PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb på en erhvervsskole, har vi foretaget en række dialogmøder med: Afdelingsledere, uddannelsesledere, samt lærere på følgende erhvervsuddannelser: Syddansk Erhvervsskole (SDE), Campus Vejle (CV) og Social- og Sundhedsskolen (SOSU) I forhold til projektets målgruppe: Marginaliserede unge, har vi undersøgt de forskellige uddannelsessteders parathed og rummelighed til at tage imod denne gruppe af unge. Interessen for at deltage i disse dialogmøder har været meget høj og de forskellige uddannelsesretningers tilgang og muligheder for at rumme denne kategori af: Socialt udsatte unge, er meget forskellige. Vi har ved de respektive interviews anvendt samme semi-strukturerede interviewe-guide, med hovedvægt på 5 følgende spørgsmål: A. Hvordan møder I socialt udsatte elever på jeres skole? B. Hvilke formelle/uformelle krav stiller I til jeres elever? (Både adgangskrav til kommende, samt krav til nuværende elever, på uddannelsen!) C. Hvor stor en andel af jeres elever er, efter jeres vurdering, socialt udsatte? (Elever med betydelige personlige/sociale udfordringer!) D. Hvilke udfordringer/styrker ser I, ift. udsatte unge, på jeres skole? E. Hvilke konkrete tiltag har I igangsat for denne målgruppe? (Såvel i klasse-sammenhæng, som fagligt/pædagogisk?) Afsluttende pointer Vi fortæller om hvad vi vil gøre med interviewet: Mini felt-analyse, og efterfølgende fremstilling af: Fakta-kort med informationer om: Formelle, samt Uformelle krav der tillige stilles til de unge på Jeres uddannelser. Det er tanken, at de færdige Faktakort fremadrettet skal indgå som en del af uddannelsesvejledningen af unge. Formålet er bl.a. at forberede de unge på erhvervslivets forventninger til dem, så de kan arbejde målrettet med at forbedre deres kompetencer. 1
Nedenstående er et eksempel på noter fra et af flere interviews med erhvervsskoler Dialogmøder med: EUD-indgange i Vejle, 2013/14 på: EUD-afdeling: Bil, fly og andre transportmidler (SDE, Vejle) Grundforløb: Auto. (Referatnoter) Hvordan møder I *socialt udsatte elever? -Auto, tester og kompetenceafklarer eleverne i opstartsfasen. Bl.a. med fokus på læringsstil og fagligt niveau! -Herefter inddeles eleverne i 3 hold: A, B og C. (C-holdet, er for de mest velfungerende elever) A-holdet, er på 95 % instruktionsniveau!) Hvilke formelle og uformelle krav stiller I til jeres elever generelt? (både adgangskrav og krav til de elever, der går på skolen) -Elevernes faglige niveau er ikke altid vigtigt. Ind imellem, er det faktisk sekundært. Det er mere elevernes almene dannelse, der er afgørende ift. om eleverne kan gå på Auto! Hvor stor en andel af jeres elever er, efter jeres vurdering, *socialt udsatte? -Ca 40 til 50 % af eleverne! Hvilke udfordringer/styrker ser I hos udsatte unge på jeres skole? -Ca. 70 % af eleverne på Auto, har urealistiske forestillinger om, hvad det vil sige, at være elev på Auto! -20 % af eleverne tager 80 % af lærernes tid! Hvilke konkrete tiltag har I igangsat for denne målgruppe? -Auto-linien, beskriver sig selv, som et sted med høj grad af rummelighed! -Lærerne prøver at forstå, hvad eleverne forstår! -Lærerne prøver at modarbejde forudindtagede forståelser og handlemåder! -Auto, differentiere undervisningen, både v.h.a. holdopdeling og valg af undervisningsmetode! 2
-Auto kæmper generelt mod: ADO (Almindelig Dårlig Opdragelse) Mange, er derfor ikke i stand til at begå sig på den gode måde i samfundet og dette bliver til en stor udfordring for disse elever, når de skal videre i en praktik i erhvervslivet, hvor der stilles krav om almindelig adfærd! -Vi anvender en Stilladseringsmetode i undervisningen, for bedre at kunne fastholde eleven i uddannelse! (Læreren skaber et stillads omkring eleven, der gør, at han kan stå selv! - Når eleven kan stå selv, fjerner læreren sin hjælp!) -Auto, har tilknyttet en socialpædagog fra Vejle Kommune, som er i løbende kontakt og samarbejder med hold A-læreren. 3
Nedenstående er en sammenfatning af flere interviews med flere erhvervsskoler: Hvad viser Mini-felt-analysen på EUD-indgange i Vejle, 2013/14? A. Hvordan møder I socialt udsatte elever på jeres skole? Der er tilsyneladende meget stor forskel på, hvordan man møder eleverne på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Der er tillige stor forskel på hvordan man møder eleverne på de forskellige indgange på samme erhvervsskole. Tendensen er dog, at man gerne vil de unge. På nogle uddannelser, afholder man indslusningssamtaler, inden uddannelsen påbegyndes. Andre afholder en informationsdag, hvor det er frivilligt om man møder op! Kompetenceafklaring af nye elever håndteres også meget individuelt på de forskellige uddannelsesindgange. B. Hvilke formelle/uformelle krav stiller I til jeres elever? (Såvel adgangskrav til kommende, samt krav til nuværende, elever på uddannelsen!) M.h.t de formelle krav for at blive optaget på en EUD, er disse jo i langt de fleste tilfælde, at man har færdiggjort d.v.s. afsluttet folkeskolens 9. klasse. Går man nærmere ind i de formelle krav, er der ofte en forventning om, at eleverne har relativt høje karakterer i visse fag a.h.t. elevernes mulighed for at gennemføre den valgte uddannelse. Der er ikke p.t. reelle krav om minimumkarakterer i fagene dansk og matematik, men det forventes generelt, at eleverne er i stand til at kunne: Læse og regne, hvilket ikke altid er tilfældet. OBS efter erhvervsuddannelsesreformen er dette ændret, bla. er der indført karakterkrav! M.h.t de uformelle krav er tendensen klart, at eleverne mangler grundlæggende viden og forståelse for og dermed accept af, at begreber som: At møde til tiden, at være mødestabil, at møde undervisningsparate og forberedte, at kunne fungere i et klassesammenhæng, samt at kunne samarbejde! Almindelige dannelsesbegreber er i nævneværdig grad nærmest: Ikke eksisterende! Endelig er tendensen, at eleverne ofte mangler konkret viden om den valgte uddannelse, samt erhvervslivets krav og forventninger til elevernes kunnen og arbejdsindsats, såvel på arbejdspladsen, som i skoleperioderne. C. Hvor stor en andel af jeres elever er efter jeres vurdering socialt udsatte? (Elever med betydelige personlige/sociale udfordringer!) Opfattelsen af, hvilke unge der er socialt udsatte under en eller anden form opfattes meget forskelligt i EUD-sammenhæng. Et spørgsmål er eksempelvis: At unge der ikke gennemfører en valgt uddannelse, er de socialt udsatte? Antallet af reelt socialt udsatte elever er meget svingende på de enkelte uddannelser. Få møder stort set ikke denne gruppe unge på uddannelsen, hvor der andre steder opleves en slags koncentration af unge i deres faggruppe! Der bruges generelt mange ressourcer og 4
meget tid på socialt udsatte elever fra faglærernes side. Undervisningstiden anvendes ofte til at gøre dem uddannelsesparate, således at de rent faktisk har en reel mulighed for at gennemføre uddannelsens grundforløb og finde en praktikplads. D. Hvilke udfordringer/styrker ser I, ift. udsatte unge, på jeres skole? Det generelle billede er, at antallet af udfordringer i forhold til de unge er langt større i starten af uddannelsen end styrkerne. Det skal forstås på den måde, at oplevelsen hos lærerne på uddannelsesstederne er, at opgaven med at præge de unge i en positiv dannelsesmæssig retning nærmest er forudsætningen for at finde frem til de unges styrker! Eksempelvis vis kan det fremhæves som en særlig udfordring, at nogle unge på SOSU-uddannelsen mangler: Medborgerskab, accept af andre, rummelighed, ydmyghed, samt almindelig dannelse! Når denne udfordring fremhæves specielt, skal det ses i sammenhæng med, at kommende SOSU-assistenters chance for at komme til at virke i erhvervslivet, til en vis grad er afhængig af, at de er i besiddelse af netop disse egenskaber. E. Hvilke konkrete tiltag har I igangsat for denne målgruppe? (Såvel i klasse-sammenhæng, som fagligt/pædagogisk?) Tiltagene er meget forskellige, men afspejler alle at man er parat til at gå meget langt for at hjælpe de unge gennem en uddannelse! Der en klar tendens til at man fra uddannelsesstedernes side gerne vil de unge. Mange faglærere har udtalt at de ikke er socialarbejdere, men undersøgelsens svar afspejler jo i høj grad, at lærerne udfører et socialt arbejde, som ofte kræver mere tid end selve undervisningen! En leder udtaler: Heldigt, at jeg som afdelingsleder har en del rigtigt gode faglærere, som brænder for deres fag og har overskud! En faglærer udtaler: Jeg gør ikke det jeg gør, for pengenes skyld! Jeg er meget brugt, når jeg kommer hjem fra jobbet, men den tilfredsstillelse det er at se de unge vokse og udvikle sig i den rigtige retning, for at nå målet, overstiger alt! 5
CCJ/NOV/2014. Hvad viser Faktakortene på EUD-indgange i Vejle, 2013/14? På baggrund af Mini-felt-analysen, har vi udviklet en prototype på Faktakort over de enkelte involverede uddannelser fra undersøgelsen. Formålet med at udvikle et Faktakort er, at det skal kunne anvendes i vores vejledningssituationer med unge. Normalt kan elev, forældre og vejleder skaffe sig oplysninger om de enkelte uddannelser ved at søge oplysninger på uddannelsesstedernes hjemmesider. Flere af de omtalte uddannelsesindgange vi har talt med, har nævnt, at det ofte kommer bag på elever såvel som deres forældre, at der stilles ultimative krav til eleverne på en EUD. Som det fremgår af Mini-felt-analysen er ikke alle de enkelte uddannelsers formelle og særligt de uformelle krav i almindelighed oplyst på hjemmesiderne. I vejledningsarbejdet med de unge, finder vi det meget relevant at få en snak, som går mere i dybden, så de unge ved hvad det er de går ind til, når de vælger uddannelse. Faktakortene tænkes tillige anvendelige, så tidligt i vejledningsforløbet, at de også kan anvendes når der snakkes brobygning, eller praktik! Vores erfaring med vejledningsforløb hos de unge, er at eleverne tendentielt får mere ud af deres praktik, når de er forberedte ift. forventningsafstemning. Mini-felt-analysen blev udført i 2013/14 og siden er der vedtaget en ny reform, som træder i kraft pr. 1-8-2015. Vi har derfor forsøgt at aktualisere analysen ved at spørge de interviewede parter: Hvad de ser som den største udfordring ift. den nye reform? Svarene på spørgsmålet, er angivet med rødt, under Formelle krav på Faktakortene! Faktakortet viser i korte træk de primære nye ændringer, som er gældende for alle EUD 6