har du arbejdet som klinisk farmaceut og med hvilke opgaver andet end ovennævnte? Jeg har siden august 2011 været ansat på Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital. Udover alt hvad der hører sig til at forberede et ph.d.- studie, så har jeg været ekstern vejleder for en specialestuderende fra School of Pharmaceutical Science, Københavns Universitet. Hun lavede et projekt om problemer ved brugen af det Fælles Medicinkort ved udskrivelse set fra hospitalslægernes perspektiv. Her er der også blevet skrevet en artikel, som er blevet optaget i Ugeskrift for Læger. Ligeledes skal jeg til september være ekstern vejleder for to andre specialestuderende fra School of Pharmaceutical Science. De skal skrive speciale om sammenhængen mellem lægemiddelrelaterende problemer og genindlæggelser hos ældre medicinske patienter. Derudover har jeg undervist i litteratursøgning og referencehåndteringsprogrammet Zotero på kurset Fra idé til nobelpris for ansatte på Hvidovre Hospital. Endvidere har jeg undervist folkeskoleelever fra First LEGO League i problemer med medicinhåndteringen hos ældre borgere. Det var en kæmpe pædagogisk udfordring at undervise folkeskoleelever, men det lykkedes mig at fange deres interesse ved at lave rollespil, hvor eleverne skulle åbne diverse medicinpakninger med M&Ms iført briller med høj styrke og sammenklistret Cingre så de bedre kunne sætte sig ind i de problemer en ældre svagtseende patient med gigtcingre har. 4. Kan du beskrive den bedste oplevelse du har haft som klinisk farmaceut? Der er mange gode oplevelser i min stilling på Klinisk Forskningscenter. Under mit første studie interviewede jeg ældre medicinske patienter, både her på hospitalet men også hjemme hos dem selv. Jeg Cik nogle rigtig spændende historier om deres behandlingsforløb og hvilke udfordringer de havde med lægemidlerne. Men min største succesoplevelse har indtil videre været at indsende min første artikel. Det har været et kæmpe analyse- og skrivearbejde, som endelig er blevet færdig, og jeg glæder mig til at den bliver publiceret. 5. Hvad synes du er den største udfordring som klinisk farmaci står over for? Set fra min arbejdsvinkel så er det en stor udfordring at få implementeret nye forskningsresultater. Jeg tror, at vi skal tænke meget mere tværfagligt end vi gør i forvejen og være bedre til at udnytte hinandens ressourcer og viden. Det vil sige, at det er ikke nok, at vi arbejder tværfagligt, men også over de forskellige sektorer. Derudover kunne jeg godt tænke mig, at vi som arbejder på hospital, men som ikke er ansat på sygehusapotekerne bliver en mere sammensmeltet del. På den måde kan vi bedre drage nytte af hinandens viden og erfaringer og hjælpe hinanden, når der er behov for det. Netværk forsat... Farmaceu)ske Selskab - Sek)on for Klinisk Farmaci. h"p://www.farmaceu/sk- selskab.dk Dansk Selskab for Pa)entsikkerhed - Netværk for sikker medicinering. Mødes 2 gange årligt. h"p://pa/entsikkerhed.dk Dansk Selskab for Sygehusapoteksledelse. Na)onalt Netværk for Pa)entspecifik Klinisk Farmaci. Kun for sygehusapoteksansa"e. Mødes 2 gange om året. Netværk for ph.d. studerende og aspiranter med projekter, der relaterer /l sygehusfarmacien. Nærmere oplysninger: Trine Kart Sørensen, Sygehusapotekernes Forskningsenhed (SAFE), Amgros tka@amgros.dk Giv et tip.. Har du en nyhed du gerne vil have med i vores næste brev, så giv et tip til uhedegaard@health.sdu.dk 3
Nyheder Ny professor i klinisk farmaci ved Syddansk Universitet Anna Birna Almarsdóttirs er 1. marts tiltrådt som professor i klinisk farmaci ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun kommer fra en stilling som professor i farmakoepidemiologi ved Islands Universitet. Hun har tidligere arbejdet i den danske universitetsverden i slutningen af halvfemserne hvor hun var ansat som lektor ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. Hun arbejder med områder som lægemiddelforbrug, compliance og sundheds- og lægemiddelpolitik. For tiden arbejder hun med ældres lægemiddelbehandling og skal i de næste 5 år lede en Work Package i et EU projekt som går ud på at intervenere i ældres lægemiddelforbrug ved indlæggelse på hospitaler i 6 lande i Europa, dog ikke Danmark. Farmaceutprofessionens udvikling indenfor både primær- og hospitalssektoren er også et vigtigt interesseområde. Projekt Medicin på Tværs Klinisk farmaceut Wiebke Bomann Hansen og klinisk farmaceut Tina Hoff Duedahl, Apoteket Sygehus Lillebælt er blevet interviewet til Region Syddanmarks Personalemagasin: Puls om Projekt Medicin på Tværs. Formålet med projektet har været at sikre, at det er korrekte medicinoplysninger, der sendes fra sygehuset til primærsektoren, sådan at patientens egen læge/eller hjemmeplejen får besked om ændringer eller justeringer i medicinen foretaget på sygehuset. Personalemagasinet PULS. Juni s30-31 Se artiklen på: http://www.regionsyddanmark.dk/wm292232 Rapporter Klinisk Farmaci anno på de danske sygehusapoteker. Rapport fra Sygehusapotekernes og Amgros forskning- og udviklingsenhed (SAFE). Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af alle landets sygehusapoteker, og resultaterne viste, at den kliniske farmaci på danske sygehusapoteker er udviklet betydeligt gennem de seneste 5 og 10 år, og at der er stor diversitet i både ressourceforbrug og arten af de udførte klinisk farmaceutiske opgaver blandt sygehusapotekerne. Der ses en stigning på 43% i antallet af farmaceuter, som arbejder med klinisk farmaci på de danske sygehusapoteker. 136 kliniske farmaceuter, svarende til halvdelen af farmaceuterne ansat på sygehusapotekerne, beskæftiger sig i større eller mindre grad med klinisk farmaci. Dertil kommer 306 farmakonomer, der også varetager klinisk farmaci opgaver. Der anvendes ugentligt 7.550 timer om ugen (2.974 af kliniske farmaceuter og 4.576 af farmakonomer) til klinisk farmaci. Rapporten kan rekvireres ved Amgros. E- Mail: amgros@amgros.dk eller downloades fra sygehusapotekernes intranet: Samnet (kræver login). 4
EAHP efterlyser eksempler på gode initiativer på hospitalsapoteker The European Association of Hospital Pharmacists (EAHP) efterlyser eksempler på gode praksis initiativer på hospitalsapotekerne. EAHP vil samle eksemplerne i et pan-european inventory map of good practice initiatives in hospital pharmacy. Formålet er at fremme overførsel af gode initiativer mellem EAHP medlemslandene. Et godt praksis initiativ er en forbedring af eksisterende ydelse eller udvikling af nye ydelser som er udviklet indenfor de seneste 10 år og som kan overføres til hospitalsapoteker i andre europæiske lande. Så har du været med til at indføre nye ydelser, så hold dig ikke tilbage. Eksempler på god praksis kan indsendes online her. Læs mere om projektet på http://www.eahp.eu/practice-and-policy/good-practice-initiatives-europe an-hospital-pharmacy Internationale kongresser og møder ESCP European Society of Clinical Pharmacy, 42th ESCP Sym- posium. Prag, 16.- 18. okt., www.escpweb.org ASHP - American Society of Health- System Pharmacists, Midyear Clinical meeting. Orlando, 8.- 12. dec., http://www.ashp.org/ PCNE - Pharmaceutical Care Network Europe, Working Sympo- sium. Malta, 14.- 15. mar. 2014, www.pcne.org EAHP - Congress of The Eu- opean Association for Hospital Pharmacist, 19'th Congress. Barcelona, 26.- 28. mar. 2014, www.eahp.eu Quality and Safety in Health- care. Paris, 8.- 11. april 2014, http://internationalforum.bmj.com/ho me FIP International Pharmaceu- tical Federation, PSWC Pharmaceu- tical Sciences World Congress. Melbourne, 13-16. april 2014, www.oip.org Møder Danmark Drug Research Academy Symposium: Medication reviews and beyond? Diskussioner og oplæg om klinisk farmaci fra skandinaviske forskere. Fri adgang. Torsdag d. 3. oktober 2014 kl. 15.00-19.00 Opslag kommer snart på: www.dra.ku.dk The Clinical Pharmacy Con- gress. London, 25.- 26. april 2014, http://www.pharmacycongress.co.uk/ Patientsikkerheds- konference 2014. København, 28.- 29. april 2014, www.danskepatienter.dk ECOP - European Conference of Oncology, 2'th Congress. Polen, 26.- 28. juni 2014, http://www.esop.li 5
Forskning Ph.d. aihandling: Trine Rune Høgh Nielsen: Pharmacist's Optimisation of the Medication process During Admission to Hospital Kopi af aohandling kan fås ved henvendelse til: trn@regionsjaelland.dk Hovedstudiet i ph.d.- projektet var et multicenter randomiseret kontrolleret studie udført på 3 danske akutafdelinger, hvor effekten af en klinisk farmaceutisk ydelse blev undersøgt. Interventionen bestod af: medicinanamnese, medicinafstemming, medicingennemgang, evaluering af patientens egen medicin samt indtastning af ordinationskladde i det elektroniske medicineringssystem. De kliniske farmaceuter identicicerede lægemiddelrelaterede problemer hos 85% af patienterne og intervenerede i hver tredje ordination. Acceptraten var 76%. Studiet viste, om end resultaterne ikke var statistisk signicikante, at patienter der Cik en klinisk intervention har en nedsat risiko for lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser ( odds ratio 0,57, p=0.06) i forhold til patienter, der indlægges på akutafdelingen hvor der ikke er en klinisk farmaceut tilstede. Studiet indikerer endvidere, at der er en markant afsmittende effekt af interventionen, når der er en klinisk farmaceut på akutafdeling, muligvis på grund af læringsbias og en øget fokus på medicinen blandt sundhedspersonalet. Patienters medbragte medicin er ofte anvendeligt under indlæggelsen Nielsen TRN et al. Eur J Hosp Pharm doi:10.1136/ejhpharm- - 000277 May online Oirst I et delstudie af overnævnte ph.d. achandling blev 529 patienters medbragte medicin vurderet mht. til kvantitet, kvalitet og anvendelse under indlæggelsen. Af disse var 59% i god farmaceutisk kvalitet og dermed anvendelige under indlæggelsen. Dog var 93% ikke nødvendigt at bruge, da substitution til præparater i afdelingens standardsortiment var muligt. En tredjedel af patientmedicinen bidrog med oplysninger til medicinanamnesen, som ikke var tilgængelige fra andre kilder. Link: http://ejhp.bmj.com/content/early//05/14/ejhpharm- - 000277.abstract?sid=2bb79ea5-4d1b- 474c- a452-12e3ea854b55 Klinisk farmaceutisk ydelse på akutafdelingen Nielsen TRH et al. Int J Clin Pharm, 10.1007/s11096-013- 9837-1 Online Oirst I et andet delstudie af overnævnte ph.d. achandling er en klinisk farmaceutisk service i akutmodtagelsen beskrevet. Ydelsen der designet til at passe ind i det høje patientclow der er i akutafdelingen. Ved gennemgang af 188 patienter med servicen blev der identiciceret lægemiddelrelaterede problemer hos 85%. Der blev interveneret i hver tredje ordination, som blev formidlet elektronisk vha. farmaceutnotater og ordinationskladder hvor der var en acceptrate på 76%. Link: http://link.springer.com/article/10.1007%2fs11096-013- 9837-1 6
Læger foretrækker elektroniske medicingennemgangsnotater med klinisk relevans Bonnerup DK et al. Basic Clin Pharmacol Toxicol. Jul 15. doi: 10.1111/bcpt.12111 Forfatterne har undersøgt lægernes opfattelse af ekstern medicinrådgivning ved en stor spørgeskemaundersøgelse baseret på fokusgruppeanalyser. 400 læger har svaret på 35 spørgsmål i Cire kategorier. Der er stor enighed blandt lægerne om, at en ekstra medicingennemgang vil gavne patienterne og at klinisk relevans af interventionsforslagene øger acceptraten. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23855793 Mødet mellem apotekspersonalet og indvandrere Mygind et al. Int J Pharm Pract. Jun;21(3):139-50 Forfatterne har undersøgt hvilke udfordringer apotekspersonale oplever når de betjener kunder med indvandrerbaggrund på apoteket. Flertallet syntes ikke at de tilstrækkeligt kunne imødegå de behov disse kunder havde i skranken, og at rådgivningssituationen ofte var utilfredsstillende, blandt andet fordi rådgivningen ikke blev forstået af kunderne. 79% havde inden for den sidste uge oplevet at børn var blevet brugt som tolke ved apoteksbesøg. Det hyppigste ønske til nye tiltag var kurser i opbygning af det danske sundhedsvæsen rettet mod indvandrere. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23418814 Succes med samarbejde mellem primærapoteker og almen praktiserende læger Krabbe et al. Ugeskr Laeger. Jan 7;175(1-2):35-9. Tre par hvert bestående af en alment praktiserende læge og en farmaceut blev bedt om at udvikle hver deres samarbejdsaftale omkring udførelsen af medicingennemgange i patientens eget hjem. Aftalen indeholdt bl.a. hvilke patienter medicingennemgangen skulle tilbydes, hvad ydelsen skulle indeholde og hvordan ansvarsfordeling mellem farmaceuten og lægen kunne se ud. De tre samarbejdsaftaler blev meget forskellige. Det blev vurderet, at en sådan aftale kan tjene som et godt udgangspunkt for samarbejde om medicingennemgang, og forfatterne anbefaler, at man udarbejder sådanne aftaler, når nye projekter skal sættes i værk. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23305637 Kliniske farmaceuter kan fange alvorlige problemer med medicin på danske skadestuer Mogensen et al. Dan Med J. 2012 Nov;59(11):A4532. På skadestuen på Kolding sygehus har man vurderet de fund, som kliniske farmaceuter har gjort i perioden 2008-2009. Farmaceuten havde kommentarer til 25% af alle indlagte patienters medicinering (som modtog mindst ét lægemiddel). 47% af de farmaceutiske fund blev, af to læger, vurderet til at være alvorlige. Høj alder var den vigtigste prædiktor for alvorlige problemer med den medicinske behandling. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23171750 7
Holder hospitalerne sig til standardsortimenterne? Plet et al. Eur J Clin Pharmacol. Jun 14. Forfatterne har sammenlignet størrelsen af 10 danske hospitalers rekommandationslister (2 fra hver region) og i hvor høj grad hospitalernes forbrug inden for en række udvalgte ATC- grupper faldt inden for rekommandationerne. Der var meget stor forskel på hvor mange forskellige lægemidler hospitalerne anvendte (fra 598 til 1.093 lægemidler) og hvor mange af disse der stod på rekommandationslisterne (14-44%). For de i studiet udvalgte lægemidler blev rekommandationerne generelt fulgt (76-100% af tilfældene). Universitetshospitalerne brugte Clere forskellige og dyrere lægemidler end regionshospitalerne. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23765410 Hvilke faktorer har betydning for kvaliteten af en medicingennemgang? Gonzalvo, CM et al. Eur J Hosp Pharm ejhpharm- - 000288. Published Online First: 16 July doi:10.1136/ejhpharm- - 000288 Forfatterne bad 49 eksperter indenfor medicigennemgang om at rangere covarianter som kan påvirke kvaliteten af medicingennemgang. 29 eksperter gennemførte studiet og deres vurdering var at for udførelse af et høj- kvalitets medicingennemgang var de mest relevante elementer: lægemidlets indikation, anvendelse af medicinanamnese og guidelines, udførerens faglige procil og anvendelsen af laboratoriedata. Link: http://ejhp.bmj.com/content/early//07/16/ejhpharm- - 000288.abstract?sid=7ed6c773- db02-465d- 9fc3- efdf76a0beb6 Effekten af tilsyneladende skift fra et originalt præparat til en "navngivet" kopi eller generisk kopi. Faasse K et al. Psychosom Med. Jan;75(1):90-6 Formålet var at undersøge effekten af et tilsyneladende skift fra et originalt præparat til en generisk kopi. 62 universitetsstuderende deltog i studiet, hvor de Cik oplyst, at de Cik en hurtigtvirkende beta- blokker med virkning på præ- eksamensstress, men alle Cik placebo. I periode 1 Cik de alle originalpræparatet og i periode 2 blev de randomiseret til originalpræparat, til navngivet kopipræparat eller til generisk kopi og forskelle i effekt (blodtryk og angststatus) samt bivirkninger blev undersøgt. Skiftet var associeret med både subjektiv og objektiv reduktion i effekt og forøgelse af bivirkninger - især ved skift til unavngiven generisk kopi. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23115341 8
Systematisk review om optagelse af medicinanamnese Kwan JL et al. Ann Intern Med. Mar 5;158(5 Pt 2):397-403 I et systematisk review forsøger forfatterene at afdække effekten af hospitalsbaseret optagelse af medicinanamnese. Effektmålene var utilsigtede uoverensstemmelser ved ikke- trivielle risici for at gøre skade på patienten eller 30 dages- risiko for besøg i akutmodtagelse eller genindlæggelse. De Cleste uoverensstemmelser var uden klinisk betydning. Medicinanamnese er formentlig ikke i stand til at reducere risici i de angivne effektmål, men kan have indclydelse i kombination med andre interventioner med henblik på at bedre kvaliteten for overgang mellem behandlingssektorer. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23460096 Elektronisk ordination i pædiatrien Johnson KB et al. Pediatrics. Apr;131(4):e1350-6 Rapporten omhandler nyeste fremskridt indenfor elektronisk assisterede ordinationer, herunder evidensen, der ligger til grund for systemerne. Rapporten anerkender at der indenfor pædiatrien er positive data om end begrænsede, der støtter anvendelsen af elektronisk assisteret ordination bl.a. for at mindske medicineringsfejl og forbedre medicin compliance. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23530183 Styr på blodtrykket ved telemonitorering og klinisk farmaceutisk terapistyring Margolis KL et al. JAMA. Jul 3;310(1):46-56 I et kluster- randomiseret studie blev effekten af blodtryks- telemonitorering med efterfølgende justering af den antihypertensive behandling ved kliniske farmaceuter undersøgt. 16 klinikker med i alt 450 patienter med blodtryk over 140/90 blev randomiseret til henholdsvis intervention eller vanlig behandling. Efter 12 måned- ers intervention havde Clere patienter i interventionsgruppen end i kontrolgruppen blodtrykket under kontrol (57% vs. 30%). Seks måneder efter ophør af interventionen var der fortsat Clest patienter i interventionsgrup- pen som havde blodtrykket under kontrol. Link: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=23821088 9
Klinisk videreuddannelse for Farmaceuter Sektion for Klinisk Farmaci tilbyder i samarbejde med Pharmakon kommende kurser: Psykiatri Behandlingen af patienter med psykiatriske sygdomme vil blive gennemgået med fokus på medicineringen i en dialogisk problembaseret undervisningsform, hvor aktuelle sygehistorier danner udgangspunkt. Behandlingsalgoritmer for psykiske sygdomme vil blive diskuteret, herunder samspillet med andre indsatsområder som samtaleterapi og elektrostimulations betydning for medicineringen af disse patienter. Rådgivning til forebyggelse af bivirkninger, specielt vægtkontrol, og interaktioner vil indgå i denne diskussion. I undervisningen indgår: Årsagssammenhænge og epidemiologi for psykiske sygdomme Skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse Depression og angstlidelser som panikangst, generaliseret angst, OCD og PTSD Gerontopsykiatri (demens og depression) Compliance og brug af depotpræparater Psykiatri kurset aoholdes på Odense Universitetshospital d. 30.+31. Oktober. Kardiologi Du får et indblik i de klinisk farmaceutiske problemstillinger, der er forbundet med udredning, klinisk vurdering og behandling af patienter med kardiovaskulære sygdomme. Efter kurset skal du kunne foretage en rationel vurdering af den farmakologiske behandling, herunder valg af lægemidler, stillingtagen til polyfarmaci, interaktioner, dosisjustering og compliance med henblik på optimering af behandlingen. I undervisningen indgår: Behandling af hypertension Hjertets sygdomme Antikoagulationsbehandling Kurset i kardiovaskulære sygdomme aoholdes på Rigshospitaler d. 12.+13. marts 2014. KursusVladen for næste år byder i øvrigt på: Infektionssygdomme Maj 2014 Basismodul September 2014 Onkologi November 2014 Er du ledig og drømmer om at arbejde og udvikle dig inden for klinisk farmaci? Så kan du måske allerede nu starte på Klinisk Videreuddannelse for Farmaceuter. Pharmadanmark giver i øjeblikket et større tilskud til udvalgte kurser, som kan søges såfremt Jobcentret ikke vil Oinansiere kurset for dig. Et af disse kurser er Basismodulet i Klinisk Videreuddannelse for Farmaceuter. På Basis kurset lærer du bl.a. om patientudredning og medicingennemgang, herunder risikomedicin, interaktionsvurdering, bivirkningsregistrering, informationsudtræk, samt blodprøvesvar, patientsamtaler på sygehuse og i primærsektoren og patientpsykologi. Basismodulet kan tages som et enkeltstående kursus, men danner også en god basis for hele videreuddannelsen, som består af yderligere seks specialmoduler. Se mere om hvordan du ansøger på Pharmadanmarks hjemmeside: https://www.pharmadanmark.dk/aktuelt/arrangementer/sider/asismodul- Klinisk- Videreuddannelse- obl- modul- 250913.aspx 10