I alle fag Haderslev 12.12.13 : Mål Alene Hvad er dine forventninger til dagen? Hvad forventer du at lære? Hvad håber du bliver tydeligere? Hvordan kan du bidrage til det? : Konsekvenser Alene: Hvilke konsekvenser har dine svar på Post-its 1-6 for din rolle som læsevejleder? SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/ 2 3 Hvor skal vi hen? Indhold Vekselvirkning mellem praktiske opgaver, oplæg og diskussioner Faglig læsning af digitale tekster Skærmlæsning Web 2.0 i skolen/digitale læremidler i dag Søgning på nettet Hjemmesideanalyse Kildekritik Produktion og analyse 5 Indhold Førlæsning Indledning Hypertekstfortællinger Faglighed og it Digitale læremidler Genrer Læsning Søgning på nettet Kildekritik Facebook Sms-noveller Didaktik Afslutning 6 Hovedpointer Faglig læsning og skrivning Førlæsning Brug it, når det giver mening Produktion og analyse Teksterne er multimodale Undervisning i søgning Undervisning i kildekritik Det der digitalisering Digitalisering Radioen bliver bogens død Edison 1912 Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker Mennesker it Vi skal vælge begrundet TÆNK MÅL FØR MIDDEL 1. Hvad vil vi? 2. Kan it hjælpe? 7 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 1
Nye medier ændret faglighed? Unge bruger i dag ca. 7.45 timer omdagen påit. (TNS Gallup 2011) Facebook-humor Og 3 timer online Adgang til viden Forholde sig til det og til den 10 11 12 Modalitet vs. repræsentationsform Stemning Lærerens opgave Faglig læsning i forhold til digitale tekster Relevans! It er en faktor Eleverne har adgang INTET godt ved it i sig selv. Undervisning bliver ikke god ved at bruge it Hattie Computere som supplement til lærerstyret undervisning (supplement, ikke erstatning) IKKE positiv effekt af it (o,29) Elever skriver længere og mere kvalificeret på computer Klar betydning, om eleverne arbejder sammen Elever skal have erfaring med gruppearbejde Feedback skal være indholdsrettet (Hattie 2009) 13 14 15 God undervisning Målet er medborgere It skal understøtte de fagligemål. Hvordan kan it bidrage til det? Inddrag it, hvor det er relevant Relationskompetence Klasseledelse Didaktik Faglighed It-kundskaber PISA 2012 Elever, der bruger ipads i skolen eller derhjemme, klarer sig dårligere i matematik, dansk og naturfag Indkøring (Morten Misfeldt, AAU) Undervisningen med er dårligere? (Fagligheden drukner i produktionsmål) Afleder opmærksomheden? (Jeppe Bundsgaard, AU) It er IKKE svaret! Lærerens opgave It er en del af faget! Fag udvikler sig 16 18 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 2
Udvikling oppefra Normal udvikling i folkeskolen nedefra It kommer oppefra Mange illegitime, perifere deltagere SITES 1 (2000): Manglende udstyr - Fokus på teknologi I dag: Lærerne - Fokus på didaktik Men udstyret Forhistorien Siden midt 90 erne: It- og efteruddannelses investeringer for milliarder 4 bølger af teknologi-fetiscisme Pc, bærbare, iwb og nu ipads 1972: Betænkning om edb-undervisning (fra udvalg nedsat af UVM 1970): Forslag om at indføre integreret edb i de almindelige undervisningsfag 1984: Data(valgfrag) 1990: Edb timeløst fag 1992: Læreruddannelsen: it i alle fag 1993: Dimension i alle fag 1995: Alle elever i grundskolen skal mestre moderne informationsteknologi 1997: Sektornet (Skolekom) 2002: EMU Lær It, Pædagogisk it-kørekort, It-springet, ITMF (2000-2004), ITIF (2003-2007) og nu 500-mio.-kr.-puljen osv. Der er blevet brugt milliarder på det! 2007: 75 % af lærerne har taget eller er i gang med det pædagogiske it-kørekort Nye medier i skolen Åbning Glemsel Modstand Ignorering Panik Håndhævelse Regler Nyt medie Forbud Tid Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 40) 19 20 21 Folkeskolens formål ( 1) Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem en forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Digitalisering Netbank Også i skolen 2.0 Bookning af skhj-tider Lærerens opgave Brug it, når det giver mening Ellers lad være! Fagdidaktisk reflekteret integration af it 22 23 24 Faghæfte 48 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse Web 2.0 i dansk 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde 25 26 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 3
Hyperteksthistorier Gå ind på www.simon-skov-fougt.dk Klik på Foredrag Klik på LuboslavHaček Brug 5 min. på at læse/bestemme Peter Adolphsens hypertekstfortælling om Luboslav Haček Hyperteksthistorier Grupper på fire Genfortæl for hinanden de forskellige historier, der er blevet læst. Argumenter for jeres valg. Hvad synes I om de andres historier? Sammenlign personkarakteristikker Hvilke ligheder og forskelle er der? Hvorfor er der forskel på personkarakteristikkerne fra historie til historie? Hvad er det i teksten, der ændrer personkarakteristikken? Hyperteksthistorier Give eleverne en forståelse af, hvad hypertekster er Lade dem skrive hypertekst-fortællinger selv Arbejde med deres narrative kompetence Arbejde med web Hvad synes I om måden at fortælle historier på? Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj: Helt på afveje. Alinea 2012 28 29 30 Hypertekstfortællinger Skitse til en hypertekstfiktion Vekselvirkning mellem produktion og analyse Hvor skal vi hen, du? Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 31 32 It-hjulet PC-programmer Tekstbehandling, præsentation, regneark mv. Nettet 1.0 Informationsarkiv, søgning og kommunikation Nettet 2.0 Virtuelle læringsrum, videndeling, samarbejde, publikation og sociale fællesskaber Web 2. 0 Brugerskabt (medskabende) Multimodalt Hypertekstuelt Interaktivt Facebook, Youtube, Wikipedia, Amazon.com, Google Earth, Google.docs Skolen 2.0 Uanede muligheder It er et dannelsesbegreb en forudsætning for at være demokratisk medborger i et vidensamfund (Sørensen, Audon og Levinsen 2010:21) To læreropgaver: Relevans Forsøgsrapport som photostory? Danish cities i en wiki? CD-ord i dansk Garageband i musik? Blogge i Kristendom? Artline i Billedkunst? Virtuelle broer i matematik? Undervisning i it Søgning Kildekritik Gynther (2010) 34 35 36 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 4
Den didaktiske trekant Stof Lærer Elev Faglighed Faglighed = Fælles Mål Dansk = Kundskaber og færdigheder Matematik: Kompetencer Fælles Mål i undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2012) Lærerne glemmer fælles mål i undervisningen Aktivitetsorienteret undervisning ( Hvad skal de lave? vs. Hvad skal de lære? ) Fokus ligger på emner Forventer, at det er integreret i lærebogsmaterialerne Faglighed Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er BEVIDST at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden (Bundsgaard 2011) 37 38 39 It-faglighed? Med sidemanden Hvordan er it en del af jeres faglighed? Hvilke it-mæssigebegreber, metoder og aktivitetsformer er knyttet til jeres fag? Hvilke it-mæssigefagligheder anvender I selv? Hvilket særligt it-perspektiv ser I på fænomener i verden med? Hvilke systematiske it-tilgange over for nye udfordringer anvender i? Hvad nyt inden for it genkender I som kendt? Hvilke it-sammenhænge ser I i en kompleks verden? Faglighed Er it faglighed eller hjælpemiddel? Besidder it egenskaber, der kan bidrage til tilegnelse af fagligt stof? (Levinsen & Sørensen 2008) Gør papir? It: et midlertidigt kampagnebegreb (Illum Hansen & Bundsgaard, 2013) Zig-zag: Produktion og analyse Castells: It er (en social aktør) Vi skal bruge it, fordi det er en uomgængelig del af livet Men vi skal bruge det med omtanke. Når det giver mening Faglighed 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) 1. orden: Fagets stof og færdigheder Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse 2. orden: Anvendelse af faget Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering 3. orden: Situationer med udfordringer Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært hvor fagets metoder og vidensområde gennem faget i sit møde med udfordringer kan tages i brug i situationer (Qvortrup 1998) 40 41 42 Faglighed Forståelse Kende fakta Vide, hvad fakta betyder Forstå, hvordan fakta hænger sammen Forstå, hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta. Forstå, hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her. Handling Kunne en procedure Vide, hvornår proceduren kan bruges Vide, hvordan forskellige procedurer kan bruges sammen Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i en given situation Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet Læremidler og faglighed Valg af læremiddel er lig valg af faglighedsopfattelse Foregivet og reel faglighedsopfattelse Målsætning Indhold Handlinger (Bundsgaard 2010) Træningsprogrammer Træningsprogrammer Behavioristisk læringssyn Pia Kjærsgaard i skolen (faglighed = stavning) Nakskov Haderslev Niveau 1 Forældet læringssyn (Bundsgaard 2010) 43 44 45 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 5
Status It-messe på et seminarium, dec. 2012 Sms og Quizzlet i undervisningen Find den rette bøjning af essen. Sms Tysk A eller Tysk B til 1239 Automatisk evaluering : Flot arbejde/det er ikke korrekt Sjovt, Motiverende, Lærerigt, Positiv effekt Fokus på it Fokus på aktiviteter Fokus på multiple choice Træningsspil Edutaintement/Serious games/læringsspil Udforske verden for at finde et facit Global Conflicts Mingoville Dansklandskabet 47 48 Stavetræning Nationale og især internationale forskningsprojekter: Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Comman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til 3.-4. kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på 4.-5. klassetrin KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) Faglig læsning og skrivning Hvad så? Læs! I ALLE FAG Skriv! I ALLE FAG Arbejd i meningsfulde sammenhænge - sammen! I ALLE FAG Fagligheden skal kontekstualiseres I ALLE FAG Læsning og skrivning ude af kontekst hjælper ikke Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden It kan ikke erstatte en lærer Og skal ikke erstatte en lærer 49 50 51 De store og de små ting Se alt med simulationer Video og billede Et besøg ved en å eller et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr Ændret faglighed? Adgang til viden Nye medier og genrer i dansk brug det, I kender Viden om fortællinger Viden om genrer Viden om repræsentationsformer Viden om kommunikation Kildekritik Brug det, I kender, til at lære det nye at kende Remediering (Bolter & Grusin 1999) Kommunikative (kritiske) kompetencer Det receptive og det produktive: Analyse og produktion 54 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 6
Folkeskolens indhold ( 5) Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fag erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger Fagsprog 55 56 57 Læringsparadigmer Kilde: Efter Bernie Trilling og Paul Hood (2001): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Age Traditionelt Nyt (spirrende) Netværks-/vidensamfundet Industrisamfundet = Veldefineret sæt af viden Vidensamfundet = Eksplosion i udviklingen af ny og færdigheder viden og tilgangen hertil Skolen er isoleret i samfundet Skolen er integreret i samfundet Læreren er videnressource Læreren er medlærer Begrænset adgang til informationer Ubegrænset adgang til informationer Lærerstyret Lærer-og elevstyret Curriculumstyret Elevstyret Fact-baseret Projekt- og problemorienteret Klasseundervisning Gruppevejledning Rutiner og træning Spørgsmål og konstruktion Passiv elev Aktiv elev Læring på skolen Læring overalt Prøvefokus Kompetencefokus Forberede eleverne til ungdomsuddannelser Forberede eleverne til livet Læremidler og web 2.0 Didaktisering Læremidler: Lærerens nærmeste zone for udvikling (Illum Hansen) Web 2.0 er ikke didaktiseret. Læremidler Ph.d. Jens Jørgen Hansen: Digitale læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Kommunikative letter Kompenserende muliggør Didaktiske læremidler Fælles Individuelt Elevdifferentieret Undervisningsdifferentieret Test Vejledning Træningsopgaver Fremlæggelser Lavt engagement Stort engagement It er objekt for undervisning It er redskab i undervisning ELEVEN MODTAGER ELEVEN DELTAGER 58 59 60 Traditionel vs. ny læremiddelkultur Traditionel Ny Faginstitutionerog professionelle voksne Forlag Kommercielle Budgettunge Vaner: Gatekeepers (bibliotekarer, itchefer) Styret af sig selv Driftsikre Didaktiseret i forhold til FællesMål Høj valideringsgrad Ekstern didaktisering Fx Lærebogen Vilkårlige institutioner og personer Internetbaserede Brugergenererede, open source Gratis (reklame) Lettilgængelige direkte adgang Deltagerstyret Usikkerdrift Brugerens informationskompetencer Usikker valideringsgrad Eleverne er meddidaktiske designere Fx Wikipedia Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 17) Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet 62 Læremidler og læringsrum Samme rum Forskellige rum Synkron tid Asynkron tid Traditionel Virtuelt læringsrum klasseundervisning Tavler og præsentationsprogrammer Videndeling Virtuelt dialogrum Chat Telefon og video Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon Personligt læringsrum Web 2.0 Mobiltelefon Kilde: Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 79) 63 63 Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet multimodalitet. Haderslev 12.12.13 7
Et fagsprog om læremidler Niveau/ Makro Mellem Mikro perspektiv Digitale læremidler Repetitive Formidlende læremidler læremidler Stilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler Repetitive læremidler Læremidler til træning af simple rutiner, procedurer og fakta Kendetegn Bidrager til at løse den Bidrager til at løse den samlede undervisningsopgave inden for opgave for et afgrænset samlede undervisnings- et større fagligt forløb. område. Løser didaktiske delopgaver som fx at støtte analyse, formidle indhold, træne aktiviteter eller instruere i arbejdsgange. Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af Konstruktion af Samkonstruktion viden viden af viden Typer Systemer, portaler og Selvstudieforløb og Opgaver, læringsspil, supplerende undervisningsforløb interaktive assistenter m.m. hjemmesider Tid År Uger Timer Eksempler Dansklandskabet, Redaktionen Ekstra Filmstudiet (fra Dansk Gyldendal.dk, Bladet, Filmlinjen.dk Elevunivers), Artline (fra ilitt.dk Dansk Gyldendal.dk) Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard 64 Praksisfællesskab Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Historiefaget.dk Kosmos Lego Filmlinjen. ABCity.dk dk mindstorm Dansk. ElevLab gyldendal ilitt.dk Ekstra Bladet emat.dk Kampagne Redaktionen Sæt Forskerland.dk iskriv.dk Future kontoret skrivespor På banen Drabsag City Mingoville Mingoville Naturens Kilde: Thomas Illum Hansen Melved School og 65 World univers Jeppe Bundsgaard Kilde: Thomas Illum Hansen og 66 Jeppe Bundsgaard Formidlende læremidler Læremidler til formidling af viden inden for et fag, fagligt område eller tværfagligt tema, fx historie, litteratur eller danske dyr. Stilladserende læremidler Stilladserende læremidler støtter elever og bygger et stillads op om deres refleksive erfaringer med et indhold inden for et fag, et fagligt område eller et tværfagligt tema. Praksisstilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler støtter elever i at samarbejde og bygger et stillads op om løsning af virkelighedsnære problemer i et praksisfællesskab. Kilde: Thomas Illum Hansen og 67 Jeppe Bundsgaard Kilde: Thomas Illum Hansen og 68 Jeppe Bundsgaard Kilde: Thomas Illum Hansen og 69 Jeppe Bundsgaard Kernedanskfaglighed Genrer Epik, lyrik og drama og sagprosa Fortælling Novelle Roman Brug Instruerende Berettende Fortællende Informerende Argumenterende Manipulerende Lyriske Dramatiske 70 Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 72 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 8
Genrer Genrer Jeg stjal en plade chokolade i Netto i går. Jeg var sulten og havde ingen penge Biblioteksrykkerne Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 73 Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 74 Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 75 Genrer Genren er en forventning, en læsemåde og noget i teksten Genrer skal udforskes: Leg Vekselvirkning mellem produktion og analyse Kernefaglighed Men genrer skal kendes, før de kan sprænges Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 76 77 78 Faglig læsning i fagene Den gamle læseformel En ny læseformel Med sidemanden Hvad kendetegner fagenes tekster? Elbro: Læsning = Afkodning x Sprogforståelse Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Dansk Matematik Historie Samfundsfag Kristendom Fremmedsprog Biologi Geografi Fysik-kemi Billedkunst Håndarbejde Musik Tagetage Skidepot Stilleben Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) Idræt Sløjd Hjemkundskab 79 80 81 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 9
Læseforståelse Læseforståelse kan defineres som at udvinde og skabe mening ved at gennemsøge og samhandle med skreven tekst (Bråten 2007:45) Hvis en læser ikke har begær efter at forstå plottet, er det meget hårdt og kedeligt at læse (Kjertmann 2010) Skærmlæsning Hårdt pga. dårligt design (Wille) Læselighed(eng. legibility). Dette aspekt har med tekstens optiske fremtrædelsesform at gøre. Det handler om hvor let det er at opfatte bogstaver, ord og tekstlinjer, og hvor let det er at følge teksten i et længere forløb. Det har således med perceptionen af skrifttegnene at gøre Læsbarhed(eng. readability). Dette aspekt har med den sproglige formulering at gøre: ordvalg, konstruktion af udtryk, sætninger og perioder, syntaktisk kompleksitet, sammenhæng i fremstillingen m.v. Men også med graden af tilpasning af sproget til målgruppen, herunder faktorer som indforståethed, fagsprog, intertekstuelle referencer osv. ( Wille 2004:215) Læsehæmmere Manglende kontrol over egen læsning (hvad, hvorfor) Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen 2010) Meningsfuldhed 82 83 84 Læsefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Faglig læsning i fagene Førlæsning og forkundskaber: Struktur Lav læseguides Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk (22.10.13) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø& Bråten(2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsformog modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansen. Overvej modaliteternes redundansvs. specialisering. Brug herefter Selandarog Kresssom udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg, hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating). 85 86 87 Faglig læsning i fagene En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved, hvad læsningen i faget er kendetegnet ved Førlæsning og forkundskaber: Struktur Lad være med at tænke i faglig læsning Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING Et enfant terrible Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse 88 89 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 10
Fortællinger Tid Sted Personer Konflikt Begyndelse Midte Afslutning Højt på en gren en krage sad Højt på en gren en krage, - simsalabimbambasaladusaladim - højt på en gren en krage sad. Så kom en hæslig jæger, - simsalabimbambasaladusaladim - så kom en hæslig jæger hen. Han skød den stakkels krage, - simsalabimbambasaladusaladim - han skød den stakkels krage ned. Nu er den stakkels krage, - simsalabimbambasaladusaladim - nu er den stakkels krage død. Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) Enfant terrible i danskfaget Måde/modalitet/repræsentationsform/mode Gruppediskussion: Hvorfor skal vi bruge tid på det? Kragesangen Multimodal redundans Funktionel specialisering (Løvland) 91 92 93 Løvland Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via verbalsprog Norge: er en del af norskfaget Danmark: Det bliver det også i danskfaget Modality = Måde = Mange måder? Enheder som skaber mening på forskellige måder Hvad kalder vi disse enheder? Modaliteter? Det er lettere at se, at en tekst er multimodal, end at se hvilke modaliteter der er på spil (Bråten) Modality: Et særligt træk ved repræsentationsformen, måden repræsentationen forholder sig til det repræsenterede på Semiotic mode = Repræsentationsform Semioticressource = måden, repræsentationsformen re-præsenterer på (fx farve) Kulturkontekst: Bøvs Repræsentationsform: Meningsskabende, betydningsbærende fx skrift Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Repræsentationsformer Semiotiske ressourcer 94 95 96 Repræsentationsformer Seks repræsentationsformer Lyd Re-præsenterer noget andet Er et udtryk for noget andet Et ord re-præsenter fx en genstand Mursten Kropslig Genstandsmæssig Billedlig Diagrammisk Sproglig Symbolsk (Illum Hansen, 2012) Lydlig? Begrænsningens kunst Lyd er et bæremedium (skærm, papir) Stemning Tale Musik Stemning Redundans eller funktionel specialisering? Re-præsentere et genstandsforhold Ak-kompagnere en situation Selvstændigt, fagligt indhold? Re-præsentere fx en periode (romantikken) BEGRÆNSNING 97 98 99 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 11
Var det multimodaltet? Billedet som repræsentationsform (semiotic mode) Farve som semiotisk ressource (måden, billedet er billede på egenskab) Semiotic mode ikke lig modalitet Meningsbærende enhed, repræsenterende et fagligt indhold = Repræsentationsform Multirepræsentationsformitet? = Flere repræsentationsformer (semiotic modes) Modalitet = Semiotic mode? Semiotiske ressourcer Måden Repræsentationsform (semiotic mode) Antal (lyd) Multimodal redundans Funktionel specialisering Måde (semiotisk ressource) 100 101 102 Affordans: Potentiale Mursten Hus Kasteskyts Reol Kernefaglighed 103 104 105 Søgning på nettet Søgning på nettet Re-præsentere et genstandsforhold Ak-kompagnere en situation Selvstændigt, fagligt indhold? Alene Hvor mange unger får en ræv? Er Kalundborg Kirke en domkirke? Går igen i alle fag Teknik Læsning Multimodal redundans Funktionel specialisering Hvor mange grønlandske ord for sne findes? To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectievely the needed information (ALA 1989 3) 106 107 108 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 12
Søgeopgave Iagttagelser Her gårdetgodt Hvilke søgeord? PISA Elektronisk Læsning (2009) To og to Erdet korrekt, at Pepsi Cola kananvendessom prævention? 1 erne søger i Google 2 erne observererog noterer(hvad gør 1 erne) Hvor længe læste søgeren resultatsiden? Hvilke links klikkede søgeren på? Hvor mange sider varsøgeren inde på? Hvor meget læste hun? Lykkedes det? Hvorfor (ikke)? Danmarkerdetland i verden, hvor it anvendes mest i undervisningen i fagene 109 110 111 Men PISA Elektronisk Læsning (2009) Det går rigtig skidt Danske elever er under middel til elektronisk læsning At finde oplysninger på websider At vurdere og anvende oplysninger At bruge programmer Søgning på nettet Al forskning: Elever har svært ved at søge på nettet Kildelister/ressourcesamlinger Søgning på nettet Undervis i it Identificere behovet for information Forestille sig sitet Søgeord: Søg med mindst tre ord 112 113 114 Fem indholdslæsestrategier Surfing: Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. Fokuslæsning: Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning: Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Skimning: Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Nærlæsning: Hvor læseren læser teksten Søgeopgave To og to Gåpånyhedssites for at findeen historie, somer vinklet forskelligt 2 erne går på nettet 1 erne observererog noterer(hvad gør 2 erne) Surfing: Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. Fokuslæsning: Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning: Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Skimning: Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Nærlæsning: Hvor læseren læser teksten Læsning på nettet Måder at orientere sig på Ikke lineær Centrallæsning: Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing: Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning: Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre 115 116 117 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 13
09.12.2013 Læsning på nettet Søgeopgave Søgning på nettet Forstyrrelser (links) Jeppe Bundsgaards weblog om ipads og PISA 2012 http://www.jeppe.bundsgaard.net/weblog/?meddelelse_id[2]=137 To og to Find en gratis pdf-printer 1 erne går på nettet 2 erne observererog noterer(hvad gør 1 erne) Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge? 118 119 120 Søgning på nettet Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op? At læse eller not to read, that s something Surfesøgning fordrer, at man kan: Vurdere, hvad der er bag et link Fravælge tekster så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Vurdere informationen Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre? Læsning Læs med formål: Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?) 121 122 123 Multimodal læsning Multimodal læsning Nøgleord Emneord At kunne kendeog kommunikeregennem typisketræk Grammatik Genkommende trækved en given repræsentationsform, som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen(top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og størrelse osv. At kunnekende og kommunikere gennem typisketræk Placering på fladen Menuplaceringer Øverst-vertikalt: Overmenu/områder Venstre: Overmenu og/eller undermenuer Højre: Aktuelle punkter Funktionselementer Øverst til højre: Login, søg, kontakt osv Nederst: Jura, adresse, baggrund osv. Hovedområde Det vigtigste i midten Mindre centrale ting nedenfor Relaterede elementer over-, under- og samordnes I nærheden af hinanden Inde i hinanden Gennem størrelsesforhold Er karakteristiske ord i teksten Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Forestil jer siden hvilke ord kunne der stå der? SØG MED FLERE ORD Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gulesider: vvs, læger, speciallæger madvarer, rejsemål, eventyr, navne Farver, skrifttyper, former Markerer typer, betydningsfuldhed, stil mm. 124 125 126 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 14
OBS Søg med et formål deterafgørendeat have et projekt Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) En ny læseformel Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) Google det To og to Hvor meget af indlandsisen er smeltet? Er der særligt mange isbjerge der ryger af Grønland? Er det et alvorligt problem? 127 128 129 Googles gyldne trekant Intertekstuel genreviden En nyhedsartikel (fra aviser eller specialist-sites) En leksikonartikel, en faglig artikel, en studenteropgave Et offentligt site Et spørgsmål/svar-forum, et supportsite Et diskussionsforum, et community En populærkulturel side (idoler, celebrities, popbands, livsstil, porno/erotik, spil) Et kultursite (turist, film, museeum, rejse, sport) En salgsside, en prissammenligner En personlig hjemmeside, en weblog, ferieminder, hobby En søgemaskine, et scam-site Tekstuel viden Sværhedsgrad, stilleje, stil, jargon, slang, fremstillingsform For informeltsprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant For usikkert stilleje osv. 130 131 132 At vælge til og fra Kan den bruges? Overblikslæsning Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning 133 134 135 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 15
Hvad skal vi tro? Hvad skal vi tro? To og to Undersøg de to hjemmesider Hvad skal man stole på? Hvad skal man vide for at kunne afgøre det? Hvad skal man kunne undersøge for at kunne afgøre det? Multimodal læsning Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed. http://www.klimaloegnen.dk http://www.dmi.dk/klima/et-internationalt-samarbejde/unfccc/ 136 137 138 Referencer Hvor kommer din viden fra? Beskriv søgeveje Forklar, hvorfor du valgte en given side Forklar, hvorfor du ikke valgte en given side Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst (førlæsning) Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning Søgning på nettet Lav et forfatterportræt af H.C. Andersen på 200 tegn (+/-10) til jeres elever. Bind opgaverne prioritere og tage stilling 139 140 141 Fuldtekstsøgning i hverdagen Med sidemanden Hvordan kan man arbejde med fokus på og udvikling af kompetence i fuldtekstsøgning i hverdagen? Beskriv en typisk indsats, gerne i faser. Vend jer mod sidegruppen Forklar dem enten om jeres didaktiske design/indsats fra før, eller om jeres plan for fuldtekstsøgning. Kernefaglighed 142 143 143 144 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 16
Kildekrisk læsning To og to Analyse af islaminfo.dk Multimodal redundans Funktionel specialisering Repræsentationsform (semiotic mode) Antal (lyd) Måde (semiotisk ressource) Affordans: Potentiale Billedanalyse Hvad er islam? Kommunikationskritisk analyse at analysereindhold (metafor, modalitet, deixis), udtryksmodalitet, platform og institution at kunne analysere argumenter at kunne spørge til kommunikationssituationensobjekter og deltagere at kunne undersøge hvilke modsætningerder er på spil i en kommunikationssituation at spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs interesser, mål og forudsætninger, samt ------------------------------------------------------------------------------ at kunne sætte sig i den andens sted (empatiskkompetence) og at kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation for deltagerne og andre (etisk kompetence). 145 146 147 Analyse af hjemmesider Repræsentationsform: Tilstedeværelse eller fravær af vinkler Implicitte værdier eller ideologier Retorik: Hvordan henvender mediet sig til brugeren Aktiviteter Æstetiske virkemidler Indhold Virkemidler Henvisning til andre kilder Afsenderen Sprog Præsuppositioner: Hvornår er du holdt op med at slå din kone? Implikatur: Kan du saltet? Integrerede reklamer 148 149 150 Svindelforsøg Gamification Komminikationskritik Grupper Hvad er de største udfordringer i forhold til kommunikationskritik i dag? Hvem har ansvaret? Hvad er læsevejledernes rolle? 151 152 153 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 17
Hjemmesider Kildekritik Kildekritik Kildekritik: Jydsk Atomkraft A/S: http://www.jydskatomkraft.dk/ Jakob Steen Larsen, chefkonsulent i Medierådet Kildekritik (Hvad skal de lære?): Lad eleverne lave en falsk hjemmeside (Hvad skal de lave?) http://www.youtube.com/watch?v=utwx8oe4qdk&f eature=youtu.be 154 155 156 Kildekritik Kildekritik Husk at sandhed er et relativt begreb http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/kildekritik/ 157 158 159 Web 2.0 i dansk Multimodal læsning Læsning på nettet er oftest multimodal Hvilken historie fortælles hvordan om Izabella på hendes Facebook-profil?? Repræsentationsformer Kropslig: Gestik og bevægelse Genstandsmæssig Billedlig: Film Billeder Diagrammisk Sproglig: Skrift Tale Symbolsk Musik/lyd 161 162 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 18
Facebook-fortællinger Facebook-fortællinger Facebook-fortællinger Hvad kan eleverne få ud af deres egne Facebookprofiler? Hvilke fortællinger laver de om sig selv online? Fiktive Facebook-profiler - meddigtning Cecilias profil - Esbens profil Hvad skrives? Fiktive Facebook-profiler - meddigtning Søren Jessen: Helt af sig selv Privat - skole 163 164 165 Sms-noveller It og medier i udskolingen Situationen, hvor sms modtages I kan næppe huske historien Faglig læsning i det digitale Det flygtige Nærlæsning Overblik 166 Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 168 Sms-noveller Skriv selv Max 140 tegn pr sms. Sproget: Korte uafsluttede sætninger Forkortelser Sammentrækninger Engelske udtryk og tegn. Navne forkortes til forbogstavet. Diverse alternative stavemåder: cføli, c u, 2tal, knuz og najz. En afsluttende betragtning Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol 169 170 171 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 19
Traditionelt paradigme Elementbaseret faglighed (Bundsgaard & Kühn 2007:28f) Faglighed=begreber Klasseundervisning Harpunspørgsmål(Haugsted 2005:26) Læreren taler 75 % af tiden (Dysthe 1997:16) 65% af eleverne tier (Haugsted 2005:69) Traditionelt paradigme X Samtaleanalyse af undervisning Læreren taler over halvdelen af tiden (fx Hiebert et al. 2003) Lærerens spørgsmål er oftest lukkede (gæt, hvad læreren tænker) IRE Mundtlighed og erkendelse Diskussion Regulerende, Modstandsbårne, Sludren (Fougt 2011) Målet: Struktureret, fagligt udforskende dialog blandt eleverne 172 173 174 Klasseundervisning Gruppearbejde Gruppearbejde Læreren taler Manglende styring Med styring (Fougt 2011) (Fougt 2011) (Fougt 2011) 175 176 177 Diskussioner Tre typer diskussioner Disputerende Kumulativ Udforskende (Mercer 1995) STYRING (STRUKTUR) ER ET NØGLEORD God undervisning Den bedste måde at lære på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål (Fougt, in press) Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab 178 179 180 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 20
Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte, sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser I på museet om Australiens historie? Projektorienteret undervisning Faglige begreber (definitioner (1. orden) Procedurer fra arbejdsgange (2. orden) om fremdrift og sammenhæng (3. orden) Projektorienterede udfordringer Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard 2008:2) 1) at få de faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det, 2) at kunne gennemskue hvad der er faglighed i, og 3) at kende alle de faglige metoder og den faglige viden som aktualiseres. 181 182 Situationsdidaktik Korte, afgrænsede perioder Korte, opsamlende klassesamtaler Orienteret autonomi (Jensen 2007) Vurderingsfokus (Fougt et al. in press) Orienteret autonomi Spændet mellem lærerstyring og elevautonomi Det ønskes, at eleverne udvikler selvstændighed med det ansvar, det medfører Eleverne skal orienteres i projektorienteret undervisning i forhold til fagligheden Klare pejlemærker (Jensen 2007). Vurderingssfokus Holistisk vurdering: De røde stregers tyranni De skal lære det hele hele tiden Vurderingsfokus: Fokus på udvalgte, faglige delområder ikke det hele 185 186 Turistchef i Haderslev Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Haderslev Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Læs op for dit barn Køb en computer Kommunikationsrådgiver Indret dit værelse Tv-producer Debat Forfatter Politisk parti Virksomhedsejer Planlæg en ferie It-supporter Anmelder Kommune Byg sæbekassebiler Skole Boganmeldelser QR-koder Eleverne skriver boganmeldelser Youtube tekst -prezi Via QR-koder på forsiden af bogen kan andre elever læse/se en kort (max et min.) anmeldelse 187 188 189 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 21
Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s. 16-31. http://folk.uio.no/kjellbe/skriving.pdf. (Lokaliseret 03.01.2013) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Bråten, Ivar (2007): Leseforståelse komponenter, vansker og tiltak I (red.) Bråten, Ivar. Leseforståelse: Lesing i kunnskapssamfunnet teori og praksis. Cappelen Akademisk Forlag. Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, 12.2011, s. 295-308 Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It-didaktisk design. Cursivnr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenterfor Læsning Carlsen, D. Christiansen, R. B., Gissel, S. T., Graf, S.T. & Slot, M.F. (2013): IT og Digitale Læremidler i Vordingborg Kommunes skoler.odense: Læremiddel.dk Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimentaland statisticalinvestigation. Boston: Ginn Cuba, L. (1986): Teachers and machines. The classroom use of technology since 1920. New York, Teachers College, Columbia University Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU http://www.zyssinc.dk/main/studieunivers/speciale2009/1.speciale.pdf (Lokaliseret 9.o1. 2013) Fougt, S. S. (intern): Gentofte-Rudersdal-undersøgelsen 2012. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse om lærere, it og læring i folkeskolen i Gentofte og Rudersdal Kommuner. Aarhus Universitet Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning - en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler -tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, 2011. Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (2013): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.)(2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hansen, J. J. (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. Hansen, T. I. & Buindsgaard, J. (2013): Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler : forskningsbaseret bidrag til anbefalinger, pejlermærker og kriterier i forbindelse med udmøntning af midler til indkøb af digitale læremidler. København: Ministeriet for Børn og Undervisning Hanghøj, T. (2008): Playfullknowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet Hattie, J.(2012): Synlig læring. Frederiksvan: Dafolo Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Kjertmann, Kjeld (2002): Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. København: Alinea Krashen, S. (2002) The Reading-Spelling Connection http://www.trelease-on-reading.com/spelling-krashen.html Lokaliseret 1.2.2013 Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogisk videnledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring 2006-2007. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Løvland, Anne (2010): og multimodale tekster I:. Viden om læsning, nr. 72010 Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Meijding, J. (2011):PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 3 Læsning af elektroniske tekster. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futilityof the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: http://www.itlresearch.com/research-a-reports (Lokaliseret 20.februar 2013) Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research. http://www.itlresearch.com/images/stories/reports/itl%20research%20phase%20ii%20design%20document- Final%20November%202011.pdf (Lokaliseret 20.februar 2013) Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Steffensen, Bo (2010): Receptionsæstetik. I: Fibiger, Johannes m.fl. (red.): Litteraturens tilgange, p. 327-358. København: Academia. 2. udgave Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press. Strømsø, Helge I. & Bråten, Ivar (2007): Forståelse af digitale tekster nye utfordringer I (red.) Bråten, Ivar. Leseforståelse: Lesing i kunnskapssamfunnet teori og praksis. Cappelen Akademisk Forlag. Trilling B. & Hood P. (1999): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Age I: Educational Technology, v39 n3 p. 5-18, May-Jun 1999 Undervisningsministeriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: http://www.unescobkk.org/fileadmin/user_upload/ict/e-books/ictedu/ictedu.pdf Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer. Wille, N.E. (2004): Skriften på skærmen computermedieret tekst og læselighed. I: Heilesen, S. (red.): Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier, p. 214-234. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Wung-Sung., J: (20010): Og dog bevæger den sig. København: Alinea 09.12.2013 Ungdomskultur Ministeriet for Børn og Undervisning har bestemt, at der skal udvikles en ungdomskulturkanon Dommerkomité I grupper diskuteres og præsenteres forslag En vinder kåres Faglig læsning af digitale tekster 190 191 192 Faglig læsning, digitale tekster og multimodalitet Faglig læsning og skrivning Førlæsning Brug it, når det giver mening Produktion og analyse Teksterne er multimodale Undervisning i søgning Undervisning i kildekritik Alene: Hent dine post-its. Reflekter på baggrund af dem over dagen i dag. Hvor og hvordan har du ændret holdning? Hvilke af dine forventninger og personlige mål blev indfriet? Hvad lærte du? Hvad er jeg skuffet over? Hvad så nu? Hvad vil jeg gøre nu? Hvad skal du gøre mere af? Hvad gør du godt nok? Tak for ordet sifo@dpu.dk simon-skov-fougt.dk 193 194 195 Litteratur 196 multimodalitet. Haderslev 12.12.13 22