PsykiatriNyt Indhold Leder Tæt på målstregen...side 2 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Phillip Jørgensen, Lars Gundersen, Colourbox, Joachim Rode. Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller 45 11 20 14 Akkreditering i Region Hovedstadens Psykiatri - slutspurten er sat ind Det er som regel helt ukomplicerede ting, der skal justeres, for at få et bedre resultat, siger klinikchef Lars Søndergård om forberedelserne frem til akkreditering. Læs med, og hør hvordan der sættes fokus på nogle af de vigtigste indsatsområder...side 3 TrivselOP Et godt resultat med plads til forbedringer...side 6 SNiP - Sygefravær Ned i Psykiatrien Uddannelsen tager fat i det, der er allersværest som leder...side 8 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Hvordan ser ADHD ud hos en dansk 11-årig?...Side 10 Den vigtigste psykiatriske forskning - direkte i din indbakke Ryk forskningen ind i hverdagen...side 12 PS Kort Nyt...Side 13 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. E-MAIL Klik ind på www.psykiatri-regionh.dk
Leder Tæt på målstregen Direktør Martin Lund Foto: Lars Gundersen På den lidt kortere bane holder vi øjnene på den bold, der hedder akkreditering. Der bliver arbejdet hårdt overalt i Psykiatrien, efterhånden som vi nærmer os målstregen. Nye vejledninger på væsentlige områder er blevet færdige i ellevte time, og det stiller store krav til implementeringen af de nye arbejdsgange, som følger med. Vi trives godt, vi, der arbejder i Region Hovedstadens Psykiatri - og vi kan få det endnu bedre. Det må være hovedkonklusionen, når vi kigger på resultaterne af den store TrivselOP-undersøgelse. Hele 84 % af Psykiatriens medarbejdere har deltaget i undersøgelsen. Og selvom vi i vores speciale har nogle særlige udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø antallet af medarbejdere, der har været udsat for vold og trusler om vold, er højere end regionens samlede gennemsnit så er vi glade for vores arbejdsplads, glade for vores kolleger, og engagerede i vores job. Nu skal vi, ledere og medarbejdere sammen, finde de bedste metoder til at styrke vores arbejdsmiljø. Den proces skyder vi i gang med det samme. En tyvstart på processen er SNiP-projektet, der er sat i gang for at gavne arbejdsmiljøet. På SNiP-uddannelsen skærper lederne deres kompetencer, så kommunikationen mellem ledere og medarbejdere bliver mere åben og tillidsfuld. Du kan læse mere om både SNiP og TrivselOP i dette nummer af PsykiatriNyt. Af TrivselOP kan man læse, at vi i Psykiatrien er gode til at hjælpe hinanden og yde kollegial støtte. Det er vigtigt i en tid med store udfordringer og omstillingsprocesser som der ikke bliver færre af i fremtiden. Hvilken fremtid er det? På lang sigt skal vi omstille os til i langt højere grad end i dag at behandle og pleje vores patienter ambulant, yde opsøgende behandling, og sikre et højere serviceniveau alt imens vi bygger nye fysiske rammer om Psykiatrien. Man kan læse mere om Psykiatriens retning i den nye Psykiatriplan 2020, som netop er sendt i høring. Psykiatriens retning bliver også omdrejningspunktet på Medarbejdertopmødet den 31. april. Her vil 240 medarbejdere kigge ind i fremtiden og drøfte, hvilke krav der bliver stillet og hvilke kompetencer, der bliver brug for fremover. I april kvitterer vi med et temanummer af PsykiatriNyt om fremtidens medarbejderprofil i Psykiatrien. På den lidt kortere bane holder vi øjnene på den bold, der hedder akkreditering. Der bliver arbejdet hårdt overalt i Psykiatrien, efterhånden som vi nærmer os målstregen. Nye vejledninger på væsentlige områder er blevet færdige i ellevte time, og det stiller store krav til implementeringen af de nye arbejdsgange, som følger med. Derfor må vi frem til maj være enige om at prioritere vores indsatser på de områder, der bedst hæver kvaliteten af vores behandling og pleje og som i sidste ende sikrer os international akkreditering. God arbejdslyst! Martin Lund Direktør 2/16
Akkreditering i Region Hovedstadens Psykiatri Slutspurten er sat ind Det er som regel helt ukomplicerede ting, der skal justeres, for at få et bedre resultat, siger klinikchef Lars Søndergård om forberedelserne frem til akkreditering. Læs med, og hør hvordan der sættes fokus på nogle af de vigtigste indsatsområder. Af Anita Santarelli Vi kan have haft en tendens til at tænke, at det meste skal skrives i dagvagten - eller at det er bedre at vente med en plejeplan, til patientens kontaktpersoner er til stede til at udarbejde den. Men det er sådan, at det er den, der på vagt, der skal løse opgaven - vi kan blive meget bedre til at udnytte vores ressourcer og overdrage fx vurderingsopgaven til aftenvagten. - Susanne Andersen, udviklingschef, PC Hvidovre En række indsatsområder får frem til akkrediteringen i maj særligt fokus i Psykiatrien. Indsatsområderne er udvalgt for hele Region Hovedstadens Psykiatri. Valget er faldet på de områder, som er særligt vigtige for patientsikkerheden, og som vi ved, JCI er særligt opmærksomme på. For at komme godt igennem akkrediteringen skal der sættes ind på de rigtige steder nu. Hvert center og hvert afsnit skal prioritere deres indsats de rigtige steder, og vil derfor frem til akkrediteringen arbejde på de af indsatsområderne, som lokalt kræver særlig opmærksomhed. Plejeplanen er afgørende for patientens indlæggelse og sikkerhed Målet om at foretage en hurtig og udtømmende sygeplejefaglig vurdering af patienten er blandt de prioriterede indsatsområder. Hele den indledende sygeplejevurdering og plejeplanen, som skal udarbejdes inden for 24 timer efter patienten er blevet indlagt, skal være af høj kvalitet. Af hensyn til patienternes sikkerhed er enkelte områder dog særligt i fokus. Det gælder vurdering af faldrisiko, smertescreening og vurdering af patientens evne til at modtage og give informationer. - Formålet med plejeplanen er at sikre patienten et fokuseret indlæggelsesforløb, hvor der arbejdes med det, der er relevant for den enkelte patient uden svinkeærinder. Derfor er det vigtigt, at planen bliver lagt inden for de 24 timer, fortæller udviklingschef på PC Hvidovre, Susanne Andersen. Nogle sygeplejersker kan have svært ved at få gennemført sygeplejevurderingen inden for tidsfristen. Det kan skyldes, at vurderingsmetoder og redskaber er nye. Her kan medarbejderne have brug for afdelingssygeplejerskens meget konkrete støtte: - Det er afdelingssygeplejerskens opgave at have vedvarende ledelsesfokus på opgaven og simpelthen lige tjekke, når en patient er kommet ind, om der er foretaget en vurdering og lagt en plan inden for tidsrammen. Og så følge op på den konkrete opgave og tale med den pågældende medarbejder om, hvorfor opgaven ikke har kunnet løses, og hvordan man så skal gøre, fortæller Susanne Andersen. Men det kan også skyldes uhensigtsmæssige arbejdsvaner. - Vi kan have haft en tendens til at tænke, at det meste skal skrives i dagvagten eller at det er bedre at vente med en plejeplan, til patientens kontaktpersoner er til stede til at udarbejde den. Men det er sådan, at det er den, der er på vagt, der skal løse opgaven vi kan blive meget bedre til at udnytte vores ressourcer, og overdrage fx vurderingsopgaven til aftenvagten, siger Susanne Andersen. Medicinen virker den eller ej? På PC Glostrup er der bl.a. sat fokus på beskrivelse af medicinens virkning og bivirkning på patienten, og dokumentationen af dette i journalen. - Når vi ikke får fulgt op på, om medicinen virker eller ej på patienten, og om han eller hun har bivirkninger, så bliver der heller ikke taget stilling til, hvilke ændringer, der skal til. Det betyder, at risikoen for polyfarmaci og brug af 3/16
Vi skal hele tiden holde fokus, så vi ikke lader patienterne gå for længe med en behandling, der ikke virker. Vi skal løbende og fra starten stille spørgsmålet - virker medicinen eller virker den ikke, og hvis den ikke gør, hvad gør vi så? - Lars Søndergård, klinikchef, PC Glostrup unødvendig medicin bliver større, til skade for patienten. Og det betyder, at vi har en manglende dokumentation i journalen, som vi bliver stillet til ansvar for under akkrediteringsprocessen, fortæller klinikchef Lars Søndergård. På PC Glostrup har man valgt at tage konkret fat om problemet. - Når vi drøfter patienterne på morgenkonferencen, er medicinens virkning, bivirkninger og eventuelle ændringer i medicineringen en central del af drøftelsen. Derudover tager jeg fat i enkelte patientjournaler. Det kan fx være tilfælde, hvor vi behandler en patient med to præparater, som i kombination ikke umiddelbart giver mening. Så taler jeg med den pågældende overlæge. Sommetider giver behandlingen så mening, og kan fortsættes, andre gange skal der justeres uanset hvad, bliver grundlaget for beslutningen ført til journal. Lars Søndergård påpeger, at selvom det egentlig er en ganske banal og ukompliceret indsats, så kræver det en sindelagsændring hos behandlerne: - Vi skal hele tiden holde fokus, så vi ikke lader patienterne gå for længe med en behandling, der ikke virker. Vi skal løbende og fra starten stille spørgsmålet virker medicinen eller virker den ikke, og hvis den ikke gør, hvad gør vi så? Akkreditering I perioden d. 23. - 27. maj 2011 får Region Hovedstadens Psykiatri besøg af JCI, der skal gennemføre det endelige akkrediteringssurvey. På baggrund af fundene ved mocksurveyet i oktober, er der blevet udarbejdet handlingsplaner og planlagt en række tiltag, der skal gøre os klar til den endelige akkreditering. En af de helt store opgaver er implementeringen af de mange vejledninger i det daglige arbejde. Der er afholdt et seminar for klinik- og udviklingschefer og i perioden d. 21. februar til d. 2. maj vil der blive gennemført en lang række patient- og systemtracers. Alle centre vil få besøg af surveyorer fra Kvalitets- og Udviklingsafdelingen og direktionen. Tracerne skal ses som en af de sidste muligheder for at rette op på eventuelle mangler i organisationen inden det endelige akkrediteringsbesøg. ECT ny journal styrer forløbet Særligt tre indsatsområder inden for ECT-behandling er fremhævet som vigtige. Centerledelserne skal sikre, at de har lister over læger, som er bemyndiget til at udføre henholdsvis ECT-behandling og anæstesi. De skal sikre systematisk tjek af centrets ECT-apparatur fx pulsoxymenter og blodtryksmåler. Og så skal time-out gennemføres ved hver ECT-behandling. - Vi har udarbejdet en ny ECT-journal. Når den følges, er man sikker på at overholde alle regler også time-out - i forbindelse med ECT-behandling, fortæller risikomanager Allan Lohmann, Kvalitets- og Udviklingsafdelingen. Der er ikke større omlægninger af arbejdsgange i forbindelse med implementeringen af den nye ECT-journal, som Allan Lohmann betegner som et praktisk og jordnært redskab, der er lige til at gå til og som forventes implementeret uden vanskeligheder. - Noget af det nye er, at vi skal indhente to særskilte, informerede samtykker til ECT-behandlingen og bedøvelsen. Hvis man udleverer pjecen ECT bedøvelse og behandling og gennemgår den med patienten før samtykket underskrives, har man gjort det, man skulle. En anden ny ting er, at vi ikke længere selv kan udskrive patienter fra opvågningen nu skal en anæstesilæge foretage 4/16
En anden ny ting er, at vi ikke længere selv kan udskrive patienter fra opvågningen - nu skal en anæstesilæge forestage udskrivelsen. - Allan Lohmann, risikomanager, Kvalitets- og Udviklingsafdelingen udskrivelsen, siger Allan Lohmann. Han peger på, at JCI anser ECT for at være et højrisikoområde, mens vi i Region Hovedstadens Psykiatri ikke har haft større utilsigtede hændelser på dette område. - Vi har oplevet, at folk har knækket tænder i forbindelse med behandlingen. Derfor er tjek af bideskinne indlagt i time-out-fasen, og indgår som en del af den nye ECT-journal, fortæller Allan Lohmann. Amager, Bispebjerg, Hvidovre og Frederiksberg Hospitaler har netop haft besøg af JCI. JCI lagde især vægt på de områder, som også Psykiatrien fik peget ud under mocksurvey det drejser sig bl.a. om: Forskellige aspekter af vurdering af patienten og journalføring Medicineringsprocesser Ledelsesinterview: De gode historier Datainterview - dataejerne frem til bordet Klinikerne skal fremlægge og kende data fx NIP Flugtvejsskiltning Rygning på matriklen Fokus på eksterne leverandører (rengøring) Speciallægers kompetencer (skriftlig dokumentation) Branddøre Overførselsnotat + kvittering for at patienten er modtaget 5/16
Resultaterne viser dog også, at tilliden mellem ledere og medarbejdere kunne være lidt bedre. (...) Spørgsmål om tillid og retfærdighed mellem ledere og medarbejdere vedrører vores sociale kapital, og fortæller om udbyttet af det daglige samarbejde. Virksomheder med høj social kapital har typisk et bedre arbejdsmiljø... TrivselOP 2011 Et godt resultat med plads til forbedring TrivselOP-resultaterne viser, at vi i Region Hovedstadens Psykiatri har et godt fysisk arbejdsmiljø, et udmærket psykisk arbejdsmiljø, men at der stadig er behov for fokus på vold, trusler og krænkende adfærd. Af Nick Greve Hansen, HR-konsulent TrivselOP-resultaterne er kommet. Hele 84 % af samtlige medarbejdere har taget sig tid til at udfylde spørgeskemaet, og derfor er resultaterne gode indikatorer for vores fælles trivsel og arbejdsmiljø. Stiller vi indledningsvist skarpt på nogle områder, hvor vi traditionelt adskiller os fra de somatiske hospitaler, kan vi se, at 38 % af RHPs medarbejdere har været udsat for trusler om vold de seneste 12 mdr., mod 13 % af samtlige Region Hovedstadens medarbejdere. I samme periode har 15 % i RHP været udsat for fysisk vold, mod 6 % i den samlede region - og 10 % har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, hvor kun 5 % i Region Hovedstaden har oplevet den krænkelse. Vores fælles opmærksomhed bør derfor fortsat være rettet mod disse særlige udfordringer. Gode kolleger I RHP er vi overvejende tilfredse med vores arbejde, og vi oplever, at vi er gode til at inddrage og støtte hinanden kollegialt. Som arbejdsplads scorer vi godt på vores evne til at afhjælpe stress og følelsesmæssige belastninger i arbejdet. Det er afgørende for trivslen, at der er gode og tillidsfulde relationer mellem medarbejderne, og at arbejdspladsen har fokus på de problemer der rører sig og påvirker medarbejderne i det daglige. - I en virksomhed med vores patientgrundlag, hvor de ansatte bruger sig selv i det daglige arbejde, er det glædeligt at se, at vi er gode til at hjælpe og støtte hinanden kollegialt, siger vicedirektør Eva Borg. Vi mangler tillid til vores ledere Resultaterne viser dog også, at tilliden mellem ledere og medarbejdere kunne være lidt bedre. I RHP scorer vi knap så godt som regionens gennemsnit, når vi bliver spurgt i hvilken grad vi oplever, at vores lokale ledelse synes vi gør et godt stykke arbejde og vi nærer knap så meget tillid til ledelsens udmeldinger, i forhold til Region Hovedstaden som helhed. Spørgsmål om tillid og retfærdighed mellem ledere og medarbejdere vedrører vores sociale kapital, og fortæller om udbyttet af det daglige samarbejde. Virksomheder med høj social kapital har typisk et bedre arbejdsmiljø, en bedre 6/16
konkurrenceevne og en højere ydelseskvalitet. Vi må ikke glemme fysisk arbejdsmiljø Det fysiske arbejdsmiljø er vi generelt godt tilfredse med. Vores væsentligste negative anmærkning er, at vi mangler indsatser på ergonomiområdet. Det skal ses i relation til, at vi samtidig svarer, at vi ikke er særligt belastet af ergonomiske problemer. Der kan ligge en fælles opgave i at sørge for, at vi i RHP ikke glemmer at tage vare på det fysiske arbejdsmiljø, fordi vi er så optagede af vores trivsel og psykiske arbejdsmiljø. I den kommende tid vil lokale ledere, MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper se nærmere på deres resultater. HR-afdelingen holder TrivselOP-workshops for RHPs ledere, og dialogprocesserne og det opfølgende arbejde med at kvalificere indsatser og udarbejde handleplaner ligger foran os. - Det store engagement i spørgeskemaundersøgelsen bør mødes med et lige så stort engagement i de kommende faser af TrivselOP, hvor vi skal arbejde med udfordringerne og handle konkret og målrettet, hvor det er påkrævet, siger direktør Martin Lund TrivselOP Med TrivselOP er trivsel og arbejdsmiljø for første gang kortlagt ensartet i hele RHP. Vi kan sammenligne resultater på tværs af virksomheden, og det er en oplagt mulighed for at inspirere hinanden og få gavn af den viden der ligger i hele organisationen. 7/16
SNiP Sygefravær Ned i Psykiatrien Uddannelsen tager fat i noget af det, som er allersværest som leder På SNiP-uddannelsen lærer lederne at styrke arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og forebygge og håndtere sygefravær. Af Anita Santarelli Konsulenterne fra MacMann Berg har givet mig et skub til at reflektere over min egen måde at lede på. De kaster et professionelt øje på mine ledermetoder - vi øver konkrete samtaleteknikker, drøfter samtalens stil og indhold, og konsulenterne fungerer som observatører og giver feedback. Henrik Andersen har været afdelingssygeplejerske i Region Hovedstadens Psykiatri i tolv år. Henrik har netop gennemført de tre moduler på SNiPuddannelsen og er begejstret: - Jeg har fået skærpet mine lederkompetencer og fået genopfrisket regler og love om arbejdsmiljø og sygefravær. Konsulenterne fra MacMann Berg har givet mig et skub til at reflektere over min egen måde at lede på. De kaster et professionelt øje på mine ledermetoder vi øver konkrete samtaleteknikker, drøfter samtalens stil og indhold, og konsulenterne fungerer som observatører og giver feedback. - Henrik Andersen, afdelingssygeplejerske, BUC Bispebjerg At lære at være nysgerrig og åben overfor sine medarbejdere, og bruge anerkendende feedback i hverdagen, er noget af det bedste ved uddannelsen, mener Henrik Andersen. Han bakkes op af sin kollega Jane Hansen, som er afdelingssygeplejerske på fjerde år. Hun mener ligesom Henrik, at de nye metoder vil skabe et bedre arbejdsmiljø, og at sygefraværet vil blive nedbragt. Både Henrik og Jane er samtidig i gang med RHPs lederudviklingsuddannelse. De anser begge de to uddannelser for at supplere hinanden godt. Får nye ledelsesmetoder - Vi lærer at holde fast i nysgerrigheden. I stedet for at blive irriteret eller provokeret af en medarbejder, der sidder og døser hen ved mødebordet, og ignorere personen, lærer vi at spørge ind til, hvad det er medarbejderen ikke får ved mødet, der kan holde hans opmærksomhed og engagement fanget, fortæller Jane Hansen. 8/16
Jane har allerede i løbet af uddannelsen gjort brug af nogle af de nye værktøjer i sit afsnit. Uddannelsen tager fat i nogle af de ting, som er allersværest som ny leder. Fx den svære samtale om sygefravær - det er fantastisk at få det prøvet af i et forum, hvor folk hjælper, støtter og giver dig sparring, så du er klædt bedre på, når du skal ud og gøre det i hverdagen. - På et personalemøde forsøgte vi os med en ny mødeteknik. Jeg forklarede modellen formålet og metoden. Og det virkede. Mødet blev mere struktureret og fokuseret. Vi fik hver især det ud af det, vi skulle, og gik derfra fyldt med energi. Og mine medarbejdere gav mig rigtig gode tilbagemeldinger på det, fortæller Jane Hansen. Tager fat i de sværeste ledelsesopgaver Netop den konkrete tilgang til ledelsesopgaven på uddannelsen fremhæves af både Henrik Andersen og Jane Hansen. De mener begge, at uddannelsen også gavner helt nye ledere: - Uddannelsen tager fat i nogle af de ting, som er allersværest som ny leder. Fx den svære samtale om sygefravær det er fantastisk at få det prøvet af i et forum, hvor folk hjælper, støtter og giver dig sparring, så du er klædt bedre på, når du skal ud og gøre det i hverdagen, siger Henrik Andersen. Henrik Andersen og Jane Hansen har gennemført uddannelsen på et lille hold, bredt sammensat af folk med varierende ledelseserfaring. Holdet har haft et godt og tillidsfuldt forhold, og det har været afgørende for at få det optimale ud af undervisningen. - Henrik Andersen, afdelingssygeplejerske, BUC BIspebjerg SNiP-uddannelsen Introduktion til gældende regler om sygefravær Brug af mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner Rådgivning om, hvordan man hurtigere får medarbejdere tilbage i job efter fravær Konkret ledelsessparring Coaching i grupper og individuelt Samtaletræning. Formelle og uformelle samtaler og gruppesamtaler Lederens rolle som aktør i arbejdsmiljøet Uddannelsen er gratis tilmelding via Kompetencekataloget. Der vil blive udbudt 4 hold i efteråret 2011. Læs mere på PsykIntra > Personale > Arbejdsmiljø > SNIP eller kontakt projektleder Lotte Bjerre Larsen lotte.bjerre.larsen@regionh.dk 9/16
Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Hvordan ser ADHD ud hos en dansk 11-årig? Ved 11-årsundersøgelsen kan vi sammenligne nuværende ADHD symptomer med tidligere symptomer. Vi undersøger, hvordan andre former for psykiske og fysiske helbredsproblemer påvirker trivsel og udvikling hos børn med AHDH. Den vej får vi en bedre forståelse for, hvordan sygdommen opstår og udvikler sig. - Charlotte Eberhardt, læge og forsker, Region Hovedstadens Psykiatri Mere end 6000 børn fra Region Hovedstaden indgår i Danmarks hidtil mest omfattende forskningsprojekt, CCC2000, i børns psykiske helbred mellem 0 og 11 år. 11-års-opfølgningen er netop igangsat og sætter fokus på bl.a. ADHD, som rammer op til 6 % af alle skolebørn. Af Anita Santarelli Læge Charlotte Eberhardt leder et delprojekt under CCC2000, som skal undersøge, hvordan ADHD viser sig i skolealderen og hvilke faktorer der afgør, hvor belastet et barn bliver af ADHD. ADHD er den hyppigst forekommende psykiske lidelse hos skolebørn; mellem tre og seks procent af skolebørn har ADHD-symptomer. Tilstedeværelsen af ADHD hos det enkelte barn øger barnets risiko for også at få andre former for psykiske problemer, især indlæringsforstyrrelser, følelsesmæssige problemer og adfærdsforstyrrelser. Sygdommen ADHD kommer bl.a. til udtryk ved, at barnet er opmærksomhedsforstyrret og hyperaktivt. ADHD bliver ofte først opdaget, når børnene kommer i skole, og der bliver stillet krav om, at de skal sidde stille, kunne koncentrere sig i længere perioder, og klare sig socialt sammen med en større gruppe mennesker. - Fordi vi følger en så stor gruppe børn fra fødslen har vi en helt unik mulighed for at få viden om risikofaktorer og beskyttende faktorers betydning op igennem barndommen og få indblik i, hvordan ADHD kommer til udtryk hos i forskellige aldre. Ved 11-årsundersøgelsen kan vi sammenligne nuværende ADHD symptomer med tidligere symptomer. Vi undersøger, hvordan andre former for psykiske og fysiske helbredsproblemer påvirker trivsel og udvikling hos børn med ADHD. Den vej får vi en bedre forståelse for, hvordan sygdommen opstår og udvikler sig, fortæller Charlotte Eberhardt. Ved 11-års-undersøgelsen bliver alle børn i fødselsårgangen og deres forældre og lærere inviteret til at deltage i web-baserede spørgeskemaundersøgelser, og desuden inviteres børnene til en fysisk helbredsundersøgelse og tests for kognitive funktioner. Basisforskning åbner for bedre forebyggelse - Der er meget der tyder på, at nogle træk i den tidlige barndom kan være de første tegn på, at barnet senere vil udvikle ADHD. Det gælder fx søvnproblemer, afvigelser i barnets aktivitetsmønster og vanskeligheder i det sociale samspil. 10/16
Når vi kender risikofaktorerne, og ved, hvordan man kan beskytte børn mod at udvikle sygdommen, og de vanskeligheder, der følger med, kan vi måske blive bedre til at forebygge ADHD - Charlotte Eberhardt, læge og forsker, Region Hovedstadens Psykiatri Nu undersøger vi børnene og kigger på, om de som 11-årige har ADHD-træk, en egentlig ADHD eller er uden symptomer. På den måde håber vi at kunne få bedre viden om, hvilke faktorer der udløser sygdommen og hvilke faktorer, der beskytter børnene mod at udvikle sygdommen, siger Charlotte Eberhardt. Selvom Charlotte Eberhardt understreger, at der er tale om basisforskning, håber hun, at forskningen i sidste ende vil gavne børnene konkret: - Et ønske-scenarie ville være, at disse undersøgelser ville munde ud i bedre prognoser for børn, som er i risiko for at udvikle ADHD. Når vi kender risikofaktorerne, og ved, hvordan man kan beskytte børnene imod at udvikle sygdommen, og de vanskeligheder, der følger med, kan vi måske blive bedre til at forebygge ADHD, siger Charlotte Eberhardt. Forebyggelsen ville kunne starte tidligt, muligvis allerede i spædbarnsalderen. Her ville sundhedsplejersker måske kunne rådgive forældre om deres barns særlige behov. En anden mulighed kunne være i børnehavealderen at sætte ind med rådgivning til forældrene om, hvordan de kan hjælpe barnet med at regulere sanseindtryk og impulser, og hvordan forældrene kan strukturere barnets dagligdag, så det udnytter sine evner bedst. Det vil have stor betydning for barnet, hvis forældrene inden skolestart har fået råd omkring fx hvilken type skole, de bør vælge til deres barn, og i hvilken alder, barnet bør starte. På den måde kunne man i højere grad beskytte barnet mod faktorer, der vil kunne fremprovokere eller forværre ADHD. CCC2000 Forskere fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup driver forskningsprojektet Copenhagen Child Cohort 2000 (CCC2000). Projektet følger børnene, som alle er født i år 2000, for at undersøge deres psykiske udvikling og trivsel. Børnene er blevet undersøgt, da de var 0-10 måneder, da de var 5-7 år, og nu starter 11-års-undersøgelsen. CCC2000 giver forskerne en unik mulighed for at følge den psykiske udvikling over tid. Det giver større viden om udviklingen af psykiske sygdomme i barndommen og mulighed for at identificere faktorer, som tidligt i livet øger risikoen for udvikling af psykisk sygdom. Resultater fra undersøgelser i spæd- og småbarnealderen og ved 5-7 år peger på, at risikofaktorer for bl.a. autismetilstande og ADHD manifesterer sig i barnets første leveår, og at vigtige markører for psykiske forstyrrelser kan identificeres ved sundhedsplejerskernes helbredsundersøgelser mellem 0 og 10 måneder. I den nystartede 11-årsundersøgelse fokuseres især på ADHD, autisme og beslægtede tilstande, fysiske symptomer, spiseforstyrrelser og tidlige tegn på psykose og skizofreni. Den næste undersøgelser af CCC2000-børnene planlægges at finde sted, når børnene fylder 16 år, altså i 2016, hvor vi blandt andet vil have fokus på udvikling af depression og angsttilstande, men også forløbet af tidlige tegn på spiseforstyrrelser og psykose. Læs mere på www.ccc2000.dk 11/16
Den vigtigste psykiatriske forskning direkte i din indbakke Ryk forskningen ind i hverdagen Vidste du at en betablokker gør citalopram mere effektiv? Eller at nikotinplaster reducerer agitationsniveauet blandt skizofrene? Det ved flere hundrede ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri, som har modtaget disse og andre forskningsnyheder i deres indbakke. Af Charlotte Klitgaard, webkoordinator Du kan også blive opdateret med de vigtigste forskningsresultater indenfor psykiatrien. Siden september har Region Hovedstadens Psykiatri hver uge udgivet et kort resume af artikler fra de mest indflydelsesrige tidsskrifter i verden. Resumeerne udgives hver torsdag i nyhedsbrevet Nyt om psykiatrisk forskning. Resumeerne er gratis, men det er nødvendigt at abonnere på dem for at få dem sendt til din indbakke. Du kan abonnere på forskningsresumeerne på www. psykiatri-regionh.dk Høj videnskabelig og lægefaglig standard Nyt om psykiatrisk forskning prioriterer resultater fra randomiserede og kontrollerede kliniske undersøgelser indenfor psykiatri. - Der er fokus på resultater, der påvirker den kliniske praksis, siger læge, phd. Claudio Csillag, som redigerer resumeerne. Teksterne er skrevet i journalistisk stil, men bibeholder den højeste videnskabelige og lægefaglige standard. Teksterne efterfølges altid af en bibliografisk reference og, når det er muligt, et elektronisk link. Derudover er der et stort forarbejde med henblik på at udvælge eller fravælge artiklerne. Artiklerne udvælges fra en liste på cirka 30 videnskabelige tidsskrifter. Selvom kliniske undersøgelser prioriteres, kan andre studietyper såsom epidemiologiske undersøgelser eller basal forskning også formidles. For eksempel er der blevet formidlet artikler, der konkluderede, at genterapi fjerner depressionssymptomer hos mus og at blodcellerne kan identificere personer, som er disponeret for posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Flest kliniske artikler Men de fleste af artiklerne er kliniske: man får fx at vide, hvilke antipsykotika der virker mod obsessiv-kompulsiv sygdom (OCD), hvordan man på to timer kan behandle søvnløshed hos ældre eller at østrogen accelererer lindring af skizofrenisymptomer hos mænd. - Resumeerne hjælper med til at reducere afstanden mellem forskning og den kliniske hverdag, siger Claudio Csillag. Resumeerne er kortfattede opsummeringer af videnskabelige artikler, og derfor vil der altid være kliniske oplysninger, der bliver udeladt; resumeerne erstatter ikke de oprindelige videnskabelige artikler, og bør ikke bruges isoleret som grundlag for klinisk beslutningstagning. 12/16
PS Kort Nyt Ny psykiatriplan i høring Efter regionsrådsmødet den 22. marts er udmøntningen af den politiske aftale mellem forligspartierne (S, SF, Radikale, V) om Region Hovedstadens Hospitalsog psykiatriplan 2020 klar til at blive sendt i høring. Med planen styrker Region Hovedstaden kvaliteten for patienten gennem hele forløbet fra man bliver syg, til man kommer på hospitalet, og til man kommer hjem igen. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 tager udgangspunkt i Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 og erstatter dem begge. Planen beskriver omlægninger i Psykiatrien - til mere ambulant behandling og enestuer overalt. Færre, men mere slagkraftige enheder med et styrket fagligt miljø. Øget opsøgende og udgående indsats samt styrkelse af retspsykiatrien. Forslaget for den nye hospitals- og psykiatriplan sendes nu i høring, og forventes endeligt vedtages på et regionsrådsmøde d. 21. juni 2011. Læs forslaget til ny psykiatriplan på www.psykiatri-regionh.dk > Presse og Nyt OPUS II forskning i unge med psykose TrygFonden har bevilliget 3 millioner kr. til OPUS II-projektet, som gennemføres i Region Hovedstaden og Region Midt. Projektet omfatter 400 unge med psykose, som har fået OPUS-behandling i to år. Nogle vil herefter modtage sædvanlig behandling, andre vil blive tilbudt behandling i OPUS i yderligere tre år. OPUS I projektet viste, at der er klare positive effekter af den to-årige OPUS-behandling. Der var gode effekter på symptomer, misbrug, patient- og pårørende tilfredshed og sengedagsforbrug, samt forbrug af dage i beskyttede boforanstaltninger. Men tre år efter afslutningen af OPUS-behandlingen, var de positive effekter forsvundet. Den forlængede behandling i OPUS II er finanasieret af Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrien i Region Midt. Bevillingen fra TrygFonden skal bruges til at evaluere, om det med yderligere tre års OPUS-behandling kan lykkes at fastholde de positive effekter på social tilbagetrækning, initiativløshed, vrangforestillinger, hallucinationer og misbrug. Film- og e-learningsprojekt om den gode dialogsamtale I forbindelse med det nye patientklagesystem, der trådte i kraft d. 1. januar 2011, skal patienter, der klager, tilbydes en dialog med det pågældende psykiatriske center. Der er derfor udarbejdet nogle værktøjer, der skal hjælpe ledere og medarbejdere til at gennemføre disse samtaler. Det drejer sig om en samtaleguide og et elearningskursus, samt to film, der viser, hvad en god dialog kan betyde for både patient og kliniker. Du kan finde kurset og filmene på REGI > Viden og værktøjer > Dialogsamtaler Sexologisk Klinik fylder 25 år Fredag d. 1. april 2011 kan Sexologisk Klinik i Region Hovedstadens Psykiatri fejre 25 års jubilæum. Kolleger, samarbejdspartnere, tidligere medarbejdere og venner inviteres til symposium og reception i Auditoriet, Psykiatrisk Center København, afd. O, Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø. Tilmelding på sexologi@regionh.dk Værd at vide om Psyk-MED har til dato behandlet følgende Værd at vide om Alkohol og misbrugsproblemer Barsel, orlov og adoption 13/16
Ferie Fratrædelse Helbredssamtaler ved natarbejde Kontorergonomi Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Mobning Omsorgsdage Psykologisk krisehjælp Rygepolitik Skærmbriller Sygefravær Tjenestefri på mærkedage og jubilæer Værd at vide om er et supplement til den fælles arbejdsmiljøpolitik og personalepolitik. Værd at vide om finder du på PsykIntra. Ny rapport om retspsykiatri fokuserer på rehabilitering og sikkerhed En arbejdsgruppe med bl.a. Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet 29 anbefalinger, som skal få mere kvalitet og sikkerhed i retspsykiatrien. Rapporten lægger op til, at kvaliteten og sikkerheden i retspsykiatrien kan styrkes på en række forskellige områder - lige fra den forebyggende indsats af de opsøgende psykoseteams over misbrugsbehandling og rehabilitering. Hensigten er at kunne øge patienternes frihedsgrad uden at sænke sikkerheden. Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Peter Treufeldt, har siddet med i arbejdsgruppen og glæder sig over, at arbejdsgruppens sigte og rapportens fokus er på rehabilitering af de retspsykiatriske patienter. Læs hele rapporten på www.regioner.dk Kompetenceudvikling kurser med ansøgningsfrist i april RHP udbyder følgende kurser med ansøgningsfrist i april 2011: Kommunikation og konflikthåndtering (tidligere vold del 1) 26.-27. maj 2011 Fælles introduktion i Psykiatrien 2. maj 2011 Kvalitet i sygeplejeplaner 6. juni og 15. juni 2011 Tilmeld dig på PsykIntra > Personale > Kompetenceudvikling Psykiatrisk Dagklinik på PC Ballerup er årets praktiksted FOA har kåret Psykiatrisk Dagklinik 3202 på PC Ballerup, Afdeling Gentofte, til årets praktiksted i Storkøbenhavn. Udnævnelsen foregår ved at sosuassistentelever indstiller deres praktiksted, hvorefter FOA udvælger en vinder af prisen. Udnævnelsen fejres med prisoverrækkelse og reception på fredag d. 18. marts klokken 13. VIP-projektet forskning i skizofreni Et stort tvillingeprojekt skal undersøge, om serotonin 2A-receptoren kan betragtes som en sårbarhedsindikator for skizofreni. Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har støttet post.doc projektet med en rammebevilling på knap 2 mio. kr. til CINS - Lundbeck Foundation Center for Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia Research, hvor ph.d., post.doc Hans Rasmussen leder projektet. Studiet er en del af et stort tvillingeprojekt, det såkaldte VIP projekt, med flere ph.d.-studerende i CINS s regi. Tvillingestudier giver mulighed for, at vurdere den relative betydning af genetiske og miljømæssige faktorer. 14/16
- Vi ønsker at udføre PET undersøgelser af serotonin 2A-receptoren i enæggede og tveæggede tvillinger, hvor den ene tvilling lider af skizofreni og den anden er rask. Undersøgelsen vil give indsigt i hvorvidt en lav serotonin2a receptor mængde kan betragtes som en endofænotypisk markør for skizofreni. Denne information vil ikke blot øge vores viden om årsagen til skizofreni, men kan også bane vejen for bedre og mere individualiseret, medicinsk behandling af denne invaliderende sygdom, fortæller Hans Rasmussen. Læs mere på www.cinsr.dk Ny patientrettighedsfolder Der er kommet en revideret udgave af patientrettighedsfolderen, som afspejler de lovændringer om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet, der trådte i kraft 1. januar 2011. Folderen findes i en kort, trykt form på dansk, og i elektronisk form på engelsk. Herudover er der lavet en længere version med flere detaljer på dansk og engelsk. Den lange version er fælles med somatikken, mens den korte version er tilpasset psykiatrien. De elektroniske versioner er tilgængelige via hjemmesiden eller her på PsykIntra. Den trykte folder kan bestilles på TrykPortalen. Patientrettighedsfolderen er gratis, dog vil der være udgifter til porto og ekspeditionsgebyr forbundet med bestilling. PsykIntra > Viden og Værktøjer > Kommunikation og presse > Tryksager > Trykportalen Landsindsats om skizofreni Den 21. februar 2011 åbnede Landsindsatsen om skizofreni, der er den tredje landsindsats i rækken fra PsykiatriFonden. Tidligere har fonden bidraget betydeligt til information om og afstigmatisering af depression og angst gennem de to foregående landsindsatser. Landsindsatsen om skizofreni har til formål at informere om og nuancere billedet af skizofreni for derigennem forsøge at afstigmatisere sygdommen. Det skal være lettere at leve med skizofreni, uden at blive forbundet med de stereotype billeder, som sygdommen alt for ofte forbindes med. Under sloganet: Mennesker med skizofreni er ikke deres sygdom, de er sig selv vil PsykiatriFonden over de næste tre år og forhåbentlig længere arbejde målrettet for dette i hele landet. RHP er repræsenteret i indsatsen ved et medlem i den såkaldte projektkoordinatorgruppe og i en regional baggrundsgruppe, når en sådan etableres. I forbindelse med indsatsen etableres der desuden i RHP en styregruppe med vicedirektør Eva Borg for bordenden og et netværk med repræsentanter fra alle centre og tilbud. Netværksgruppen skal koordinere opbakningen til denne landsindsats og til landsindsatsen om afstigmatisering af mennesker med psykisk sygdom, som også starter i år. Herudover samarbejder PsykiatriFonden og RHP om forskellige arrangementer, hvor faglige eksperter fra RHP leverer ekspertviden og faglige indlæg. Arbejdet med Landsindsatsen om skizofreni og Landsindsatsen om afstigmatisering af mennesker med psykisk sygdom kan følges løbende her i PsykiatriNyt og på PsykIntra. 28 ildspåsættelser i 2010 husk dit brandkursus! Der er netop udviklet et nyt brand-e-learningskursus, som alle medarbejdere skal gennemføre. Dog skal du først gennemføre kurset i 2012, hvis du allerede har gennemført kurset i den gamle version i 2011. Gå ind på PsykIntra > Viden og værktøjer > E-learning > Kursus i brandforebyggelse 15/16
Fra april 2011 kommer din lønseddel elektronisk Fra april vil du modtage din lønseddel elektronisk. Det sker via e-boks. Beslutningen er truffet på baggrund af målene i den offentlige digitaliseringsstrategi og indførelsen af NEM-ID. Du skal derfor oprette dig som bruger af e-boks. Du kan logge på vha. NemID eller digital signatur. Gå ind på www.e-boks.dk og vælg opret e-boks. Herefter bliver du guidet frem til din personlige e-boks. Husk at tilmelde Region Hovedstaden som en af de afsendere, du vil modtage post fra E-Boks er en gratis, sikker og personlig elektronisk postboks, hvor du modtager og opbevarer breve, som du normalt modtager med posten. Din e-boks følger dig og dit CPR. nr., uanset om du flytter adresse, skifter arbejde eller bank, eller du får ny e-mailadresse. Du behøver ikke huske nye pinkoder for at blive bruger. Log på e-boks via din netbank eller med NemID. Du kan få hjælp hos din personalekonsulent på dit center eller tilbud, fra din lønkonsulent på løncentret eller hos e-boks brugersupport på telefon: 38 17 11 60. Brugersupport er åbne hverdage fra kl. 9-20 og i weekender fra kl. 11-17. Hvis du allerede er tilmeldt e-boks og modtager din lønseddel elektronisk, skal du ikke foretage dig noget. Psykometri - lær mere på DR2 Knap 60.000 danskere har i den seneste tid målt deres humør med lykketesten i forbindelse med tv-serien Lykke. Det er professor Per Bech, der for Verdens Sundheds Organisationen har lavet lykketesten med navnet WHO-5. Testen er baseret på årelang forskning i psykometri, et emne, som Per Bech netop har udgivet en bog om på Munksgaard. Vil man lære mere om, hvordan man vurderer graden af en depression og måler behandlingens effekt, kan man se overlæge Lise Lauritzen fortælle om nogle af de psykometriske metoder, der har sikret en evidensbaseret måde at evaluere de psykiatriske behandlingsformer på. Det sker på DR2, Danskernes Akademi, onsdag den 30. marts. Udlån af kampagnemateriale Skal du holde en temadag, en konference eller bare reklamere for Region Hovedstadens Psykiatri ude i offentligheden, kan du låne vores kampagne-kit. Kittet består af rulle-posters, en transportabel disk med logo-banner og pjeceholder. Du kan læse mere om materialet og finde låneformularen på PsykIntra > Viden og Værktøjer > Kommunikation og presse. Ny formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk Psykiatrisk Selskab har valgt overlæge, ph.d. Jeanett Bauer, Psykiatrisk Center København, til ny formand. DPS nye formand vil arbejde for, at finansieringen, rammerne og rekrutteringen til psykiatrien får et løft. Jeanett Bauer har været medlem af bestyrelsen for Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) siden 2007 det seneste år som selskabets næstformand. Hun afløser Anders Fink-Jensen, der har været formand siden 2008. Kilde og foto: Dagens Medicin 16/16