Patientforløbet en model for fremtidens IT-systemer i sundhedsvæsenet

2/2000 Patientforløbet en model for fremtidens IT-systemer i sundhedsvæsenet Principper og indhold i en forløbsbaseret patientregistrering - høringsrapport om F-LPR 2 Siden oprettelsen af Landspatientregisteret i 1976 har dokumentationen af patientbehandling været knyttet til afdelingen. I følge "afdelingsbegrebet" er det op til den enkelte afdeling selv at tilrettelægge og dokumentere sin del af en behandlingsindsats, hvilket ofte sker uafhængigt af de data, der i forvejen findes om patientens sygdomsforløb inden for samme sygehus eller amt. En sådan model er ikke længere brugbar i en virkelighed, der er præget af stadig større samarbejde på tværs af professionelle, organisatoriske og geografiske grænser. Rapporten om "Det Forløbsbaserede Lands- PatientRegister", udsendt i april 2000, markerer derfor et konkret resultat af et udviklingsarbejde, der blev igangsat allerede i starten af 90 erne, og som senest er blevet forstærket med den "Nationale strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002". Med sine specifikationer og fastlæggelse af principper for et patientforløb, er rapporten (se også artiklen på næste side) dog mere end oprettelsen af et forløbsbaseret Landspatientregister. Som model af en praktisk klinisk virkelighed, hvor patientens forløb er kendetegnet ved mange, stadig kortere og mere spredte kontakter, leverer rapporten også en begrebsramme, der vil få afgørende betydning for den fremtidige dokumentation af klinisk patientbehandling og dermed for de systemer, der i fremtiden skal understøtte denne. I begrebsrammen anskues patientens forløb fra flere synsvinkler. Grundlæggende er det sygdommen og den proces, der indledes med de første undersøgelser af patienten og som afsluttes med en endelig diagnose, der er i fokus. Begrebet "forløbsdiagnose" er her den etiket, som sættes på patientens sygdom og til hvilken alle relevante data i sygdomsforløbet bliver knyttet. Begrebsrammen og modellen beskriver indsamlingen og organiseringen af den samlede mængde af information omkring en patients sygdomsforløb. Forløbsmodellen er i rapporten primært beskrevet i forhold til udformningen af indberetningen til Landspatientregisteret, men vil også kunne anvendes i forbindelse med udvikling af elektroniske patientjournaler og kliniske kvalitetsdatabaser. Fordelen ved at anvende en fælles model for udvikling af alle former for kliniske IT-systemer er, at det bliver muligt at anvende data til flere formål og samtidigt forhindre dobbeltregistreringer. Patienten vil opleve større sammenhæng i sit behandlingsforløb, idet data og information vil kunne udveksles mellem alle parter, der arbejder sammen om undersøgelse, behandling og pleje af patienter. "Den funktionsbærende enhed" vil kunne dele relevant information, og på længere sigt vil det også ved at inddrage den primære sundhedssektor blive muligt at dele patientansvaret på samme fælles informationsgrundlag. Arne Kverneland På vej mod Elektronisk Patientjournal - om EPJ- Observatoriets konference den 3. maj 2000 3 Konsulentydelser i EU-udbud 5 Klassifikationer i bogudgivelse 5 Ny international klassifikation på dansk 6 Høring af forslag til standardisering af EPJ 7 Spørgsmål til kvalitet i registreringen 7 Ny medarbejder 8 JUNI 2000

Principper og indhold i en forløbsbaseret patientregistrering - høringsrapport om F-LPR af Marianne Føns Som omtalt i sidste nummer af M IT har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med styregruppen for "Det Forløbsbaserede LandsPatientRegister" (F-LPR) netop færdiggjort en rapport, der beskriver principper og indhold i en fremtidig forløbsbaseret patientindberetning. På grundlag af rapporten skal der i løbet af efteråret udarbejdes et nyt "Fællesindhold", der nærmere specificerer dataindholdet i de forløb, der forventes at skulle indberettes til Landspatientregisteret fra år 2002. I slutningen af april blev rapporten sendt i høring i amterne og H:S. Det er nu planen, at amterne og H:S skal udarbejde egne planer for implementering af den ny registreringspraksis, der bliver konsekvensen af overgangen til forløbsregistrering. Implementeringsplanerne skal ligge klar i efteråret og danne grundlag for det videre arbejde. Forløbets grundlæggende princip om, at behandlingen af én sygdom skal indberettes samlet, vil for mange, der er vant til at registrere enkeltstående kontakter, være en ny måde at tænke på. Ikke desto mindre vil en fremtidig forløbsorienteret registreringspraksis stemme bedre overens med nuværende klinisk praksis og derfor på længere sigt give mulighed for mere anvendelige uddata. Rapporten omhandler alene de krav, der fremover stilles til indberetningen til F-LPR og ikke strukturen i de enkelte systemer, der skal "føde" data til registeret. De enkelte fødesystemer kan i princippet være opbygget meget forskelligt - men skal naturligvis have de begrebs- og datamæssige sammenhænge til fælles med forløbet, som det er defineret i rapporten. Det begrebsmæssige sammenfald vil især være afspejlet i de forskellige brugergrænseflader til systemerne. På længere sigt vil brugergrænsefladen til en indberetning til F-LPR formentligt blive den elektroniske patientjournals (EPJ). I EPJ vil alle patientadministrative og kliniske data blivet opsamlet og videredistribueret til forskellige formål f.eks. en indberetning til en klinisk database eller til F-LPR. Med de arbejdsgange, der følger med indførelsen af elektroniske patientjournaler, vil de eksisterende "efterregistreringeringer" ikke længere være nødvendige. Af lovgivningsmæssige grunde er forløbet foreløbigt afgrænset til den behandling, der finder sted inden for samme amt. Indberetningsmodellen er dog tilstrækkelig fleksibel til også at kunne omfatte forløb over amtsgrænser og sektorer og vil derfor i takt med, at registerlovgivningen tillader det, løbende blive tilpasset behovene for tværgående forløb. I forbindelse med udsendelsen af rapporten har der netop været afholdt 3 temamøder i København, Århus og Odense, hvor principperne i den registreringspraksis, der følger med omstillingen til forløb, er blevet præsenteret og diskuteret. I 2

juni d.å. afholdes møde med de nuværende leverandører af patientadministrative systemer, hvor dagsordenen også er F-LPR. Der er ingen tvivl om, at der også fremover vil være mange spørgsmål til den forløbsbaserede indberetning. Vi besvarer meget gerne de spørgsmål, der måtte komme og vil samtidigt udarbejde vejledninger, der kan give uddybende forståelse af, hvad et sygdomsforløb i F-LPR forstand er - samt give anvisninger på, hvordan den ny registreringsmåde kan blive en naturlig del af den daglige rutine i afdelingerne. Kommentarer til rapporten kan inden 1. juli 2000 sendes til: Sundhedsstyrelsen, 6. kontor, Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 København K: Mrk.: "F-LPR" eller e-mail: 6@sst.dk MI T vil løbende orientere om udviklingen og fremtiden for F-LPR. På vej mod Elektronisk Patientjournal - om EPJ-Observatoriets konference den 3. maj 2000 af Søren Lippert Konferencens første del Konferencen var arrangeret af konsortiet bag EPJ-Observatoriet og Sundhedsministeriet, og den meget store interesse afspejlede de flere end 350 tilmeldte, som Scanticon i Middelfart kunne rumme. Afviklingen af konferencen, som V-CHI s sekretariat på Aalborg Universitet stod for, levede fuldt ud op til de bedste internationale standarder. Konferencens formål var at give et overblik over de hidtidige erfaringer med elektroniske patientjournaler i Danmark, især inden for de EPJ-projekter, som er blevet støttet med midler fra Sundhedsministeriets HEP-pulje. Disse erfaringer blev sat i relief af en førstehåndsberetning om indførelsen af EPJ i Västerbottens Län i Sverige. Den første taler var John Erik Pedersen, kontorchef i Sundhedsministeriet. Han talte om ministeriets store forventninger til EPJ-udviklingen i de nærmeste år i overensstemmelse med den nationale ITstrategi for sygehusvæsenet 2000-2002. Ministeriets økonomiske støtte til EPJ-udviklingen vil i fremtiden blive fokuseret på aktiviteter, der realiserer (dele af) den nationale strategi, og herunder overvejes en fortsættelse af EPJ-Observatoriet positivt. Blandt de positive erfaringer, som EPJ- Observatoriet har indsamlet, fremhævede Søren Vingtoft (læge og sundhedsinformatisk konsulent i Mediq), at projekternes forventninger i 1998 til at få bedre beslutningsgrundlag v.h.a. EPJ var blevet overtruffet af virkelighedens erfaringer fra 1999, idet der især var konstateret en højere kvalitet i medicineringen i forbindelse med brugen af EPJ. Alt i alt viser EPJ-Observatoriets undersøgelser, at den bedre tilgængelighed til de kliniske informationer anses for den vigtigste fordel ved EPJ. Observatoriet konkluderer desuden, at de eksisterende danske EPJ-systemer generelt optræder som isolerede informationsøer på sygehusene, samt at der er behov for udvikling af praktisk anvendelige sundhedsinformatiske standarder, og for en højere prioritering og flere ressourcer til EPJ i sygehusvæsenet. 3

Dernæst præsenteredes i plenum og parallelsessioner erfaringer fra de 13 EPJ-projekter, der er blevet støttet med midler fra Sundhedsministeriets HEP-pulje. Parallel sessioner De vigtige organisatoriske overvejelser og ændringer i forbindelse med implementeringen af EPJ var emnet for Margit Kristensen (sygeplejerske og sundhedsinformatisk forskningsassistent på Aalborg Universitet), som bl.a. kunne fortælle om EPJ-Observatoriets erfaringer. I modsætning til det forventede blev angst for tab af status eller for rolleændringer generelt ikke oplevet som en betydende barriere for implementeringen. Om uddannelsen af brugere stod det klart, at efterhånden som man havde haft EPJ i drift i længere tid, kunne man nøjes med kortere tid til uddannelsen af nye brugere formentlig fordi støtten fra erfarne kolleger i det daglige arbejde var af stor betydning. Erfaringerne viste, at det for at sikre fremdrift er en forudsætning, at projektledelsen er klart forankret i sygehusenes og amternes ledelser, og at disse er entusiastisk engagerede. Knut Bernstein (læge og sundhedsinformatiker ved Center for Sundheds-Telematik, Odense) viste i et veldisponeret indlæg, at EPJ- Observatoriet har fundet, at integrationen mellem EPJ og de øvrige informationssystemer på sygehusene er ganske problematisk. De løsninger, der findes, er meget forskellige og prægede af ad-hoc løsninger og en vis brug af EDIFACT-meddelelser i form af MedCom-standarder. Han stillede spørgsmålet, om EPJ løser integrationsproblemerne og gav svaret: NEJ - men fremhævede samtidigt, at integrationsbarrierer kan overkommes v.h.a.: Modelleringsarbejde (som bl.a. udføres i Sundhedsstyrelsen, H:S og Århus Amt) Udvekslingsformater (som bl.a. MedCom og Sundhedsstyrelsen arbejder med) EPJ Observatoriets dialog om modellerne og forum for erfaringsudveksling Han sluttede sit indlæg med at pointere, at EPJ bliver katalysatoren, som medfører massive krav om integration for at kunne blive den fælles indgang til informationen. Parallelsessionerne handlede om "EPJ-udviklingsprojekter", om "EPJ implementering og drift" samt om "Hvad skal der til for at opnå tilfredse EPJ-brugere?". I den sidste session kom nogle af leverandørerne på banen med deres bud, mens brugersiden var repræsenteret fra Hvidovre Hospital og Fyns Amt. Konferencens sidste session med titlen "Hvordan bliver vi bedre?" var i plenum og blev styret af Mikkel Grimmeshave fra Amtsrådsforeningens kontor for IT, kvalitet og forskning. Her gav Mats Hjertkvist, overlæge og projektleder for EPJ-implementeringen i Västerbottens län i Nordsverige, en flot præsentation af sine mangesidede erfaringer med at indføre et fælles, men lokalt tilpasset EPJ-system på alle afdelinger i en sygehusejers område. Sessionen omfattede sluttelig en panel- og plenumdiskussion, hvor man bl.a. kom ind på nytten af at investere massivt i EPJ-systemer nu. Her blev både fremført det synspunkt, at man bør vente, til de markedsførte syste- Afslutning 4

mer bliver bedre, og også at man bør investere nu, fordi der kun kan forventes en betydende udvikling, når anvendelsen af EPJ bliver mere almindelig end nu, hvor blot ca. 1% af landets sengemasse er dækket af EPJ. Læs eventuelt mere om HEP-projekterne på www.hep.dk (her ligger bl.a. mange af indlægsholdernes slides i pdf-format). Konsulentydelser i EU-udbud Kontor for Medicinsk Informatik udbød i februar en aftaleramme for konsulentydelser inden for fagområderne "Sikkerhed i forbindelse med lagring og kommunikation af patientdata", "Begreber, arkitektur og udvekslingsformat for kliniske databaser og elektronisk patientjournal" og "Strategisk rådgivning og projektledelse" i begrænset EUudbud. Ved en prækvalifikationrunde blev følgende tilbudsgivende firmaer udvalgt: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Top Consult A/S, Eastfork Object Space A/S, Pricewaterhouse- Coopers MCS, TietoEnator AB, Ernst & Young Management Consulting, Infonova I/S, Carl Bro A/S og IT+ A/S. Selvom der på forhånd var fastlagt kriterier for vurderingen (priser, kompetencer og kundereferencer) har det været en både spændende og vanskelig opgave at foretage den endelige bedømmelse blandt ni interessante, kvalificerede og meget forskellige tilbud. Blandt andet derfor har kontoret valgt så mange firmaer, som det er fundet muligt (tre inden for hvert af områderne), som der nu vil blive indledt kontraktforhandlinger med. Disse firmaer er: Ernst & Young Pricewaterhouse- Coopers TopConsult DSI Dansk Institut for Sundhedsvæsen Carl Bro IT+ TietoEnator Kontor for Medicinsk Informatik ser frem til den brede vifte af givende samarbejdsrelationer med disse firmaer og til eventuelt også at kunne samarbejde med andre om særlige opgaver. Klassifikationer i bogudgivelse I forbindelse med udgivelsen af "Behandlings- og plejeklassifikation" og "Klassifikation af radiologiske procedurer" (Munksgaard) modtog alle registrerende sygehusafdelinger i april måned ét gratis eksemplar af hver af klassifikationerne. Yderligere eksemplarer kan i lighed med tidligere SKS-klassifikationer, der er udgivet i bogform ("Sygehusklassifikation", "Klassifikation af sygdomme" og "Klassifikation af operationer") købes i boghandelen. De to nye klassifikationer kan supplerende udskrives fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/udgivelser i et fuld tekstformat, der løbende holdes opdateret med ændringer til klassifikationerne. Herudover indeholder de månedlige elektroniske udsendelser af SKS-klassifikationer (diskette eller e-mail) også de nye klassifikationer. 5

Ny international klassifikation på dansk af Gunnar Schiøler Sundhedsstyrelsen har oversat WHO s klassifikation af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse til dansk og udsendt den i en prøveudgave I 1980 udsendte WHO for første gang en international klassifikation til anvendelse ved registrering af funktionstab og handicap. Klassifikationen fik aldrig større udbredelse og blev ikke oversat til dansk. Dens største svaghed var vel, at den var helt domineret af et syn på handicap som funktionstab relateret til sygdomme og var som sådan alt for statisk til, at den kunne anvendes til bedømmelse af forløbet af handicap. De fire akser Den nu foreliggende reviderede udgave kort betegnet ICIDH-2 har været under udarbejdelse i 5-6 år og været behandlet på flere internationale konferencer. Klassifikationen indeholder akser, som hver for sig klassificerer: 1) nedsættelse af kroppens funktioner, 2) nedsættelse af en persons evne til at udføre almindelige aktiviteter, 3) nedsættelse af en persons evne til at deltage i hverdagslivet og sociale sammenhænge samt endelig en akse, der kan angive 4) omgivelsernes positive eller negative betydning for funktionsniveauet i de tre øvrige akser. Klassifikationen kan enten anvendes i en kort udgave, der vil kunne dække langt de fleste behov eller i en længere og meget mere detaljeret udgave med et langt større antal koder. Det forventes, at klassifikationen kan blive til stor nytte på de fleste områder, der berører rehabilitering, sociale områder og forskning, og har tilknytning til handicappedes forhold. Også i geriatrien og i registreringen af behandlingsresultater (kvalitetsudvikling) vil der utvivlsomt kunne opnås betydelige gevinster, når klassifikationen foreligger i sin endelige form. Den reviderede udgave skal drøftes på en WHO konference i november og derefter færdiggøres til behandling og vedtagelse på WHO s generalforsamling i maj 2001. Først derefter bliver den en officiel international klassifikation, der kan tages i brug i alle WHO s medlemslande. Den nu foreliggende danske oversættelse er derfor kun en foreløbig udgave af den korte version, der er blevet til i et samarbejde med et panel på over tredive eksperter fra alle områder inden for handicapverdenen og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen samarbejder desuden om oversættelse og udgivelse med Marselisborgcentret i Århus, som også gennemfører de afprøvninger, der er anbefalet af WHO, og som finder sted i et stort antal lande på grundlag af fælles standardprotokoller. Som WHO approved study site for ICIDH-2 koordinerer centret en række praktiske afprøvninger uden for de officielle projekter. Der er endnu ikke taget stilling til, om klassifikationen skal anvendes generelt her i landet. Alle interesserede kan dog omkostningsfrit hente klassifikationen fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk/udgivelser Yderligere oplysninger om arbejdet med færdiggørelsen findes desuden på www.marselisborgcentret.dk. Alle originale dokumenter på engelsk findes på webadressen www.who.int/icidh 6

Høring af forslag til standardisering af EPJ I samarbejde med det Nationale Standardiseringsforum for Elektroniske Patientjournaler har Kontor for Medicinsk Informatik medio april sendt et forslag til specifikationer for udveksling af oplysninger i EPJ i høring hos en bred kreds af interessenter i sundhedsvæsenet. Forslaget kan i sin helhed udskrives fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk under "Nyt fra styrelsen". Høringsforslaget er et første udgangspunkt for den standardisering af elektroniske patientjournaler, der skal medvirke til fremme af de nødvendige forudsætninger for en mere udbredt anvendelse af IT i sundhedsvæsenet. Mere formelt skal forslaget ses som en konkret udmøntning af initiativerne 2 B og C, beskrevet i National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002. Ud over den kreds af interessenter, der allerede er inviteret til at deltage i høringen (amternes sundheds-og sygehusforvaltninger, sygehusledelser, faglige organisationer, videnskabelige selskaber, IT-leverandører, konsulentfirmaer, Dansk Standard og MedCom) er også andre med interesse i udvikling af elektroniske patientjournaler velkomne til at bidrage med kommentarer. Eventuelle kommentarer kan inden 16. juni 2000 sendes til: Sundhedsstyrelsens 6. kontor, Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 København K.: Mrk: "Høringsmateriale for EPJ" alternativt e-mailes til adressen: 6@sst.dk Spørgsmål til kvalitet i registreringen Vi får fortsat mange registreringsspørgsmål såvel på telefon eller som e-mail, som vi gerne besvarer. I dette nummer af M IT lader vi to af disse spørgsmål gå videre: Ambulant besøg under indlæggelse Indførelsen af DRG-afregningen har mange steder skabt forvirring om registreringspraksis, fordi nogle aktiviteter jo udløser "betaling", og så skal de vel registreres? Som udgangspunkt skal registreringen være klinisk korrekt. Er den det, vil DRG og dermed afregningen også falde på plads. Men det er ikke ensbetydende med, at det altid er enkelt at forstå reglerne. Spørgsmål: En patient er indlagt med henblik på et operativt indgreb. Da patienten her er sukkersyge patient, bestilles et medicinsk tilsyn inden operationen. Patienten kan selv gå hen i det medicinske ambulatorium. Skal dette "besøg" registreres som et almindeligt besøg i medicinsk ambulatorium eller som en assistance givet til én patient under indlæggelse? Svar: Registrerings- og indberetningspraksis er, at "besøget" registreres som en assistance. Kun i de tilfælde, hvor patienten i forvejen har en ambulant kontakt i 7

netop det ambulatorium, der yder "assistancen", kan denne registreres som et besøg. Spørgsmål: Samme patient er nu så uheldig at have brækket en arm, og der er aftalt kontrol af denne fraktur i ortopædkirurgisk ambulatorium, mens patienten er indlagt på kirurgisk afdeling. Svar: Da patienten selv er i stand til at bevæge sig hen i ortopædkirurgisk ambulatorium, vil der her være tale om et besøg. Da ydelsen var planlagt, og kontrolbesøget intet har at gøre med patientens nuværende sygdomsforløb, registreres ydelsen her som et besøg, ligesom hvis patienten kom udefra. Der kan ikke opstilles en egentlig tommelfingerregel omkring disse ydelser. Generelt må det dog være sådan, at en ydelse givet i eget eller andet ambulatorium, mens patienten er indlagt, og som har direkte forbindelse med den sygdom, patienten er indlagt for, registreres som en assistance. Anderledes forholder det sig med ydelser, der intet har at gøre med den sygdom, patienten er indlagt for. Her kan være tale om ambulante kontakter, der enten er aftalt eller bliver aftalt, fordi en anden lidelse konstateres under indlæggelsen. Sådanne ydelser registreres som ambulante besøg med egen kontakt på egen stamafdeling. Hvordan klassificeres særlige tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme? I forbindelse med udgivelsen af Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med særlige tilstand ved iskæmiske hjertesygdomme i 1999, er der opstået et registreringsbehov i de afdelinger, der behandler disse patienter, og dermed skal opgøre ventetiderne. I "Klassifikation af sygdomme" er der ingen specifikationer, der angiver, om en given tilstand er påvist, eksempelvis "venstre hovedstammesygdom påvist ved KAG". Aktionsdiagnosen er stadig en diagnosekode fra kodeintervallet DI20*-DI25*. Til afhjælpning af dette problem har vi oprettet følgende SKS-koder, som KAN anvendes som tillægskoder: EZZ "Specifikation til ventepatient" (klassifikationsniveau, ikke registreringsniveau) EZZ00 "venstre hovedstammesygdom påvist ved KAG" EZZ01 "angina pectoris-smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt" Koderne vil være tilgængelig efter 1 juni i år, men vil være oprettet med en "gyldig fra dato" = "1.1.2000", sådan at oprettede kontakter fra før 1.6.2000 også kan få tilføjet specifikationen (=tillægskoden). Brug af tillægskoder til henvisningsdiagnoser Vi bliver ofte spurgt, hvorfor det er tilladt at bruge tillægskoder til aktionsog bidiagnosen, men ikke til henvisningsdiagnosen. Reglen om, at tillægskoder ikke var tilladt til henvisningsdiagnosen var gældende, da ventelistedata udelukkende blev indberettet til et særskilt ventelisteregister. Da Ventelisteregisteret blev nedlagt ved udgangen af 1998 ophørte denne regel. Data vedrørende ventende patienter indberettes nu til Landspatientregisteret, og med den omlægning i indberetningen, er der åbnet op muligheden for også at kunne indberette tillægskoder til henvisningsdiagnosen. Der er ofte brug for denne specifikation i forbindelse med obs.pro -diagnoser. Ny medarbejder Lasse Nørgaard er ansat som fuldmægtig i kontoret pr. 1. april 2000. Lasse er økonom og hans hovedopgaver i kontoret vil være at arbejde med udviklingen af kliniske databaser, herunder at deltage i den løbende sagsbehandling og holde styr på kontorets økonomi. Lokal nr.: 6015, e-mail: lan@sst.dk. M IT Medicinsk Informatik udgives af Sundhedsstyrelsens Kontor for Medicinsk Informatik. Adresse: Amaliegade 13 Postboks 2020 1012 København K Telefon: 33 91 16 01 33 91 16 10 + lokalnr. (direkte) 33 93 16 36 (fax) E-mail: m-it@sst.dk Internet: www.sst.dk Redaktion: Arne Kverneland (ansvarshavende) Vibeke Luk Bladudvalg: Kirsten Bredegaard (Elektronisk patientjournal) Marianne Føns (Patientregistrering) Susann Duedah Pedersen (Sundhedsdatanettet) Vibeke Luk (Terminologi) Steen Henrik Sandø (Kliniske databaser ) Gunnar Schiøler (SKS-Klassifikation) Lay-out: Morten Jersild ApS Tryk: Jørgen Jensens Bogtrykkeri Distribution: Nyhedsbladet udsendes gratis fire gange årligt til alle hospitalsafdelinger, afdelingsledelser, ledende lægesekretærer, hospitalsadministrationer, amtslige sygehusforvaltninger, IT-afdelinger, IT-leverandører og andre interesserede. Oplag: 8000 ISSN: ISSN 1399-5952 Deadline for indlæg til næste nummer 25. august 2000