Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
|
|
- Stine Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Farsø SLIDES KAN HENTES FRA Indledning Faglighed og it Søgning på nettet Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske forløb Planlægning Opsamling Hvor skal vi hen? 2 Et citat er et godt udgangspunkt Radioen bliver bogens død Edison 1912 Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker Mennesker it Vi skal vælge begrundet TÆNK MÅL FØR MIDDEL 1. Hvad vil vi? 2. Kan it hjælpe? Nye medier ændret faglighed? Ungebrugeri dag ca timer omdagenpåit. (TNS Gallup 2011) Og 3 timer online Adgang til viden Forholde sig til det og til den 6 Medier Modaliteter skaber stemning Lærerens opgave Relevans! It er en faktor Eleverne har adgang INTET godt ved it i sig selv. Undervisning bliver ikke god ved at bruge it Hvad skal der lægges vægt på? Kildekritik Produktion og analyse Struktur, organisation og faglig fordybelse
2 God undervisning Målet er medborgere It skalunderstøttede fagligemål. Hvordan kan it bidrage til det? Inddrag it, hvordet er relevant Klasseledelse Didaktik Faglighed It-kundskaber Lærerens opgave It er en del af faget! Fag udvikler sig Praksisfællesskaber Perifer til fuld deltagelse Modstand mod udvikling Forhistorien Siden midt 90 erne: It- og efteruddannelses investeringer for milliarder 4 bølger af teknologi-fetiscisme Pc, bærbare, iwbog nu ipads 1972: Betænkning om edb-undervisning (fra udvalg nedsat af UVM 1970): Forslag om at indføre integreret edb i de almindelige undervisningsfag 1984: Data (valgfrag) 1990: Edb timeløst fag 1992: Læreruddannelsen: it i alle fag 1993: Dimension i alle fag 1995: Alle elever i grundskolen skal mestre moderne informationsteknologi 1997: Sektornet (Skolekom) 2002: EMU Lær It, Pædagogisk it-kørekort, It-springet, ITMF ( ), ITIF ( ) og nu 500 mio. kr. puljen osv. Der er blevet brugt milliarder på det! 2007: 75 % af lærerne har taget eller er i gang med det pædagogiske it-kørekort Udvikling oppefra Normal udvikling i folkeskolen nedefra It kommer oppefra Mange illegitime, perifere deltagere SITES 1 (2000): Manglende udstyr - Fokus på teknologi I dag: Lærerne - Fokus på didaktik Ny teknologi i skolen Åbning Glemsel Modstand Ignorering Håndhævelse Panik Regler Nye medier Forbud Tid Folkeskolens formål ( 1) Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem en forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 40) Folkeskolens indhold ( 5) Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fag erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger Digitalisering Netbank Også i skolen 2.0 Bookning af skhj-tider
3 Hvor skal vi hen? It-hjulet PC-programmer Tekstbehandling, præsentation, regneark mv. Nettet 1.0 Informationsarkiv,søgning og kommunikation Nettet 2.0 Virtuelle læringsrum, videndeling, samarbejde, publikation og sociale fællesskaber Web 2. 0 Brugerskabt (medskabende) Multimodalt Hypertekstuelt Interaktivt Facebook, Youtube, Wikipedia, Amazon.com, Google Earth, Google.docs Gynther (2010) Skolen 2.0 På vej mod skyen Uendeligt antal muligheder Adgang til viden Nutidens unge Skolens opgave er ændret It er et dannelsesbegreb en forudsætning for at være demokratisk medborger i et vidensamfund Tekniske problemer Muligheder i skyen Uanede muligheder To læreropgaver: Relevans Forsøgsrapport som photostory? Danish citiesi en wiki? CD-ord i dansk Blogge i Kristendom? Debattere online i samfundsfag? Virtuelle broer i matematik? Undervisning i it Søgning Kildekritik Den didaktiske trekant Stof Lærer Elev Læremidler og web 2.0 Didaktisering Læremidler: Lærerensnærmeste zone for udvikling (Illum Hansen) Web 2.0 er ikke didaktiseret. Læremidler Ph.d. Jens Jørgen Hansen: Digitale læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Kommunikative letter Kompenserende muliggør Didaktiske læremidler Læringsparadigmer Kilde: Efter Bernie Trilling og Paul Hood (2001): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Age Traditionelt Nyt (spirrende) Netværks-/vidensamfundet Industrisamfundet = Veldefineret sæt af viden Vidensamfundet = Eksplosion i udviklingen af ny og færdigheder viden og tilgangen hertil Skolen er isoleret i samfundet Skolen er integreret i samfundet Læreren er videnressource Læreren er medlærer Begrænset adgang til informationer Ubegrænset adgang til informationer Lærerstyret Lærer-og elevstyret Curriculumstyret Elevstyret Fact-baseret Projekt-og problemorienteret Klasseundervisning Gruppevejledning Rutiner og træning Spørgsmål og konstruktion Passiv elev Aktiv elev Læring på skolen Læring overalt Prøvefokus Kompetencefokus Forberede eleverne til ungdomsuddannelser Forberede eleverne til livet Fælles Elevdifferentieret Test Træningsopgaver Lavt engagement It er objekt for undervisning ELEVEN MODTAGER Individuelt Undervisningsdifferentieret Vejledning Fremlæggelser Stort engagement It er redskab i undervisning ELEVEN DELTAGER 27 3
4 Traditionel vs. ny læremiddelkultur Traditionel Ny Faginstitutioner og professionelle Vilkårlige institutioner og personer voksne Forlag Internetbaserede Kommercielle Brugergenererede, open source Budgettunge Gratis (reklame) Vaner: Gatekeepers (bibliotekarer, itchefer) Lettilgængelige direkte adgang Styret af sig selv Deltagerstyret Driftsikre Usikker drift Didaktisereti forhold til Fælles Mål Brugerens informationskompetencer Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad Læremidler og læringsrum Synkron tid Asynkron tid Samme rum Traditionel Virtuelt læringsrum klasseundervisning Tavler og præsentationsprogrammer Videndeling Forskellige rum Virtuelt dialogrum Chat Personligt læringsrum Telefon og video Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon Web 2.0 Mobiltelefon Ekstern didaktisering Eleverne er meddidaktiske designere Fx Lærebogen Fx Wikipedia Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 17) Kilde: Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 79) Status It-messe på et seminarium Sms og Quizzlet i undervisningen Find den rette bøjning af essen. Sms Tysk A eller Tysk B til 1239 Automatisk evaluering : Flot arbejde/det er ikke korrekt Sjovt, Motiverende, Lærerigt, Positiv effekt Fokus på it Fokus på aktiviteter Fokus på multiple choice Faglighed Faglighed = Fælles Mål Dansk = Kundskaber og færdigheder Matematik: Kompetencer Fælles Mål i undervisningen (Danmarks Evalueringsinstitut 2012) Lærerne glemmer fælles mål i undervisningen Aktivitetsorienteret undervisning ( Hvad skal de lave? vs. Hvad skal de lære? ) Fokus ligger på emner Forventer, at det er integreret i lærebogsmaterialerne Faglighed Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er BEVIDST at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden (Bundsgaard 2010) Jeres faglighed? Hvordan er it en del af jeres faglighed? Hvilke it-mæssige begreber, metoder og aktivitetsformer er knyttet til jeres fag? Hvilke it-mæssige fagligheder anvender I selv? Hvilket særligt it-perspektiv ser I på fænomener i verden med? Hvilke systematiske it-tilgange over for nye udfordringer anvender i? Hvad nyt inden for it genkender I som kendt? Hvilke it-sammenhænge ser I i en kompleks verden? Faglighed Er it faglighed eller hjælpemiddel? Besidder it egenskaber, der kan bidrage til tilegnelse af fagligt stof? (Levinsen & Sørensen 2008) Gør papir? Zig-zag: Produktion og analyse Castells: It er (en social aktør) Vi skal bruge it, fordi det er en uomgængelig del af livet Men vi skal bruge det med omtanke. Når det giver mening Faglighed 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) 1. orden: Fagets stof og færdigheder Eleven skalkunnefaget(basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer:Brug, anvendelse 2. orden: Anvendelseaf faget Eleven skalkunnebrugefaget 3. orden: Fagligeparadigmer:Perspektivering 3. orden: Situationermed udfordringer Eleven skalkunnebrugeting, hunharlært hvorfagetsmetoderog vidensområde gennemfageti sit mødemed udfordringer kantagesi brug i situationer (Qvortrup 1998)
5 Faglighed Forståelse Kende fakta Vide, hvad fakta betyder Forstå, hvordan fakta hænger sammen Forstå, hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta. Forstå, hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her. Handling Kunne en procedure Vide, hvornår proceduren kan bruges Vide, hvordan forskellige procedurer kan bruges sammen Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i en given situation Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet Læremidler og faglighed Valg af læremiddel er lig valg af faglighedsopfattelse Foregivet og reel faglighedsopfattelse Målsætning Indhold Handlinger (Bundsgaard 2010) Træningsprogrammer Træningsprogrammer Behavioristisk læringssyn Pia Kjærsgaard i skolen (faglighed = stavning) Nakskov Farsø Niveau 1 Forældet læringssyn (Bundsgaard 2010) Træningsspil Edutaintement/Serious games/læringsspil Udforske verden for at finde et facit Global Conflicts Mingoville Dansklandskabet Stavetræning Nationale og især internationale forskningsprojekter: Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Comman(1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) Træningsprogrammer Hvad så? Læs! I ALLE FAG Skriv! I ALLE FAG Arbejd i meningsfulde sammenhænge - sammen! I ALLE FAG Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere De store og de små ting Se alt med simulationer Fagligheden skal kontekstualiseres også stavning I ALLE FAG Træning ude af kontekst hjælper ikke Situationsdidaktik Adgang til viden It kan ikke erstatte en lærer Og skal ikke erstatte en lærer
6 Kroppen Video og billede Et besøgveden å eller et vandhul Elevernetager video/billederaf dyr Ændret faglighed? Adgang til viden Nye medier og genrer i dansk brug det, I kender Viden om fortællinger Viden om genrer Viden om modaliteter Viden om kommunikation Kildekritik Brug det, I kender, til at lære det nye at kende Remediering (Bolter & Grusin1999) Kommunikative (kritiske)kompetencer Det receptive og det produktive: Analyse og produktion 48 Teknik er en faktor Teknik driller Didaktisk kompetence Tid spildtid/ventetid Login-titis Kernedanskfaglighed TÆNK MÅL FØR MIDDEL 1. Hvad vil vi? 2. Kan it hjælpe? Søgning på nettet Hvor mange unger får en ræv? Hvor mange grønlandske ord for sne findes? Er Kalundborg Kirke en domkirke? Søgning på nettet Undervis i it Identificere behovet for information Forestille sig sitet Søgeord: Søg med mindst tre ord Surfing: Flyde med teksten. Fragmentlæsning Skimning: Fornemme hvad teksten handler om Overblikslæsning Nærlæsning/punktlæsning: Læsning af teksten Fokuslæsning: Strategisk læsning Hjemmesider Kildekritik: Jydsk Atomkraft A/S:
7 Søgeopgave To og to Erdet korrekt, at Pepsi Cola kan anvendessom prævention? 1 erne søger i Google 2 erne observerer og noterer (hvad gør 1 erne) Iagttagelser Hvilke søgeord? Hvorlænge læste søgeren resultatsiden? Hvilke links klikkedesøgeren på? Hvormange sider varsøgeren inde på? Hvormeget læste hun? Lykkedesdet? Hvorfor(ikke)? Søgning på nettet Al forskning: Elever har svært ved at søge på nettet Kildelister/ressourcesamlinger Islaminfo.dk Nøgleord Er karakteristiskeord i teksten Særegne og betydningsfuldefor netopdennetekst Forestil jer siden hvilke ord kunne der stå der? SØG MED FLERE ORD Emneord Kategorisererteksten Sætter i register Inddelerefter emne/genre/slags Fx: De gulesider: vvs, læger, speciallæger, madvarer, rejsemål, eventyr, navne Søgning på nettet Lav et forfatterportræt af H.C. Andersen på 200 tegn (+/-10) til jeres elever. Bind opgaverne prioritere og tage stilling Søgeopreatorer i Google -ord stave-ord flere ord emuer bliver * år * Finder sider, hvor ordet ikke optræder. Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. Find kun sider, hvor ordene står netop i den rækkefølge repræsenterer, hvilket som helst ord, så Google finder: Emuen bliver 7 år og emuen bliver født år Finder sider, hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url Og talehandlinger Traditionelt paradigme Elementbaseret faglighed (Bundsgaard & Kühn 2007:28f) Faglighed=begreber Klasseundervisning Harpunspørgsmål (Haugsted 2005:26) Læreren taler 75 % af tiden (Dysthe 1997:16) 65% af eleverne tier (Haugsted 2005:69)
8 Traditionelt paradigme X Samtaleanalyse af undervisning Læreren taler over halvdelen af tiden (fx Hiebert et al. 2003) Lærerens spørgsmål er oftest lukkede (gæt, hvad læreren tænker) IRE Mundtlighed og erkendelse Talehandlingsmodellen Udviklet explorativt ud fra samtaleanalyse af forskellige undervisningskontekster (Fougt 2009) IRE IDRE RMS-IDRE Regulerende, modstandsbårne, sludren (Fougt 2011) Målet: Struktureret, fagligt udforskende dialog blandt eleverne Klasseundervisning Læreren taler Gruppearbejde Manglende styring Gruppearbejde Med styring (Fougt 2011) (Fougt 2011) (Fougt 2011) Diskussioner Tre typer diskussioner Disputerende Kumulativ Udforskende (Mercer 1995) Spørgeteknik Lukkede spørgsmål Overvej at informere Åbne spørgsmål Mon Synes du/tror du STYRING (STRUKTUR) ER T NØGLEORD
9 Didaktik i dansk Didaktik Refleksion og anvisning på undervisningssituationen Før (planlægning) Under (gennemførsel) Efter (evaluering) K2 K1 K3 (Dale 1989) God undervisning Målet er medborgere Prototypisk situationsorienteret curriculum-logik Person Borger Arbejder Æstetiker Forbruger (Bundsgaard 2006) Lærende (Fougt 2013) Fælles Mål God undervisning Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldtog Hetmar2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål (Fougt, in press) Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte, sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser i på museet om Australiens historie? Emnearbejde vs. projektorienteret Tænk projektorienteret Aktive elever Emnearbejde hører ikke til i udskolingen Gymnasiets nye skriftlige eksamen Afrikas lande Hvorfor er der u-lande? Er X et u-land? Konsekvenserne, hvis vandstanden stiger en meter? Besøg fra Kina Undervisningsformer Undervisning Hvad Lærerrolle Frekvens Rum Læringsressourcer s-form Klasserum Systemtisk Styrende Dominerende Klassen Fysiske formidling af Formidlende fagligt stof. Emne-/ Elevstyrede Vejledende og Forekommend Grupperumog Fysiske og værkstedsarbejde og undersøgelser stilladserende e virtuelle rum virtuelle eksperimenter med fagligt stof Projektarbejde Elevstyrede Vejledende og Sjældent Grupperumog Virtuelle projekter og stilladserende virtuelle rum bearbejdning af problemstillinger Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 106) Projektorienteret undervisning Problemorientering Produktorientering Deltagerstyring Tværfaglighed Eksemplariskindholdsvalg 1. Idéfase 2. Undersøgelsesfase 3. Produktfase 4. Fremlæggelse
10 Projektorienteret undervisning Faglige begreber (definitioner - 1. orden) Procedurer fra arbejdsgange (2. orden) Refleksion om fremdrift og sammenhæng (3. orden) Projektorienteret undervisning En kompliceret proces Flere modaliteter og udtryksformer er i spil Struktur Organisation Faglig fordybelse. Eleverne videnskopierer Projektorienterede udfordringer Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard 2008:2) 1. at få de faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det, 2. at kunne gennemskue hvad der er faglighed i, og 3. at kende alle de faglige metoder og den faglige viden som aktualiseres Situationsdidaktik Korte, afgrænsede perioder Korte, opsamlende klassesamtaler Orienteret autonomi (Jensen 2007) Vurderingsfokus (Fougt et al. in press) Orienteret autonomi Spændet mellem lærerstyring og elevautonomi Det ønskes, at eleverne udvikler selvstændighed med det ansvar, det medfører Eleverne skal orienteres i projektorienteret undervisning i forhold til fagligheden Klare pejlemærker (Jensen 2007). Vurderingssfokus Holistisk vurdering: De røde stregers tyranni De skal lære det hele heletiden SKRIV Tid til skrivning (udskoling) Primærtrekk Vurderingsfokus: Fokus på udvalgte, faglige delområder ikke det hele Turistchef i Himmerland Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Himmerland Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Læs op for dit barn Køb en computer Kommunikationsrådgiver Indret dit værelse Tv-producer Politisk parti Virksomhedsejer Planlæg en ferie It-supporter Anmelder Kommune Byg sæbekassebiler Skole Praksissimulering
11 Udforskende programmer En ingeniørarbejdsplads... Filmlinjen filmlinjen.dk Redaktionen skole.ekstrabladet.dk Dynamitbogen.dk dynamitbogen.dk Webparlamentet.dk webparlamentet.dk Spillet om magten (gymnasiet) Konfrontation.nu (gymnasiet) 91 Fem ekspertgrupper Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik Innovationsgrupper på tværs Organiserer samarbejdet og understøtter lærerens overblik Hvilke situationer kan jeg se fra mit faglige perspektiv, hvor den ønskede faglighed anvendes? I udførsel Case Forløb med Prezi Lære at anvende Prezisom præsentationsværktøj Sammenligne det med PowerPoint Preziskal bruges til noget (det skal give mening) Processen Delelementerne Fokus på livsfortællinger Diakront perspektiv (bedsteforældre og forældre) Kontekstualisering - situationsdidaktik Delelementer og faglighed Livsfortællinger
12 Mål Mål 1: It er målet Eleverne skal blive bevidste brugere at præsentationsmediet Prezi. Derudover henvises til Trinmålet om, at eleverne skal blive uddannelsesparate, hvilket temaet Dit Livsforløb skal understøtte. Eleverne skal bl.a. gennem forholdentil eget liv, uddannelsesmuligheder, konsekvenser af valg og fravalg blive aktive i deres egen uddannelsesplan. Mål 2: It er midlet Eleverne skal bl.a. gennem forholdentil eget liv, bedsteforældrenes og forældrenes liv og uddannelse, egne uddannelsesmuligheder, konsekvenser af valg og fravalg blive aktive i deres egen uddannelsesplan. De skal blive bevidste om kompleksiteten i det samfund, som de lever i og om valgene de står overfor nu og i fremtiden. De skal lære, at strukturere en fortælling, samt foretage relevante informationssøgning. Endelig skal eleverne lære at anvende og foretage bevidste valg om brug af præsentationsprogrammer. Mål Mål 1: It er målet Prezi Uddannelsesparate Dit livsforløb (situation) Mål 2: It er midlet Livsfortællinger: Uddannelsesmuligheder (situation) Strukturere en fortælling Informationssøgning PowerPoint (middel) Prezi (middel) Undervis i it (Powerpoint/Prezi) Hvad skal de lave? vs. Hvad skal de lære? I dansk Debatspil Argumentation Mundtlig præsentation Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Osv. Debatspil Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato Debatspil Spillet om magten (Hanghøj 2008) Rollespil Valgkamp og politisk kommunikation Partigrupper med roller som politikere, spindoktorer og journalister Vinde valget Politiske mærkesager (research) Argumentere og forhandle Stemme Ny regering I dansk Forfattere Movellas.com Får ideer til temaer, personer, intriger. Vil noget med sine tekster. Skriver Går i stå, går en tur, bliver frustreret, smider tekster ud, starter forfra Får respons fra kolleger, venner, familie og redaktører. Går på kursus hos andre forfattere Redigerer Sender til forlag Læser korrektur Får bog/tekst udgivet den sælges og står på biblioteker Får anmeldelser Giver interviews Møder sine læsere til oplæsning og foredrag Diskuterer sine tekster med kolleger og læsere (Skriver Skriver Gennemskriver Gennemskriver Gennemskriver Retter)
13 Forfattere Oplæg og små skriveøvelser, fx At præsentere en person Lære sin hovedperson at kende: Opstille et scenarie fx: Din hovedperson er vidne til et bankrøveri, hvordan reagerer hun. Hvilke udsagnsord har jeg brugt. Hvilke tillægsord har jeg brugt. At starte så tæt på begivenheden som muligt. At skrive en meget langsom historie og en meget hurtig osv. Kritik-møde Giver konstruktiv kritik på hinandens historier Deler erfaringer med at skrive historier Læser Læser litteratur Taler om, hvilken litteratur der inspirerer Planlægning Situationsdidaktik Scenariekompetence Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011) At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Hvad skal de lære? vs. Hvad skal de lave? Møder forfattere Der fortæller om sine egne skriveerfaringer Forberedelse - planlægningsguide 1. Hvilken meningsfuld situation tager forløbet udgangspunkt i? Hvad går forløbet ud på? 2. Hvad skal eleverne lære? Hvad er de(t) overordnede faglige mål for forløbet relateret til Fælles Mål for det pågældende fag? 3. Hvorfor er det et godt forløb? Hvordan er det meningsfuldt? 4. Hvordan indgår it? Hvorfor er det en god idé? 5. Hvad er det reelle produktionsmål?hvad skal eleverne (ende med at) producere? 6. Hvad skal eleverne lave? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem fra start til slut. 7. Hvad skal eleverne lære i de enkelte faser?hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort, relateret til Fælles Mål for det aktuelle fag. 8. Hvor og hvordan skal du orientere dine elever? Hvilke faglige pejlemærker er vigtige? 9. Hvilke faglige delelementer skal du undervise direkte i? Hvordan? 10. Hvilke vurderingsfoki vælger du? Hvilke 3-5 faglige vurderingsfoki prioriterer du i det aktuelle forløb? Dvs. hvilke faglige områder lægger du vægt på i bedømmelsen af elevernes faglige udvikling og udbytte? Hvordan tænker du undervisningsdifferentiering ind? Hvordan vil du præsentere vurderingsfoki for dine elever? 11. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hos hvem eller hvor kan du evt. søge hjælp? 12. Hvilke materialer/redskaber skal I have til rådighed? 13. Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Hvornår er du tilfreds? 14. Andre overvejelser? 112 Udfordringer Lærerens fagdidaktiske kompetence (scenarie) Organisering af undervisningen/styring Ikke alle dele af Fælles mål egner sig til situationsdidaktik Er svaret Hvad så? Der er kun én måde: Dewey Skolens kultur er afgørende Slagelse-projektet 1. Et opdateret fagsyn 2. En fagdidaktisk kompetence 3. En undervisningspraktisk kompetence 4. Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Kurser har ringe effekt Systematisk videndeling Hver lærer et projekt - Undervis hinanden Fagudvalg Subvision Subvision er, når en eller flere personer fokuseret iagttager en andens persons praksis og efterfølgende spørger ind til og forsøger at forstå intention bag og forudsætninger for den givne praksis. Formålet er at reflektere over egen praksis for at kvalificere den ved at spejle sig i en andens. Med andre ord er det de(n) iagttagende, der skal lære og blive klogere på egen praksis (Bundsgaard, Fougt & Novovic, forthcomming.) Supervision det sårbare Fokusområde Iagttagelse med noter samtale 115 Subvision
14 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket Lærerkompetenceudvikling ITL: Klar sammenhæng mellem læreres udøvelse af innovativ undervisning og deres deltagelse i praksisorienteret og fortløbende efteruddannelse Lærerkompetenceudvikling Størst udbytte af brug i klassen Gentofte-Rudersdal-undersøgelsen Lærerne anvender generelt it meget i forberedelsen (62% af lærerne anvender it mere end halvdelen af tiden) Mens de i mindre grad anvender it i undervisningen (16% af lærerne anvender it mere end halvdelen af tiden) EVA 2009: It bruges til Præsentation af indhold med projektor Søgning på nettet Shear et al. 2011a, p. 22 Joyce, B., & Showers, B. (2002) FAGDIDAKTISK RFLEKTERET INTEGRATION AF IT! Teknologier i undervisningen ITL (Innovative Teaching and Learning) Innovativ = elevcentrerede undervisningsformer It understøtter læringsmålene (it er middel) Traditionel undervisning giver ikke 21. century skills (Shearet al. 2011) Situationsdidaktik Hvor skal vi hen? It: Struktur, organisation og faglig fordybelse Hvad skal de lære? Vurderingsfokus Afgrænsede, specifikkeopgaver i grupper Fokus på spørgeteknik: åbne og lukkede spørgsmål Autentiske spørgsmål Pædagogiske spørgsmål Lad eleverne diskutere før responderingidre Opfølgende, korte, strukturerede klassesamtaler Lærerens didaktiske kompetence (Schibeciet al. 2008, Mayer 2010, Christansenog Günther 2011, Luckinet al. 2012, UNESCO 2003; Wagner et al. 2005; EVA 2009; Shearet al. 2011b) Situationsdidaktik: planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situation med et reelt produktionsmål. Undervis i it i meningsfulde situationer Lærerens scenariekompetence at kunne forestille sig og overskue situationen Den faglige fordybelse Hvad med de dele af faget, der ikke kan dækkes? Variation intet skal gøres kun Faghæfte Informationssøgningog indsamling 2. Produktionog formidling 3. Analyse AFSLUTTENDE Hvad var dagens vigtigste pointe? Hvad vil du gøre her og nu? Hvilke spørgsmål sidder du stadig inde med? Hvad gør du af godt, som du kunne gøre mere af? Hvad har du brug for forat kunne det? 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde
15 Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s (Lokaliseret ) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital Literacy, Vol. 6, Nr. Special_issue, , s Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It-didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkens identitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU (Lokaliseret 9.o ) Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning - en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler - tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Krashen, S. (2002) The Reading-Spelling Connection Lokaliseret Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futility of the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975): Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Undervisningsministeriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer Litteratur Tak for ordet sifo@dpu.dk
Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012
Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker
Læs mereIndhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken
Et bidrag til almendidaktikken Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Indhold Indledning Faglighed og it Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske
Læs merePh.d.-stipendiat Simon Skov Fougt. Et casestudie
Et casestudie Forskningsspørgsmål Flerledet projekt Udvikle lærernes didaktiske tænkning Hver lærer skal gennemføre et fagdidaktisk reflekteret it-projekt Systematiseret videndeling i praksisfællesskaber
Læs mereIndledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det?
I dansk 1 Indhold Indledning Faglighed Træningsmaterialer Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Begrebet situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske forløb til mellemtrinnet
Læs meremed digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1
Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik
Læs mereFAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1
Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død
Læs mereProgram, version 1. Program, version 2. Jeres faglighed? Hvad er jeres faglighed? Jeres faglighed? 10-08-2012
Program, version 1 It-didaktik i udskolingen Hvilke muligheder ligger der i skyen? Uanede Hvordan anvendes ressourcerne i en læringssammenhæng? Læreren - eleverne Hvilke kompetencer udvikler eleverne ved
Læs mereSpørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen?
Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen? Spørgsmål 2: Potentialer Hvilke potentialer ser du i it? Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Horsens 9.9.13 SLIDES
Læs merePh.d. stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE
It løft og lærerkompetenceudvikling Dronninggårdskolen, 20. november 2013 RUDERSDAL KOMMUNE DAGENS PROGRAM Kl. 8.30: Morgenbrød Kl. 9.00: Dagens program Velkomst v. Simon Skov Fougt Fælles: Oplæg v. Simon
Læs mereKONTEKST PH-D.PROJEKTET UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE INDHOLD TRADITIONEL UNDERVISNING TRADITIONEL UNDERVISNING KONTEKST PH.
FORELÆSNINGSRÆKKE, DANSKFAGENES DIDAKTIK FRA KOMPLEKS TEORI TIL KOMPLEKS PRAKSIS PH.D.-STIPENDIAT, /PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereFordybelsesdag, primærlærerne
Fordybelsesdag, primærlærerne 28. februar 2013 2 Program Velkommen Kort præsentation af projekterne Situationsdidaktik og it oplæg om dansk, faglighed og læring v. Simon Dansk og it en statusdiskussion
Læs mereHvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea
Nye medier og genrer i danskundervisningen Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program Nye medier og genrer i dansk Mine pointer
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink.
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs mereMediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012
Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereKvalitativ, intervenerende del. Det, jeg taler ud fra, er Spørgeskemaundersøgelsen, 2014 Det intervenerende arbejde blandt 90 lærere Litteraturstudier
Kvalitativ, intervenerende del It-løft og lærerkompetenceudvikling, Gentofte-Rudersdal, 2012-2015 Oplæg på Alinea, december 2014 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt 90 lærere i fagteams 17 lærere første
Læs merePh.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereHvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereKonference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole
Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereNye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Nye medier, genrer og fortællemåder i dansk Helt på afveje nye fortællemåder Fortællinger Computerspil Noveller på nye måder (sms-novelle) Selvfortællinger (blogs) Kendte tekster i nye klæder (rap og eventyr)
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mereUCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering
UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs merePlanlægningsguide til situationsdidaktik
Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereProgram Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE
Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Læsning og skrivning SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag 10.15-11.25: Situationsdidaktik
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereSCENARIEDIDAKTIK MIT PH.D.-PROJEKT MIT PH.D.-PROJEKT. Slides: kortlink.dk/mrsh
Slides: kortlink.dk/mrsh SCENARIEDIDAKTIK Meningsfuld og tidssvarende undervisning Lektor Ph.d., cand.pæd., lærer simon@fougt.dk Nordisk Film i skolen 20.9.2019 Universitetet i Lund MIT PH.D.-PROJEKT Lones
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereIt-anvendelse og scenariedidaktik UD AF KAOS KOMMER ATLANTIS?
Slides: kortlink.dk/mrsh 1 It-anvendelse og scenariedidaktik UD AF KAOS KOMMER ATLANTIS? Lektor Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer www.simon-skov-fougt.dk simon@fougt.dk Animated Learning-konferencen
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereLærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik
Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer
Læs mereKREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt
KREATIV DIGITAL MATEMATIK Et udviklings- og forskningsprojekt Hvem er vi? Matematikvejleder PD Lis Zacho, Skolen ved Søerne, Frederiksberg Forsker PhD Morten Misfeldt, Ålborg Universitet Hvorfor? Hvordan
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereMundtlighed i undervisningen empirisk status (folkeskolen) Erkendelsesteoretiske perspektiver på mundtlighed Læremidlerne. En indledende skelnen
Slides: kortlink.dk/mrsh Dagsorden Mundtlighed og erkendelse Mundtlighed i undervisningen empirisk status (folkeskolen) Erkendelsesteoretiske perspektiver på mundtlighed Læremidlerne Mundtlighed empirisk
Læs mereAabenraa 20. september 2012
Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program
Læs mereAfsluttende arbejdsspørgsmål til videre drøftelse. Refleksion: Literacy
Slides: kortlink.dk/mrsh Dagsorden Scenariebaseret undervisning Læsning og skrivning Multimodalitet Læremidler PAUSE Den traditionelle skole Scenariebaseret undervisning Videndeling Læsning og skrivning
Læs mereNæstved Sprog- og Integrationscenter
Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereMaterialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø
4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline
Læs mereMatematik og mundtlige prøver 23. januar 2013
Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereDagens pointer Nye medier og genrer i dansk
Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Danskfaget i 10 erne Haderslev-Esbjerg,
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereFremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse
Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUndervisningsdifferentiering og it
Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere
Læs mereInspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard
Inspirationseftermiddag Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Didaktiske Digitale læremidler Formidlingsorienterede læremidler Repetitive læremidler Praksisstilladserende læremidler Stilladserende
Læs mereFluid ipad i undervisningen 20. september 2012
Fluid ipad i undervisningen 20. september 2012 Hvad er formålet? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Manchet
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereDigitalkonference. Alinea Akademi 28. september Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis
Digitalkonference Alinea Akademi 28. september 2011 Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet
Læs mereDigitaldag. Alinea November 2011. It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis
Digitaldag Alinea November 2011 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereSimon Skov Fougt -Faglig læsning, digitale tekster og multimodalitet. Haderslev 12.12.13 1
I alle fag Haderslev 12.12.13 : Mål Alene Hvad er dine forventninger til dagen? Hvad forventer du at lære? Hvad håber du bliver tydeligere? Hvordan kan du bidrage til det? : Konsekvenser Alene: Hvilke
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereMedier Repræsentationsformer (multimodalitet) skaber stemning
Slides kan hentes fra http://www.simon skov fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program:
Læs merePh.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder
Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Program og mål Læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES
Læs mereDigitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
Læs mereDigital dannelse og eleven som producent
Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereIT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF
IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi
Læs mereDigitale læremidler. Spørgsmål 2: Potentialer. Dagsorden. Refleksion. Spørgsmål 1: God undervisning. Spørgsmål 8: Begrænsninger
Psykiatrifonden, 03.03.2017 Spørgsmål 2: Potentialer 3 Dagsorden 5 Digitale læremidler Forskningsbaseret viden og anbefalinger 1 Hvilke potentialer ser du i it? Typologi et fagsprog om digitale læremidler
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereMalling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv
Malling Skole 8. august 2013 Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse
Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereSCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed
SCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed Slides: kortlink.dk/mrsh 1 NEDSLAG FRA VIRKELIGHEDEN Meretes 8. klasse arbejder med overgangen fra romantik til realisme og har læst novellen
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereICILS 2018 International Computer and Literacy study
ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT LÆRERVEJLEDNING, KRISTENDOMSKUNDSKAB OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber,
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mere