Skolegade Skole Brønderslev. Søgning og læsning på nettet

Transkript

1 Skolegade Skole Brønderslev 7. august 2015 DigitaleTitel læremidler Søgning og læsning på nettet Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

2 Mål og plan Mål At deltagerne har grundlag for at inddrage digitale læremidler i deres undervisning At deltagerne har blik for udfordringerne ved at søge og læse på nettet At deltagerne har en plan for undervisning med digitale læremidler og i søgning og læsning på nettet Tidsplanen er: 8-10 Fælles møde 10-11:45 Didaktik med digitale læremidler 11:45-12:30 Frokost 12:30-15 Faglig søgning og læsning af digitale tekster på nettet

3

4 Forskning i digitale læremidler

5 Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger faglige mål Formidler indhold Rammesætter aktiviteter og opgaver Støtter og vejleder læreren Semantiske læremidler Har et betydningsindhold, men ikke en indbygget didaktik Funktionelle læremidler Redskaber og værktøjer, der bruges til at håndtere indhold og arbejdsprocesser i undervisningen

6 DidaktiskeDidaktiske Digitale læremidler læremidler Repetitive læremidler Formidlingsorienterede læremidler Stilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af viden Rekonstruktion af viden Samkonstruktion af viden Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab Ny nordisk skole, skolereformen, EU, OECD, læringsvidenskaberne

7 Så skal der trænes, leges og læres

8 Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

9 Formidlingsorienterede læremidler

10 Gyldendals danskfagportal

11 Forløb

12 Analysemodeller: Genrer

13 Temaer

14 Clio Online: Danskfaget.dk

15 Test af forståelse og differentiering gennem ekstramateriale

16 Differentiering gennem lette tekster

17 Er lette tekster svære at læse? Hvad er drivhuseffekten? Solens stråler varmer Jorden op. Nogle stråler forsvinder ned i jorden. Andre kastes tilbage ud mod rummet. En del af disse stråler bremses af et usynligt lag af gas. Derefter sendes de tilbage mod Jorden. Man kan sige, at solstrålerne genbruges. Det er med til at varme atmosfæren op. Det usynlige lag af gas, virker altså som et isolerende lag. Temperaturen på Jorden ville være 33 grader koldere, hvis laget ikke fandtes. Det betyder, at Danmark ville have polarklima. Denne opvarmning kalder man for drivhuseffekt. De gasser, der er med til at danne effekten, kaldes drivhusgasser. Vigtigst er vanddamp, CO2, metan og lattergas. Man skelner mellem to former for effekt - den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt. Hvad er drivhuseffekten? Det er rigtig dejligt at putte under dynen. Det er, fordi dynen holder dig varm. Den isolerer. Det er sådan, drivhuseffekten virker på Jorden. I atmosfæren omkring Jorden findes et usynligt lag af gas. Det bremser noget af varmen fra Jorden, så den ikke forsvinder ud i rummet. Den slags gas kalder vi drivhusgas. Der ville være 33 grader koldere på Jorden uden drivhuseffekten. Danmark ville have polarklima.

18 Bog og net? Kombination af papirlærebog og digitale læremidler Tekster, arbejdsark Simulationer og animationer Det bedste fra to verdner?

19 Stilladserende læremidler

20 Prøv selv Scratch! Gå ind på scratch.mit.edu Få en sprite til at gå en tur Tegn en ny sprite Lav en dialog mellem to sprites Lav et labyrintspil

21 Projektorienteret undervisning er vejen frem!

22 Hvorfor projektorienteret undervisning? Fordi formidlingsorienteret undervisning Ikke er i stand til at lære eleverne det de skal kunne Kun kan ramme en lille gruppe af elever ad gangen Fordi projektorienteret undervisning kan Engagere eleverne Gøre arbejdet meningsfuldt for eleverne Give mulighed for at eleverne udvikler både faglige kompetencer og det 21. århundredes kompetencer

23 Det 21. århundredes kompetencer Handlekompetence Undersøgelseskompetence Proceskompetence Samarbejdskompetence Kritisk informationskompetence Scenariekompetence Innovations- og entreprenørskabskompetence Sociale kompetencer også ansigtsløst Tekstfremstillingskompetencer (multimodale tekster) IKT-kompetence (herunder datalogisk tænkning)

24 Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Storyline Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Entreprenørskab Hvor eleverne deltager i at skabe en fiktion hvor de selv er medvirkende Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne analyserer noget der er et problem for nogen og udvikler forslag til at løse eller komme uden om problemet så nogen har glæde af det Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

25 Hvorfor fylder det så ikke mere? Fordi det er meget svært!

26 Hvad skal læreren forholde sig til?

27 Hvem gør hvad, hvornår? Hvilke delfaser består en arbejdsopgave af i et projekt? Hvad gør en videnskabsperson, journalist, forfatter, turistchef, kampagnemedarbejder, innovatør osv.? Hvad skal man gøre i hver enkelt fase?

28 Hvem gør hvad, hvornår? Hvem skal gøre noget i et projekt? Hvordan fordeler vi opgaverne imellem os? Så vi skaber et fælles projekt, ikke en række individuelle dele...

29 Hvem gør hvad, hvornår? Hvor lang tid tager det? Hvordan bliver vi klar til tiden? Hvordan koordinerer vi?

30 Og hvad skal der komme ud af det? Hvad er forventningerne til et produkt? Hvordan bliver produktet bedre? Hvordan lærer eleverne noget?

31 Hvad skal læreren (dog) gøre? Hvordan sikrer læreren at eleverne arbejder konstruktivt? (Klasseledelse) Hvordan følger læreren med i elevernes arbejde? Hvordan underviser læreren?

32 Og... Hvordan differentierer læreren?

33 Udfordringsdifferentiering Strukturerer arbejdsprocesser Organiserer samarbejde Organiserer og strukturerer delopgaver Præsenterer faglige begreber og tilgange for eleverne Stiller relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluerer elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følger op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer Stilladseringsinitiativer, tættere kontakt til læreren, ændret fagligt indhold og faglige mål, ændrede produktmål osv.

34 Praksisstilladserende læremidler

35 Strukturering og organisering

36 Faglighed i processen

37 Redskaber fra praksis

38 Tilgængelige delprodukter

39 Praksissimulering

40 Summe Hvad tænker I om projektorienteret undervisning? Hvad kan I gøre for at bevæge jer i en mere projektorienteret retning? Og samtidig differentiere på udfordringer? Hvordan kan I anvende digitale læremidler til at understøtte projektorienteret undervisning?

41 Kommunikation via nettet

42 Kommunikation på nettet - hvordan? Hvilke produktmål skal opfyldes? Hvorfor er det meningsfuldt? Sociale relationer hvordan faciliteres de? Hvordan struktureres og organiseres forløbet? Hvem har ansvaret for hvad?

43 Webparlament

44 Ide Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. Alle elever har profiler Eleverne mødes som afslutning på projektet til en paneldebat (virtuel eller IRL)

45 Tilrettelæggelse Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang (og undervejs). Eleverne starter med at have for-imod-holdninger Der er klare rammer for samarbejdet et (evt. elev-) fastlagt emneområde, Der er tids- og organisatoriske rammer for debatterne Der debatteres efter webhøringsformen med en ordstyrer Der er et produktmål Der er et fremlæggelsesmål Fx paneldebat med deltagelse af lokalpolitikere, embedsmænd el.lign.

46 Webhøring Der er klare deadlines En forberedelse, fx i form af debatoplæg En ordstyrer der ikke tildeler ordet, men samler op og lægger op til de kommende diskussioner Hvem har sagt hvad, hvad er vi enige om, hvad er vi ikke enige om, hvad mangler vi at tale om. Det er meningen at deltagerne skal komme til enighed eller være enige om at være uenige. Der skal produceres et fælles produkt

47 Summe Hvordan kan vi inddrage online kommunikation i og ud af klassen i vores fag?

48 Projektorienteret arbejde i hverdagen med digitale læremidler Semantiske læremidler Har et indhold i form af skreven tekst, video, animationer osv. Funktionelle læremidler Redskaber der kan anvendes i en opgaveløsning. Funktionelle læremidler Produktion Reception Kommunikation Evaluering Kompensation Søgning Dataindsamling Analyse Beregning Processtyring

49 Turistguide Vi får flere og flere unge turister til byen Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv.

50 Strukturering af arbejdet Visualisering af processer

51 Planlægningsguide Materialer Fase og varighed Fasebeskrivelse Læringsmål Arbejdsformer og organisering Lærerens rolle Delprodukt Faglige begreber og tilgange

52 Et rutediagram for forløbet Planlægning på klassen Brainstorm Organisering i grupper Planlægning i grupper Aftale opgaver Deadlines Forberedelse Research Fokus Producere Forberedelse Research Tekster Fokus udseende Designe Respons Gr. 1 Gr. 2 og Gr. 3 Revision Og 1. korrektur Opfølgning på klassen Reviderede aftaler Layout 2. korrektur Respons Gr. 2 Gr. 3 og Gr. 4 Respons Gr. 3 Gr. 4 og Gr. 1 Fremlæggelse på klassen Sidste respons Forberedelse af præsentation Præsentation for opdragsgiver Offentliggørelse Tilbagemelding fra offentligheden

53 Organisering af samarbejde

54 Research: Undersøg lokalområdet

55 Fokus: Tilrettelæg information

56 Producer

57 Respons: Del i skyen

58 Responsark Er stedet/aktiviteten/begivenheden beskrevet så man kan forstå det? Hvordan kan det blive bedre? Er teksten for lang/kort/tilpas? Hvad mangler? Hvad kan fjernes? Er teksten henvendt til en ung modtager? Er stilen i sproget passende til genren?

59 Opsætning/Layout

60 Design et forløb Hvilke produktmål skal opfyldes? Med funktionelle læremidler Produktion Hvad skal eleverne lære? (læringsmål) Reception Hvorfor er det meningsfuldt? Kommunikation Evaluering Kompensation Søgning Dataindsamling Analyse Beregning Processtyring Sociale relationer hvordan faciliteres de? Hvordan struktureres og organiseres forløbet? Hvem har ansvaret for hvad?

61 Hjælp mig! Brug venligst nogle minutter på at svare på dette spørgeskema:

62 Skolegade Skole Brønderslev 7. august 2015 Titel Del II Faglig søgning og læsning af digitale tekster på nettet Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

63 ICILS 2013 Hent bogen på edu.au.dk/icils

64 Hvad er ICILS The International Computer and Information Literacy Study 2013 Informationskompetence er et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet To kompetenceområder At indsamle og håndtere information At producere og udveksle information

65 Eksempler fra testen

66 Hovedresultaterne

67 Fordeling af elevernes CIK-score

68 Fire kompetenceniveauer 1) De mindre gode (fra 407 til 491 points) Kan bruge computere som redskaber. Basal forståelse af layout. 2) De middelgode (fra 492 til 576 points) Kan samle information, udarbejde simple digitale produkter og kender til hacking 3) De dygtige (577 til 661 points) Vælger oplysninger, er begyndende kritiske og designer flotte produkter 4) De meget dygtige (over 661 points) Vælger oplysninger de skal bruge, forholder sig kritisk og designer flotte produkter til målgruppen 1) Har funktionel forståelse af computere som redskaber. Udviser kendskab til basale layoutkonventioner i digitale dokumenter. Basal forståelse af konsekvenserne af at computere bliver tilgået af flere brugere. 2) Udføre basale og eksplicit opstillede informationsindsamlings- og -håndteringsopgaver. Udarbejder simple digitale produktioner som udviser sammenhæng i design og opfyldelse af layoutkonventioner. Har nogen viden om konsekvenser for offentlig adgang til personlige informationer. 3) Arbejder uafhængigt ved indsamling og håndtering af information. Vælger og henter hensigtsmæssig information til et givent formål. Kan følge eksplicitte designkonventioner. Klar over at troværdighed influeres af den der har skabt indholdet. 4) Vælger relevante information til brug for kommunikative formål. Evaluerer anvendeligheden og pålideligheden af information. Skaber digitale produktioner som udviser overvejelser over målgruppe og kommunikativt formål. Opmærksomme på de problemer som kan opstå i forbindelse med brug af ophavsret.

69 Fordeling af elevernes CIK-score

70 Eleverne har brug for at udvikle deres informationskompetence! Søgning og læsning på nettet Kritisk læsning Produktion af multimodale tekster Basale computerkompetencer

71 Surferens udfordringer Eks. Jeg kan huske jeg har læst om Ole Tøpholms dialekt på dr.dk/skole Men hvor? Jeg kigger på dr.dk/skole

72 dr.dk/skole

73

74

75

76

77

78 Navigation Hvad sker der Hvor er jeg nu henne? Hvordan hvis jeg klikker hér? kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

79 Navigation i undervisningen Hvem finder først? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

80 At læse og at lade være! Surfesøgning fordrer at man kan: Vurdere hvad der er bag et link Fravælge tekster så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Vurdere informationen Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre?

81 At læse (indtil videre ) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

82 Multimodal læsning At kunne kende og kommunikere gennem typiske træk Placering på fladen Menuplaceringer Øverst-vertikalt: Overmenu/områder Venstre: Overmenu og/eller undermenuer Højre: Aktuelle punkter Funktionselementer Øverst til højre: Login, søg, kontakt osv Nederst: Jura, adresse, baggrund osv. Hovedområde Det vigtigste i midten Mindre centrale ting nedenfor Relaterede elementer over-, under- og samordnes I nærheden af hinanden Inde i hinanden Gennem størrelsesforhold Farver, skrifttyper, former Markerer typer, betydningsfuldhed, stil mm.

83 Eksempler

84 Udfordringer Orientere sig Fokusere Hvad skal jeg ikke læse? Agere Hvordan skal jeg læse? Hvad skal jeg gøre/skrive/klikke på? Reflektere Er dette godt/noget for mig?

85 Struktur

86 Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur Et sitemap er producentens konception af sitets emne For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider og bygge dem.

87 Eksempel fra projektet Itlæsekompetencer I fagene Elever i 1./2. klasse arbejder med dyr på bondegården. Går på Danskedyr.dk Kigger på siden sammen, taler om de forskellige områder Læreren klikker i samarbejde med eleverne frem til et dyr.

88 Eksempel fortsat Taler om: Hjælper overskriften os til om vi er på rette vej? Kan billederne hjælpe os? Kan vi læse teksten? Kan man læse med ørerne (oplæsning)? Kan vi forstå teksten? Er der hjælpetekster (billeder, faktabokse, ordforklaringer), som støtter forståelsen? Får vi svar på vores spørgsmål?

89 Eksempel, fortsat Nu skal eleverne vælge et dyr de vil vide mere om og skrive om i klassens bog om bondegårdens dyr Eleverne arbejder i grupper 2 og 2. Eleverne udfylder et skema med spørgsmål, som læreren har udarbejdet Eleverne skriver om deres dyr i bogen/på webloggen/i wikien

90 Til hverdag Når der er et spørgsmål eller noget viden som eleverne efterspørger, går læreren på nettet og finder frem til svaret med hjælp fra eleverne. Bruger fagudtryk Menulinje og menupunkt, hovedmenu, undermenu Hjemmesidestruktur Indholdsområde Overskrift, brødtekst Design (billeder, farver, layout) Funktionselementer (søgefunktion, sitemap) osv.

91 Faglig læsning en ny opgave Læsning i alle fag faglig læsning Udvikling af læsestrategier Vurdering af en teksts egnethed Forberedelse til læsning Støtte under læsning Faglig læsning en ny opgave For børn!

92 Digitale værktøjer

93 Design et undersøgelsesbaseret forløb Informationskompetence indgår i mange typer arbejde bl.a. i undersøgelser af sociale, historiske, naturfaglige fænomener Opgave i dag: Skitser et undersøgelsesorienteret forløb 1) Hvad skal undersøges? 2) Hvilke faser? 1) 2) 3) 4) Søg Kritiser Producer Præsenter

94 Opgave nu Skitser didaktisk design Udfold søge- og læsedelen

95 Fuldtekstsøgning er også læsning

96 Hvor meget af indlandsisen på Grønland er smeltet? Lad os gå på og finde ud af Hvor meget af indlandsisen er smeltet? Er der særligt mange isbjerge der ryger af Grønland? Er det et alvorligt problem?

97 Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

98 Søgeoperatorer i Google -ord stave-ord flere ord i bliver * år site:url +/AND Finder sider hvor ordet ikke optræder. Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. Find kun sider hvor ordene står netop den rækkefølge * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url behøves ikke i Google, for det er underforstået

99 Fragmentlæsning

100 Googles Gyldne Trekant

101 En fragmentlæser

102 Intertekstuel genreviden Et lille udvalg: En nyhedsartikel (fra aviser eller specialist-sites) En leksikonartikel, en faglig artikel, en studenteropgave Et offentligt site Et spørgsmål/svar-forum, et supportsite Et diskussionsforum, et community En populærkulturel side (idoler, celebrities, popbands, livsstil, porno/erotik, spil) Et kultursite (turist, film, museeum, rejse, sport) En salgsside, en prissammenligner En personlig hjemmeside, en weblog, ferieminder, hobby En søgemaskine, et scam-site

103 Tekstuel viden Sværhedsgrad, stilleje, stil, jargon, slang, fremstillingsform For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist For personligt til at være relevant For usikkert stilleje osv.

104 At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

105 Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

106 Overblikslæsning

107 Overblikslæsning

108 Overblikslæsning

109 Overblikslæsning

110 Overblikslæsning

111 Overblikslæsning

112 Overblikslæsning

113 Multimodal læsning Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase En nærmere undersøgelse Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

114 Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

115 Opgave fortsat Tilføj undervisning i fuldtekstsøgning til jeres didaktiske design

116 Del jeres forløb For sidegruppen Stil spørgsmål: Hvilke produktmål skal opfyldes? Hvorfor er det meningsfuldt? Sociale relationer hvordan faciliteres de? Hvordan struktureres og organiseres forløbet? Hvem har ansvaret for hvad? I plenum: Præsenter jeres sidegruppes ide

117 Tak for nu Og lidt læsestof...