FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE
Analysen sætter fokus på industrielle vækst-smver Fire centrale spørgsmål: 1. Hvem er vækstvirksomhederne? Hvor mange er de? Hvor kommer de fra? Er de unge eller gamle? 2. Hvordan ser vækstvirksomhederne ud? Hvad konkurrerer de på? Hvad skal der til for at opnå succes for en industrivirksomhed i Danmark? 3. Hvad er perspektiverne for egentlig produktion i Danmark? Kan det betale sig? Hvad kendetegner produktionsaktiviteterne? 4. Hvilke rammebetingelser er centrale? Hvad kan staten, regionerne og kommunerne gøre for at stimulere den industrielle udvikling i DK?
1. Hvem er vækstvirksomhederne?
Vækstvirksomhederne.. har en betydelig udbredelse og kommer fra alle dele af industrien!
Vækstvirksomhederne.. kommer fra alle dele af landet!
Vækstvirksomhederne.. er både unge og gamle! 2005
Vækstvirksomhederne.. er domineret af B2B virksomheder!
2. Hvordan ser vækstvirksomhederne ud?
Den industrielle stjerne fem fælles træk i industrivirksomheders forretningsmodeller
Portræt af succesfulde SMVer fortsat Holistiske forretningskoncepter Fokus på at skabe maksimal værdi for kunder Fra produktdrevne til konceptdrevne Specialisering Nichefokus Satser på at opnå markedslederposition på specialområder Kundeudviklende relationer Inddrager kunder i udviklingsarbejde Er med hvor kundens innovationsproces starter
Eksempel: J. Hvidtved Larsen (Silkeborg) Fra jern- og metalleverandør til førende producent af slamsugere Service og rådgivning af kunder (bl.a. om kundernes forretningsmodeller) Handelsvirksomhed (salg af dyser, kloakballoner og andre værktøjer knyttet til slamsugere) Udviklet teknologi til genanvendelse af kloakvand Kundeinnovationsgrupper
Eksempel: Veksø (Taulov) Enriching urban life Håndværksdreven Produktdreven Konceptdreven Veksø s udvikling
Eksempel: Unisense Fertilitech
Portræt af succesfulde SMVer fortsat Holistiske forretningskoncepter Specialisering Kundeudviklende relationer Stærk og integreret udviklingsorganisation Innovationsafdelinger med højtuddannede Tæt samspil mellem udvikling og produktion Trimmet produktion Ny teknologi i produktionen Lean og optimering Delegering af kompetence Overskuelighed i organisationen
Succesvirksomhedernes typiske baggrund Ambitiøs stifter/ejer/leder Ny generation af iværksættere (typisk knopskydning) eller Generationsskifte/ejerskifte Fx håndværksprægede/produktfokuserede virksomheder der overtages af ejere med vækstambitioner og stor forretningsindsigt Aktivt ejerskab og stærk ledelse ofte kombineret med tilførsel af ansvarlig kapital udefra
3. Hvad er perspektiverne for produktion i Danmark?
Faldet i de produktionsgennemførende aktiviteters andel af beskæftigelsen forventes at aftage
Nogle centrale teser, der udspringer af analysen Den udlagte produktion er radikalt anderledes sammensat end den produktion, der er tilbage i Danmark! Offshoring i 90erne og 00erne; 1. Senindustriel udvikling hvor produktion i større serier lægges dér, hvor den kan udføres billigst og bedst 2. Placering af produktion tæt på vigtige markeder Produktion i Danmark er i 2010erne karakteriseret ved; Små serier, hyppige omstillinger og store krav til fleksibilitet Stor kompleksitet og højt videnindhold Et tæt samspil mellem produktion, udvikling og salg
Fordele og ulemper ved at producere i Danmark contra offshoring af produktion
Trendanalyse produktion i 2010 erne Større videnindhold og større kompleksitet i produkter og produktionsprocesser bl.a. som følge af klima-/energikrav, nye materialer, mv. Kortere/mindre gennemsnitlige produktionsserier bl.a. på grund af individuelle kundeønsker og teknologier, der muliggør fleksibel produktion (eksempelvis 3D scannere). Stigende behov for samspil mellem produktion, udvikling og salg - på grund af individuelle kundekrav, hurtigere teknologisk udvikling og implementering af nye innovationsmetoder.
Fremtidige udviklingstendenser
4. Hvilke rammebetingelser er centrale?
To centrale problemstillinger 1. Hvad skal der til for at skabe omstilling og udvikling i SMVer, der endnu er forankret i den gamle industrimodel? 2. Hvilke typer af initiativer og rammebetingelser er centrale for den nye generation af industrielle vækst-smver?
Behov for serviceeftersyn i store dele af erhvervsfremmesystemet fire centrale områder I. Sparring og rådgivning II. Internationalisering III. Innovationspolitik IV. Uddannelse og kompetenceudvikling
Rammebetingelser - hovedkonklusioner Sparring/rådgivning: Kvaliteten af det regionale økosystem for virksomhedsudvikling er af central betydning; Adgang til uvildige udviklingssamtaler, netværk, viden om god praksis, sparring/rådgivning på højt niveau. Leder-, specialist- og bestyrelsesrekruttering Hjælp til at opbygge professionelt netværk omkring virksomheden (kapital, viden, rådgivning, mentorer, etc.) Adgang til viden om automatisering/digitalisering Overblik over erhvervsfremmetilbud/aktører - optimere den løbende brug af programmer, specialister, etc.
Rammebetingelser - hovedkonklusioner Innovation/innovationspolitik fire trends i vækst-smverne: Større bredde i innovationsaktiviteter også services, koncepter og nye forretningsmodeller. Øget brug af/efterspørgsel efter videninstitutioner med fokus på konkret problemløsning. Både erhvervsskoler, GTSer og universiteter. Stigende grad af udviklingssamarbejde med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere (stiller krav om organisationsudvikling øget adræthed ). Design som fokusområde.
Rammebetingelser - hovedkonklusioner Eksempler på vidensamarbejde: LauRie har brugt erhvervsskolen TEKO til at udvikle et konstruktionsprincip for serie af nye bukser (der er patenteret). SDU har bistået Easyfood med at udvikle fleksibel produktionslinje. J. Hvidtved Larsen har samarbejdet med flere videninstitutioner om teknologien til genanvendelse af kloakvand. Agger Foods har samarbejdet med Foulum om udvikling af ny gruppe af vegetabilske kødprodukter baseret på soja. Veksø har samarbejdet med flere forskningsinstitutioner om bl.a. solcelleteknologi i gadebelysning.. Andre udtrykker behov, men 1) oplever at der ikke findes relevante programmer, og/eller 2) mangler indgange til forskningsverdenen.
Rammebetingelser - hovedkonklusioner Internationalisering: Stor udfordring at skalere nye forretningskoncepter til det internationale marked. For ensidig fokus i eksportfremmetilbud på markedsadgang for lille fokus på at hjælp i ft. at udvikle international strategi og etablere den rette organisation. Behov for at sætte fokus på internationaliseringsforløb, fx gennem kombination af; Mentorfunktion Individuel rådgivning om forretningsudvikling, skalering, organisationsudvikling mv. Netværk Fælles træningsforløb
Rammebetingelser - hovedkonklusioner Uddannelse og kompetenceudvikling: Niveauet for den tekniske/faglige arbejdskraft er faldende sammenlignet med vores nabolande og de nye vækstøkonomier; Faldende prestige, for lav kvalitet i optaget, manglende ressourcer på især EUD-niveau. Manglende prioritering af eliten på de videregående uddannelser. Nye kompetencebehov skal integreres i uddannelserne, fx; Faglærtes evne til at arbejde tværfagligt og mestre nye teknologier. Krydskompetencer i universitetsuddannelser (forretningsforståelse og innovationsforståelse).
Virksomhedernes vurdering af eksisterende erhvervs- og innovationsfremmetilbud