Enighed om principper for standardisering af EPJ

Transkript

1 1/2001 Enighed om principper for standardisering af EPJ Amterne, H:S, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen er enige om, at de elektroniske patientjournaler skal bygge på fælles principper. I en skrivelse, udsendt til alle amter i februar, beskriver parterne bag den nationale IT-strategi for sygehusvæsenet de krav den elektroniske patientjournal skal leve op til: Bedre sammenhæng i patientbehandlingen Bidrage til at sikre kvalitet og mindske risiko for fejl Mulighed for at samle oplysninger til brug for vurdering og dokumentation af kvalitet Hurtigt at stille oplysninger til rådighed på tværs af sygehuse og amtsgrænser. Det primære formål med standardisering af EPJ er at sikre, at det uden problemer bliver muligt at udveksle journalinformation mellem forskellige kliniske IT-systemer. Standardiseringen skal ligeledes muliggøre kvalitetsudvikling og understøtte udvikling af markedet for EPJ. Sundhedsstyrelsen har udsendt et forslag til grundstruktur for EPJ, som tager udgangspunkt i den nationale IT-strategi for sygehusvæsenet. De fire parter fastslår, at de grundlæggende principper for opbygning af EPJ, som dette forslag indeholder, er gældende for den videre udvikling. Det drejer sig om følgende principper: Journalen består af en stamdel og en forløbsdel. Stamdelen består af en række oplysninger, som er personrelaterede. Forløbsdelen rummer oplysninger, knyttet til ét eller flere patientforløb Informationerne i EPJ bør kunne anvendes til kvalitetsudvikling, baseret på begreber som mål, resultat og evaluering EPJ skal i størst mulig omfang baseres på strukturerede data. Strukturering af data er en forudsætning for, at data skal kunne genbruges til flere formål, fx kvalitetsudvikling og indberetning Sundhedsvæsenets Klassifikations- System, SKS skal benyttes. SKS er en samling af standardiserede begreber og klassifikationer, udviklet og vedligeholdt af Sundhedsstyrelsen. Anvendeligheden af de fastlagte principper vil i de kommende måneder blive afprøvet i en række praktiske projekter i samarbejde mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne. Der er tale om en dynamisk proces, hvor grundprincipperne til EPJ afprøves og justeres med henblik på forbedring. De enkelte projekter er nærmere beskrevet i dette nummer af M IT. Arne Kverneland Praktisk prøve på EPJ-model 2 Røntgen - en udvidelse af EPJ-grundstrukturen 3 Bilaterale indgreb 4 Standardisering - hvilken vej? 5 Ny version af den elektroniske recept 8 Udviklingsprojekter i Medicinsk Informatik 9 Vejledning i sygehusenes informationssikkerhed 13 SKS-browser i ny version 15 MARTS 2001

2 Praktisk prøve på EPJ-model af Lone Asp Sundhedsstyrelsens forslag til en fælles grundstruktur for elektroniske patientjournaler, EPJ, skal nu stå sin første prøve i klinisk praksis på Københavns Amts Sygehus i Gentofte På Københavns Amtssygehus i Gentofte er de i gang med et EPJ-projekt. Projektet har længe været et samarbejde mellem thoraxkirurgisk afdeling R, KAS Gentofte, og leverandøren af systemet, WM-data. Det har betydet en mulighed for også at få afprøvet Sundhedsstyrelsens forslag til grundstruktur for udveksling af oplysninger i EPJ i projektet: Aftestning af Begrebsmodel for grundstruktur i EPJ. I dette projektsamarbejde med Sundhedsstyrelsen indgår også DSI Institut for Sundhedsvæsen og Center for Sundhedstelematik. Sundhedsstyrelsen er formidler, opdragsgiver og deler projektledelsen med konsulentfirmaet Ementor Denmark A/S. DSI har det primære ansvar for indsamling af data og rapportering. Center for Sundhedstelematik specificerer XML-format, og plan for udvekslingstest, og rapporterer også til Sundhedsstyrelsen. Journalføring Forslaget til begrebsmodellen for EPJ, der understøt- efter kvalitetsmodellen ter en problemorienteret arbejdsform, er ét af de initiativer i National strategi for IT i sygehusvæsenet , som er Sundhedsstyrelsens opgave. Den praktiske prøve på EPJ-modellen i en klinisk virkelighed er både en metode til validering af forslaget, og en måde at indsamle erfaringer, der kan bruges i den videre udvikling og standardisering af EPJ, der på sigt gælder hele sundhedsvæsenet i Danmark. Formålet med projektet er altså at få erfaringer, der kan bidrage til den videre udvikling af en fælles begrebsmodel for EPJ. Det sker ved en klinisk vurdering af dels elektronisk støttet problemorienteret dokumentation af det kliniske arbejde, og dels udveksling af medicinoplysninger i formatet XML, extensible Markup Language. Projektet er derfor opdelt i to delprojekter: 1 Modeltest en vurdering af journalføring i EPJ ud fra problemorientering 2 Udvekslingstest vurdering af udveksling af medicinoplysninger med internetteknologi Det kliniske personale på thoraxkirurgisk og kardiologisk afdeling, KAS Gentofte er de væsentligste bidragydere til projektet i denne sammenhæng. Brugernes vurdering af dokumentation og kommunikation af oplysninger i EPJ og medicinmodulet vil blive formidlet gennem interviews eller besvarelse af spørgeskemaer, som bearbejdes og rapporteres af DSI. Desuden vil der blive udtrukket data fra EPJ-systemet, der vil indgå i den samlede bearbejdning af undersøgelsesresultaterne. Projektet forløber frem til sommeren 2001 og er opdelt i fire faser. 2

3 (1) Første fase, der bl.a. har omfattet udarbejdelse af projektbeskrivelse og planlægning, er afsluttet. (2) Projektet er nu i sin anden fase, hvor grundlaget for dataindsamlingen bliver etableret frem til april. (3) Selve dataindsamlingen foregår i maj i den tredje fase. (4) Projektet evalueres i den fjerde fase, der slutter med en samlet rapportering af resultaterne fra både modeltesten og udvekslingstesten medio juli. Et bidrag til Resultaterne vil umiddelbart indgå i udviklingen af EPJ-standard udvikling af forslaget til en standard for grundstrukturen for EPJ og andre nationale standardiseringsinitiativer inden for sundhedsinformatik. Yderligere information om projektet kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: og thoraxkirurgisk afdeling R s hjemmeside: Røntgen - en udvidelse af EPJ-grundstrukturen af Ida Tvede På en workshop med undervisning i UML-modellering er arbejdet med at udbygge grundstrukturen til elektronisk patientjournal sat i gang på Odense Universitetshospital I januar påbegyndte Sundhedsstyrelsen i samarbejde med røntgenafdelingen på Odense Universitets Hospital (OUH), en udvidelse af Forslag til grundstruktur for udveksling af oplysninger i elektronisk patientjournal (EPJ-grundstruktur). Udvidelsen skal specificere data på røntgenområdet på lignende måde, som det allerede foreligger for medicinering. OUH blev valgt som samarbejdspartner bl.a. på grund af hospitalets igangværende udbudsforretning om et røntgen-informationssystem. Papiradministrationen på en røntgenafdeling er meget omfattende og kompleks. Arbejdet sigter derfor mod at systematisere og strukturere indholdet af den kommunikation, som forventes at skulle flyde mellem forskellige IT-systemer på landets sygehuse. De informationer, som analyseres på røntgenområdet, er afgrænset til at omfatte henvisningsoplysninger og de oplysninger, som indgår i et røntgensvar. 3

4 Arbejdsform og samarbejde Samarbejdet på røntgenområdet blev indledt med en 2 dages workshop i Odense. I workshoppen deltog en modelleringsekspert, som på 2 timer formåede at bibringe de kliniske deltagere fra OUH så meget indsigt i anvendelsen UML (Unified Modeling Language), at det på resten af workshoppen var muligt at arbejde struktureret med informationerne. UML er en diagrammeringsteknik, med hvilken det er muligt at illustrere logiske sammenhænge mellem data. Workshoppen blev således afsluttet med en ret omfattende skitse for området. Det efterfølgende arbejde koncentreres nu om at forfine denne skitse og indarbejde den i grundstrukturmodellen. Baggrunden for at forsøge denne fremgangsmåde var dels at komme så hurtigt og målrettet i gang med analyse af informationerne som muligt. Endelig har vi også en forventning om, at det vil kunne lette det efterfølgende samarbejde, da vi således arbejder ud fra en fælles referenceramme. Ny version af EPJ-grundstrukturen Det forventes, at udvidelsen for røntgenområdet kan udsendes i begrænset høring i løbet af forsommeren, primært på landets røntgenafdelinger. De indkomne høringssvar vil dernæst kunne indarbejdes i den kommende version af EPJgrundstrukturen, der udgives ultimo EPJ-grundstrukturen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på adressen: informatik/elektropat.asp Bilaterale indgreb af Ole B. Larsen Man skal ikke anvende tillægskoden TUL3 bilateral i procedureregistreringen! Er der flere operationer (dvs. koder) i samme indgreb, knyttes disse sammen i registreringen vha. procedurearter (V/P og D). Generelt skal operationer udført i samme anæstesi registreres som ét indgreb. Dog kan man vælge at registrere som flere indgreb, hvis der samtidig er flere producenter f.eks. ved multitraumer. Procedurer, der udføres bilateralt registreres generelt som 2 (eller flere) procedurer i samme indgreb. Det er samtidigt muligt - og i visse tilfælde er der krav om - at angive lateralitet vha. TUL-tilllægskoder. Dette er obligatorisk ved visse radiologiske procedurer samt i forbindelse med data til brug kvalitetsmåling. fortsættes på bagsiden... 4

5 Standardisering - hvilken vej? HL7, ISO, CEN, MedCom, EPJ, XML, EDIFA- CT, DICOM, ENV Luften i sundhedsvæsenets mødelokaler og blandt beslutningstagere svirrer af forkortelse og fine ord. Det må efterlade spørgsmålet, hvad standarder er - og hvilke der er brugbare - umiddelbart? Artiklen er skrevet af Niels Jørgen Christensen, MSc - tidligere formand for udvalget SUSI under Dansk Standard - Klinisk Biokemisk afdeling, Århus Amtssygehus, njc@aas.auh.dk HL7 Health Level 7 HL7 er en amerikansk standardiseringsorganisation, der udvikler meddelelsesstandarder til sundhedsvæsenet. Løsninger fra HL7 er i øjeblikket mest at betragte som industriaftaler. De findes i flere versioner, hvor version 2.3 og den ny tekniske modifikation til version 2.4 begge er både anerkendte og meget brugte standarder i USA. HL7 løsninger er derimod ikke anerkendte standarder i Danmark, idet Dansk Standard s StandardiseringsUdvalg for SundhedsInformatik, SUSI, ikke har fået dem foreslået som sådan. SUSI har tidligere diskuteret HL7 og forkastet løsninger derfra. Det samme har Norge og Sverige og andre lande i Europa. Den helt nye standard, version 3.0, som nu diskuteres, omtales nedenfor. Det skal dog her bemærkes, at denne ikke er kompatibel med tidligere versioner af HL7. ISO Den internationale standardiseringsorganisation ISO har ikke i øjeblikket konkrete bud på sundhedsinformatiske standarder, men vil i løbet af de næste et til to år præsentere brugbare dele til bl.a. meddelelser og standarder for EPJ. Netop nu har organisationen dog udarbejdet det første udkast til en rammestandard for opbygning af meddelelser. Udkastet er tilpasset HL7, version 3.0, og delvis ENV13606, del ISO er i øvrigt også på vej med nogle mere teknisk afgrænsede standarder omkring Point of Care. CEN Den europæiske standardiseringsorganisation CEN har mange løsninger på standarder til det sundhedsinformatiske område. Faktisk hele 43 standarder, som foreløbigt er accepteret af 18 lande. Over de næste 1-3 år skal flere af dem genbehandles på 5

6 grund af gældende udløbsregler for den type dokumenter. Nogle er på vej til at blive ophøjet til gældende europæisk norm (EN). Andre vil blive revideret, samlet eller delt til nye standarder, som derefter vil blive forsøgt anerkendt som EN er. Endelig vil enkelte helt forsvinde, fordi teknologien og behovene har ændret sig. Titler og referencer findes på Det danske sundhedsvæsen Mange af de standarder, CEN har produceret, er allerede i brug i det danske sundhedsvæsen. MedCom har fx baseret sine EDIFACT-versioner af laboratorie-, recept-, henvisnings- og udskrivningsmeddelelser samt andre meddelelser på enten eksisterende eller udkast til CENstandarder. Den nationale EPJ-strategi samt nogle af de lokale EPJtiltag er ligeledes tilpasset de gældende og nyeste CEN-standarder ENV13606, del Der er i de seneste par år indført nye laboratoriesystemer i Danmark, som ikke opfylder bestemte minimumskrav til håndtering af klassifikation af undersøgelser. De pågældende systemer kan derfor ikke kommunikere med omverdenen via MedCom-EDIFACT. Sådanne minimumskrav er specificeret i standarden ENV1614, som selve IUPAC-klassifikationen, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, bygger på. Standarden, der er udarbejdet af blandt andre danske eksperter, blev godkendt i 1995 og er nu på vej til status EN i CEN. Det er kritisabelt, at indkøberne af ITsystemerne ikke har påset dette forhold. Øvrige standarder XML, EDIFACT, DICOM og faktisk også HL7 er alle rene meddelelsessyntakser. DICOM, der er en standard for billed-diagnostiske systemer, er i øvrigt accepteret som CEN-standard. EDIFACT, HL7 og Udviklingen af danske standarder for medicinsk informatik er beskrevet i DS-hæfterne Sundheds-IT for alle år 2000, DS-hæfte nr. 4, 1997 (gratis) og standarden ENV13606 i... Kommunikation og udveksling af elektroniske patientjournaler, DShæfte 14, 2000 (175,- kr.) Den elektroniske patientjournal og standarder: Struktur eller kaos, DS-Hæfte 10, 1997 (gratis) Alle hæfter kan bestilles hos Dansk Standard, tlf

7 Fakta om standarder ENVXXXXX Præliminær Europæisk Norm = CEN-standard, godkendt af 18 lande, men med begrænset levetid på 2-4 år. En standard, som i perioden principielt skal testes og diskuteres, hvorefter den forkastes, revideres og/eller ophøjes til EN. I de 2-4 år må landene arbejde videre uden hensyntagen til eksistesen af den gældende ENV. Landene må dog ikke lave konkurrende standarder, hvorimod det forventes, at fejl og mangler påpeges. ENXXXXX Europæisk Norm, godkendt af de 18 lande. Enhver udbyder eller tilbyder har pligt til at forholde sig til gældende EN er i det omfang, de dækker det område, der laves løsninger til. Udbydere skal henvise til EN er og tilbydere kan påberåbe sig ret til at henvise til at ENV er er overholdt. HL7 versioner Forskellige sammenhængende sæt af standardiserede løsninger, hvor der ikke er direkte sammenhæng mellem forskellige versioner - men dog ensartethed i versionerne 2.x. Version 3.0 er en helt nyudviklet og UML-modelleret standard, der beskriver hele sundhedsdomænet, hvortil der nu udvikles meddelelser i XML. XML er syntakser med hver deres fordele og ulemper. EDIFACT er fortsat den gældende i Danmark, og der er ikke grund til at erstatte den, før der findes veldefinerede beskrivelser af XMLformatet og en organisation bag det, som svarer til UN-EDIFACT. XML-formatet, der er en del af browserteknologien, forudses efterhånden at overtage EDI-kommunikationen, uanset at den fylder gange mere end en tilsvarende EDIFACT- og/eller HL7-meddelelse. Med en nyudviklet printdriver er dog blevet muligt at sende XMLmeddelelser direkte til print. Fremtiden Sidste år indgik CEN/TC251 og HL7 en samarbejdsaftale. HL7 har efterfølgende indbygget nødvendige dele af ENV13606 i den nye UML-designede version 3.0. Nye standarder for meddelelser kan derfor efterhånden blive fællesløsninger for EPJ-systemer, baseret på CEN- henholdsvis HL7-standarder. CEN/TC251 begynder i dette efterår at revidere ENV13606 mhp. status EN, så det omtalte fællesskab bliver komplet. Det medfører ikke store ændringer i CEN s UMLmodeller, men nok en ret radikal modifikation af notationen/beskrivelsen, der er ganske anderledes, 7

8 men mere forståelig i de amerikanske standarder. ISO s nye udkast til rammestandard for opbygning af meddelelser vil også blive brugt af standardorganisationerne som basis for kommende meddelelsesstandarder. Disse vil blive mere modulære, og dermed også brugbare for caseværktøjer. Da ISO s rammestandard er tilpasset HL7 version 3.0 og delvis ENV13606, må vi antage, at også ISO lægger sig op ad HL7 version 3.0 og CEN måske. Dette vil der blive taget beslutning om ved næste ISO møde ultimo marts Ny version af den elektroniske recept EDIFACT en MEDPRE SST012 af Susann Duedal Pedersen Sidste år genoptog Sundhedsstyrelsen i tæt samarbejde med MedCom, Lægemiddelstyrelsen og Apotekerforeningen arbejdet omkring udvikling og implementering af en ny version af den elektroniske recept, MEDPRE SST012. Systemleverandør A Data ApS Ascott Software A/S Datagruppen Vejle A/S LEC A/S Nordteam Gruppen A/S Aver & Lauritzen ApS EG Data Inform Hjørring A/S ProfDoc A/S Docbase A/S EM-Data ApS pc-ide ApS Datapharm Baggrunden for den nye recept var bl.a., at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med en grundig undersøgelse af fejlrecepter, som var sendt via EDI, havde fundet flere gennemgående systematiske fejl. Den nye version af recepten er nu, efter en grundig test foretaget i samarbejde med MedCom, blevet implementeret, og følgende lægesystemer godkendte til at sende elektroniske recepter: og og og Lægesystem PLC A-data Æskulap Multimed MediCare Novax Dos Novax Windows Ganglion Dos Ganglion Windows MEDWIN MEDWIN Lægevagt Darwin Docbase EMAR PC-Praxis Pharao 8

9 Udviklingsprojekter i Medicinsk Informatik kommenteret liste af Søren Lippert Mange af opgaverne i Medicinsk Informatik er rettet mod udvikling af sundhedsvæsenets IT-brug. Medicinsk Informatik har en række udviklingsprojekter på bedding og i gang. Her giver vi en kort opregning af disse projekter, hvor mange af dem er indbyrdes forbundne. Terminologi og klassifikationer SKS undersøgelsesklassifikation Projektet vil klassificere undersøgelser, der udføres i sundhedsvæsenet, så de kan registreres struktureret i informationssystemerne og bl.a. sikre en ensartet indberetning og afregning. Projektet er i gang, og en første udgave af klassifikationen forventes klar i juni Projektleder er Ole B. Larsen. SKS problemklassifikation Projektets formål er at klassificere klinisk relevante tilstande (problemer/diagnoser), der vil kunne anvendes i den tværfaglige EPJ-dokumentation af de tilstande, der handles på i de enkelte sygdomsforløb. Problemklassifikationen vil enten blive udviklet som en selvstændig klassifikation, der supplerer Klassifikation af sygdomme, eller den vil blive indarbejdet i sygdomsklassifikationen. Projektet er i gang, og første udgave af klassifikationen forventes klar i juni Projektleder er Lone Asp. Specialespecifikke kode- og registreringsvejledninger Specialespecifikke vejledninger udvikles i samarbejde med alle interesserede specialers registreringsudvalg. Vejledningerne indeholder generelle afsnit om bla. diagnose-, procedure- og cancerregistrering og specifikke afsnit med specialets koder, diagnoser og procedurer samt afsnit om særlige principper og specialerelevante eksempler. Projektet er i gang, og der vil foreligge vejledninger for de første 5 specialer i løbet af Herefter mindst 4 årligt. Projektleder er Ole B. Larsen. 9

10 Struktur for en ny sygehus-afdelingsklassifikation Udarbejdelse af begrebsdefinitioner og struktur for en SKS-klassifikation af sygehusvæsenets institutioner og afdelinger med understøttelse af relationer til relevante oplysninger, f.eks. tilknytning til funktionsbærende enhed(er), lægelige specialer mv. Projektet er i gang, og den nye struktur forventes fastlagt og udmeldt i september Projektleder er Mona Tewes. Browser til SKS-klassifikationer Videreudvikling af SKS-browseren på til understøttelse af en rationel og klinisk intuitiv anvendelse af klassifikationer. Søgemulighederne vil blive udbygget med forskellige kliniske indeks og vil blive understøttet af synonymer mv. Projektet er i gang, og browseren udbygges løbende. Projektleder er Gert Galster. Omtalt på side 15. Begrebs- og terminologidatabase Udvikling af en database med sundhedsvæsenets fælles begreber, definitioner, termer og relationer, bl.a. EPJ-grundstrukturens og dermed forløbsmodellens begreber. Databasen udvikles først til intern anvendelse, og den vil i slutningen af 2001 blive lagt ud på og koblet til SKS-browseren og til vejledningsmaterialer på Projektet er under planlægning og forventes løbende udbygget med funktionaliteter og indhold. Projektleder er Gert Galster. Nationalt Patientindeks Projektet skal formulere et forslag til et samarbejdsprojekt med sygehusejerne og pege på muligheder for oprettelse af en fælles databank for overordnede forløbsoplysninger, medicinoplysninger og kritiske medicinske data. Projektet er i gang, og et forslag til samarbejdsprojektet fremlægges i juni Projektleder er Henrik Tholstrup. Elektronisk patientjournal Aftestning af Begrebsmodel for grundstruktur i Elektroniske patientjournaler (A-B-E projektet) Formålet er at afprøve den logiske model for begreber i grundstrukturen i en EPJ-applikation i klinisk drift. Fokus er begrebernes sammenhæng, der skal understøtte en problemorienteret klinisk praksis. Desuden bliver medicindelen af begrebsmodellen afprøvet ved udveksling i XML-syntaks af oplysninger for Medikamentel Intervention mellem moduler. Resultaterne af denne afprøvning skal indarbejdes i version 1.0 af EPJ-grundstrukturen. Afprøvningerne foregår på KAS Gentofte og forventes at validere og kvalificere begrebsmodellen for EPJ. Projektet er i gang og forventes afsluttet i løbet af sommeren Projektleder er Lone Asp. 10

11 Grundstrukturens nøglebegreber den kliniske beslutningsproces Projektets formål er at modellere diagnosticering, indikationsstilling og begreber som mål, resultat og evaluering, som knytter sig tæt dertil. Projektet er under planlægning og forventes afsluttet ultimo Projektleder er indtil videre Kirsten Bredegaard. Grundstrukturens nøglebegreber interventioner og undersøgelsesresultater Projektets formål er at gruppere (typificere) interventioner for at optimere kommunikationen omkring interventioner. Hvad angår undersøgelsesresultater er det planen at kunne beskrive en generisk model i år 2001 for efterfølgende at arbejde videre med området i Projektet er under planlægning, og første fase forventes afsluttet ultimo Projektleder er indtil videre Kirsten Bredegaard. Videreudvikling af begrebsmodel for medicineringsoplysninger I projektet analyseres og indarbejdes de resterende høringssvar i version 0.2 af EPJ-grundstrukturen. Dette analysearbejde er i gang i et samarbejde med Århus Amt og Lægemiddelstyrelsen. Projektet forventes afsluttet september Projektleder er Kirsten Bredegaard. Udvekslingsmetode for EPJ-oplysninger Projektet skal beskrive retningslinjer for, hvorledes kommunikationen af data faktisk skal finde sted. Mens data indholdsmæssigt defineres og beskrives i projekterne omhandlende begrebsmodellen, skal dette projekt fokusere på, hvorledes de allerede begrebsmæssigt beskrevne data kan kommunikeres. Projektet er under planlægning, og fase 1 forventes afsluttet oktober Projektleder er Kirsten Bredegaard. Specialisering af røntgen-området Formålet er at indkredse og definere fælles begreber med henblik på at specialisere klassen Intervention i EPJ-grundstrukturen vedrørende henvisning og svar på røntgenundersøgelser. Arbejdet foregår i samarbejde med Odense Universitetshospital. Projektets resultater forventes udsendt i begrænset høring i sommeren Projektleder er Ida Tvede. Omtalt på side 3. Specialisering af laboratorie-området Projektet skal kortlægge behovet for kommunikation af journaldata inden for laboratorieområdet. Primært fokus bliver rekvisition af undersøgelser og svar på disse. Målet er at kunne kommunikere laboratoriehenvisninger og svar i en fælles struktur på tværs af behandlingsenheder, der deler samme patientforløb. Projektet er under planlægning, og fase 1 forventes afsluttet ultimo

12 Landspatientregisteret Forløbsbaseret Landspatientregister Projektet, der er i gang, skal færdigudvikle den nye indberetningsmodel til LPR (F-LPR) baseret på sygdomsforløb i stedet for på kontakter. Beskrivelse af Fællesindhold, krav og valideringer foreligger i april Kravspecifikation til brug for udbud af et forløbsbaseret landspatientregister (F-LPR) forventes klar i slutningen af Projektleder er Marianne Føns. Afprøvning af F-LPR modellen Indberetning efter F-LPR modellen afprøves i samarbejde med Viborg Amt. Det er en afprøvning i praksis med aktuelle data, som skal indberettes til en F-LPR prototype. Forberedelserne til indberetningen er i gang, og resultater af testen forventes i sidste halvdel af Projektleder er Marianne Føns. Aftestning af F-LPR fra en integrationsmaskine Undersøgelse af hvorvidt det eksisterende patientadministrative system og DHE-platformen på Amager Hospital kan danne grundlag for en EPJ-overbygning og indberetning af data til F-LPR. Projektet er i gang med Marianne Føns som projektleder i samarbejde med Amager Hospital, og det er planlagt til at løbe til udgangen af Forholdet mellem Grønt System og F-LPR Projektets formål er at analysere Grønt System og GS-åben i forhold til begreber og krav i forløbsmodellen. Dette skal vise, hvad der skal til, for at disse systemer kan arbejde forløbsorienteret. Projektet er i gang i samarbejde med CSC Scandihealth og forventes færdigt i løbet af sommeren Informationssikkerhed Vejledning i tekniske og organisatoriske sikkerhedsløsninger for sygehusene Formålet er at give konkret vejledning til sygehusejere, EPJ-brugere og ansvarlige for kliniske databaser vedr. valg af løsninger for informationssikkerhed. Vejledningen udarbejdes i samspil med interessenter på området og forventes klar i juli-august Projektleder er Søren Lippert. Se også artiklen s

13 Sundhedsdatanettet Udvikling af partnerskabs- og versionsstyringsdatabasen Formålet er i samarbejde med MedCom at videreudvikle partnerskabs- og versionsstyringsdatabasen. Et projektforslag til denne udviklingsopgave er under udarbejdelse i sammen med 3 amter, H:S, MedCom og en systemleverandør. Det forventes færdigt i april Projektleder er Susann Duedal Pedersen. Vejledning i sygehusenes informationssikkerhed af Søren Lippert Mange henvender sig til os for at finde ud af hvilke regler, der gælder for informationssikkerhed i sundhedsvæsenets mange IT-systemer. Indtil videre bliver vi dem næsten svar skyldig, fordi de gældende regler om fortrolighed mere taler om, hvem der må og ikke må få oplysninger end om, hvordan man skal forhindre, at oplysningerne kommer i forkerte hænder. Selv Justitsministeriets Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger (nr. 528 af ), som er særligt møntet på elektroniske systemer, siger bare, at myndigheden skal fastsætte nærmere interne bestemmelser, og skal træffe forholdsregler til at forhindre uvedkommende. Datatilsynet er ved at udarbejde en noget mere konkret vejledning, som dog er generel, og ikke sigter specielt på sundhedsvæsenet. For at opfylde behovet for vejledning pålægger den nationale strategi for IT i sygehusvæsenet Sundhedsstyrelsen at udarbejde en Vejledning vedr. tekniske og organisatoriske sikkerhedsaspekter ved sygehusenes brug af EPJ og elektronisk kommunikation af patientdata. Medicinsk Informatik regner med, at den offentliggøres i løbet af sommeren Bredt grundlag for vejledningen Arbejdet med vejledningen er tilrettelagt som et projekt i samarbejde med konsulentfirmaet Carl Bro, hvor projektresultatet skal leve op til Sundhedsstyrelsens generelle krav til en vejledning. Medicinsk Informatik anser det for vigtigt, at vejledningen kan bruges i praksis, så vi vil sørge for, at den ikke 13

14 bliver et skrivebordsprodukt. I stedet bliver den udarbejdet på grundlag af en informationsindsamling, der både omfatter danske og internationale kilder og en afdækning af behovet for vejledning på sygehusene. Informationsgrundlaget for vejledningen består af to dele. Den ene del er en ekstensiv litteratursøgning, som omfatter traditionelle litteraturkilder, retsgrundlaget og relevante projektresultater fra ind- og udland. Den anden del er en række interviews i februar og marts med repræsentanter for den kommende vejlednings målgrupper. Målgrupperne for vejledningen er sygehusejerne sygehusenes IT-afdelinger ansvarlige for de kliniske databaser EPJ-brugerne leverandører Når der foreligger et tidligt udkast til vejledningen, vil en lang række interessenter som f.eks. sygehusejerne, de sundhedsfaglige organisationer, Forbrugerstyrelsen, IT-sikkerhedsrådet, Datatilsynet og Dansk Selskab for Medicinsk Informatik blive bedt om at kommentere arbejdet. I hele forløbet vil en bredt sammensat referencegruppe rådgive projektgruppen. Vejledningens indhold Projektets ambition er at udarbejde en vejledning, der giver direkte praktiske anbefalinger om organisatoriske og tekniske sikkerhedsløsninger uden dog at anbefale konkrete produkter. Den vil komme til at dække fire dimensioner for informationssikkerhed: fortrolighed, sporbarhed, informationskvalitet og tilgængelighed. Vejledningen vil indeholde en informativ del, som bl.a. omfatter Indhold og baggrund IT-sikkerhed, terminologi og begreber Generelle sikkerhedsaspekter og principper ved elektronisk kommunikation af patientdata og en vejledende del med Generelle sikkerhedskrav Konkrete anbefalinger og løsningsaspekter på specifikke områder Vi forventer, at vejledningen senere skal udvides med anbefalinger til de alment praktiserende læger og de øvrige parter i den primære sundhedssektor. En kort projektbeskrivelse kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 14

15 SKS-browser i ny version af Gert Galster Vi har nu i nogle måneder arbejdet på at udvikle en online-browser, som kan bruges til at navigere rundt i Sygehusvæsenets KlassifikationsSystem (SKS). Fra mange sider har vi fået tilbagemelding om, at browseren er et brugbart og efterspurgt alternativ til klassifikationsbøgerne, og der er ingen tvivl om, at browseren er kommet for at blive. SKS-browseren, som nu er version 1.02, har vi lagt på adressen: Hvilke klassifikationer er tilgængelige? I skrivende stund spænder SKS-browseren over de gældende versioner af Behandlings- og Plejeklassifikationen Klassifikation af sygdomme (den danske version af ICD10) Klassifikation af operationer og - siden sidste udgave af M IT - nu også over Nordisk Ulykkesklassifikation Sygehus-afdelingsklassifikationen Vi arbejder naturligvis videre med det klare mål, at alle klassifikationer skal være tilgængelige med vores browser. Er koderne aktuelle? SKS-browseren laver udtræk af Sundhedsstyrelsens database, som opdateres månedligt. Koder og tekster - som de til enhver tid fremgår af browseren - er altså de gældende. Opdatering af browserens databaser sker automatisk omkring månedsskiftet og bliver ikke annonceret. Browserens versionsnummer har intet at gøre med kodernes aktualitet. Hvad kan man bruge browseren til? På sigt har vi store planer om at indbygge en række brugervenlige funktionaliteter i browseren. Vi er langsomt på vej og kan i skrivende stund tilbyde: Simpel browsing - man kan bladre igennem klassifikationerne med en simpel to-dimensional brugerflade ligesom Windows Stifinder Ord-søgning - man kan med søgeord indeksere sig ind i hele klassifikationssystemet. Denne funktion, som er under kraftig udvikling, er foreløbigt begrænset til søgning i nogle tekstfelter med multiple forkortelser. Vi 15

16 Postbesørget blad (0900 KHC) Bladnr arbejder på at lave det til reel søgning i fuldtekst Download/udtræk - for de, som er interesserede i at lave egne lister og søgemaskiner, har vi indbygget en mulighed for at hente klassifikationerne i et af flere maskinlæsbare formater. Vi har udvidet denne funktionalitet således, at man direkte fra browseren (Simpel browsing) kan hente et udtræk af det specificerede kodemateriale. Diverse begrænsninger og forbehold er anført på browserens indgangsside, hvor der også er nævnt de områder, som udviklingsarbejdet i særlig grad retter sig imod. Vejen fremad... Netop fordi der er tale om et udviklingsarbejde, er vi meget lydhøre over for forslag og kommentarer. Det er muligt fra browseren at sende os kommentarer som . Det vil vi meget gerne have! Bilaterale indgreb...fortsat fra side 4 De generelle regler for anvendelsen af TUL-tillægskoder er... bilateralt kan ikke anvendes som tillægskode til procedurekode der må højst være 1 tillægskode for lateralitet per procedurekode* registreringsprincippet er det samme, hvad enten der er udført samme procedure på begge sider eller forskellige procedurer. * Man kan således heller ikke registrere et bilateralt indgreb som: <oprkode>+<tul1>+<tul2> Denne registreringspraksis er også en forudsætning for den korrekte afregning. På enkelte områder savnes der måske nogle koder for bilaterale procedurer. Dette bliver diskuteret med de relevante specialeselskaber. Der kan i forhold til de generelle regler eventuelt være særligt aftalte regler på relevante områder. Dette vil i givet fald blive aftalt med det relevante selskab og publiceret i specialets kode- og registreringsvejledning. M IT Medicinsk Informatik udgives af Sundhedsstyrelsens Kontor for Medicinsk Informatik Adresse: Amaliegade 13 Postboks København K Telefon: lokalnr. (direkte) (fax) m-it@sst.dk Internet: & Redaktion: Arne Kverneland (ansvarshavende) Vibeke Luk Gert Galster Ole B. Larsen Søren Lippert Lay-out: 6. kontor Tryk: Jørgen Jensens Bogtrykkeri Distribution: Nyhedsbladet udsendes gratis fire gange årligt til alle hospitalsafdelinger, afdelingsledelser, ledende lægesekretærer, hospitalsadministrationer, amtslige sygehusforvaltninger, IT-afdelinger, IT-leverandører og andre interesserede. Oplag: 8200 ISSN: ISSN Deadline for indlæg til næste nummer: 18. maj 2001.