Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Forløbets varighed: 4 trin + en nat Trin for trin Indledning formål Dette mærke tager fat i en stolt spejdertradition, nemlig at bruge mørket natten til andet end søvn. repræsenterer for mange pigespejdere net utrygt farligt, men kan så bruges til at styrke patruljens sammenhold gennem et godt gys en fælles udfordring. I dette mærke er formålet at tage mulm mørke mere bstaveligt undersøge, hvordan folk har levet brugt mørket gennem kulturhistorien. Vi vil se nærmere på, hvorfor mørket altid har været forbundet med net uhygge net forbudt. Samtidig vil vi så undersøge hvilke remedier redskaber folk har benyttet sig af for at beskytte sig mod det mystiske i mørket. Mærket skal give pigerne en god oplevelse af gyset ved et natløb, så de får rykket deres grænser for, hvad der er farligt. Mærket berører både pigernes fællesskab den enkelte piges frygt kræver derfor fokus på pigernes reaktioner. Det er vigtigt, at pigerne ved, inden mærket påbegyndes, at mørke frygt påvirker dem forskelligt, men at det skal være en god oplevelse for alle at være med. 1
Trin 1 Læs højt for pigerne: På dette trin vil vi undersøge, hvordan folk har levet brugt mørket gennem kulturhistorien hvilket liv, der var i mørket i gamle dage. De folk, der arbejdede om natten havde et aktivt liv om natten, så folk i deres omgivende samfund forskelligt på. Nen var vellidt, så som vægteren, da hans job gik ud på at beskytte byen. Andre var udstødte pga deres erhverv, såsom Natmanden, da han beskæftigede sig med urene aktiviteter i ly af nattens mørke. Natmanden var foragtet af almindelige mennesker, det var ikke anset, at Natmanden viste sig i dagslys. Dette trin handler altså så meget om, hvem der var udstødte af samfundet i Danmark i gamle dage, mørke kan altså så her forstås som det at være udstødt. De udstødte, nattens mørkets folk Ved hver by skulle en bøddel rakker være tilknyttet. Bødlen Bødlen skulle stå for at eksekvere de domme, som dommeren havde fastslået. Det var svært at finde nen, der ville være bødler, da det blev set som et forfærdeligt erhverv, det var således ofte tyve, der var blevet dømt til døden, der i stedet for at blive dræbt, blev gjort til bødler. De fik et såkaldt tyvsmærke, som fx kunne være at få skåret det ene øre af, så alle andre kunne se, at det var forhenværende tyve, der nu var bødler. De var ligesom Natmanden udstødte af det almindelige samfund man kunne nemt se på dem, at de ikke hørte til samfundet. Eksempel på løn for bødlen i 1661: Halshugning: 10 mark Hængning: 6 mark At kagestryge skære øret af: 4 mark At stejle eller brænde gives den sædvanlige takst Kilde: http://www.archive.org/stream/taterenatmand00dyrlgo#page/n98/mode/2up Natmanden Rakkeren Som man kan høre på Natmandens navn, var det en person, der kun arbejdede i ly af nattens mørke. Natmanden kaldte så tit for rakker, hvilket betyder en person, der rakker rundt på må få. Som altså klarer sig med de små opgaver, der er som ingen andre vil have. Samtidig var rakkeren/natmanden så en betler, det vil sige en tigger. Dette var d mest hans kone børn, der stod for tiggeriet. Natmanden stod i et slags tjener forhold til bødlen, hvor han hjalp bødlen med at føre binde de der skulle straffes, til forskellige pinebænke skafotter. Mange af de folk, som strejfede om som løse eksistenser på de jydske heder, stammede fra fastboende rakkere natmænd, derfor anvendtes betegnelsen så på det omstrejfende folk. Rakkeren var den mand, der i gammel tid skulle spænde en forbryder på pinebænken, efterhånden blev hans job alsidigt. Han trådte til, når forbryderen skulle piskes, knibes med gloende tænger, brændemærkes, sættes i gabestokken eller i den spanske kappe, eller når en morder skulle radbrækkes hans hovede efter øksehug skulle sættes på stage. Rakkeren hjalp til ved hængning sørgede for begravelse af forbryderens lig. Kilde: Natmandsfolk i Midtylland af G. Nørgaard Jepsen Billede: Andrew Butko 2
Han begravede så de forbrydere, der blev dræbt af bødlen, selvmordere, da de blev anset for urene derfor ikke måtte begraves i indviet jord på kirkegården. Senere forandrede arbejdet sig lidt hen ad at blive lidt mere et slags kommunalt embede, men d stadig et, der ikke var eftertragtet. Arbejdet som Natmand, var et der gik i generation, det vil sige fra far til søn. Og det var udstødte folk, der t sig af Natmandens arbejdsopgaver. Der var cirka en Natmand for hvert herred. Et herred er en gammel, administrativ enhed i Danmark. Herredet udgjorde i ældre tid en retskreds, hvor en herredsfed udgjorde kongens stedlige repræsentant ved herredstinget, der skulle afgøre de retstvister, som ikke lod sig afslutte i de stedlige byting i landsbyerne[1]. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/herred Rakkeren/Natmanden skulle stå for at fjerne selvdøde dyr ådsler fra byens veje gader. Han skulle derpå flå dem kaste dem i rakkerkulen. Det var et sted ude for byen, hvor man havde gravet lidt ned i jorden kastede de døde flåede dyr i overdængte dem med jord. Han skulle endvidere slå løsgående hunde ihjel flå dem ligeså kaste dem i rakkerkulen. Ligesom han t sig af at slå diverse husdyr ihjel flå dem, når de var blevet for skadede eller gamle til at kunne hjælpe til med gårdarbejdet. Natmanden skulle endvidere stå for at tømme folks toiletter, der stod i gårde på gaderne inde i byen andre efterladenskaber på gaderne. De skulle endvidere stå for at feje skorstenene inde i byerne. Der var så andre erhverv, som Natmændene t sig af, specielt efter at mange af deres primære arbejdsopgaver blev afskaffet. Enkelte sl sig på glarmesterhåndværket dr rundt med en glarkiste på ryggen med remedier til fremstilling af blysprosser, så lappede de bøndernes vinduer. Andre lavede solgte bliktøj (kaffekander, vandøser, pottemål, rivejern, lyseforme forskellige andre småting. Nen gik over til fiskeri, jagt lign. mens atter andre undvandrede til Amerika eller Australien. Kilde: http://www.natmand.1go.dk/nat/afstamn.htm Natmanden boede i udkanten af byen tæt på rakkerkulen. Huset var ofte dårligt bygget skur eller en jordhule. Når Natmanden skulle i kirke fik han hans familie et aflåst rum eller sæde nederst i kirken. Hvis han skulle på kro drikke et krus øl, havde han sit eget krus. Ingen andre ville nensinde røre eller bruge nle af de ting, han havde rørt ved, da de troede, de var besmittet med en masse urenhed. Der var altså en del folkelig overtro forbundet med Natmanden hans erhverv familie. At de var uærlige urene at alt hvad de rørte ved var urent bragte uheld. Det var ikke kun Natmanden, der blev anset for at være uren dermed udstødt. Det ramte så hans familie. Det kan man se eksempler på ved fx barnefødsel. Jordemødrene ville ofte ikke tage ud hjælpe Natmandens kone, når hun var i fødsel, selvom hun var blevet det beordret fra allerhøjeste sted. Det var ofte præstens kone, der måtte træde til i stedet for. Det samme var tilfældet både ved barnedåb dødsfald hos Natmandens familie, at ingen ville komme være vidne til disse begivenheder, selvom det var dem blevet påbudt, ofte endte det med, at nen blev betalt for at være vidne, faddere gudmødre osv. Natmændenes børn kom ofte ikke i skole. Selvom det flere steder blev påbudt skolerne at børnene skulle gå i skole, nægtede mange af skoleinspektørerne at lade dem komme ind 3
af frygt for, at de bedrestillede børn ville blive taget ud af skolen af deres forældre. Vægterne Vægterne var vagtmænd, hvis opgave var at holde ro orden på gaderne i byerne købstæderne om natten. For hver time skulle vægterne råbe ud, hvad klokken var, det gjorde de med disse ord: Hov vægter, klokken er slagen Vægterne sang endvidere en sang for hver time, der gik. Det var forskellige vægtersange, som I kan læse i bilag 1. Vægterens opgaver udstyr Vægtersangen uniformen gav vægterne en karakteristisk fremtoning gjorde dem populære i byens natteliv. Vægterne fungerede nærmest som datidens politi nattevagter. De skulle sikre ro orden i byerne om natten, passe gadebelysningen, som indtil omkring 1880 bestod af tranlamper, derudover slå alarm i tilfælde af ildebrand stormflod. Vægternes uniform bestod af en solid frakke med blanke knapper, lange støvler en hue med øreklapper. I tilfælde af kraftig kulde eller blæst trak vægteren tykke uldsokker uden på støvleskafterne t et stort slag af sækkelærred uden på uniformen. Vægterens pligter var risikable at udføre, da vægteren risikerede at blive stukket ned eller kastet i vandet derefter drukne. For at kunne forsvare sig var vægteren bevæbnet med morgenstjernen; et middelalderligt våben med spydspids en tung trækugle besat med store jernpigge. Dette våben var helt op til 1848 en del af vægterens normale udrustning, hvorefter man gik over til at benytte en tyk stok i stedet for, da morgenstjernen dels var et farligt våben, dels ikke var bekvem som støttestav. Selvom vægteren udførte et vigtigt arbejde, var lønnen temmelig ringe, hvilket betød at vægterne supplerede med dagsarbejde for byens borgere. Fx blev vægterne anvendt til at kløve stable brændselsforsyningen for vinteren. Vægterne var oftest gode venner med byens folk, der ved højtider takkede vægterne for deres hjælp med gaver i form af penge, lys mad mv. I dag går vægteren rundt i Ribes gader for at glæde de mange turister byens borgere, vægteren udfører ikke længere de samme opgaver som de oprindelige vægtere. Kilde: http://www.ribe1300.dk/om%20ribe/historier%20om%20ribe/v%c3%a6gteren.aspx Vægtere har der været siden købstæderne blev til. I København kender man sådanne allerede i 1294. D.v.s. ca. 100 år efter byens anlæg. Men alle købstæder har deres eget vagtværn. Og vægterne stopper på forskellige tidspunkter. Dette afgøres af bystyret. I København stoppede vægterne i 1863, mens den sidste vægter gik i Ribe indtil 1902. 4
VÆGTERENS FORPLIGTELSER. Vægteren skulle påagte, om ildebrand, vandsnød, mord, tyveri, klammeri, støj eller anden for den offentlige rolighed forstyrrende uorden skulle forefalde. De fleste steder begyndte vægterne deres runde kl. 9, aften. Om vinteren d kl 8. Og de sluttede som regel kl. 5 om morgenen. Det var selvfølgelig frygten for brand, der skræmte folk mest. Og hvordan en vægter reagerede når han observerer brand kan man udlede af Pjaltenborgvisen: Den vægter standser i sit vers, brand han råber gør kommers. Når en vægter observerer brand blæser han i sin skingre vægterpibe banker på folks døre råber brand. Borgerne skal så sætte et lys i vinduet en balje med vand uden for døren. Det kunne jo ske, at en vægter fik en tår over tørsten. Så var det jo en stor forvirring for folks tidsbestemmelse når han begyndte at råbe, at klokken var slagen 9 når den var mere end 10. Vægteren skulle så passe de tranlamper, der blev opsat til belysning i de mørke gader. Og der var strenge straffe, hvis nen blev grebet i at beskadige disse tranlamper. Al skade på lygter stolper straffedes på Bremerholm i jern i 3 år. VÆGTERENS AFLØNNING. Vægterens løn var ringe. Det kunne så være et supplement når vægteren brugtes som vækkeur kaldte på nle borgere op om morgenen. Dette skete ved at banke på døre vinduer, til stor forargelse for naboer, der blev forstyrret i deres nattesøvn. Vægterne supplerede så deres løn ved at gå rundt til højtiderne med en kurv indsamlede almisser. Og byens borgere var rundhåndede over for de populære vægtere. Det var d mest naturalier, vægterne fik med i kurven. Ofte fik man lys, som alle var hjemmestøbte. Til at bære lysene, som man fik mange af, havde man et stykke ståltråd, hvor lysene kunne hænge i den løkke, der var i vægen på lysene. Senere bortfaldt disse sportler, hver vægter fik til erstatning 6 Rdl. pr. måned. Vægterne måtte ikke gå ind i husene på egen hånd, men på gaden var de politiet om natten. VÆGTERSANGEN. Som et middel til at sikre sig, at vægteren ikke sov på sin post, tillige på en bekvem måde at få tiden til at gå på ure var jo ikke dengang hver mands eje har man tidligt fundet på at udråbe tiden ved hvert fulde klokkeslæt. Vægterversene kommer til i København i 1683, hvor de er indskrevet i vægterregulativet. Senere har vægterversene bredt sig til hele landet. Ingen ved med bestemthed, hvem der har skrevet vægterversene, men det kan tænkes at det er Kingo (1634 1703), der har skrevet versene fra kl. 9 til kl. 4. Versene kl. 8 kl. 5 er kommet til senere, er ikke skrevet med den poetiske kraft, der ligger i de først skrevne. 5
Melodien vægterversene synges til stammer fra en katolsk valfartsmelodi fra 1500-tallet. Det var d ikke uden komplikationer altid, når vægteren gik rundt sang. For det første var det ikke alle vægtere der havde sangstemmen i orden. Andre lirede bare versene af. Der oplyses endda, at en vægter startede sin vagt ved at synge alle versene kl. 8 når han mødte, så ellers holdt sin kæft resten af natten. Dette var ikke efter regulativet, for så kunne borgerne jo ikke følge med i, hvor meget klokken var slagen. En borger i København indsender da så en klage vil være taknemmelig, hvis den fæle vægtersang kunne afskaffes. Den klagende borger mener, at den afskyelige brølen i gaderne hver time er skyld i, at sengeliggende syge mennesker, især dem med nervefeber derved på det ynkværdigste at blive ængstet. Kilde: http://danmarks-vaegterlaug.dk/historisk.html 6
Aktiviteter Lær Vægtersangen hvis ikke I kan finde ud af den melodi, der er foreslået i bilag 1, kan I selv finde på en melodi eller tage en, som I kender, synge den på teksten. Lav jeres egen Vægtersang, som tager udgangspunkt i, at I skal synge den hver time så må I selv bestemme, hvad den ellers skal handle om. Men det er vigtigt, at I skal kunne synge den, så den annoncerer hver time fra kl. 24 om aftenen frem til kl. 4 om morgenen. Den må gerne handle om mørket ellers uhyggelige ting indeholde ting fra fadervor. Lær den udenad eller tag teksten med på Udfordringen. I får nemlig brug for den. Morgenstjerne I skal lave en morgenstjerne selv. Hvis ikke I har tid på dette trin, kan I vente med at gøre det på trin 3 eller 4, hvor I skal lave andre våben beskyttelsesformer. I kan eventuelt høre mere om sanserne her, hvis I er interesserede, hvad det gør ved en, at miste nle af de sansers brug: I kan her få nle idéer til, hvordan man http://www.dr.dk/p1/serier/frasanssamling selv kan lave sådan net til nenlunde billige penge. De nedenstående links viser hvordan man laver sit eget sværd, men principperne er det samme for alle våben: http://www.plot42.dk/gaffa eller: http://www.dr.dk/dr1/rabatten/indslag/2006/0405151245.htm Afslutning I kan evt. slutte trinnet af med at snakke om, om der findes udstødte i dagens Danmark, hvem det er på hvilken måde, man kan sige, at de er udstødte. Materialer Liggeunderlag, et elektrikerrør eller bambus, dobbeltklæbende gulvtæppetape, sølvfarvet sort gaffatape, samt en hobbykniv. Links kilder Her kan der læses nle gode beskrivelser af natmænd, rakkere bødler: http://www.archive.org/stream/taterenatmand00dyrlgo#page/n92/mode/2up http://www.natmand.1go.dk/nat/beskeft.htm Her kan der læses flere beskrivelser af Vægterne http://www.ribe1300.dk/om%20ribe/historier%20om%20ribe/v%c3%a6gteren.aspx http://bibliotek7000.dk/historie/?p=155 http://danmarks-vaegterlaug.dk/ 7
Trin 2 Læses for pigerne: I gammel tid var der helt mørkt, når der var mørkt. Altså ingen gadelys der oplyste nattehimlen ingen lys fra vinduerne i husene. Kun et svagt skær fra petroleums- olielamper kunne anes. t var kilde til mange historier lege i gamle dage det var så i mørket, at historierne om nattens væsner kom frem. Det er nemlig når mørket indtræder, at mange af de sanser, vi bruger i hverdagen, forsvinder andre skærpes i stedet. Synet forsvinder, men lydene bliver højere mere detaljerede. Fantasier forestillinger sættes i gang af lydene i mørket historier fortællinger dannes. Historierne fortælles enten for at kunne forklare net naturligt, de kan så bruges som skræmmehistorier for at afholde børn unge fra at gå ud i natten de kan selvfølgelig så bruges som ren underholdning en lang mørk vinteraften. Men mange af disse fortællinger der er blevet fortalt i skæret af ilden i kaminen, har drejet sig om forskellige skabninger der lever i mørket om natten. Uhyggelige væsner som man nødig ville støde ind i. Væsnerne er nle der har eksisteret fortællinger om i mange hundrede år, de forbindes alle med død. De forskellige væsner, der her omtales, er vampyren, varulven, gengangerne/spøgelserne de levende døde eller zombier, som de så kaldes. Aktiviteter Historiefortælling I skal høre en historie, som omhandler hvert af de dødelige udødelige væsner, I kommer til at konfrontere på jeres Udfordring. Historisk om uhyggelige væsner i natten I skal derefter finde ud af hvilke styrker svagheder de forskellige væsner har, hvordan man kan beskytte sig mod disse væsner. Det findes der masser af eksempler på historisk, hvordan man har beskyttet sig mod at disse væsner skulle komme ind i ens hus på, hvordan man kunne undgå at blive bidt af en vampyr, hvordan man kan skaffe sig af med et spøgelse, der hjemsøger ens hjem. I skal gå ind på følgende links læse folkefortællingerne om væsnerne: Vampyrer: http://da.wikipedia.org/wiki/vampyr Varulve: http://da.wikipedia.org/wiki/varulv Bøddel: http://da.wikipedia.org/wiki/b%c3%b8ddel Spøgelser: http://da.wikipedia.org/wiki/sp%c3%b8gelse Zombier: http://da.wikipedia.org/wiki/zombie 8
9
Trin 3 trin 4 Sørg for at have hele arsenalet klar til jeres Udfordring have nok af det. Få så nået at gøre de ting, som I eventuelt ikke nåede på trin 1 2. Forbered Udfordringen med at lave våbenarsenal I skal derefter lave jeres eget arsenal af disse beskyttelsesformer. Husk at lave så mange som muligt, for I får brug for mange på Udfordringen! Se bilag 2 bilag 3 som er en oversigt over hvilke væsner, I skal kæmpe mod på Udfordringen, hvilke våben beskyttelsesformer, I kan bruge mod dem. Hvordan de virker, hvordan de skal bruges for at virke, hvem det virker på. Lær denne liste udenad, så I kan reagere per refleks, når I kommer på Udfordringen. Men I kan bruge bilag 3 til at printe ud som to-sidet udprint laminere det tage dem med som huskesedler til selve Udfordringen, hvis I bliver i tvivl om, hvad der virker på hvem. Her er der en oversigt over, hvad I skal lave nle forslag til, hvad I kan lave det med hvordan I kan gøre det: Hvidløg: Købes i div. supermarkeder. I kan evt. købe hvidløg i en kr ans have dem rundt om halsen. Det skal nok kunne holde en vampyr på lidt afstand. Kors: Hav et kors i en halskæde eller lav et kors af træ ved at binde to pinde sammen. Jern over kors: I kan have to jernstænger med, som I kan holde i et kryds over hinanden. Sølv (enten som kugler eller dolke): I kan lave en masse sølvkugler, som I kan lave af sølvpapir. I kan så lave en dolk på samme måde, som står foreslået i at lave et sværd her: http://www.plot42.dk/gaffa Pæl: I skal lave en masse pæle, som I kan bore ind i vampyrernes hjerter. Det skal laves af skumgummi, så ingen rigtig kommer til skade. Det skal altså ikke laves af rigtig træ. Indviet jord (jord fra en kirkegård): I skal gå på en kirkegård høre med graveren, om det er ok, at I tager lidt jord fra kirkegården. Han kan eventuelt vise jer, hvor det er ok, at I tager net jord fra. Salt: Køb net groft køkkensalt. I kan lave en cirkel omkring jer med saltet, hvor væsnerne ikke kan trænge igennem. Hvis I kaster det på et af væsnerne, må I ikke kaste i ansigtet. Vievand: Det vil sige vand, der er blevet velsignet. I kan evt. selv velsigne vandet ved at bede fadervor over det så samle det i en vandbeholder eller to. Sollys: I kan aftale med lederne, at rødt lys, som fx fra en cykelbaglygte, virker som sollys/uv-lys. Rug: Køb net rug eller rugmel i div. supermarkeder. Mistelten: Kan købes hos en blomsterhandler 10
Korn/frø: Køb forskellige korn eller frø hos enten et supermarked eller en blomsterhandler Net med knuder: I kan binde en masse reb/tov sammen med knuder på kryds tværs, når I så kaster dem ud for en vampyr, vinder I net tid på, at vampyren føler sig tvunget til at tælle knuderne. Religiøs bøn, som fx Fadervor: Øv jer, så I kan den uden fejl. Den virker kun, hvis den bliver fremsagt uden fejl. Morgenstjerne: Skal laves, som det så stod foreslået i trin 1. Materialer Computer med internetadgang, Liggeunderlag, et elektrikerrør eller bambus, dobbeltklæbende gulvtæppetape, sølvfarvet sort gaffatape, samt en hobbykniv, sølvpapir, reb, jern, skumgummi, jord fra kirkegård, salt, vand, baglygter fra cykel, mistelten, korn, frø evt. andet. 11