i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide skattebasen. Man har øget skattebasen ved både at reducere fradragsmulighederne og ved at indføre grønne afgifter og arbejdsmarkedsbidrag. Effekterne for den enkelte familie er derfor delte. Er man en familie, der har haft meget store fradrag, har der været tale om en stramning af skatterne i perioden. Omvendt for familier med få eller ingen fradrag har der været tale om skattelettelser. Fradragsmuligheden er reduceret markant. Hvor det før 1987 var en fordel at have renteudgifter og store ligningsmæssige fradrag for at få lavere skat, er der i dag en begrænset skattemæssig effekt af kapitaludgifter og ligningsmæssige fradrag. I de gode gamle dage betalte staten op til tre fjerdedele af ens renteudgifter, hvor det kun er en tredjedel i dag. Skattesystemet bidrog til at øge folks låntagning og forbrug naturligvis på bekostning af dem, der sparede op. Eftersom mulighederne for lån afgjort er større for de mest velhavende samt at skattetilskuddet var størst for denne gruppe, er det klart, at det gamle skattesystem med høje rentefradrag entydigt kom de rigeste til gode. Til gengæld for, at rentefradragsretten er begrænset, er skatten generelt blevet sat ned. Det fremgår af tabel 1. Marginalskatten er faldet i alle indkomstintervaller. For de mellemste indkomster er marginalskatten faldet mest med 12,7 pct. Tabel 1. Marginalskatten inkl. arbejdsmarkedsbidrag i 1986 og 2002 i procent 1986 2002 Ændring fra 1986 til 2002 i pct. point Laveste 48 % 44,2 % - 3,8 Mellemste 62,4 % 49,7 % - 12,7 Højeste 73,2 % 63,3 % - 9.9 Note: Under forudsætningen, at amts- og kommuneskat er uændret fra 2001 til 2002. Kilde: Skatteministeriet.
2 SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Notatet vil give en overordnet indføring i indkomstskattesystemet fra 1986 og frem til i dag med hovedvægt på ændringer i marginalskatterne og fradragsmulighederne. Desuden vil der blive fokuseret på amts- og kommuneskatterne. I bilag 1 er der en mere skematisk gennemgang af de tre skattereformer, der blev vedtaget i hhv. 1986, 1993 og 1998. Hovedtræk i skattereformerne siden 1986 Ser man overordnet på skattereformerne siden 1986, har formålene været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide skattebasen. Man har øget skattebasen ved både at reducere fradragsmulighederne og ved at indføre arbejdsmarkedsbidrag. For familier med meget store fradrag vil ændringerne have medført en højere skat, hvorimod familier, der ikke har nogen fradrag, vil have fået en skattebesparelse. Marginalskatten er faldet Sammenligner man marginalskatterne i 1986 og 2002, er marginalskatten faldet, ligesom grænserne for, hvornår man betaler mellem og topskat, er øget. Det fremgår af figur 1. For de lavtlønnede er marginalskatten faldet med 3,8 pct. point, for lønmodtagere, der betaler mellemskat, er marginalskatten faldet med 13,7 pct. point, og for de højestlønnede er marginalskatten faldet med 9,9 pct. Det er altså de mellemste indkomster, der har oplevet det største fald i marginalskatterne. Figur 1. Marginalskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag i 1986 og i 2002 100 90 80 70 Marginalskat 1986 Procent 60 50 40 Marginalskat 2002 30 20 10 0 0 50000 100000 150000 200000 250000 300000 350000 400000 Bruttoindkomst i 2001-priser 450000 500000 550000 600000 Note: Figuren viser, hvad en lønmodtager betaler i marginalskat, hvis vedkommende udelukkende har lønindkomst. Marginalskatten er inkl. AM-bidrag, SP-bidrag og kirkeskat. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
3 Boks 1. Bruttoindkomst ved mellem- og topskat Når man udregner, hvornår man betaler mellem- og topskat, skal man huske på, at man ikke direkte kan sammenligne bundgrænsen for mellem- og topskat med sin lønindkomst. Har man f.eks. en årsløn på 300.000 kr. og ingen kapitalindkomst, betaler man rent faktisk ikke topskat på trods af, at bundgrænsen for topskat i 2001 er på 276.900 kr. Topskat betales af indkomsten eksklusiv AM-bidrag og SP-bidrag. Det vil sige, at en lønindkomst på 300.000 kr. giver en personlig indkomst på 273.000 kr. og bundgrænsen er 276.900 kr. Man betaler først mellemskat ved en indkomst på over 195.500 kr. og topskat ved en indkomst på over 304.300 kr. Det svarer til, at man betaler mellemskat ved en månedsløb på over 16.300 kr. og topskat ved en månedsløn på over 25.400 kr. Gennemsnitsskatten er væsentlig lavere end marginalskatten, som det fremgår af figur 2. Det betyder altså, at blot fordi man betaler marginalskat på 49,7 pct., så går halvdelene af ens løn ikke til skat, men kun mellem 38 pct. og 42 pct., jf. figur 2. Stort set alle lønmodtagere i Danmark betaler mellem 35 pct. og 45 pct. i gennemsnitsskat på trods af, at nogle i denne gruppe også betaler højeste marginalskat. Faktisk skal man have en indkomst på over 495.000 kr., før man betaler en gennemsnitsskat på mere end 50 pct. Det er kun gældende for meget få personer i Danmark. Figur 2. Marginal og gennemsnitsskat i 2002 70 60 50 Marginalskat Procent 40 30 Gennemsnitsskat 20 10 0 0 50000 100000 150000 200000 250000 300000 350000 400000 Bruttoindkomst i 2001-priser 450000 500000 550000 600000 Note: Figuren viser marginal- og gennemsnitsskat for en lønmodtager. Se endvidere figur 1. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
4 Rentefradraget er reduceret - men det er skat af renteindtægter også Rentefradraget er reduceret markant. Hvor det før 1987 var en fordel at have renteudgifter og store ligningsmæssige fradrag for at få lavere skat, er der i dag en begrænset skattemæssig effekt af kapitaludgifter og ligningsmæssige fradrag. I de gode gamle dage betalte staten op til tre fjerdedele af ens renteudgifter, hvor det kun er en tredjedel i dag. I bilag 2 er der et eksempel på, hvad det koster at låne penge i 1986-skattesystemet og i 2001-skattesystmet. Skattesystemet før 1987 bidrog til at øge folks låntagning og forbrug, naturligvis på bekostning af dem, der sparede op. Det var klart, at de rigeste fik mest gavn af dette, eftersom skattebesparelsen var størst for denne gruppe. De rigeste fik betalt op til 73 pct. af deres renteudgifter, mens de fattigste kun fik betalt 48 pct. af deres renteudgifter. Mulighederne for lån er afgjort større for de mest velhavende, hvilket bidrog yderligere til, at det gamle skattesystem med høje rentefradrag entydigt kom de rigeste til gode. I 1986 var kapitaludgifter fradragsberettiget med op til 73,2 pct. Ligeledes var kapitalindkomst skattepligtige med på til 73,2 pct. Der var med andre ord symmetri i kapitalbeskatningen. I dag er der ikke længere symmetri. Fradrag for kapitaludgifter kan i 2001 kun ske for kommune- og amtsskat, altså 33,2 pct., hvorimod skat af kapitalindkomst kan ske med op til 59,7 pct. Figur 3 viser den maksimale marginalskat for positiv og negativ nettokapitalindkomst. Indbetalinger på kapitalpension er yderligere gjort skattepligtige i topskatten. Det betyder, at hvis man er topskattepligtig, skal man af det indbetalte beløb på en kapitalpension betale 15 pct. i skat i indbetalingsåret. (eller mindre, hvis man rammer skatteloftet). Årsagen til, at man har ændret reglerne, er den samme som for beskatning af kapitalindkomst, at man ikke ønskede, at de rigeste havde langt højere skattefradrag på pensionsopsparing end øvrige skatteydere.
5 Figur 3. Maksimale marginalskat for positiv og negativ nettokapitalindkomst, 1986-2002 80 70 60 Positiv nettokapitalindkomst Procent 50 40 30 20 10 0 1986 1987 Negativ nettokapitalindkomst 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Note: Der var en bundgrænse på positiv nettokapitalindkomst i perioden fra 1994 til 1998 på 21.400 (1998-værdi). Positiv nettokapitalindkomst under 21.400 blev i denne periode beskattet på linje med negativ nettokapitalindkomst. For perioden 1987-1993 var der en overgangsordning, hvis man havde meget høj negativ eller positiv nettokapitalindkomst. F.eks. skulle den del af en positiv nettokapitalindkomst, som lå over bundgrænsen på 60.000 kr. i 1987, beskattes som personlig indkomst (marginalskat på 68 pct.) og den del, der lå under 60.000 kr., skulle beskattes som kapitalindkomst (marginalskat på 57 pct.). Denne bundgrænse blev hævet med 25.000 kr. hvert år. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Andre betydningsfulde ændringer Man har indført et arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), der betales direkte af lønindkomst og som ikke er fradragsberettiget på nogen måde. I 2001 er det på 8 pct. plus et særligt pensionsbidrag (SP-bidrag) på 1 pct. Der bliver også betalt AM-bidrag af ATP-indbetalinger og af arbejdsgiveradministreret pensionsindbetaling, men det sker direkte hos ATP og pensionsselskabet. Der betales ikke AM-bidrag af overførselsindkomster, men de betaler også det særlige pensionsbidrag. Der blev indført grønne afgifter af to omgange. Første gang i 1993 skattereformen og disse afgifter blev intensiveret i forbindelse med pinsepakken. Hovedformål var dels at betale for skattelettelserne i indkomstskatten, dels at tilskynde befolkningen til at være mere miljøbevidst og dermed mindske forbruget af ressourcer. Der blev indført nye afgifter eller eksisterende afgifter blev forhøjet. Lejeværdien af egen bolig blev reduceret i perioden fra 1986 til 2000. Med skattereformen fra 1993 blev procentsatsen sænket med 0,5 pct. for den laveste sats og 1,5 pct. for den højeste sats. I 1998 blev progressionsgrænsen hævet for at tage høje for de stigende ejendomsvurderinger. Lejeværdien af egen bolig er ændret til en ejendomsværdiskat i 2000. For boligejere, der har købt hus før 1. juli 1998, er
6 udgiften til ejendomsværdiskat den samme som den tidligere lejeværdi. For boligejere, som har købt hus efter 1. juli 1988, er ejendomsværdiskatten højere end den gamle lejeværdi. Man har strammet mulighederne for skattespekulation betydeligt med forskellige lovindgreb i starten af 90'erne. Der var tidligere god økonomi i at låne penge til at investere i udenlandske eller danske obligationer og aktier. Disse ordninger var attraktive, fordi der var fradragsret for renteudgifterne til at låne penge for, og fordi kursgevinsterne typisk var skattefrie. Lovindgreb sørgede for at ændre disse regler, og i dag er kursgevinster skattepligtige uanset, hvor aktien eller obligationen er købt. Desuden blev der lavet lovindgreb mod anpartsselskaber og handel med underskudsselskaber o.l. for at imødegå decideret skattespekulation. Med 1993 skattereformen blev det vedtaget at forenkle og skærpe beskatningen af frynsegoder (fri bil, fri bolig mv.) samt at intensivere den skattemæssige kontrol. Fra og med 1997 er formuebeskatningen blevet afskaffet. Hvor man tidligere betalte 2,2 pct. (1987) i skat af den skattepligtige formue, så er der ingen skat på formue længere. Det betyder også, at det vandrette skatteloft er afskaffet. Skatten ved uændret kommuneskat Ud over de ovenstående ændringer i skattesystemet er skatten til kommuner og amter steget ganske markant i perioden. Amts- og kommunalskat er steget fra 27,4 pct. i 1986 til 32,5 pct. i 2001. Det giver en skattestigning på 4,6 pct. i perioden, når man tager højde for AM-bidrag. Det er klart, at denne stigning i amts- og kommuneskat har modvirket de nedjusteringer af statsskatten, som er foretaget i perioden. Men det afspejler også, at udgifterne til velfærdsydelserne de seneste år især er blevet en stor post i de kommunale og amtskommunale budgetter og at flere udgifter er flyttet fra statsligt regi til kommuner og amter. Hvis man antager, at kommuner og amter ikke havde hævet deres skatter, ville gennemsnitsskatterne i 2002 være som vist i tabel 2. Afhængig af indkomst ville skatten være 3,5 til 4,1 pct. lavere i 2002, hvis kommune- og amtsskat var uændret på 1986 niveau.
7 Tabel 2. Gennemsnitsskatter i 2002 med uændret kommune- og amtsskat Bruttoindkomst Faktiske satser i 2002 Hvis uændret kommune og amtsskat som i 1986 Besparelse, hvis uændret kommune og amtsskat som i 1986 Skattebesparelse i kroner procent procent procent point 175.000 kr. 36,8 33,2 3,7 6.420 kr. 250.000 kr. 40,0 36,1 4,0 9.900 kr. 350.000 kr. 44,6 40,4 4,2 14.230 kr. 500.000 kr. 50,2 45,9 4,3 20.170 kr. Note: Under forudsætningen, at amts- og kommuneskat er uændret fra 2001 til 2002. Skattesystemet er 2002, men indkomstgrænser er omregnet til 2001-priser for at kunne sammenholde resultaterne med dagens indkomst. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hvis kommune og amtsskatten var uændret, ville marginalskatterne ligeledes være lavere, jf. tabel 3. I alt ville marginalskatten være faldet med 4,6 pct. for indkomster under 304.300 kr. og et fald med 4 pct. for indkomster over 304.300 kr. under forudsætning af, at skatteloftet ikke også ville være sat ned. Tabel 3. Marginalskatten i 2002 med uændret kommune- og amtsskat Faktiske forløb i 2001 Hvis uændret kommune Ændring, pct. point og amtsskat som i 1986 Laveste, bruttoindkomst under 204.300 kr. 44,9 40,3-4,6 Mellemste, bruttoindkomst mellem 204.300 50,4 45,7-4,6 kr. og 304.300 kr. Højeste, bruttoindkomst over 304.300 kr. 63,3 59,4-4,0 Skattesystemet er 2002, men indkomstgrænser er omregnet til 2001-priser for at kunne sammenholde resultaterne med dagens indkomst. Kilde: Skatteministeriet. Kilder: Skatteministeriet, www.skm.dk/tal/ (Skatteministeriet har på deres hjemmeside satser for marginalskatter, skatter og beløbsgrænser for de sidste 20-30 år.). Danmarks Statistik, Skatter og afgifter, diverse årgange. Skatten forskellige årgange. Skatten ekstra / 93 (om skattereformen fra 1993).
8 Bilag 1. Gennemgang af skattereformerne siden 1986 I det følgende bilag vil skattereformerne siden 1986 blive gennemgået. Der er et afsnit med hver skattereform fra hhv. 1986, 1993 og 1998. Vi har af gode grunde ikke alle ændringer med, men bilaget skal ses som en hurtig indføring i de væsentligste ændringer i de skattereformer, der har været siden 1986. Boks b1. Indkomstbegreber i personskatten Fra og med 1987 har skatteberegningen været baseret på, at man inddeler den skattepligtige indkomst i tre indkomsttyper: personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Personlig indkomst Omfatter lønindkomst, honorarer, pensioner (inkl. udbetaling af private pensioner), dagpenge, SU, underholdsbidrag, samt over/underskud af egen virksomhed. Herudover kan fratrækkes bidrag til privattegnet pensionsordning (rate og kapital) og evt. pensionsordninger samt tilbagebetaling af kontanthjælp. Arbejdsmarkedsbidraget er ligeledes fratrukket den personlige indkomst. Kapitalindkomst Omfatter renteindtægter/renteudgifter af indestående/gæld i pengeinstitutter, af obligationer samt af pantebreve (uanset om de er i depot eller ej), overskud af ejendomme, udlodninger fra investeringsforeninger, over-/underskud fra skibsvirksomhed og anpartsvirksomhed, fortjeneste/tab ved skibsprojekter mv., lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig. Der er endvidere fradrag fra statsgaranterede studielån samt fradrag ved visse kurstab. Ligningsmæssige fradrag Omfatter befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent, øvrige lønmodtagerudgifter, underholdsbidrag etableringskontoindskud samt 3pct. fradrag (afskaffet i 1994). Skattepligtige indkomst Den skattepligtige indkomst fremkommer ved at lægger personlig indkomst og kapitalindkomst sammen og fratrække de ligningsmæssige fradrag. Før 1987 var det, der svarede til den skattepligtige indkomst, grundlaget for alle skatteberegninger, men med skattereformerne fra 1987 er dette ændret. Med pinsepakken har man yderligere ændret dette forhold. Den skattepligtige indkomst bliver i dag kun benyttet til kommune- og amtsskat. De forskellige skatter til staten udregnes på baggrund af den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Skattereform i 1986 Skattereformen fra 1986 trådte i kraft den 1. januar 1987. Ændringen i skattereformen fra 1987 består i, at man nu begynder at anvende de tre indkomstbegreber: personlig indkomst, nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Se boks 1b. Tidligere var disse indkomstbegreber samlet i én skattepligtig indkomst.
9 Statsskat Statsskat beregnes som: - en almindelig indkomstskat på 22 pct., der beregnes af den skattepligtige indkomst minus et bundfradrag. Dette bundfradrag varierede mellem befolkningsgrupper. - en 6 pct. skat, der beregnes af summen af den personlige indkomst og positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 130.000 (1987). Uudnyttet bundfradrag kan overføres til ægtefællen - en 12 pct. skat, der beregnes af den personlige indkomst, der overstiger 200.000 kr. (1987) Amt og kommuneskat I 1987 var der amts- og kommunalskat på 28,3 pct. og kirkeskat på 0,7 pct., der beregnes af den skattepligtige indkomst minus bundfradrag. Skatteloft Skrå skatteloft på i alt 68 pct. Dvs. skatten nedsættes, så den samlede beskatning på nær kirkeskat ikke overstiger 68 pct. af den skattepligtige indkomst. Vandret skatteloft på i alt 78 pct. Hvis indkomstskat (på nær kirkeskat) samt formueskat og udbytteskat overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst, bliver skatten nedsat forholdsvis. Fradrag for renteindtægter og udgifter Renteudgifter kunne trækkes fra i amts- og kommuneskat og i indkomstskat. I alt med 51 pct. (1987). Renteindtægter blev beskattet i amts- og kommuneskat og i indkomstskat og 6 pct. skat. I alt med op til 57 pct. (kun 51, hvis man ikke betaler 6 pct. skat). Formueskat Der er en formueskat på formue, der overstiger 1.278.700 kr. (1987) på 2,2 pct. Særlig indkomstskat Man havde en særlig indkomstskat for en række indtægter af "engangspræget karakter". Det kunne være gratialer, hædersgaver, dusører, specielle vederlag, fortjenester ved salg af ejendomme o.l. Den særlige indkomstskat var på 50 pct.
10 Overgangsordning fra skattesystemet før 1986 til skattesystemet efter 1986 Før 1987 kunne man fratrække renteudgifter op til 73 pct., svarende til højeste skat af den skattepligtige indkomst. Desuden blev man beskattet af renteindtægter med op til 73 pct. I de nye regler fra og med 1987 er fradraget som sagt reduceret til højest hhv. 51,7 pct. og 57,7 pct. for negativ og positiv kapitalindkomst. Der blev derfor lavet overgangsordninger for personer med meget høje negative eller positive kapitalindkomster. Der var ligeledes overgangsordninger for personer med meget store ligningsmæssige fradrag. Skattereform i 1993 Skattereformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 1994, blev vedtaget i juni 1993. Formålet var at sikre, at alle former for indkomst blev beskattet ens, at reducere muligheder for visse fradragsordninger, at skabe et bredere skattegrundlag for at kunne sænke marginalskatter. Desuden indførte man et arbejdsmarkedsbidrag. Den følgende oversigt er skattesystemet, som det så ud, da skattereformen var fuldt indført i 1998. Skattereformen tager udgangspunkt i samme struktur med personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, men der indføres nye skattebegreber. Arbejdsmarkedsbidrag Man indførte et arbejdsmarkedsbidrag (8 pct. i 1998 + 1 pct. i midlertidig pensionsopsparing). Arbejdsmarkedsbidraget trækkes af den lønindkomst efter, at ATP og arbejdsgiveradministreret pension er fratrukket. (Det er pensionskassen, der indbetaler AM-bidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsaftaler). Statsskat Statsskat beregnes som: - en bundskat på 8 pct., der beregnes af den skattepligtige indkomst minus eet bundfradrag, 31.400 kr. (1998). Dette bundfradrag er mindre for unge under 18 år. - en mellemskat på 6 pct. skat, der beregnes af summen af den personlige indkomst og nettokapitalindkomst, der overstiger 139.000 (1998). Uudnyttet bundfradrag kan overføres til ægtefællen - en topskat på 15 pct. skat, der beregnes af den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst (over 20.800 kr.), som tilsammen overstiger 251.200 kr. (1998).
11 Amt og kommuneskat Amts- og kommunalskat udgør 31,7 pct. og kirkeskat udgår 0,7 pct., i alt 32,4 pct. (1998), der begge beregnes af den skattepligtige indkomst minus bundfradrag, 31.400 kr. (1998) Skatteloft Skrå skatteloft på i alt 58 pct. Dvs. topskatten nedsættes, så den samlede beskatning (på nær kirkeskat) ikke overstiger 58 pct. af den skattepligtige indkomst. Bemærk, at med AM-bidrag er skatteloft og højeste marginalskat ikke ens. Den højeste marginalskat i 1998 inkl. AM-bidrag og kirkeskat er på 62,4 pct. Kapitalindkomst/ -fradrag Negativ kapitalindkomst kunne i 1998 trækkes fra i amts- og kommuneskat samt bund- og mellemskat. I alt med 40,4 pct./ 46,4 pct. afhængig af, om man betaler mellemskat (1998). Positiv kapitalindkomst blev beskattet i amts- og kommunalskat, bund- og mellemskat, samt topskat. I alt med 40,4 pct. / 46,4 pct. / 58,7 pct. afhængigt af, om man betaler mellem- og topskat (1998). Dog skal man huske på, at det kun er positiv kapitalindkomst over 21.400 kr., der beskattes i topskatten. Lejeværdi af egen bolig Lejeværdiskatten blev sænket. Den lave skatteprocent faldt fra 2,5 til 2 pct. og den høje skatteprocent faldt fra 7,5 pct. til 6 pct. Desuden blev progressionsgrænsen hævet i 1998 for at tage højde for de stigende boligpriser. Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag kan fratrækkes i amts- og kommuneskat samt bundskat. I alt 40,5 pct. Det særlige 3 pct. indkomstfradrag, som var en del af de ligningsmæssige fradrag, blev afskaffet i 1994 skattereformen. Befordringsfradragsreglerne er blevet ændret. De nye regler betyder, at der ingen fradrag er for de første 24 kilometer. Fra 24 km til 100 km er der normalt fradrag. Ud over 100 km er der nedsat fradrag. I forhold til de gamle regler er fradraget øget for personer, som har mere end 60 km. til/fra arbejde om dagen.
12 Særlig indkomstskat Den særlige indkomstskat er ophævet fra og med indkomståret 1996. Grønne afgifter Der blev indført grønne afgifter, hvis hovedformål dels var at betale for skattelettelserne i indkomstskatten, dels at tilskynde befolkningen til at være mere miljøbevidst og dermed mindske forbruget af ressourcer. Der blev indført nye afgifter eller eksisterende afgifter blev forhøjet. Afgifterne dækkede primært affald, plasticposer, vand, el og benzin. Mulighederne for skattespekulation strammet I forbindelse med forskellige lovindgreb fra og med 1990 til og med skattereformen i 1993 har man skærpet kursen mod decideret skattespekulation. Der var tidligere god økonomi i at låne penge til at investere i udenlandske eller danske obligationer og aktier. Disse ordninger var attraktive, fordi der var fradragsret for renteudgifterne til at låne penge for, og fordi kursgevinsterne typisk var skattefrie. Samtidig var der gode muligheder for at lave anpartsinvesteringer og på den måde opnå skattefradrag. Med flere forskellige lovingreb blev skattefidusen i disse ordninger begrænset. I dag er kursgevinster skattepligtige uanset, hvor aktien eller obligationen er købt. Desuden blev der lavet lovindgreb mod anpartsselskaber og handel med underskudsselskaber o.l. for at imødegå decideret skattespekulation. Forenklet og skærpet beskatning af frynsegoder Med 1993 skattereformen blev det vedtaget at forenkle og skærpe beskatningen af frynsegoder samt at intensivere den skattemæssige kontrol. Beskatningen skal lægges på de vederlag, man får i form af formuegoder, som har en pengeværdi (eksempelvis aktier, rejser), sparet hjemmeforbrug (eksempelvis fri telefon) og værdien af benyttelse af andres formuegoder (eksempelvis boliger og bil). Som noget nyt skal værdiansættelsen ske til markedsværdien og ikke som tidligere til den enkeltes subjektive værdiansættelse. Overgangsordning fra skattesystemet fra 1986 til skattesystemet fra 1993 Der var en længere overgangsperiode med gradvis indfasning af arbejdsmarkedsbidrag samt mellemog topskat, mens den almindelige indkomstskat blev reduceret gradvist fra 22 pct. til 8 pct. og 6 pct. skatten blev udfaset.
13 Formueskatten afskaffes Bundfradrag for formuebeskatning blev øget ganske markant startende i 1990-91 samtidig med, at beskatningspromillen faldt. Formueskat blev endelig afskaffet i forbindelse med et finanslovsforlig mellem regeringen og de borgerlige og ophævedes fra og med indkomståret 1997. Midlertidig pensionsindbetaling Der blev indført en midlertidig pensionsindbetaling på 1 pct. i 1998, dels for at holde efterspørgslen nede, dels for at øge statens indtægt. Skattereform i 1998 - pinsepakken Skattereformen, der går under det mere populære navn pinsepakken, blev vedtaget i juni 1998 og indført 1. januar 1999. Det primære formål med pinsepakken var at udvide skattegrundlaget betragteligt samtidig med, at man indskrænker fradragenes skattemæssige værdi. Ændringerne i pinsepakken indføres gradvist fra 1999 og frem til 2002, hvor pinsepakken er fuldt ud indfaset (med mindre man har store renteudgifter og/eller store ligningsmæssige fradrag. Så er der visse indfasningsordninger helt frem til og med 2005). Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) AM-bidraget videreføres, men det midlertidige pensionsbidrag gøres permanent og hedder nu særlig pensionsbidrag (SP-bidrag). AM-bidraget + SP-bidraget udgør i alt 9 pct. Arbejdsmarkedsbidraget indbetales efter samme regler som tidligere. Overførselsmodtagere skal dog betale SP-bidrag af deres overførselsindkomst, men de betaler stadig ikke AM-bidrag. Statsskat Statsskat beregnes som: - Bundskatten nedsættes gradvist fra 8 pct. til 5,5 pct. i 2002. Når pinsepakken er fuldt indfaset i 2002, er der ikke fradrag for negativ nettokapitalindkomst eller for ligningsmæssige fradrag i bundskatten. - Mellemskatten forbliver uændret på 6 pct., men bundfradraget for mellemskat øges gradvist i perioden fra 1998 til 2002. I 2002 er bundfradraget for mellemskat steget med 32.000 kr. i forhold til 1998. Niveauet for bundfradrag er på 177.900 kr. (2001). Der er ikke længere fradrag for negativ nettokapitalindkomst i mellemskat. Uudnyttet bundfradrag kan overføres til ægtefællen.
14 - en topskat på 15 pct. skat, der beregnes af den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus indskud på kapitalpension (privat eller arbejdsgiver administreret), som tilsammen overstiger 276.900 kr. (2001). Bemærk der er ikke længere et bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskatten samt, at der betales topskat af indskud på kapitalpension.. Amt og kommuneskat Amts- og kommuneskat udgør i gennemsnit 32,5 pct. og kirkeskat udgør 0,7 pct., i alt 33,2 pct. (2001), der begge beregnes af den skattepligtige indkomst minus bundfradrag, 31.400 kr. (2001). Det er kun i amts- og kommuneskat, at der er fradrag for kapitaludgifter og for ligningsmæssige fradrag. Skatteloft Skrå skatteloft på i alt 59 pct. Dvs. topskatten nedsættes, så den samlede beskatning (på nær kirkeskat) ikke overstiger 59 pct. af den skattepligtige indkomst. Bemærk, at med AM-bidrag er skatteloft og højeste marginalskat ikke ens. Den højeste marginalskat i 2001 inkl. AM-bidrag og kirkeskat er på 63,3 pct. Lejeværdi af egen bolig / ejendomsværdibeskatning Lejeværdi af egen bolig er afskaffet fra og med 2000. Der er til gengæld indført en ejendomsværdibeskatning, som reelt er på samme niveau, givet man har købt sin bolig før 1/7 1998. For boligejere, der har købt bolig efter 1/7 1998, er ejendomsværdibeskatningen på 1 pct. af ejendomsvurderingen op til 2,85 mio. kr., derefter 3 pct. For boligejere, der har købt før 1/7 1998, er der fradrag på 0,2 pct. samt yderligere 0,4 pct. dog maks. 1.200 kr. Kapitalindkomst/ -fradrag Negativ kapitalindkomst kan i 2002 kun trækkes fra i amts- og kommuneskat, i alt med værdi på 33,2 pct. (2001). Der har været en gradvis aftrapning fra pinsepakkens indførsel i 1999, hvor negativ kapitalindkomst kunne fratrækkes med 40,1 pct. Positiv kapitalindkomst bliver beskattet i amts- og kommuneskat, bund- og mellemskat, samt topskat. I alt med 39,5 pct. / 45,5 pct. / 59,7 pct. afhængigt af, om man betaler mellem- og topskat (2001). Der er ikke længere noget bundfradrag for positiv kapitalindkomst i topskatten. Derudover bliver indskud på kapitalpension beskattet i topskatten sammen med positiv nettokapitalindkomst.
15 Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag kan i 2002 kun fratrækkes i amts- og kommuneskat, i alt med en værdi på 33,2 pct. (2001). Med hensyn til transportfradrag er der dog lavet en særordning for de laveste indkomstgrupper, der betyder, at for personer med en bruttoindkomst på under 198.000 kr. (2001) får man et ekstra befordringsfradrag på 25 pct. af det normale befordringsfradrag. Det ekstra befordringsfradrag aftrappes gradvist til og med indkomst på 253.500 kr. (2001). Grønne afgifter De grønne afgifter er blevet udviddet betydeligt med pinsepakken. Hele den faktiske effekt af pinsepakken kan derfor kun gøres op ved også at inddrage effekten af stigning i de grønne afgifter. Man øgede bl.a. afgifterne på benzin, el, fjernvarme, fyringsolie og naturgas. Overgangsordning fra skattesystemet fra 1993 til skattesystemet fra 1998 Man kan sige, at hele indfasningen af pinsepakken er en overgangsordning, der altså strækker sig fra 1998 til 2002. Men for personer med meget store negative nettokapitalindkomst er der en aftrapningsordning. Hvis den negative nettokapitalindkomst overstiger 20 pct. af den personlige indkomst, så er der ekstra fradragsmulighed for den del, der ligger ud over 20 pct. af den personlige indkomst. Ligeledes er der fra og med 2002 særlige fradragsmuligheder for personer med meget store ligningsmæssige fradrag. Hvis de ligningsmæssige fradrag overstiger 40.000 kr. i 2002, vil den del, der er over 40.000 kr., blive fradraget i bundskattegrundlaget. Disse overgangsordninger fortsætter frem til og med 2005. Bundfradrag Der er sket en fastfrysning af bundfradraget i forbindelse med forlig mellem regeringen og venstrefløjen. Dette er sket i 2000 som finansiering af nedsættelse af A-kassekontingentet til efterløn samt tiltag for ældre (Forliget fik navnet Ældrepakken).
16 Bilag 2. Hvad koster det at låne penge med 1986 skattesystemet og med 2001 skattesystemet? Fradrag for renteudgifter er ændret markant de sidste 15 år. Hvor staten i perioden fra 1977 til 1986 betalte mellem to tredjedele og tre fjerdedele af renteudgifter, betaler de i dag kun en tredjedel af renteudgifterne for de højest lønnede. Med inflationen var skattesystemet altså med til at finansiere låneoptag på bekostning af opsparing. Boks b2 viser et eksempel på dette. Boks b2. Eksempel på lån i 1986 og i 2001 Tabellen viser de samlede tilbagebetalinger for et annuitetslån på 100.000 kr. med 5 års levetid og en rente på 8 pct. og inflation på 2,5 pct. Det er antaget, at låntager betaler højeste marginalskat og der er set bort fra låneomkostninger. Eksempel på lån i 1986 og 2001 Skattesystemet i 1986 Skattesystemet i 2001 Lån 100.000 kr. 100.000 kr. Nutidsværdi af samlede renter før skat 23.793 kr. 23.793 kr. Skattefradrag 73,2 pct. 33,2 pct. Nutidsværdi af rente efter skat 6.377 kr. 15.894 kr. Nutidsværdi af afdrag og renter efter skat 98.941 kr. 108.458 kr. Kilde: Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Med det nuværende skattesystem skal man betale, hvad der svarer til 15.894 kr. i renter efter skat, omregnet til år 1. Hvis man havde skattesystemet fra 1986, ville man kun skulle betale 6.377 kr. i rente, omregnet til år 1. Fordi skattefradraget på renteudgifter var så meget højere i 1986, betalte man altså 2,5 gange mindre i renteudgifter i 1986, end man gør i dag. Med andre ord betalte staten i 1986 2.5 gange mere af folks renteudgifter end i dag.