It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at lave en syntes godt om eller en reklame, på Facebook. Isabel Odder, Katrine Heidelbach & Jeanette Bengtsen 05-10-2010
Indholdsfortegnelse Projektmål... 3 Forundersøgelse... 3 Kvantitativ... 3 Diskussion og konklusion... 3 Målgruppe... 4 Scenariobeskrivelse... 4 Tidsplan... 4 Det kommunikationsfaglige arbejde... 4 - Hvordan vi har tænkt os det skal laves (syntes-godt-om) eller reklame side... 4 - Medieproduktets udseende... 5 - Formål... 6 Produktbeskrivelse... 6 Konklusion... 6 Bilag 1) Vi har spurgt 29 unge i alderen 16-19 år:... 7 Bilag 2) Tidsplan... 8
Sikkerhed på Facebook I dette projekt består gruppen af Katrine H, Isabel og Jeanette fra klasse 3.5k. Projektet handler om IT-sikkerhed, hvor vi har valgt at arbejde med sikkerhed på Facebook. Projektmål Eftersom at mange mennesker ikke er opmærksomme på at de oplysninger de uploader på nettet kan misbruges, har vi tænkt os at prøve på at finde en løsning på problemet. Vi synes at det er vigtigt at alle ved hvilke konsekvenser der er i at være så åben omkring deres privatliv, som mange er på f.eks. Facebook. Danmark er et af de lande med den højeste procent af aktive brugere på Facebook. Herhjemme er det ikke bare unge, men også voksne, ældre og oven i købet børn, som benytter sig af chat og fællesskabssiden. De ældre og voksne er for det meste opmærksomme på ikke at lægge for meget ud på nettet, fordi de ikke har brug for at alle ved hvad de tænker og føler. Men de unge er af en anden kaliber. De vil for det første gerne have opmærksomhed fra folk, lade deres ekskærester vide hvor sjov en bytur de havde og derved hvor meget de er kommet videre. Desværre tænker de bare ikke over, at deres fremtidige arbejdsgivere, bekendte og tyve også kan bruge det. Ved at uploade billeder der er taget i dit hus, kan du risikere at der er ting i baggrunden af billedet som er til nytte for tyve eller bekendte, der ikke er på din gode side. F.eks. tyverialarm; hvor den sidder og hvilken slags, døre og vinduer. Når man lægger oplysninger om at deres bytur var for vild!!!!! og at de aldrig har drukket og scoret så meget før!, vil fremtidige arbejdsgivere kunne finde det inde på nettet, og derfra bedømme om folk er værd at ansætte. De vil jo ikke ansætte en drukkenbolt. Vores mål med projektet er derfor at oplyse folk. Vi synes at det er vigtigt at alle er klar over hvad deres oplysninger kan bruges til, hvem der kan bruge dem og hvad der kan komme ud af det, af negative konsekvenser. Forundersøgelse Kvantitativ For at undersøge problemet har vi tænkt os at lave en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema, for at finde ud af hvor stort problemet er. Spørgeskemaet med resultaterne skrevet ind, kan ses i bilag 1) Diskussion og konklusion Et smart træk fra vores side ville have været at dele spørgeskemaet ud til børn/unge i alderen 10 til 14 år og som ikke går på HTX, da de ikke er ligeså informeret om risikoforholdene som ældre unge der til dagligt arbejder med f.eks. IT sikkerhed i skolen. Unge på 13-14 år er særligt slemme til at uploade billeder af dem selv iført måske en bluse og et par bukser for lidt. De er også meget tilbøjelige til at fortælle omverdenen hvor sejt det er at drikke og at
de skal være alene hjemme hele weekenden. Sidstnævnte er sammen med deres billeder og videoer, desuden en fremragende måde for indbrudstyve at bedømme deres chancer for et succesfulgt indbrud. Sådan kan de nemlig se om der er alarmsystemer i huset og de kan også se hvilken lås der bliver brugt, kombiner dette med alene hjemme oplysningen og du har dig et indbrud. Til gengæld viser vores undersøgelse at forbløffende mange af disse unge HTX studerende, i henhold til hvor meget de arbejder på internettet, ikke ved så meget om sikkerheden, som de burde, når de nu arbejder med computere hver eneste dag, og hele 27 ud af 29 tjekker deres Facebook profiler i skoletiden hvor nettet i forvejen ikke er sikkert. Ud af disse 29 ved 17 unge desuden ikke at Facebook vil sælge deres oplysninger videre. 9 personer ved ikke at deres oplysninger for evigt vil ligge ude på nettet og hele 28 ved ikke hvad Facebook Beacon går ud på. Målgruppe Den primære målgruppe som vi har tænkt os at ramme starter allerede fra 10-års alderen 25-års alderen. Dette skyldes at børn i 10 års alderen allerede opretter Facebook-profiler, dog ulovligt, og færdes på nettet. Det kan være farligt at færdes på nettet, hvis ikke man er klar over hvilke oplysninger man ikke skal give og hvordan ens oplysninger kan blive misbrugt. Det skal derfor gøres klart for selv børn i 10-års alderen, som opretter profiler ulovligt, da man skal være 13 år gammel, at deres oplysninger kan blive brugt. Grunden til at vi har valgt at sige den primære går til 25 år, er at det er de år, hvor man chatter mest og færdes mest på nettet. Den sekundære målgruppe er fra 25+ Scenariobeskrivelse Brugeren af Facebook sidder online og er i færd med at tjekke sin profil. Brugeren får øje annoncefeltet, hvor der er en masse reklamer tilegnet brugeren. Brugeren får så øje på IT-sikkerhed, hvor man kan få hjælp til at færdes rigtigt på Facebook. Brugeren klikker på annoncen og kommer så ind på en hjemmeside, hvor man kan læse om sikkerhed. En anden situation kunne også være at brugeren har fået tilsendt en Syntes-godt-om, og klikker ind på det. Der kan brugeren få de informationer som er nyttige for ham/hende til at færdes rigtigt. Tidsplan Tidsplanen kan ses i bilag 2) Det kommunikationsfaglige arbejde - Hvordan vi har tænkt os det skal laves (syntes-godt-om) eller reklame side Vi har tænkt os at lave en synes godt om side på Facebook. Synes godt om sider bruges til at få information eller noget du synes godt om. F.eks. hvis du er fan af Lady GaGa kan du gå ind på hendes side på Facebook og synes godt om hende. Her står der information om hende, dette kunne være hendes biografi. Her er der også billeder og andet. En gang imellem får du måske en lille mail over Facebook hvis der er sket noget nyt med Lady GaGa eller hendes karriere.
En reklame på Facebook er en lille annonce/reklame ude i højre side. Her reklamerer firmaer eller andet for evt. produkter eller noget de ved du interesserer dig for. En reklame side er ikke lige så effektiv som en synes godt om side. Her er der kun lidt info om budskabet og evt. et lille billede. På denne måde kan du ikke fremlægge dit budskab som ved en synes godt om side. - Medieproduktets udseende Medieproduktets udseende på synes godt om siden er lidt som de andre på Facebook. Her har vi vores eget logo som er vores profilbillede. Her kan man få information om siden og budskabet. Der er også billeder. Her kan dem der ejer siden poste til på væggen. Her har alle der synes godt om ret til at svare igen på det der lægges op på væggen. Her kan man også debattere og ligge indlæg ind. Dette er en god ide da der kunne komme gode ideer og man kan måske ændre holdningen til det bedre ved nogle. Vi har et logo med en computer med en rødlig farve. Vi kunne selvfølgelig vælge den blålige farve som udstråler professionalitet. Men det ville vi ikke, vi ville gå den anden vej. Den rødlige farve udviser tryghed. Det er lidt vigtigt da den information menneskene skal bruge fra vores side. Det er vigtigt de stoler på det vi skriver. Den røde farve er hjemlig og hyggelig, det er altid vigtigt uanset hvad. Vores side på Facebook er let opbygget og let at finde rundt på.
- Formål Formålet ved dette projekt er selvfølgelig at informere og oplyse om det der kan ske når du færdes på nettet. Derfor har vi besluttet os at gøre dette via Facebook. Et socialt netværk næsten alle bruger. Med streg under alle. Her har vi lavet både en synes godt om side og en annonce/reklame i siden. Så man ikke kan undgå at kigge på det og ligge mærke til det. Produktbeskrivelse Produktet vi har lavet er et fornuftigt produkt. Den giver information og er et at finde rundt i. Man kan se information, billeder og debattere. Så er der selvfølgelig også vores væg. Her kan ejerne af siden poste info og fans kan give feedback. Her kan de skrive hvad de synes og hvad der måske kunne laves om. De kan skrive hvad de har lyst til. Konklusion På trods af vi ikke havde de forventede timer til sidst, fik vi formået at lave et god rapport med et godt produkt. Vi har haft et godt samarbejde, hvor vi har været haft planlagt nøje gang til gang, hvad vi skulle lave og nå til næste gang. Endvidere har vi arbejdet fornuftigt og seriøst, både i gruppen og individuelt, hvor vi har fordelt opgaverne imellem os. Det har været et godt projekt, hvor vi fik afleveret på dags dato d.5/10-2010.
Bilag 1) Vi har spurgt 29 unge i alderen 16-19 år: Tænker du over, hvilke oplysninger du giver Facebook? [JA : 26] [NEJ : 3] Da du oprettede dig en profil, tænkte du så på de konsekvenser du sagde ja til, med henblik på, at Facebook fik retten til at bruge og sælge dine oplysninger? [JA : 10] [NEJ : 19] Vidste du at dine oplysninger du har givet aldrig vil forsvinde helt, også selvom du sletter din profil? [JA : 20] [NEJ : 9] Har du hørt om Facebook Beacon går ud på? [JA : 1] [NEJ : 28] Har du hørt om at Facebook vil sælge dine privat-oplysninger, billeder, news om hvad du foretager dig m.m. til firmaer? [JA : 12] [NEJ : 17] Hvad syntes du om det? [DÅRLIGT : 26] eller [GODT : 3] Tænker du på at firmaerne vil kunne bruge dine billeder i en reklame? Bruge dine billeder på porno hjemmesider? Eller bruge dine privatoplysninger til at sælge osv.? [JA : 5] [NEJ : 24] Ved du hvordan man bedst muligt undgår at give for meget af sig selv? [JA : 14] [NEJ : 2] [KUN LIDT : 13] Har dine nærmeste vejledt dig i, hvordan man skal færdes på sider som Facebook mht. udgivelse af personlige oplysninger? [JA : 7] [NEJ : 22] Er du klar over at det ikke kun er dine venner som ser din profil, men eksempel din arbejdsgiver, nabo, eller indbrudstyve, hackere og producenter af Spam? [JA : 25] [NEJ : 4] Har du været udsat for misbrug af din Facebook profil? [JA : 3] [NEJ : 26] Sikre du dig at ingen kender din adgangskode? [JA : 24] [NEJ : 5] Hvis du vidste hvilke konsekvenser der var ved at være bruger af Facebook, ville du så havde ladet være med at være bruger? [JA : 4] [NEJ : 25] Benytter du dig af Facebook i skoletiden? [(NÆSTEN) HVER DAG : 27] [(NÆSTEN) ALDRIG : 2] Føler du at du mangler råd til, hvordan du skal færdes på nettet? [JA : 1] [NEJ : 28]
Bilag 2) Tidsplan Dato: Antal moduler: Aktivitet: Opgaver til næste gang: Fredag d.13/8 1 modul Introduktion af emnet danne grupper Tirsdag d.17/8 1 modul Læse opgaven igennem og lave tidsplan Onsdag d.18/8 1 modul Påbegynd brainstorm Alle laver hver en brainstorm til næste gang Mandag d.23/8 1 modul Lave barinstorm færdig Overveje emne Tirsdag d.24/8 1 modul Komme frem til emne vi vil arbejde med Fredag d.27/8 1 modul Research om emnet Læse artiklerne til næste gang Tirsdag d.31/8 1 modul Diskuterer og lave Understrege de research igen Onsdag d.1/9 1 modul Påbegynd projektbeskrivelse Skrive indledning og uddele opgaver!* Mandag d.6/9 1 modul Research (hvis der er behov for det) og skrive projektbeskrivelse! Tirsdag d.7/9 1 modul Skrive det sidste og samle rapporten Tirdag d.14/9 1 modul Læse rapporten igennem og rette småfejl og samle den!* Onsdag d.15/9 1 modul Ligge opgaven op på ens studieweb. Planlægge fremefter, om hvad vi mangler. Tirsdag d.21/9 1 modul Læse spørgeskemaet igennem og uddele spørgeskemaer. Hvis ikke man har uploadet opgaven, gøres dette senest i dag! Tirsdag d.28/9 1 modul Finde på et produkt på baggrund af resultatet fra spørgeskemaerne + påbegynd produkt og uddelegere arbejde. vigtigeste punkter! *Info: Jeanette skriver problemobservation, Katrine skriver projektmål, Isabel skriver løsningsforslag og valg af løsning, samt værktøjer og metoder. (Alt efter hvor langt man er nået, kan man skrive videre hjemme) *Projektbeskrivelse skal afleveres i morgen. Jeanette laver en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema og gøres færdigt til næste gang. Katrine bearbejder spørgeskemaerne Alle laver deres arbejde færdig til d.5/10!
Tirsdag d.5/10 1 modul Færdiggøre det sidste og aflevere produkt, samt rapport.