1 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Omkostninger i forbindelse med en retssag.

1 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Omkostninger i forbindelse med en retssag.

2 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Min gennemgang Indhold 1. Link: JURAPLEXUS // Sagsomkostninger i civile retssager... 6 Sags omkostningsspørgsmålet er ofte relevant ved vurderingen af, hvorvidt der skal anlægges retssag. Selv om den tabende part i en civil retssag normalt skal betale den vindende parts sagsomkostninger, er det sjældent at de tilkendte omkostninger står mål med de faktiske udgifter forbundet med at føre retssag.... 7 Kategorier af sagsomkostninger... 7 Sagsomkostninger kan kort sagt deles op i tre kategorier:... 7 Udgifter til advokatbistand... 7 Retsafgifter... 7 Andre, nødvendige udgifter (bevisførelse mv.)... 7 Sags omkostningsspørgsmålet tager retten stilling til af egen drift og stævningens påstand bør derfor normalt ikke inkludere en påstand om sagsomkostninger. Derimod kan parterne påvirke rettens afgørelse på sags omkostningsområdet ved f.eks. at dokumentere nødvendige udgifter mv.... 7 Kort sagt er hovedlinjerne følgende: Udgifter til advokatbistand erstattes efter de af landsretspræsidenterne fastsatte takster, retsafgifter erstattes fuldt ud (men beregnes af det vunde beløb) og andre, fornødne udgifter erstattes fuldt ud.... 7 Nærværende artikel er alene en kortfattet introduktion til reglerne om sagsomkostninger. Det bemærkes derfor, at artiklen ikke er en udtømmende og dækkende fremstilling af reglerne om sagsomkostninger.... 7 Udgifter til advokatbistand... 7 Når en advokat skal føre en retssag, koster det selv sagt penge. Advokaten udfærdiger processkrifter, deltager i forberedende retsmøder, møder til hovedforhandlingen, rådgiver sin klient, korresponderer med retten og modparten og forestår eventuelt forligsforhandlinger. Alt dette koster tid og penge.... 7 Det er rigtigt at vinderen af en retssag som udgangspunkt får omkostninger til advokat dækket af den tabende part. Imidlertid fastsættes dette beløb ikke efter advokatens faktiske ressourceforbrug. Derimod tager domstolene udgangspunkt i de takster, der er fastsat af præsidenterne for landsretterne. Herefter bestemmes det tilkendte beløb som udgangspunkt af sags genstanden. Jo større sags genstand (dvs. jo større et beløb sagen drejer sig om), desto større bliver det tilkendte salær.... 7 Det tilkendte beløb påvirker alene det beløb, som den tabende part skal betale.... 7 Den vindende parts advokats regning til sin egen klient begrænses således ikke af rettens afgørelse om sagsomkostninger.... 7 Det er vel nok nærmere reglen end undtagelsen, at advokatens regning til sin egen klient overstiger det af retten tilkendte beløb til advokatomkostninger.... 7 Af landsretternes notater vedrørende sagsomkostninger fremgår det, at der groft sagt skal skelnes mellem følgende hovedkategorier af sager:... 7 Civile sager, der afsluttes efter procedure (ekskl. småsager)... 7

3 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Inkassosager (inkl. småsager), der afsluttes uden procedure (f.eks. pga. udeblivelse med svarskrift eller manglende indsigelse)... 7 Småsager, der hovedforhandles... 7 For at forudse størrelsen af tilkendte advokatomkostninger må man således først vide, om sagen føres efter små sags reglerne samt om sagen er afsluttet forinden hovedforhandlingen. Herefter vil landsretternes vejledende takster danne grundlag for tilkendelse af beløb til advokatbistand.... 7 Bemærk at "småsager" normalt er sager om pengekrav med en hovedstol på maksimalt kr. 50.000.... 7 En sag med en sags genstand på under kr. 50.000 er dog ikke nødvendigvis en småsag, idet det eksempelvis kan bestemmes at sagen skal overgå fra småsags processen til den almindelige civile proces.... 8 Dette er relevant idet der taksterne til dækning af advokatbistand i småsager er lavere, end i sager der ikke føres efter småsags reglerne.... 8 Hvis den vindende part ikke er momsregistreret, skal beløbet tillægges moms. Hvis den vindende part er momsregistreret er beløbet momsfrit.... 8 Endelig er det værd at bemærke, at de førnævnte takster angår retlige omkostninger. Spørgsmålet om udenretlige omkostninger reguleres derimod primært af bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger (som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28/05/2009).... 8 Retsafgifter... 8 Ved sagens anlæg betales en retsafgift til retten. Retsafgiftens størrelse bestemmes som udgangspunkt af sags genstanden. I småsager betales således en fast retsafgift på kr. 500,00 (for stævninger) eller kr. 400,00 (for betalingspåkrav, når der ikke er anmodet om "automatisk" udlæg). For sager med en sags genstand på over kr. 50.000 betales som udgangspunkt kr. 750,- med tillæg af 1,2% af den del af værdien, der overstiger kr. 50.000.... 8 I forbindelse med sagens berammelse til hovedforhandling skal retsafgift betales igen (denne afgift betegnes "berammelsesafgift").... 8 Retsafgiften betales af den part som anlægger sagen. Nedlægger modparten selvstændigt modkrav, skal modparten desuden betale retsafgift.... 8 For den vindende part godtgøres retsafgiften fuldt ud, men kun af det tilkendte beløb. Har man således anlagt sag med påstand om betaling af kr. 500.000, men får man kun dom for 250.000, vil man få tilkendt mindre end man har betalt i retsafgift.... 8 Der henvises til domstol.dk, hvor du kan beregne din retsafgift.... 8 Andre udgifter (bevisførelse mv.)... 8 Hvad angår andre, fornødne udgifter til sagens forsvarlige førelse, skal disse omkostninger godtgøres fuldt ud... 8 Dette er særligt relevant ved omkostningskrævende bevisførelse, såsom sagkyndige erklæringer eller syn og skøn.... 8 Syn og skøn kan let koste mange tusinde kroner at gennemføre. Den part som begærer syn og skøn skal i første omgang afholde omkostningerne hertil. Såfremt pågældende part vinder sagen, får han dog tilkendt beløbet fuldt ud som sags omkostning.... 8 Vidnegodtgørelse udgør som hovedregel et grundbeløb 80 kr., evt. med tillæg for transport og (i særlige tilfælde) tabt arbejdsfortjeneste.... 8 Hvad koster det at vinde og tabe?... 8

4 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Vinder man en retssag som man har anlagt, kan man forvente at få tilkendt retsafgift af det vundne beløb, et takstmæssigt fastsat beløb til evt. advokatbistand og udgifter til eksempelvis bevisførelse.... 8 Det tilkendte beløb til dine advokatomkostninger kan dog ikke forventes at dække hele det beløb, som din advokat fakturerer dig.... 8 Taber man en retssag må man forvente at komme til at skulle betale modpartens retsafgift, et takstmæssigt fastsat advokatsalær til modpartens eventuelle advokat, udgifterne til egen advokat og faktiske udgifter til bevisførelse.... 8 Notat om sagsomkostninger i civile sager pr. 1/7-2005... 9 PFH note 1... 10 312. Den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet.... 10 PFH note 2... 10 Stk. 5. Den part, som ved appel ikke opnår nogen forandring af den appellerede afgørelse, betragtes med hensyn til sagsomkostninger som tabende.... 10 PFH note 3... 10 Stk. 2. Retten kan dog pålægge en af parterne at betale fulde sagsomkostninger til modparten, når modpartens påstand kun i en mindre betydelig grad afviger fra sagens udfald og afvigelsen ikke har medført særskilte omkostninger.... 10 Sagsomkostninger i civile sager... 11 Reformen i 2005 Retsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger i civile sager findes i kapitel 30 og blev senest revideret i væsentligt omfang ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 på grundlag af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004.... 12 Reformen var ikke udtryk for nogen ændring af hovedprincipperne for fastsættelse af sagsomkostninger i civile sager.... 12 I lovforslaget giver Justitsministeriet dog udtryk for, at der ved vurderingen af, om den tabende part helt eller delvis bør fritages for at betale sagsomkostninger til den vindende part, bl.a. bør tages hensyn til, om sagen har principiel karakter eller videregående betydning.... 12 Er det tilfældet, kan der tages hensyn til, om en af parterne er en offentlig myndighed, en stor erhvervsvirksomhed, en interesseorganisation eller lignende.... 12 I betænkningen er der på side 255-259 nogle overvejelser om delvis vundne sager.... 12 Det siges her, at det er afgørende, om modparten er blevet påført merudgifter i anledning af en beløbsmæssigt videregående påstand... 12 Hvis sagen først og fremmest har vedrørt ansvarsgrundlaget, vil modparten ofte ikke have merudgifter i anledning af den beløbsmæssigt videregående påstand, og der skal så betales sagsomkostninger af det vundne beløb.... 13 Angår tvisten derimod udmåling af erstatning eller godtgørelse, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i forskellen mellem partens påstand og det tilkendte beløb.... 13 På grundlag af disse forarbejder og nyere retspraksis opstilles der i det følgende nogle vejledende udgangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger. Der henvises til fakta boks 1 om betydningen af disse vejledende udgangspunkter.... 13 Vejledende udgangspunkter, der er fælles for alle civile sager... 13 Hvis sagsøgeren (gælder også en appellant) får medhold i mere end omkring 2/3 af påstanden, skal der betales fulde sagsomkostninger af det vundne beløb.... 13

5 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Hvis sagsøgeren får medhold i mindre end omkring 2/3 af påstanden, skal det vurderes, om sagsøgte (gælder også indstævnte) har haft merudgifter i anledning af den beløbsmæssigt videregående påstand, som sagsøgeren ikke får medhold i... 13 Kapitel 7... 21 1. Relevante hensyn... 22 Hovedprincippet for fordeling af sagsomkostninger... 23 Den amerikanske regel... 24 Den europæiske regel... 24 2. Fravigelse af hovedprincippet for fordeling af sagsomkostninger... 26 2.1. Hver part bærer egne omkostninger (ophævelse af omkostningerne)... 26 2.2. Delvis vundne sager... 28 2.3. Forligte sager... 32 2.4. Den tabende parts anerkendelse af kravet helt eller delvis... 34 2.5. lndispositive sager... 38 3. Udmålingen af sagsomkostninger... 38 4. 1. Andre udgifter end advokatsalær... 38 4.2. Udgifter til advokatsalær... 41 4.3. Faste omkostningsbeløb... 57 5. Sager af videregående betydning... 61 5. 1. Forskellige tilfældegrupper... 61 5.2. Parterne har samme reelle interesse sagen... 62 5.3. Parterne har ikke samme reelle interesse i sagen... 63 5.4. Sagen har principiel betydning for andre sager... 64 6. Sagsomkostninger ved appel... 65 6.1.. Omkostningerne ved appelsagen... 65 6.2. Omkostningerne i foregående instans(er)... 66 7. 1. Udskydelse af afgørelsen om sagsomkostninger... 68 7.2. Afgørelser om sagsomkostninger under sa... 69 7.3. Høring af parterne... 73 7.4. Begrundelse af afgørelser om sagsomkostninger... 75 8. Forrentning af sagsomkostninger... 76 9. Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger... 79 10. Sammenfatning... 81

6 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Sagsomkostninger i civile retssager 1. Link: JURAPLEXUS // Sagsomkostninger i civile retssager www.juraplexus.dk Artikler JuraCached 25/01/2011 Sags omkostnings spørgsmålet er ofte relevant ved vurderingen af, hvorvidt der skal anlægges retssag. Selv om den tabende part i en civil...

7 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Sags omkostningsspørgsmålet er ofte relevant ved vurderingen af, hvorvidt der skal anlægges retssag. Selv om den tabende part i en civil retssag normalt skal betale den vindende parts sagsomkostninger, er det sjældent at de tilkendte omkostninger står mål med de faktiske udgifter forbundet med at føre retssag. Kategorier af sagsomkostninger Sagsomkostninger kan kort sagt deles op i tre kategorier: Udgifter til advokatbistand Retsafgifter Andre, nødvendige udgifter (bevisførelse mv.) Sags omkostningsspørgsmålet tager retten stilling til af egen drift og stævningens påstand bør derfor normalt ikke inkludere en påstand om sagsomkostninger. Derimod kan parterne påvirke rettens afgørelse på sags omkostningsområdet ved f.eks. at dokumentere nødvendige udgifter mv. Kort sagt er hovedlinjerne følgende: Udgifter til advokatbistand erstattes efter de af landsretspræsidenterne fastsatte takster, retsafgifter erstattes fuldt ud (men beregnes af det vunde beløb) og andre, fornødne udgifter erstattes fuldt ud. Nærværende artikel er alene en kortfattet introduktion til reglerne om sagsomkostninger. Det bemærkes derfor, at artiklen ikke er en udtømmende og dækkende fremstilling af reglerne om sagsomkostninger. Udgifter til advokatbistand Når en advokat skal føre en retssag, koster det selv sagt penge. Advokaten udfærdiger processkrifter, deltager i forberedende retsmøder, møder til hovedforhandlingen, rådgiver sin klient, korresponderer med retten og modparten og forestår eventuelt forligsforhandlinger. Alt dette koster tid og penge. Det er rigtigt at vinderen af en retssag som udgangspunkt får omkostninger til advokat dækket af den tabende part. Imidlertid fastsættes dette beløb ikke efter advokatens faktiske ressourceforbrug. Derimod tager domstolene udgangspunkt i de takster, der er fastsat af præsidenterne for landsretterne. Herefter bestemmes det tilkendte beløb som udgangspunkt af sags genstanden. Jo større sags genstand (dvs. jo større et beløb sagen drejer sig om), desto større bliver det tilkendte salær. Det tilkendte beløb påvirker alene det beløb, som den tabende part skal betale. Den vindende parts advokats regning til sin egen klient begrænses således ikke af rettens afgørelse om sagsomkostninger. Det er vel nok nærmere reglen end undtagelsen, at advokatens regning til sin egen klient overstiger det af retten tilkendte beløb til advokatomkostninger. Af landsretternes notater vedrørende sagsomkostninger fremgår det, at der groft sagt skal skelnes mellem følgende hovedkategorier af sager: Civile sager, der afsluttes efter procedure (ekskl. småsager) Inkassosager (inkl. småsager), der afsluttes uden procedure (f.eks. pga. udeblivelse med svarskrift eller manglende indsigelse) Småsager, der hovedforhandles For at forudse størrelsen af tilkendte advokatomkostninger må man således først vide, om sagen føres efter små sags reglerne samt om sagen er afsluttet forinden hovedforhandlingen. Herefter vil landsretternes vejledende takster danne grundlag for tilkendelse af beløb til advokatbistand. Bemærk at "småsager" normalt er sager om pengekrav med en hovedstol på maksimalt kr. 50.000.

8 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? En sag med en sags genstand på under kr. 50.000 er dog ikke nødvendigvis en småsag, idet det eksempelvis kan bestemmes at sagen skal overgå fra småsags processen til den almindelige civile proces. Dette er relevant idet der taksterne til dækning af advokatbistand i småsager er lavere, end i sager der ikke føres efter småsags reglerne. Hvis den vindende part ikke er momsregistreret, skal beløbet tillægges moms. Hvis den vindende part er momsregistreret er beløbet momsfrit. Endelig er det værd at bemærke, at de førnævnte takster angår retlige omkostninger. Spørgsmålet om udenretlige omkostninger reguleres derimod primært af bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger (som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28/05/2009). Retsafgifter Ved sagens anlæg betales en retsafgift til retten. Retsafgiftens størrelse bestemmes som udgangspunkt af sags genstanden. I småsager betales således en fast retsafgift på kr. 500,00 (for stævninger) eller kr. 400,00 (for betalingspåkrav, når der ikke er anmodet om "automatisk" udlæg). For sager med en sags genstand på over kr. 50.000 betales som udgangspunkt kr. 750,- med tillæg af 1,2% af den del af værdien, der overstiger kr. 50.000. I forbindelse med sagens berammelse til hovedforhandling skal retsafgift betales igen (denne afgift betegnes "berammelsesafgift"). Retsafgiften betales af den part som anlægger sagen. Nedlægger modparten selvstændigt modkrav, skal modparten desuden betale retsafgift. For den vindende part godtgøres retsafgiften fuldt ud, men kun af det tilkendte beløb. Har man således anlagt sag med påstand om betaling af kr. 500.000, men får man kun dom for 250.000, vil man få tilkendt mindre end man har betalt i retsafgift. Der henvises til domstol.dk, hvor du kan beregne din retsafgift. Andre udgifter (bevisførelse mv.) Hvad angår andre, fornødne udgifter til sagens forsvarlige førelse, skal disse omkostninger godtgøres fuldt ud. Dette er særligt relevant ved omkostningskrævende bevisførelse, såsom sagkyndige erklæringer eller syn og skøn. Syn og skøn kan let koste mange tusinde kroner at gennemføre. Den part som begærer syn og skøn skal i første omgang afholde omkostningerne hertil. Såfremt pågældende part vinder sagen, får han dog tilkendt beløbet fuldt ud som sags omkostning. Vidnegodtgørelse udgør som hovedregel et grundbeløb 80 kr., evt. med tillæg for transport og (i særlige tilfælde) tabt arbejdsfortjeneste. Hvad koster det at vinde og tabe? Vinder man en retssag som man har anlagt, kan man forvente at få tilkendt retsafgift af det vundne beløb, et takstmæssigt fastsat beløb til evt. advokatbistand og udgifter til eksempelvis bevisførelse. Det tilkendte beløb til dine advokatomkostninger kan dog ikke forventes at dække hele det beløb, som din advokat fakturerer dig. Taber man en retssag må man forvente at komme til at skulle betale modpartens retsafgift, et takstmæssigt fastsat advokatsalær til modpartens eventuelle advokat, udgifterne til egen advokat og faktiske udgifter til bevisførelse.

9 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Notat om sagsomkostninger i civile sager pr. 1/7-2005 Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Notat om afgørelser, der træffes den 1. juli 2005 eller senere om sagsomkostninger i civile sager 1. Folketinget har den 14. juni 2005 vedtaget justitsministerens forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces). De dele af loven, der vedrører reglerne om sagsomkostninger, træder i kraft allerede den 1. juli 2005. De dele af loven, der vedrører retshjælp og fri proces, træder i kraft den 1. januar 2007. De nye regler bygger på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). De nye regler om sagsomkostninger finder anvendelse også i sager, der er anlagt før, men endnu ikke afgjort den 1. juli 2005. Dette gælder også forhøjelsen af de standardtakster, der anvendes ved udmålingen af sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand. De nye standardtakster finder ligeledes fra den 1. juli 2005 - anvendelse ved udmåling af salær til en beskikket advokat i sager med fri proces. Det er forudsat, at landsretterne fortsat vil udarbejde vejledende takster, der er udtryk for, hvordan landsretterne som udgangspunkt vil fastsætte sagsomkostninger i konkrete sager, og at der som hidtil vil være ét sæt takster for tvistige sager (proceduresager) og ét sæt takster for inkassosager. De nye regler indebærer, at sagsomkostninger tilkendt efter den 1. juli 2005 skal forrentes.

10 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? 2. Under hensyn til den korte ikrafttrædelsesfrist er det fundet hensigtsmæssigt i dette notat kort at redegøre for nogle af de forudsætninger, der med hensyn til afgørelser om sagsomkostninger er kommet til udtryk i bemærkningerne til den nu vedtagne lov. Som bilag til notatet er vedhæftet bl.a. oversigter med de omkostningssatser, som landsretterne vil tage udgangspunkt i ved de afgørelser om sagsomkostninger, der træffes efter de nye regler. Retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostninger er efter ændringslovens vedtagelse affattet således: Kapitel 30 Sagsomkostninger 311. Enhver part skal foreløbig betale de omkostninger, der er forbundet med processuelle skridt, som parten har foretaget eller anmodet om. Stk. 2. Retten kan efter anmodning fra en part, der efter stk. 1 foreløbig skal betale omkostningerne ved et syn og skøn el.lign., bestemme, at modparten foreløbig skal betale en del af omkostningerne, hvis modpartens spørgsmål til syns- og skønsmanden m.v. i væsentlig grad har bevirket en forøgelse af omkostningerne. Stk. 3. Retten bestemmer, i hvilket forhold parterne foreløbig skal betale de omkostninger, der er forbundet med processuelle skridt, som retten anordner af egen drift. Stk. 4. Er parten ikke repræsenteret af advokat, kan retten betinge iværksættelse af et processuelt skridt af, at parten stiller en sikkerhed, hvis art og størrelse fastsættes af retten. PFH note 1 312. Den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt andet. Stk. 2. Retten kan dog bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Stk. 3. Har den tabende part tilbudt modparten, hvad der tilkommer denne, skal modparten erstatte den tabende part udgifterne ved den derefter følgende del af processen. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Når sagen i det hele afvises, betragtes den med hensyn til sagsomkostninger som tabt af sagsøgeren. PFH note 2 Stk. 5. Den part, som ved appel ikke opnår nogen forandring af den appellerede afgørelse, betragtes med hensyn til sagsomkostninger som tabende. Stk. 6. I de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a og 43 b omhandlede sager skal ingen part betale sagsomkostninger til nogen anden part. Retten kan dog pålægge en part at betale sagsomkostninger, hvis særlige grunde taler for det. 313. Når hver af parterne for en del taber og for en del vinder sagen, pålægger retten en af parterne at betale delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemmer, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten. PFH note 3 Stk. 2. Retten kan dog pålægge en af parterne at betale fulde sagsomkostninger til modparten, når modpartens påstand kun i en mindre betydelig grad afviger fra sagens udfald og afvigelsen ikke har medført særskilte omkostninger. 314. Når en sag hæves, kan retten pålægge en af parterne at betale fulde eller delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemme, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten. 315. Opnås der ved appel en forandring i den appellerede afgørelse, finder 312-314 anvendelse med hensyn til appelsagens omkostninger såvel som med hensyn til omkostningerne ved sagens tidligere behandling, for så vidt der skal træffes afgørelse herom. 316. Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud. Stk. 2. Sagsomkostninger kan ikke tilkendes skadesløst eller efter regning. 317. Procesfæller hæfter solidarisk for sagsomkostninger. Dog kan retten, når omstændighederne taler for det, pålægge en enkelt eller enkelte af dem at udrede visse dele af omkostningerne. 318. Den part, som på uforsvarlig måde har foranlediget spildte møder, ufornødne udsættelser, unyttig bevisførelse eller andre overflødige processuelle skridt, skal, selv om parten i øvrigt vinder sagen, erstatte modparten udgifterne herved. 319. Advokater og andre rettergangsfuldmægtige kan ifølge modpartens påstand under sagen pålægges at bære de omkostninger, som de ved pligtstridig opførsel har forårsaget. 320. Retten kan beslutte, at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvis har måttet gå om eller ikke har kunnet behandles. 321. En sagsøger, der ikke har bopæl eller hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal efter sagsøgtes anmodning stille sikkerhed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte. Sagsøgtes anmodning skal fremsættes i svarskriftet eller, hvis sagen ikke forberedes skriftligt, i det 1. retsmøde under forberedelsen. Sikkerhedens art og størrelse fastsættes af retten, der tillige kan fritage for sikkerhedsstillelse, hvis særlige grunde taler for det. Stilles sikkerheden ikke, afvises sagen. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sagsøgeren har bopæl eller hjemsted i et land, hvor en sagsøger, der har bopæl eller hjemsted i Danmark, er fritaget for at stille sikkerhed for sagsomkostninger.

11 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? 322. Retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger, selv om der ikke er nedlagt påstand herom, jf. dog 319. Formålet med de nye regler om sagsomkostninger er i lovforslagets almindelige bemærkninger gengivet således: Formålet med lovforslaget er at modernisere og forbedre retsplejelovens regler om sagsomkostninger... Der foreslås en ny samlet regulering af spørgsmålet om sagsomkostninger, der i vidt omfang viderefører principper, som allerede gælder i dag. Hovedprincippet vil fortsat være, at den tabende part skal betale sagsomkostninger til den vindende part, og dette vil også fremover kunne fraviges, hvis særlige grunde taler for det. Endvidere videreføres de gældende regler om, at andre udgifter end udgifter til advokatbistand i princippet erstattes fuldt ud, hvorimod udgifter til advokatbistand erstattes med et standardiseret beløb, der ikke direkte afhænger af udgiften i den konkrete sag. Der lægges med lovforslaget op til en væsentlig forhøjelse af de standardbeløb, der anvendes ved tilkendelse af sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand. Formålet hermed er at opnå en bedre overensstemmelse mellem de sagsomkostninger, som den vindende part får tilkendt, og partens faktiske udgifter til advokatbistand. Endvidere er det hensigten, at der fremover skal være større gennemsigtighed med hensyn til afgørelser om sagsomkostninger. Det forudsættes således, at parterne i højere grad udtaler sig, før der træffes afgørelse om sagsomkostninger, og at afgørelsen begrundes mere udførligt. Endvidere foreslås det, at enhver som udgangspunkt skal have ret til aktindsigt i beslutninger om sagsomkostninger i civile sager på samme måde som i domme og kendelser. Endelig foreslås det, at tilkendte sags omkostningsbeløb fremover skal forrentes, hvis sagsomkostningerne ikke betales inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen... Efter de nye regler vil der være aktindsigt i også beslutninger om sagsomkostninger i civile sager i samme omfang, som der er adgang til aktindsigt i domme og kendelser i civile sager. 3. Efter de nye regler forudsættes det, at afgørelser om sagsomkostninger skal begrundes mere udførligt. Det skal således oplyses, hvordan det samlede omkostningsbeløb er fordelt på dækning af retsafgift, udgift til advokat og andet. Herudover har kravet om mere udførlig begrundelse især betydning, hvor en tabende part helt eller delvis fritages for at betale sagsomkostninger til den vindende part, eller hvis visse påberåbte udgifter er anset for at have været unødvendige eller i øvrigt ikke tages i betragtning som sagsomkostninger. Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger nærmere anført:... Justitsministeriet er endvidere enig med Retsplejerådet i, at afgørelser om sagsomkostninger bør begrundes på en sådan måde, at parterne kan se, hvordan et tilkendt eller pålagt sags omkostningsbeløb er fremkommet. Afgørelser om sagsomkostninger bør derfor indeholde særskilt oplysning om, hvilket beløb der er tilkendt til dækning af henholdsvis Sagsomkostninger i civile sager Landsdommer Svend Bjerg Hansen løfter sløret for Vestre Landsrets interne vejledende udgangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger. Af Svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre Landsret En artikel om sagsomkostninger i civile sager er ikke nogen kioskbasker. Jeg er godt klar over, at Advokaten ikke vil blive revet ned fra hylderne på grund af en artikel om dette emne. Når jeg alligevel bruger over 3.000 anslag på sagsomkostninger, skyldes det, at sagsomkostninger er så utrolig praktiske og dermed overordentlig relevante, også for advokater.

12 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Der træffes jo masser af afgørelser om sagsomkostninger rundt om i retterne hver eneste dag, og det er ofte ikke helt små beløb, der er tale om. Det er lige før, at man kan sige, at sagsomkostninger mere er et håndværk, end det er jura, og derfor opleves det også, at nye dommere og advokater, der ikke arbejder med sagsomkostninger til daglig, kan være usikre på, hvordan en omkostningsafgørelse skal gribes an. Jeg husker en forholdsvis nyudnævnt højesteretsdommer uden baggrund ved domstolene, der gav udtryk for, at det med juraen fandt han nok ud af, men sagsomkostningerne, det var godt nok svært. Sagsomkostninger giver anledning til et betydeligt antal kæremål til landsretterne, og for at prøve at sikre, at disse kæremål afgøres på grundlag af samme retningslinjer, udarbejdede jeg efter aftale med landsretspræsident Bjarne Christensen for snart et par år siden med god bistand fra et par kolleger et internt notat om sagsomkostninger i civile sager, som derefter blev drøftet og tilrettet på en fag dag blandt dommerne i Vestre Landsret. Notatet har siden været anvendt som basismateriale i forbindelse med landsrettens omkostningsafgørelser. Da notatet efterhånden er nået uden for landsrettens tykke mure, har jeg aftalt med præsidenten, at vi delagtiggør den formentlig undrende offentlighed i vores overvejelser. Jeg håber, at det kan være med til at øge forståelsen for landsrettens omkostningsafgørelser og måske også være med til at undgå nogle kæremål. Reformen i 2005 Retsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger i civile sager findes i kapitel 30 og blev senest revideret i væsentligt omfang ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 på grundlag af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004. Reformen var ikke udtryk for nogen ændring af hovedprincipperne for fastsættelse af sagsomkostninger i civile sager. I lovforslaget giver Justitsministeriet dog udtryk for, at der ved vurderingen af, om den tabende part helt eller delvis bør fritages for at betale sagsomkostninger til den vindende part, bl.a. bør tages hensyn til, om sagen har principiel karakter eller videregående betydning. Er det tilfældet, kan der tages hensyn til, om en af parterne er en offentlig myndighed, en stor erhvervsvirksomhed, en interesseorganisation eller lignende. I betænkningen er der på side 255-259 nogle overvejelser om delvis vundne sager. Det siges her, at det er afgørende, om modparten er blevet påført merudgifter i anledning af en beløbsmæssigt videregående påstand.

13 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Hvis sagen først og fremmest har vedrørt ansvarsgrundlaget, vil modparten ofte ikke have merudgifter i anledning af den beløbsmæssigt videregående påstand, og der skal så betales sagsomkostninger af det vundne beløb. Angår tvisten derimod udmåling af erstatning eller godtgørelse, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i forskellen mellem partens påstand og det tilkendte beløb. På grundlag af disse forarbejder og nyere retspraksis opstilles der i det følgende nogle vejledende udgangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger. Der henvises til fakta boks 1 om betydningen af disse vejledende udgangspunkter. Vejledende udgangspunkter, der er fælles for alle civile sager Hvis sagsøgeren (gælder også en appellant) får medhold i mere end omkring 2/3 af påstanden, skal der betales fulde sagsomkostninger af det vundne beløb. Dette gælder uanset sagens karakter. Hvis sagsøgeren får medhold i mindre end omkring 2/3 af påstanden, skal det vurderes, om sagsøgte (gælder også indstævnte) har haft merudgifter i anledning af den beløbsmæssigt videregående påstand, som sagsøgeren ikke får medhold i. Det bør også indgå i vurderingen, hvilket krav der har udgjort den væsentligste del af sagen, jf. Højesterets dom af 26. november 2010 i sag 233/2009. Hvis der ikke har været merudgifter, f.eks. hvor hovedproblemet i sagen har været, hvorvidt en afsked er rimelig, om der er et erhvervsevnetab, om der er et ansvarsgrundlag for erstatning, om der har været grundlag for at hæve en kontrakt, eller om der er en mangel i en køberetlig eller entrepriseretlig sag, skal sagsøgte som udgangspunkt betale sagsomkostninger til sagsøgeren af det vundne beløb, jf. betænkning nr. 1436/2004, side 256, U 2008.2252H og U 2008.830V. Hvis sagsøgeren alene får medhold for mindre end omkring 1/3 bør det dog overvejes, om sagsomkostningerne skal ophæves, jf. U 2009.1306V og U 2010.2029V. Hvis sagsøgeren kun i meget begrænset omfang får medhold, bør det overvejes, om sagsøgeren skal betale sagsomkostninger til sagsøgte. Hvis der har været merudgifter, f.eks. i tilfælde af uenighed om udmåling af en erstatning eller godtgørelse eller en anden beløbsmæssig uenighed, skal sagsøgte betale sagsomkostninger til en sagsøger, der får medhold for mere end halvdelen i forhold til, hvad sagsøgeren har vundet, men med et passende fradrag i lyset af, hvad sagsøgte har vundet. Det bør i afgørelsen angives, at der er tale om delvise sagsomkostninger. Får sagsøgeren medhold for mindre end omkring halvdelen, men for mere end omkring 1/3, bør sagsomkostningerne ophæves.

14 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Hvis sagsøgeren får medhold for omkring 1/3 eller mindre, skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte af forskellen mellem de beløb, som parterne har vundet. Det bør i afgørelsen angives, at der er tale om delvise sagsomkostninger. Det understreges, at disse udgangspunkter kan fraviges, jf. U 2008.1946H, hvor Højesteret lagde vægt på, at sagsøgeren havde haft grundlag for at rejse et krav. Vejledende udgangspunkter, når sagen sluttes inden hovedforhandling I 1. instanssager, hvor sagen hæves/sluttes på et indledende stadium (hvor der ikke er afgivet svarskrift), fastsættes sagsomkostningerne i overensstemmelse med de vejledende satser for inkassosager, hvis det er sagsøgeren, der skal have sagsomkostninger. Hvis sagsøgte skal have sagsomkostninger, fastsættes omkostningerne efter en konkret skønsmæssig vurdering, hvori sagens værdi indgår som et parameter. Er der afgivet svarskrift, men sagen sluttes/hæves kort derefter, fastsættes sagsomkostningerne til sagsøgtes advokat til inkassosalæret. I ankesager, hvor sagen hæves/sluttes på et indledende stadium, og hvor indstævntes advokat ikke har haft særligt arbejde, fastsættes sagsomkostningerne til 2/3 af inkassosalæret. Er der afgivet svarskrift, men sagen sluttes kort derefter, fastsættes sagsomkostningerne i ankesager til inkassosalæret. Hæves/forliges en sag (både 1. instanssager og ankesager) senere under forberedelsen eller efter forberedelsens slutning fastsættes sagsomkostningerne efter en vurdering af sagens værdi og den vindende parts advokats arbejde med sagen til mellem 1/3 og 2/3 af proceduresalæret. Hæves/forliges sagen kort før hovedforhandlingen, fastsættes sagsomkostningerne til 2/3 af proceduresalæret, jf. U 2006. 1094H. Appellanten kan påstå byrettens omkostningsafgørelse ændret i forbindelse med, at sagen hæves, jf. U 1988.701H. Indstævnte, der alene har påstået stadfæstelse, kan ikke påstå byrettens omkostningsafgørelse ændret i forbindelse med, at anken hæves, jf. retsplejelovens 379. Særlige spørgsmål

15 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? I sager uden økonomisk værdi lægges der vægt på sagens betydning, karakter og omfang. I sager om meget store værdier lægges der vægt på sagens omfang og karakter samt på det arbejde, der for den vindende parts advokat har været forbundet med sagen, jf. U 1996.101H og lovforslaget side 16. I sager om udveksling af ydelser af samme værdi, f.eks. tilskødning af ejendom mod betaling af købesum, skal der ved fastsættelsen af sagsomkostningerne tages udgangspunkt i det opnåede resultat og den økonomiske betydning heraf samt advokatarbejdets omfang, og der skal i forbindelse hermed tillægges værdien af ejendommen en vis betydning, jf. U 2008.1848H. Det forhold, at en sag sluttes efter en delforhandling af nogle af tvistepunkterne mellem parterne, berettiger ikke i sig selv til at fastsætte sagsomkostningerne til et beløb under det interval, der fremgår af de vejledende takster, men hvis delforhandlingen har været af begrænset omfang, kan sagsomkostningerne dog efter en samlet vurdering af sagens værdi og arbejdets omfang fastsættes til et lavere beløb end efter taksterne, jf. U 2008.1694H og U 2008.610V. Såfremt en part forud for sagsanlægget eller under forberedelsen har fremsat et forligstilbud, der stort set svarer til dommens resultat, skal den part, der har fremsat forligstilbuddet, efter en vurdering af påstandene i forhold til resultatet have dækket sagsomkostninger, jf. retsplejelovens 312, stk. 3, U.2008.129H og U.2008.1023Ø. Hvis en part eller en organisation, der optræder som mandatar er repræsenteret af en ansat advokat, eller kurator fører sag for et konkursbo, fastsættes sagsomkostningerne efter de vejledende satser, jf. lovforslaget side 19 og 45. Hvis en part er repræsenteret af en ansat jurist eller en anden ansat person uden advokatbestalling, kan parten kun få dækket positive udgifter, men ikke sagsomkostninger i øvrigt, jf. U.2008.1369V. En part, der er selvmøder, herunder en advokat, der fører sin egen sag, tillægges i almindelighed alene godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for udgifter til transport og ophold i forbindelse med retsmøder og andre retsskridt, jf. betænkning 1436/2004, side 267-268. Kumulation og adcitation Det forhold, at flere parter er repræsenteret af samme advokat, kan ikke begrunde, at de ikke hver især skal tilkendes sagsomkostninger. Hvis en advokat repræsenterer to eller flere klienter, reduceres de sagsomkostninger, som hver af klienterne skal have tilkendt. En sagsøgt, der frifindes, må som udgangspunkt selv bære de sagsomkostninger, som han eller hun pålægges at betale til en tredjemand, som er adciteret med påstand om friholdelse, jf. U 2006.2052H og U 2008.1091V.

16 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Ingen guide til højere salær Det notat, som er grundlaget for denne artikel, handler om fordelingen af sagsomkostningerne mellem parterne i en retssag. Det handler således ikke om størrelsen af sagsomkostningerne (det beløbsmæssige). De læsere, der håber at finde en genvej til et højere salær, kan derfor godt stige af her. Herudover handler notatet om forskellige mere processuelle spørgsmål om sagsomkostninger. Notatet er blevet til på grundlag af en gennemgang af forarbejderne til retsplejelovens kapitel om sagsomkostninger i civile sager, en række afgørelser, navnlig fra Højesteret, om sagsomkostninger, materiale, som jeg har modtaget fra bl.a. Østre Landsret og Højesteret, samt ikke mindst min almindelige erfaring gennem snart 20 år som dommer, herunder nogle år i Vestre Landsrets forberedelsesafdeling. Det er meget vigtigt at fremhæve, at det, som notatet og artiklen handler om, er vejledende udgangspunkter. Enhver omkostningsafgørelse må naturligvis træffes efter en konkret vurdering på grundlag af de vejledende satser, sagens værdi (meget små beløb eller meget store beløb kan spille en rolle), sagens omfang (f.eks. antallet af retsdage og forberedelsens forløb) og karakter (er den principiel?) samt sagens resultat sammenholdt med parternes påstande.

17 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Guide til nyeste retspraksis Sagens værdi (retsplejelovens 312, stk. 1) U 1982.126H og U 2008.1091V: Udgangspunktet for fastsættelse af sagsomkostninger på grundlag af sagens værdi er den værdi, af hvilken der er betalt retsafgift. U 2008.1807H: En ejendoms handelsværdi bestemmer ikke værdien af en sag om prøvelse af afgørelser om afslag på dispensation og påbud om dispensation efter landbrugslovgivningen. Sagsomkostningerne skal fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af arbejdets omfang og sagens karakter. U 2008.1848H: I en sag om udveksling af ydelser af samme værdi, f.eks. tilskødning af ejendom mod betaling af købesum, udtalte Højesteret, at der ved fastsættelsen af sagsomkostningerne skal tages udgangspunkt i det opnåede resultat og den økonomiske betydning heraf samt advokatarbejdets omfang. Der skulle i forbindelse hermed tillægges værdien af ejendommen en vis betydning. Ophævelse af sagsomkostningerne eller alene delvise sagsomkostninger som følge af særlige grunde ( 312, stk. 2) U 2007.2325Ø: Østre Landsret bestemte, at hver part skulle bære egne omkostninger i en sag, som A havde anlagt mod en andelsboligforening om tildeling af en lejlighed i foreningen. A fik ikke medhold, men sagen skyldtes i betydelig grad andelsboligforeningens forhold. U 2008.1096V: Sagsomkostningerne blev ophævet i en bodelingstvist om sammenblanding af særeje med fællesbomidler. U 2007.943H: En borger A, der havde tabt en sag mod en offentlig myndighed (E) i landsretten om et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål efter (delvis) at have fået medhold i byretten, skulle ikke betale sagsomkostninger for byret og landsret til E, mens E skulle betale sagsomkostninger for Højesteret til A. For Højesteret angik sagen alene omkostningsspørgsmålet. U 2008.1686H: Sagsomkostningerne for Højesteret blev ophævet, selv om Ankestyrelsen ligesom i landsretten blev frifundet, idet Ankestyrelsen ikke burde have handlet processuelt som sket. Landsrettens omkostningsafgørelse, hvorefter borgeren skulle betale sagsomkostninger med 30.000 kr., blev stadfæstet. Forligstilbud inden sagsanlæg eller under sagen ( 312, stk. 3)

18 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? U 2008.129H, U 2008.1023Ø: Hvis en part forud for sagsanlægget eller under forberedelsen har fremsat et forligstilbud, der stort set svarer til dommens resultat, skal den part, der har fremsat forligstilbuddet, efter en vurdering af påstandene i forhold til resultatet, have sagsomkostninger. Vestre Landsrets 12. afdelings kendelse af 8. oktober 2008 i sagen B-1674-08: Kreditor nedlagde påstand om betaling af ca. 221.000 kr. Sagen blev forligt ved debitors betaling af 40.000 kr. Forliget var ikke udtryk for parternes rette mellemværende, men var begrundet i debitors manglende evne til at betale et større beløb. Byretten ophævede sagsomkostningerne, men landsretten bestemte under henvisning til baggrunden for forliget, at debitor skulle betale sagsomkostninger med udgangspunkt i forligsbeløbet. Sagsomkostninger i sager sluttet efter delforhandling U 2008.1694H og U 2008.610V: Det forhold, at en sag sluttes efter en delforhandling af nogle af tvistepunkterne mellem parterne, berettiger ikke i sig selv til at fastsætte sagsomkostningerne til et beløb under det interval, der fremgår af de vejledende takster, men hvis delforhandlingen har været af begrænset omfang, kan sagsomkostningerne dog efter en samlet vurdering af sagens værdi og arbejdets omfang fastsættes til et lavere beløb end efter taksterne. Sagsomkostninger, hvor begge parter får delvist medhold ( 313) U 2004.1313H: En tøjproducent ophævede samarbejdet med en eneforhandler, der svarede igen med et sagsanlæg med en påstand om 1,5 mio. kr. i erstatning for mistet fortjeneste og 2,8 mio. kr. i godtgørelse for tabt goodwill. Sagen blev forligt således, at eneforhandleren fik 500.000 kr. for mistet fortjeneste, men ikke noget for tabt goodwill. Højesteret udtalte, at der i situationer, hvor der gives delvist medhold i et krav, men hvor der har været tvist både om grundlaget for kravet og om dets opgørelse, må der tages hensyn ikke blot til resultatet i forhold til det omtvistede beløb, men også til at der er givet medhold i, at der er grundlag for at rejse kravet. Højesteret anså herefter eneforhandleren for nærmest at have vundet den del af sagen, der vedrørte mistet fortjeneste, men da tøjproducenten havde vundet den anden del af sagen, blev eneforhandleren pålagt at betale sagsomkostninger. U 2008.1946H: En udlejer påstod betaling af 100.000 kr. i forbindelse med en fraflytning. Lejeren påstod frifindelse. Under ankesagens behandling ved landsretten blev sagen forligt ved, at lejeren skulle betale 30.000 kr. Højesteret ophævede sagsomkostningerne for både byret og landsret og lagde vægt på ikke blot det beløbsmæssige resultat i forhold til påstandene, men tillige på, at udlejeren havde haft grundlag for at rejse et krav. U 2006.1642V: I overensstemmelse med bemærkningerne til 313 i betænkning 1436/2004, side 497-498 blev sagsomkostningerne ophævet for så vidt angik udgifterne til advokatbistand, mens de samlede retsafgifter på samme måde som udgifter til bevisførelse mv. blev delt lige.

19 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Højesterets dom af 26. november 2010 i sag 233/2009: HK/Danmark havde som mandatar for A anlagt sag mod En større erhvervsvirksomhed med påstand om dels en godtgørelse på 572.400 kr. som følge af, at opsigelsen af A var i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., dels en godtgørelse efter funktionærlovens 2 b på 50.000 kr. A fik alene medhold i påstanden om godtgørelse for usaglig opsigelse, men ikke i kravet om godtgørelse i øvrigt. Da bevisførelsen og proceduren kun i mindre grad havde vedrørt 2 b-godtgørelsen, og da det således var kravet om godtgørelse i medfør af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., der såvel beløbsmæssigt som tidsmæssigt havde udgjort den væsentligste del af sagen, blev HK/Danmark dømt til at betale sagsomkostninger til DI, der var mandatar for Erhvervsvirksomheden med et beløb på 50.000 kr. U.2009.1306V: Sagsomkostningerne blev ophævet, selv om sagsøgeren kun havde fået medhold for knap 10.000 kr. af en påstand på 164.000 kr., idet begge parter for en del havde vundet og for en del tabt sagen på væsentlige punkter, og idet den del af sagen, som sagsøgeren havde vundet, havde medført en del advokatarbejde. Særligt om erhvervsevnetab og funktionærsager U 2008.2252H: Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat erhvervsevnetabet til 65%. Skadelidte anlagde sag med påstand om, at et forsikringsselskab skulle anerkende et erhvervsevnetab på 100%, subsidiært mere end 65%. Forsikringsselskabet påstod frifindelse. Efter tilkendegivelse blev sagen forligt på et erhvervsevnetab på 75%. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse, hvorefter forsikringsselskabet skulle betale sagsomkostninger i form af retsafgift af det vundne beløb og 45.000 kr. + moms til udgifter til advokatbistand. Højesteret udtalte bl.a., at skadelidtes principale påstand ikke kunne antages at have påført forsikringsselskabet merudgifter ved førelse af sagen for landsretten. U 2008.830V: En funktionær F nedlagde påstand om en godtgørelse på 102.000 kr. på grund af usaglig afsked efter FUL 2b. Sagen blev forligt, således at F fik 45.000 kr. Landsretten pålagde arbejdsgiveren A at betale sagsomkostninger med 8.000 kr., selv om A beløbsmæssigt havde vundet mest, idet det blev lagt til grund, at tvisten først og fremmest havde drejet sig om, hvorvidt opsigelsen var rimeligt begrundet. Det kunne derfor ikke antages, at A havde haft merudgifter i anledning af den beløbsmæssigt videregående påstand. Hævede sager ( 314) U 2009.1083V: En bank havde anlagt sag mod Skatteministeriet. Sagens værdi var omkring 2 mio. kr. Banken hævede sagen efter afgivelse af svarskrift. Da sagen havde omhandlet forskellige tvistepunkter var der ikke grundlag for at fastsætte sagsomkostninger efter retningslinjerne for inkassosager. Landsretten udtalte videre, at det følger af forarbejderne til retsplejelovens 316, stk. 1, at udgifterne til advokatbistand fortsat skal erstattes med et standardiseret beløb, der ikke afhænger af de konkrete udgifter hertil. Sagen var hævet uden hovedforhandling, og der var derfor ikke grund til at fravige sædvanlig praksis, hvorefter der tilkendtes modparten en tredjedel af, hvad de almindelige takster for hovedforhandling ville have ført til.

20 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? U 2010.2029V: En arbejdstager havde anlagt sag mod sin arbejdsgiver med påstand om betaling af 346.643,73 kr. Sagen blev forligt ved, at arbejdsgiveren anerkendte at betale et beløb på 56.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Arbejdstageren fik således medhold for cirka 16 % af det påstævnte beløb. Under disse omstændigheder ophævede landsretten sagens omkostninger, idet det blev udtalt, at den omstændighed, at det i forliget var angivet, at arbejdsgiveren A/S betalte de 56.000 kr. uden anerkendelse af ansvar og/eller årsagssammenhæng, var uden betydning. Det sker ikke sjældent, at en part påberåber sig, at et beløb er betalt pr. kulance, eller at det ikke i betalingen kan indlægges, at kravet dermed er anerkendt. Som afgørelsen viser, kan det ikke tillægges betydning. Nogle særlige spørgsmål En omkostningsafgørelse i en forligt sag kan kæres, medmindre parterne udtrykkeligt har frafaldet kære, jf. U 2008.926H og U 2008.1036Ø. Der skal således ikke længere tages kæreforbehold eller tilføres retsbogen noget herom. Det sker stadig, at advokater tager kæreforbehold, men det er der altså ingen grund til mere. U 2008.1946H: Hvis en sag bliver forligt ved landsretten med et (væsentligt) andet resultat end domsresultatet i byretten, skal landsretten tage stilling til sagsomkostningerne for begge retter, jf. retsplejelovens 315. U 2008.1946H: Hvis parterne beder retten om at tilføre et forlig til retsbogen og om at træffe afgørelse om sagsomkostningerne, kan retten gå ud fra, at parterne af egen drift kommer med de oplysninger og procedurebemærkninger om sagsomkostningerne, som parterne måtte ønske. Retten er derfor ikke forpligtet til at indhente udtalelse fra parterne derom. U 2008.1369V: Hvis en part er repræsenteret af en ansat jurist eller en anden ansat person uden advokatbestalling, kan parten kun få dækket positive udgifter, men ikke sagsomkostninger i øvrigt. Læs mere Læs f.eks. Henrik Kirks nye udgave af bogen om sagsomkostninger. Jeg vil også henvise til kollega Ole Dybdahls indlæg om ny praksis fra Højesteret om sagsomkostninger i Advokaten 2008 nr. 10, side 32.

21 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? Kapitel 7 Sagsomkostninger

22 Sagsomkostninger Kapitel 7 PFH- Kan man gøre forskel? 1. Relevante hensyn Reglerne om sagsomkostninger har stor betydning. Er der udsigt til, at udgifterne i forbindelse med en retssag dækkes som sagsomkostninger, bidrager det til at lette adgangen til domstolene. Omvendt kan risikoen for at blive pålagt sagsomkostninger, hvis sagen tabes, være en medvirkende årsag til, at en part afstår fra at indbringe en tvist for domstolene. Det vil være uheldigt, hvis begrundede krav opgives af omkostningsmæssige grunde. Dette hensyn anviser imidlertid ikke nogen entydige løsninger med hensyn til sags omkostningsreglerne. Fuld omkostningsdækning til den vindende part sikrer ganske vist, at krav ikke opgives, allerede fordi en retssag ville være urentabel af omkostningsmæssige grunde. Fuld omkostningsdækning til den vindende part er imidlertid samtidig en væsentlig risikofaktor, der kan afholde en part fra at anlægge retssag afhængig af, hvor sandsynligt det er, at retssagen kan vindes. På den anden side er det også en fordel, at det ikke er risikofrit at anlægge retssag. Risikoen for at blive pålagt sagsomkostninger, hvis sagen tabes, bidrager således til, at ubegrundede krav ikke indbringes for domstolene. Hertil kommer - som noget meget væsentligt - Hensynet til den frifundne sagsøgte, som er blevet påført udgifter ved retssagen. Reglerne om udmåling af sagsomkostninger har selvstændig betydning. Der er tale om en balancegang. På den ene side bør parterne ikke være tvunget til af omkostningsmæssige grunde at afstå fra relevante processkridt. På den anden side bør reglerne om udmåling af sagsomkostninger også bidrage til, at parterne ikke anmoder om overflødige processkridt. Overflødige processkridt belaster modparten, men også domstolene og dermed parterne i andre sager. Det er et særligt spørgsmål, i hvilket omfang vurderingen af relevansen af et processkridt bør være afhængig af forholdet mellem udgifterne ved det pågældende processkridt og sagsgenstandens værdi. Også mere tekniske regler om sagsomkostninger har betydning. Hvis s a g so m k o s tn i ng e r v e d r ø r e n d e f o r m a l i t e t s a f g ø r e l s e r t i l k e n d e s med det samme, vil parterne måske være mere påpasselige med ikke at anmode om processkridt, som der ikke er grundlag for, og med ikke på et uholdbart grundlag at modsætte sig modpartens anmodninger om processkridt.