KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS XIV TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER VÆRKET VED ISLEVBRO BILAG 2: INDSATSKATALOG
Rådgiver: Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 Telefax 46 30 03 11 Sag nr. 364-05031 Projektleder Ole Frimodt Kvalitetssikring: Anne Steensen Blicher Udarbejdet af: Hans Chr. Loer Hansen Ole Frimodt Godkendt Anne Steensen Blicher Udgivet 9. december 2005 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S - dato, år 2
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...3 2 INDSATSTEMAER...4 2.1 Nødvendige og basale indsatstemaer...4 2.1.1 Klorerede opløsningsmidler...4 2.1.2 Servicestationer MTBE...6 2.1.3 BAM...6 2.1.4 Virksomheder...7 2.1.5 Sikring af Kildeplads XIII og XIV mod oversvømmelse...7 2.1.6 Monitering...7 2.2 Supplerende indsats...8 2.2.1 Vejsalt...8 2.2.2 Pesticidkampagne...9 2.2.3 Boringer og brønde...9 BILAGSLISTE Bilag 2-1: Arealanvendelse Bilag 2-2: Drikkevandsinteresser Bilag 2-3: Indsatsområder Bilag 2-4: Områder med særlige restriktioner Bilag 3-1: Topografisk overflade og jordart Bilag 3-2: Mægtighed af lerdæklag Bilag 3-3: Beliggenhed af kalkoverfladen Bilag 3-4: Trykniveau i primært grundvandsmagasin 1999 Bilag 3-5: Trykniveau i primært grundvandsmagasin 2003 Bilag 3-6: Gradientforhold Bilag 3-7: Magasinforhold for det primære kalkmagasin Bilag 3-8: Nettonedbør Bilag 3-9: Infiltration til første vandmættede magasin Bilag 3-10: Nitrat i grundvandsmagasin Bilag 3-11: Jern i grundvandsmagasin Bilag 3-12: Sulfat i grundvandsmagasin Bilag 3-13: Forvitringsindeks i grundvandsmagasin Bilag 3-14: Vandtype i grundvandsmagasin
Bilag 3-15: Bilag 3-16: Bilag 3-17: Bilag 3-18: Bilag 3-19: Bilag 3-20: Bilag 3-21: Bilag 3-22: Bilag 3-23: Bilag 3-24: Bilag 4-1: Bilag 4-2: Bilag 5-1: Bilag 5-2: Klorid i grundvandsmagasin Nikkel i grundvandsmagasin NVOC i grundvandsmagasin Klorerede stoffer (sum) i grundvandsmagasin Tidsserier for klorerede stoffer i boringer Fund af klorerede stoffer fordelt på enkelt stoffer Pesticider (sum) i grundvandsmagasin BAM i grundvandsmagasin Oliestoffer (sum) i grundvandsmagasin MTBE i grundvandsmagasin Sammenstilling af infiltration og lerdæklag Sårbarhed på baggrund af SI-ajour Forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - Fundtype Bilag 5-3: V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - Lokalitetsnavn Bilag 5-4: Bilag 5-5: Bilag 5-6: Bilag 5-7: Bilag 5-8: Bilag 5-9: Bilag 6-1: Bilag 6-2: V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - Lokalitetstype V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - Vidensniveau Nyere forureninger indberettet af kommunerne med fund af klorerede stoffer Mørkhøj Erhvervakvarter - Andre forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer Forureningslokaliteter med fund af MTBE Gamle grusgravsområder og fyldpladser Placering af geologiske profilsnit Geologisk tolkning af profilsnit 2
1 INDLEDNING Indsatsplanens bilag 2 indeholder et katalog over samtlige mulige, relevante indsatser i oplandet til begge kildepladser. Indsatskataloget er baseret på den tekniske udredning, der er foretaget i Indsatsplanens bilag 1. Indsatskataloget er inddelt i to kapitler, hvor det første beskriver forslag til nødvendige og basale indsatstemaer, mens det andet kapitel beskriver forslag til en supplerende indsats. Det overordnede formål med indsatsplanen er så vidt muligt at bevare indvindingen på Kildeplads XIII og XIV. Kildeplads XIV og næroplandet hertil, er markant mere sårbart end Kildeplads XIII, men på grund af forureningskildernes beliggenhed er Kildeplads XIII langt mere udsat for forureningstrusler, end det er tilfældet for Kildeplads XIV. Derfor er de største og mest omfangsrige forslag til tiltag koncentreret omkring forureninger, der truer Kildeplads XIII. 3
2 INDSATSTEMAER Københavns Energis Kildeplads XIII og XIV er en typisk bynær kildeplads, der oprindeligt er etableret ude på landet, og som nu er indhentet af den bymæssige udvikling. En lukning af kildepladsen vil have både lokale og regionale konsekvenser. Lokalt betyder en lukning stigende grundvandsstand med risiko for oversvømmede kældre og grønne områder og i regional sammenhæng kan indvindingen være meget vanskelig at erstatte. Formålet med indsatsplanen er derfor så vidt muligt at bevare indvinding på de to kildepladser. Kildeplads XIV og næroplandet hertil, er markant mere sårbart end Kildeplads XIII, men på grund af forureningskildernes beliggenhed er Kildeplads XIII langt mere udsat for forureningstrusler, end det er tilfældet for Kildeplads XIV. Derfor er de største og mest omfangsrige tiltag koncentreret omkring forureninger, der truer Kildeplads XIII. 2.1 Nødvendige og basale indsatstemaer Som et led i udmøntningen af indsatsplanen anbefales det, at der laves en redegørelse for konsekvenserne af en eventuel lukning af Kildeplads XIII og XIV. Redegørelsen, der skal ses som alternativet til indsatsplanen, bør tage udgangspunkt i praktiske, politiske og økonomiske konsekvenser af lukningen. Redegørelsen bør både inddrage konsekvenser for lokalområdet, f.eks. konsekvenser af et højere grundvandsspejl og konsekvenser set i et mere regionalt perspektiv, hvor vandet skal indvindes et andet sted indenfor KE s indvindingsområde. 2.1.1 Klorerede opløsningsmidler Forurening med klorerede opløsningsmidler er kildepladsernes største problem. Formålet med indsatsen overfor klorerede opløsningsmidler er derfor at fortsætte de initiativer, der allerede er i gang samt at skabe et overblik over forureningskilderne for herigennem at målrette indsatsen overfor de værste trusler. Klorerede opløsningsmidler har nogle fysisk/kemiske egenskaber, der gør dem særligt problematiske i forhold til grundvandet. Klorerede opløsningsmidler er den forureningstype, der sammen med BAM udgør den største trussel og lukker flest indvindinger i Hovedstadsområdet. Forurening med klorerede opløsningsmidler var da også årsagen til, at Herlev Vandværk måtte stoppe indvindingen i 1992, og det er klorede opløsningsmidler, der har givet anledning til, at de sydligste boringer på Kildeplads XIII er taget ud af drift. Københavns Amts nuværende prioritering af Gladsaxe og Mørkhøj Industrikvarter betyder, at omfattende undersøgelser af lokaliteter, der er påvirket med klorerede, er prioriteret i 2007, mens afværge er prioriteret i 2013-2017. Prioriteringen justeres løbende i forhold til nye forureningsfund. Udover amtet har både vandværker og kommuner muligheder for at finansiere initiativer i forhold til at kortlægge og gennemføre en indsats overfor de forurenede grunde. 4
Faseopdelt handlingsplan for Mørkhøj- og Gladsaxe Industrikvarter Fase 1. Gennemgang og evaluering af eksisterende viden om forureningskilder og forureningsudbredelse, herunder inddragelse af Københavns Amts geologiske model og dynamiske grundvandsmodel i scenariebeskrivelser. Indberetning af alle alvorligt grundvandstruende forureninger til amtet. Den planlagte moniteringsboring mellem Mørkhøj Industrikvarter og Kildeplads XIII anbefales etableret som planlagt. Fase 2. Fastlæggelse af undersøgelsesprogram. Omfanget af programmet forventes at involvere i størrelsesordenen 10-20 historiske redegørelser, 10-15 undersøgelser svarende til amtets V2 undersøgelser samt 4-6 undersøgelser svarende til amtets omfattende undersøgelser. Fase 3. Vurdering af behov for indsats i form af indgreb overfor konkrete kilder samt fastlæggelse af et revideret moniteringsprogram. For at minimere eventuelle oprydningsomkostninger foreslås det, at der med baggrund i Københavns Amts grundvandsmodel opstilles en effekt- og varighedsmodel (stoftransportmodel) af forureningen fra industriområdet. Modellen kan opbygges på det grundlag der er skabt med København Amts regionale grundvandsmodel. Fortsat indsats på Herlev Hovedgade - en forudsætning Herlev Hovedgade 15-17 udgør en alvorlig konstateret trussel mod indvindingen, og den indsats, Københavns Amt har iværksat, er nødvendig og skal følges op med afværgetiltag, hvis der igen skal indvindes vand på kildepladsens sydlige boringer. Københavns Energi forventer at iværksætte et pumpeforsøg som forundersøgelse til en eventuel afværgepumpning på Kilde XIII. Herudover drøfter Københavns Energi og Københavns Amt mulighederne for etablering af en dyb boring ved Herlev Hovedgade 15-17 og Kilde XIII. Resten af oplandet skal kortlægges for forureningskilder Det foreslås, at der udarbejdes en generel kortlægning af mulige kilder til forurening med klorerede opløsningsmidler i de områder af oplandet, som ligger uden for industrikvarterene. Omfanget af opgaven er vanskelig at vurdere, men i det omfang opgaven kan begrænses til de lokaliteter, der ser mest kritisk ud, f.eks. tidl. renserier og eventuelle småvirksomheder med affedtningsprocesser, vil 20-25 historiske redegørelser og 10 indledende forureningsundersøgelser være et rimeligt bud. Herudover bør der følges op på amtets undersøgelser af Herlev Hovedgade 100 og Tornerosevej 58 samt på forureningen ved TV-byen. 5
2.1.2 Servicestationer MTBE Initiativer overfor MTBE forureningskilder er allerede sat i gang med Københavns Amts undersøgelser på en række servicestationer. Formålet med indsatsen er derfor i første omgang at forsætte den indsats, der er påbegyndt. MTBE, der i 80 erne erstattede bly i benzin, er meget letopløseligt i vand, og da det samtidig er svært nedbrydeligt, er der en betydelig risiko for, at lækage fra underjordiske benzintanke kan forurene grundvandet. MTBE har en meget ubehagelig, kraftig og stikkende terpentinagtig lugt, så selv meget små mængder kan gøre drikkevandet udrikkeligt. Erfaringer fra Københavns Amt og fra kommunerne i amtet viser, at det ofte lykkes at motivere benzinselskaberne til selv at gøre en indsats. En forudsætning er dog at tilvejebringes viden om konkrete forureningsforekomster. Københavns Amt har gennemført sådanne indledende undersøgelser på flere ejendomme. Heraf ligger en særligt tæt på kildepladserne, mens der på en anden forekommer relativt høje koncentrationer af MTBE. På disse ejendomme bør det undersøges, om det er muligt at meddele påbud på baggrund af de gennemførte undersøgelser eller alternativt, at der tages kontakt med selskaberne med henblik på en løsning. Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner har i sammenslutningen Miljøsamarbejdet udarbejdet Arbejdsrapport om Benzinstationer. Rapporten beskriver alle væsentlige detaljerede forhold omkring de konkrete risikoforhold på servicestationer og kan herigennem være en stor hjælp ved både undersøgelser og tilsyn. 2.1.3 BAM BAM forureninger er resultat af tidligere tiders anvendelse af pesticider. Da anvendelsen af disse pesticider er ophørt, er formålet med indsatsen at afdække i hvilket omfang BAM i fremtiden kan blive et problem for kildepladserne. Ukrudtsmidlet dichlorbenil, der blev solgt under navnet Prefix og Casaron, er moderstoffet til det mest udbredte pesticidnedbrydningsprodukt i Danmark BAM. I perioden fra 60 erne og til op i 90 erne blev stoffet anvendt i villahaver, parker og på offentlige arealer. Stofferne var populære, fordi det ikke krævede særligt sprøjteudstyr, men blot kunne strøs ud som granula Derfor er de mulige forureningskilder mangfoldige. Under de hydrogeologiske forhold i oplandet forventes BAM først at slå fuldt igennem om 10-50 år. Hvorvidt dette gennemslag vil betyde koncentrationer over drikkevandskriteriet og hvor lang tid det vil tage før niveauerne igen er acceptable kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag. Da en eventuel BAM forurening vurderes at kunne få en indflydelse på, hvordan den øvrige indsats bør prioriteres, anbefales det, at der gennemføres en modelberegning af effekt og varighed af BAM påvirkningen. Det foreslås, at analysen udføres efter samme principper som i Miljøstyrelsens arbejdsrapport BAM s skæbne i grundvand, og at den gennemføres med Københavns Amts grundvandsmodel som hydrogeologisk grundlag. 6
2.1.4 Virksomheder Langt de fleste forureninger har et industrielt eller erhvervsmæssigt udspring. Formålet med en indsats overfor virksomhederne er derfor - i dialog med virksomhederne - at reducere risikoen for fremtidige forureninger. Det anbefales, at den samlede indsats overfor jord og grundvandsforurening følges op af en kampagne i forhold til at reducere risikoen for fremtidig jord- og grundvandsforurening. Det anbefales også, at initiativerne knyttes til de områder, hvor der skal iværksættes aktiviteter i forhold til den forurening, der allerede er konstateret dvs. først og fremmest området omkring Herlev Hovedgade, Herlev Industrikvarter og Mørkhøj Industrikvarter. Målet med i første omgang at tage initiativet i disse områder er, at den øvrige indsats kan danne grundlag for dialog og der herigennem skabe motivation hos de berørte virksomheder. Kampagnen kunne tage sit afsæt i Håndbog om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening ved miljøgodkendelser og tilsyn der er undervejs fra Amternes Videnscenter for Jordforurening (AVJ). Håndbogen sammenfatter de eksisterende erfaringer med jord og grundvandsbeskyttelse og sætter dem i perspektiv, hvor de kan anvendes i den forebyggende indsats på jord og grundvandsområdet. Håndbogen opstiller konkrete værktøjer til risikovurdering af en virksomheds anvendelse af kemikalier mht. vurdering og forebyggelse af jord- og grundvandsforurening. 2.1.5 Sikring af Kildeplads XIII og XIV mod oversvømmelse Oversvømmelser af kildepladsarealer i forbindelse regnvejrshændelser giver en akut og alvorlig risiko for direkte forurening af boringerne med overfladevand, der kan være påvirket af kloakvand. Formålet med indsatsen, der allerede er sat i gang i de to kommuner, er at reducere disse oversvømmelser. Mindst to gange inden for de seneste 5 år har der været oversvømmelse på nordlige del af Kildeplads XIII ved kildepladsarealet på Stavnsberg Allé. Oversvømmelserne er et resultat af de afløbstekniske forhold omkring overløbsbygværker ved Kagsåen. Både i Herlev og Gladsaxe kommuner arbejdes der på at udbygge de eksisterende afløbssystemer med henblik på at reducere aflastninger til Kagsåen samt at minimere opstuvninger i kloaksystemet for dermed bl.a. at minimere risikoen for oversvømmelse af Kildeplads XIII og XIV. 2.1.6 Monitering Siden kildepladsernes etablering er kvaliteten af drikkevandet blevet overvåget. I de senere år er denne overvågning suppleret med overvågning af en del af forureningskilderne. Målet er på sigt at opbygge en monitering, der både kan anvendes som varsling og som evalueringsparameter for indsatsen. Moniteringen i oplandet til Kildeplads XIII og XIV begrænser sig til nogle snævre geografiske områder omkring kildepladsen og industriområderne. Denne monitering, der 7
allerede er planlagt udvidet, bør koordineres så monitering og afrapportering af moniteringsresultater sker efter samme overordnede mål. Københavns Energi planlagde i forbindelse med renoveringen af Kildepladserne at etablere to moniteringsboringer i oplandet til kildepladserne; en boring mellem Kildeplads XIII og industriområderne ved Herlev Hovedgade samt en mellem Mørkhøj Industrikvarter og Kildeplads XIII. Københavns Energi og Københavns Amt drøfter placeringsmuligheder for etableringen af den første boring, herudover anbefales det, at den anden boring etableres som planlagt. Til sidst bør resultaterne af en eventuel forureningskortlægning af oplandet som helhed inddrages i en senere beslutning om behovet for en udvidelse af de eksisterende programmer med eventuelle flere boringer. 2.2 Supplerende indsats 2.2.1 Vejsalt Kloridkoncentrationerne på kildepladserne er steget betydeligt gennem de seneste 30 år. Målet med indsatsen er at vurdere det bidrag, der stammer fra vejsalt og på baggrund heraf tage stilling til, hvilken konkret indsats der skal gennemføres. Hele oplandet omkring Kildeplads XIII og Kildeplads XIV er præget af et tæt vejnet. Eneste større område, der friholdt fra denne belastning, er naturområderne ved Hjortespring. Hele Kildeplads XIII er således påvirket med relative høje koncentrationer af klorid på over 50 mg/l, mens indholdet er lavere i Kildeplads XIV s nordlige del. Af hensyn til trafiksikkerheden er det næppe realistisk at reducere saltningen af vejene. Da vejsalt både spredes via overfladeafstrømning, kloakker og rent fysisk ved bilernes kørsel, er det herudover vanskeligt at pege på en begrænset indsats, der med sikkerhed vil have en effekt. En besigtigelse af Kildeplads XIII viser dog, at der ikke er gjort noget aktivt for, at forhindre spredningen af salt fra bilernes kørsel til kildepladsens arealer. Derfor kan der kun gives nogle overordnede bud på, hvordan belastningen kan reduceres: Afledning af vejvand til kloak eller regnvandssystem i det omfang det ikke sker i dag. Fysiske barrierer i forhold til den direkte spredning fra veje mod kildepladsens nærarealer. Effekten af disse tiltag er vanskelig at bedømme, og det foreslås derfor, at der laves en kildeanalyse og massebalance i forhold til kloridbelastningen i området. 8
2.2.2 Pesticidkampagne Anvendelsen af pesticider og kemikalier må helt overordnet anses for at være en potentiel trussel mod grundvandet. Målet med indsatsen er at minimere dette forbrug. I forbindelse med evalueringen af Hovedstadsområdets Vandsamarbejdets pesticidkampagne fra 2002 fremkom Tankegang A/S, der stod for kampagnen med en anbefaling om, at kommende kampagner skal have en snæver målgruppe. Det anbefales derfor, at der iværksættes en kampagne, der er direkte henvendt til haveejere eller kolonihaveforeninger i området. 2.2.3 Boringer og brønde Utætte boringer og brønde virker som lodrette dræn, hvor bl.a. pesticider og miljøfremmede stoffer kan ledes direkte fra jordoverfladen ned til grundvandet. Målet med indsatsen begrænser sig i første omgang til en vurdering af det arbejde, der allerede er planlagt af Københavns Amt. Københavns Amt har iværksat en boringsopsporing i de højst prioriterede grundvandsområder, herunder det meste af Gladsaxe Kommune. Ifølge tidsplanen gennemføres denne kortlægning i december måned 2005. Behovet og omfanget af indsats overfor boringer er vanskeligt at vurdere og det foreslås, at initiativer i forhold til boringer og brønde afventer resultatet af amtets arbejde. Figur 2.1 Én af de mange kolonihaver ved kildepladserne 9